Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. december 2024

1. Ændringsforslag

Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Radikale Venstres medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 2 og Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V og M) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af skatteministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af Radikale Venstre stillede ændringsforslag og det af Danmarksdemokraterne stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF, DD, EL, DF, RV og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af Radikale Venstre stillede ændringsforslag og for det af Danmarksdemokraterne stillede ændringsforslag. Såfremt Danmarksdemokraternes ændringsforslag forkastes, vil mindretallet stemme for det af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (KF og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget bemærker, at Danmarksdemokraterne indstiller lovforslaget til forkastelse. For det første er det tvivlsomt, om lovforslaget i det hele taget er nødvendigt, for at Danmark overholder EU-reglerne på området, jf. høringssvar fra Dansk Industri (DI). For det andet vil lovforslaget medføre, at specielt TV-abonnementer skal betale mere moms for licens til ophavsrettigheder. For det tredje har processen været underlig, da lovforslaget ikke er omfattet af regeringens lovprogram, og pludselig genfremsættes uden at have været i ny høring. Hvis Danmarksdemokraternes ændringsforslag om at udskyde lovens virkningstidspunkt til den 1. januar 2026 ikke vedtages, ønsker Danmarksdemokraterne at støtte ændringsforslaget fra skatteministeren, da udskydelse af loven med et halvt år er bedre end slet ingen udskydelse.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at der med lovforslaget indføres en praksis for kunstnermoms, som er irreversibel af natur. Det Konservative Folkeparti finder det ikke godtgjort, at behovet for en sådan ændring eksisterer, da der partiet bekendt, ikke er kommet en eneste henvendelse fra EU om, at Danmark skal indføre moms på rettighedsbetalingen. Det undrer derfor partiet, at regeringen nu vil rulle standstillbestemmelsen tilbage, og at vi dermed fra nu og i al fremtid vil skulle opkræve moms på området.

Det Konservative Folkeparti finder det ydermere kritisabelt, at en irreversibel løsning kommer igennem lovgivningsprocessen med kort aftræk og uden høringsproces og med dertilhørende ulempe for mange aktører, uden at man får belyst både juraen og konsekvenserne af lovforslaget.

Det Konservative Folkeparti noterer sig, at Advokathuset Gorrissen Federspiel i en redegørelse konkluderer, at EU-retten ikke stiller krav om at gøre meddelelse af licens til ophavsrettigheder momspligtig. Ydermere har flere domme fra EU-Domstolen og den tyske højesteret for skatte- og afgiftssager, Bundesfinanzhof, bestyrket argumentationen for, hvorfor der ikke foreligger krav om at indføre moms. Det Konservative Folkeparti kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Enhedslisten

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at Enhedslisten ikke kan støtte forslaget. Enhedslisten ønsker ikke at gøre op med den brede momsfritagelse på kunstnerisk virksomhed, herunder meddelelse af licenser, som har været gældende i Danmark siden 1978. Enhedslisten mener, at der er skabt usikkerhed om den tolkning af EU-retten, Skatteministeriet lægger til grund for forslaget, ligesom det i udvalgsbehandlingen er blevet afdækket, hvordan skattemyndighederne - uden om Folketinget - tidligere har anlagt en forkert tolkning med den konsekvens, at Danmark har mistet muligheden for at momsfritage overdragelse af ophavsrettigheder.

Enhedslisten mener, at regeringen burde udnytte det handle- og fortolkningsrum, som flere eksperter har peget på eksisterer inden for de gældende EU-regler med henblik på at forsætte den hidtidige praksis, hvor forvaltningsorganisationer er momsfritaget.

Enhedslisten mener i den henseende, at der er tale om en politisk beslutning om ikke at fastholde momsfritagelsen for meddelelse af licens til forvaltningsorganisationerne, da skatteministeren i sidste ende kunne vælge at bede Folketinget om opbakning til at forsætte den hidtidige praksis med henvisning til den uklare retsstilling. Enhedslisten vil i øvrigt redegøre for sin stillingtagen til forslaget i forbindelse med 3. behandlingen.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at Dansk Folkeparti er ganske uforstående over for, hvorfor regeringen har fremsat lovforslaget. Forslaget fremføres med argumentet om, at EU har pålagt Danmark at indføre kunstnermoms, men af adskillige svar fremgår det, at det ikke er tilfældet. Det er derfor dybt kritisabelt, at regeringen vælger at bruge EU som årsag til at presse lovforslaget igennem.

Samtidig er det kritisabelt, at lovforslaget ikke har været i høring. Høringsprocessen er en hjørnesten i kvaliteten af det danske lovarbejde. Ved ikke at have sendt forslaget i høring er der foregået en proces, hvor diverse parter, der normalvis ville blive hørt, er blevet omgået.

Forslaget vil medføre en række administrative og økonomiske byrder for selskaber og borgere. Således vil priserne i hjemmet påvirkes, f.eks. på tv-pakker der vil stige mellem 15 og 20 kr. som følge af forslaget. I en tid, hvor mange husholdninger allerede presses på økonomien, finder Dansk Folkeparti det mærkværdigt, at regeringen ønsker at hæve skatterne yderligere.

