Fremsat den 6. november 2024 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)

Forslag

til

Lov om ændring af momsloven

(Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet)

§ 1

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1310 af 6. december 2019 og lov nr. 332 af 9. april 2024, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 4 c indsættes:

»§ 4 d. Der skal betales afgift, når afgiftspligtige personer, der ikke er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, leverer licenser til forfatteres og kunstneres ophavsretsbelagte værker mod vederlag.«

2. § 13, stk. 1, nr. 7, affattes således:

»7) Ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, i forbindelse med forfattervirksomhed eller kunstnerisk aktivitet. Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af ophavsrettigheder samt patenter, varemærker og lignende rettigheder og meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2. Loven har virkning for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. januar 2025. Loven finder dog ikke anvendelse, når levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret, sker inden den 1. januar 2025 baseret på aftaler indgået før den 6. november 2024.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er en genfremsættelse af L 13, der blev fremsat af den daværende regering (Socialdemokratiet) den 5. oktober 2022, men bortfaldt ved folketingsvalget i november 2022. L 13 var en genfremsættelse af L 106 B fra folketingssamlingen 2021/22. Lovforslaget var oprindeligt en del af L 106 om ændring af momsloven (Ændring af reglerne for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.), som blev fremsat den 22. december 2021. L 106 blev ved 2. behandlingen den 7. juni 2022, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg F, side 22-24, delt således, at forslaget vedrørende ændring af reglerne for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet blev udskilt i L 106 B. Ved 3. behandlingen den 9. juni 2022, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg F, side 39-46, blev L 106 B forkastet.

I forhold til L 13 fra folketingssamlingen 2022/23 er der foreslået en ny paragraf, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Bestemmelsen har til formål at tydeliggøre, at det er momspligtigt, når andre end forfattere og kunstnere meddeler licens til disses ophavsrettigheder. Det samme fremgik også af bemærkningerne til L 13, og det foreslås med nærværende lovforslag blot, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i lovteksten herom.

Lovforslaget har til formål at sikre, at dansk ret i relation til den momsmæssige behandling af meddelelse af licenser til forfatteres og kunstneres ophavsrettigheder er i overensstemmelse med EU-retten samtidig med, at den gældende momsfritagelse for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet bevares.

Med forslaget vil det blive momspligtigt, når andre end forfattere og kunstnere meddeler licens til disses ophavsrettigheder.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Efter Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (herefter momssystemdirektivet) kan EU-lande, der pr. 1. januar 1978 fritog ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, advokater og andre personer i liberale erhverv, bortset fra lægegerningen og dertil knyttede erhverv, fortsætte hermed. Dog kan EU-landene ikke momsfritage ydelser i form af overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder, jf. momssystemdirektivets artikel 371, jf. bilag X, del B.

Momsfritagelsen er en såkaldt stand-still, hvorefter medlemsstaterne kan opretholde en momsfritagelse. Det betyder, at en medlemsstat, der har udnyttet muligheden for at opretholde en eksisterende momsfritagelse, men senere har begrænset momsfritagelsens anvendelsesområde ved lov eller administrativ praksis, ikke efterfølgende kan udvide momsfritagelsen på ny.

Danmark anvender ovennævnte mulighed for så vidt angår forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

Momsfritagelsen omfatter blandt andet ydelser leveret af forfattere, komponister og kunstnere såsom musikere, men også foredragsvirksomhed kan være omfattet. Mundtlige gengivelser (foredrag) er således efter praksis momsfritagne, hvis artikler og andre skriftlige arbejder med samme indhold ville have været omfattet af momsfritagelsen.

Momsfritagelsen for forfattere, komponister og andre kunstnere gælder for ydelser leveret af kunstnere til arrangører af kulturelle aktiviteter m.v. Momsfritagelsen for arrangørernes kulturelle aktiviteter findes i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Momsfritagelsen for forfattere, komponister og andre kunstnere finder også anvendelse på ydelser leveret til virksomheder, hvis aktiviteter ikke er momsfritagne. Det gælder f.eks. koncertarrangører og teatre.

Efter gældende praksis anses overdragelse af ejerskab til ophavsrettigheder samt til patenter, varemærker og lignende rettigheder ikke for omfattet af momsfritagelsen for kunstnerisk virksomhed. Denne indskrænkning af momsfritagelsen gælder dog ikke i forbindelse med forfatteres og kunstneres levering af licenser vedrørende deres ophavsrettigheder, der således efter praksis er momsfritaget for meddelelse af licens til sådanne rettigheder. Der har efter praksis heller ikke på noget tidspunkt været betalt moms, når andre end forfattere og kunstnere, f.eks. deres arvinger, forvaltningsorganisationer eller forlag, har meddelt licens til ophavsrettigheder.