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget bemærker, at Alternativet ønsker de bedste vilkår for vores kulturliv og kan ikke støtte hovedforslaget. Alternativet ønsker selvfølgelig at beskytte kulturlivet, og såfremt det ikke kan lade sig gøre, ønsker Alternativet at udskyde den unødvendige lovgivning, som er blevet kørt uden om lovkatalog og almindelige høringsprocedurer. Alternativet støtter derfor Danmarksdemokraternes ændringsforslag om at udskyde virkningstidspunkter. Såfremt det ikke vedtages, støtter Alternativet skatteministerens ændringsforslag om at udskyde virkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (SF, DD, EL, DF og ALT):

1) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 13, stk. 1, nr. 7, indsættes som 3. pkt.:

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på levering af licenser til forfatteres og kunstneres ophavsretsbelagte værker, når licenserne leveres af personer, der har modtaget rettighederne som arv fra kunstneren eller forfatteren, herunder som arv gennem flere led.«

[Udvidelse af momsfritagelsen til arvinger]

Til § 2

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, V og M):

2) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Loven har virkning for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. juli 2025.«

[Udskydelse af virkningstidspunktet]

Af et mindretal (DD), tiltrådt af et mindretal (SF, EL, DF, RV og ALT):

3) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Loven har virkning for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. januar 2026.«

[Udskydelse af virkningstidspunktet]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at der i lovforslagets § 1, nr. 2 foretages en ændring i § 13, stk. 1, nr. 7, for at præcisere, at arvinger i lighed med hidtidig praksis betragtes som omfattet af Danmarks standstillforbehold. Dette sker ud fra en betragtning om, at arvinger ikke får overdraget rettigheder på samme måde som rettighedserhververe, men blot indtræder i en afdød forfatters eller kunstners retsstilling. Derfor sidestilles arvinger som hidtil med forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere. Noget tilsvarende gør sig f.eks. gældende i relation til kreditorforfølgelse, hvor arvinger, jf. ophavsretslovens § 62, sidestilles med ophaveren, hvorimod dette ikke er tilfældet for rettighedserhververe.

Det bemærkes desuden, at arvinger i mange tilfælde ikke på egen hånd disponerer over arvede rettigheder, men blot indtræder i afdødes dispositioner, f.eks. for så vidt angår indtræden i kollektive licenser via afdødes indmeldelse i forvaltningsorganisationer. I forlængelse heraf modtager arvingen blot rettighedsvederlag fra f.eks. kollektive forvaltningsorganisationer.

Til nr. 2

Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 2, 1. pkt., at loven vil have virkning for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. januar 2025. Det fremgår af 2. pkt., at loven dog ikke vil finde anvendelse, når levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret, sker inden den 1. januar 2025 baseret på aftaler indgået før den 6. november 2024.

Det foreslås med ændringsforslaget at nyaffatte lovforslagets § 2, stk. 2, hvorved virkningstidspunktet i 1. pkt. udskydes fra den 1. januar 2025 til den 1. juli 2025, samtidig med at 2. pkt. udgår.

Ændringsforslaget indebærer, at loven kun vil have virkning for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsrettigheder fra og med den 1. juli 2025.

Ændringsforslaget er foranlediget af oplysninger modtaget efter lovforslagets fremsættelse om de systemændringer, der vil være nødvendige for at implementere momspligten. Den foreslåede udskydelse af virkningstidspunktet vurderes at give berørte virksomheder, organisationer m.v. rimelig tid til implementeringen.

Det vil fra lovens ikrafttræden være klart for de berørte virksomheder m.v., hvilke momsregler der vil gælde for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. juli 2025. Det vurderes desuden, at det udskudte virkningstidspunkt vil medføre, at der kun er en begrænset risiko for, at der inden lovens ikrafttræden vil ske forudfakturering vedrørende sådanne licenser specifikt for at undgå momsbetalingen.

Det foreslås derfor, at den særlige regel i lovforslagets § 2, stk. 2, 2. pkt., ikke medtages.

Ændringsforslaget vil ikke ændre på lovens ikrafttrædelsestidspunkt, der fortsat vil være den 1. januar 2025.

Ændringsforslaget betyder, at merprovenuet, der som anført i lovforslagets økonomiske bemærkninger vurderes at udgøre et årligt umiddelbart merprovenu på 305 mio. kr. og 230 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd (2025-niveau), bliver halveret for så vidt angår 2025.

Til nr. 3

Lovens ikrafttrædelsestidspunkt foreslås ikke ændret. Det vil sige, at loven fortsat foreslås at skulle træde i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslås imidlertid, at loven kun skal have virkning for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. januar 2026. Samtidig foreslås det, at virkningsbestemmelsens § 2, stk. 2, 2. pkt., om levering af licenser før ikrafttrædelsen, men baseret på aftaler indgået efter den 6. november 2024 (datoen for lovforslagets fremsættelse), ikke medtages.

Ændringsforslaget betyder, at det allerede fra lovens ikrafttræden den 1. januar 2025 vil være klart for de berørte virksomheder m.v., hvilke momsregler der vil gælde for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. januar 2026. Det er vurderingen, at der på den baggrund ikke er behov for den særlige regel i lovforslagets § 2, stk. 2, 2. pkt.

Ændringsforslaget betyder, at merprovenuet som beskrevet i lovforslagets økonomiske bemærkninger (et årligt umiddelbart merprovenu på 305 mio. kr. og 230 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd (2025-niveau)) ikke kommer i 2025, men først i 2026.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2024 og var til 1. behandling den 20. november 2024. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og embedsmænd fra Skatteministeriet har den 5. december 2024 over for udvalget afholdt 1 teknisk gennemgang af lovforslaget.

Høringssvar

Lovforslaget har ikke være sendt i høring.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 22 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 14 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 124 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Louise Mehnke (S) Jesper Petersen (S) Malte Larsen (S) fmd. Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V) Louise Elholm (V) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M) Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Frederik Bloch Münster (KF) Dina Raabjerg (KF) Lars-Christian Brask (LA) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF) nfmd. Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Carl Valentin (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.