Meddelelse af licens vedrørende ophavsrettigheder sker f.eks., når en radiostation indgår aftale med en forvaltningsorganisation om masseanvendelse af kunstneres musik. Forvaltningsorganisationen vil på vegne af kunstnerne meddele licens til radio- og fjernsynsudsendelser. For administrationen af ophavsrettighederne modtager forvaltningsorganisationen et vederlag fra kunstnerne. Ingen af disse transaktioner pålægges i dag moms.

EU-Domstolen har ved dom af 21. januar 2021 i sag C-501/19, UCMR - ADA Asociaţia pentru Drepturi de Autor a Compozitorilor mod Asociatia culturala »Suflet de Român« ved likvidator Pro Management Insolv IPURL (herefter C-501/19, UCMR) behandlet spørgsmålet om moms og meddelelse af licenser vedrørende ophavsrettigheder. Domstolen fandt, at meddelelse (levering) af licens til ophavsrettigheder er økonomisk virksomhed og derfor som udgangspunkt momspligtig.

Tv-udbyderne viderefakturerer i dag betalingen for den momsfri licens særskilt og uden moms til tv-abonnenterne. Baggrunden for denne praksis er en afgørelse fra det tidligere Momsnævn fra 1996 (TfS1996, 847MNA), hvor nævnet anså tv-abonnenterne for at være de endelige aftagere af licenserne og for at have købt licenserne direkte fra forvaltningsorganisationerne. Nævnet fandt, at tv-udbyderne derfor kunne anvende udlægsreglen i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3.

2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Skatteministeriet vurderer, at det på baggrund af EU-Domstolens dom (C-501/19, UCMR) om, at det er økonomisk virksomhed, når forvaltningsorganisationer leverer licenser til ophavsrettigheder, er nødvendigt at tydeliggøre, at "forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed", alene omfatter forfatteres og kunstneres egne aktiviteter, og således ikke f.eks. ydelser, der består i, at foreninger og forvaltningsorganisationer for egen regning på vegne af forfattere og kunstnere meddeler (leverer) licenser til anvendelse af forfatternes og kunstnernes værker til andre virksomheder m.v.

Det bemærkes, at forvaltningsorganisationer vurderes at levere en momspligtig ydelse, når de som formidlere leverer licenser til f.eks. tv-pakkeudbydere vedrørende udnyttelse af kunstneres ophavsretbelagte værker. Det er således vurderingen, at formidlere ikke kan anvende momsfritagelsen for forfattere og kunstnere, jf. svaret på spørgsmål 87 til L 106 B i Folketingsåret 2021-2022, hvor Skatteministeriet kommenterer redegørelsen af 29. april 2022 fra advokatfirmaet Gorrissen og Federspiel (L 106 B - bilag 17), hvor der gives udtryk for den modsatte opfattelse.

Hensigten med lovforslaget er at skabe klare regler ved for det første at bringe momsfritagelsens ordlyd tættere på EU-reglerne i momssystemets bilag X, del B, samtidig med, at forfattere og kunstnere bevarer deres momsfritagelse. For det andet vil det med lovforslaget blive klart, at der skal betales moms, når andre end forfatterne og kunstnerne leverer licenser til anvendelse af disses værker.

Det foreslås på den baggrund, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, nyaffattes, således at fritagelsesbestemmelsens anvendelsesområde tydeliggøres ved, at ordlyden kommer i bedre materiel og sproglig overensstemmelse med momssystemdirektivet. Hermed sikres, at dansk ret i relation til den momsmæssige behandling af meddelelse af licenser til forfatteres og kunstneres ophavsrettigheder er i overensstemmelse med de bagvedliggende EU-regler samtidig med, at den gældende momsfritagelse for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet bevares. Den foreslåede ordlyd medfører ikke en ændring af gældende regler og praksis vedrørende den kreds af personer (forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere), der er omfattet af fritagelsen. Momsfritagelsen omfatter også forfatteren og kunstneren, herunder den udøvende kunstner, i selskabsform. Det bemærkes i den forbindelse, at momsfritagelsens sigte er at fritage den konkrete aktivitet, der tilvejebringes som følge af en intellektuel præstation, f.eks. at komponere et stykke musik eller skrive en tekst eller bog. Den intellektuelle præstation omfatter derimod ikke arbejde af mere teknisk karakter. F.eks. anses litterære oversættelser som omfattet af momsfritagelsen, men oversættelse af teknisk og kommercielt materiale anses for momspligtig translatørvirksomhed.

Den foreslåede nye affattelse af momsfritagelsens 1. pkt., hvor momssystemdirektivets ordlyd "forfattere og kunstnere, herudover udøvende kunstnere" anvendes, vil medføre, at det klart vil fremgå, at ydelser leveret af andre end forfatterne og kunstnerne ikke vil være omfattet af fritagelsen.

Når f.eks. forlag, medlemsorganisationer eller -foreninger og arvinger modtager indtægter fra Koda eller lignende forvaltningsorganisationer, vil disse indtægter derfor ikke være omfattet af momsfritagelsen.

Samtidig foreslås der i overensstemmelse med EU-Domstolens dom i sag C-501/19, UMCR, en ny bestemmelse, der udtrykkeligt fastsætter, at det er momspligtig økonomisk virksomhed, når andre end forfatterne og kunstnerne leverer licenser til disses ophavsbelagte værker, jf. forslaget til momslovens § 4 d.

Desuden foreslås der i momsfritagelsen for forfattere og kunstnere som 2. pkt. indsat en bestemmelse, der i overensstemmelse med gældende praksis præciserer, at momsfritagelsen ikke omfatter overdragelse (endeligt salg) af ophavsrettigheder leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, samt patenter, varemærker og lignende rettigheder leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, og meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder.

Det bemærkes, at Skatteforvaltningen - bl.a. på baggrund af EU-Domstolens praksis, jf. f.eks. Domstolens dom af 28. juli 2011 i sag C-106/10, Lidl & Companhia - har vurderet, at tv-udbydernes anvendelse af udlægsreglen i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, til at viderefakturere betalingen for licenserne uden moms til tv-abonnenterne, ikke kan opretholdes, jf. momssystemdirektivets artikel 79, stk. 1, litra c). Årsagen hertil er, at tv-abonnenterne ikke køber licenser (de får f.eks. ikke ret til at fremvise film offentligt), men derimod tv-pakker. Endvidere køber tv-udbyderne ikke licenserne i tv-abonnenternes navn, hvilket er en betingelse for at anvende udlægsreglen.

Dette lovforslag vil imidlertid i givet fald betyde, at der skal lægges moms på, når forvaltningsorganisationerne meddeler licenser til ophavsrettigheder, hvilket i sig selv vil medføre, at udlægsreglen ikke vil kunne anvendes til at viderefakturere licenserne momsfrit til tv-abonnenterne.

Det bemærkes, at på baggrund af EU-Domstolens praksis i sag C-51/18, Europa-Kommissionen mod Republikken Øst‍rig og sag C-37/16, SAWP, anses følgeretsvederlag, jf. § ‍38 i lov om ophavsret, og blankbåndsvederlag, jf. §§ ‍39-46 a i lov om ophavsret, ikke for vederlag i momslovens forstand. Disse vederlag er derfor ikke momspligtige.

Endelig bemærkes, at det følger af skatteindberetningslovens § 44, at alle, der som led i deres virksomhed har udbetalt eller godskrevet vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og lign. og vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person, hver måned skal indberette om beløb m.v. til indkomstregisteret. Der sondres i forhold til indberetningspligten ikke mellem momsfrie og momspligtige betalinger. Dermed skal betalingerne indberettes, uanset om der er momspligt eller ej. Forslaget ændrer ikke herved.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 305 mio. kr. (2025-niveau) fra 2025 eksklusive virkning for DR og lignende public service-kanaler. Provenuet regnes uden virkning for DR m.fl. som følge af, at disse kanaler fra den 1. januar 2022 ikke længere bliver delvist finansieret gennem momspligtig tv-licens. De ændrede momsforhold medfører, at kanalernes fradragsret for købsmoms reduceres, og det er i den forbindelse besluttet, at kanalernes merudgifter til købsmoms, der ikke er fradragsberettiget gennem momssystemet, bliver kompenseret. Efter tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet at udgøre ca. 230 mio. kr. fra 2025 (2025-niveau). Opgjort i varig virkning skønnes forslaget at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 305 mio. kr. og ca. 230 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Det skønnes, at skatteudgifterne reduceres tilsvarende det umiddelbare merprovenu.

Det forventes, at ca. 90 pct. af merprovenuet kan henføres til, at der kommer moms på betaling for licens til rettigheder i forbindelse med tv-abonnementer, svarende til et umiddelbart provenu på ca. 280 mio. kr. De resterende 10 pct. af provenuet forventes at komme fra momsfritagne virksomheder og foreningers indkøb af rettigheder, svarende til et umiddelbart provenu på ca. 25 mio. kr.

Lovforslaget vurderes at medføre administrative udgifter på 0,1 mio. kr. i 2024. Udgifterne kan primært henføres til vejledning og registrering.

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne eller regionerne.

Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med principperne om digitaliseringsklar lovgivning, og de syv principper vurderes overholdt.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om at lægge moms på meddelelse af licens til ophavsrettigheder leveret af andre end forfatterne og kunstnerne selv, f.eks. af forlag og forvaltningsorganisationer, vurderes at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget forventes som udgangspunkt ikke at have økonomiske konsekvenser for momspligtige virksomheder, der køber licenserne, idet disse har fradragsret for momsen af indkøbet.

Det skønnes, at forslaget særligt vil medføre højere priser for private forbrugere af tv-abonnementer. Dette skyldes, at en del af prisen på forbrugeres tv-abonnementer i dag er momsfritaget, da det anses som betaling for licens til anvendelse af ophavsretsbelagt indhold, som tv-udbydere blot lægger ud for på forbrugernes vegne. Forslaget betyder imidlertid, at det alene er forfatteres og kunstners levering af ophavsrettigheder, der kan momsfritages, og ikke senere led. Til produktion af tv anvendes rettigheder, hver gang der eksempelvis spilles en intro til en tv-serie eller vises en film. Herved udgør produktion af tv, hvor rettigheder i dag ikke er momsbelagte, en stor del af merprovenuet som følge af momspålæggelsen.

Forslaget vil endvidere belaste momsfritagne virksomheder og foreninger, der bruger sådanne rettigheder, når betalingen for at bruge det ophavsretsbelagte indhold sker igennem f.eks. en forvaltningsorganisation. Som eksempler kan nævnes tandlæger, der spiller musik under tandbehandling, privatskoler der anvender tekst, museer der anvender musik som en del af deres udstilling, samt kirker, festivaler, almennyttige foreninger og ikkekommercielle lokale radiostationer, der ligeledes anvender denne type af rettigheder. Her vil betalingerne for licenserne fremover blive pålagt moms, og de momsfritagne virksomheder har ikke fradragsret for deres købsmoms. Det skønnes, at den økonomiske belastning hos disse momsfritagne virksomheder og foreninger vil svare til en umiddelbar virkning på ca. 25 mio. kr. (2025-niveau). Det må dog forventes, at momsbetalingen for licenserne med enkelte undtagelser vil blive overvæltet og dermed i sidste ende betales af forbrugerne.

At der kommer moms på rettigheder vil alt andet lige reducere efterspørgslen efter de ophavsretsbelagte produkter og dermed efterspørgslen efter kunstnernes ophavsrettigheder, når brugerne af rettigheder får højere priser i forbindelse med brugen af f.eks. tv-abonnementer.

Public service radio- og tv-stationer, der fik nedsat deres momsfradragsret på grund af bortfald af medielicensen fra 1. januar 2022, kompenseres fuldt ud for købsmoms, som de ikke længere kan fradrage inden for momssystemet. Forslaget vil derfor ikke belaste disse radio- og tv-stationer.

Endelig bemærkes, at lovændringen vil kræve it-systemændringer hos forvaltningsorganisationerne m.v., der forvalter rettighederne på kunstnernes vegne. Systemændringerne vil oftest medføre administrative engangsomkostninger for forvaltningsorganisationerne. Hertil kommer løbende administrative omkostninger som følge af momspligten f.eks. ved udarbejdelse af momsregnskab m.v. Da organisationerne på grund af momspligten vil få momsfradragsret for moms af indkøb, mindskes nettoomkostningerne.

Området for Bedre Regulering - Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Det bemærkes, at Området for Bedre Regulering - Erhvervsstyrelsens skøn alene omfatter private danske virksomheder (fysiske personer, selskaber og andre juridiske personer), som producerer og/eller leverer varer og/eller tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår med det formål at generere profit til ejerkredsen. Området for Bedre Regulering - Erhvervsstyrelsen antager, at forvaltningsorganisationerne er non-profit foretagender, der falder uden for dette virksomhedsbegreb. Forvaltningsorganisationernes administrative omkostninger som følge af moms på salg af licens til rettigheder indgår dermed ikke i Området for Bedre Regulering - Erhvervsstyrelsens skøn. I skønnet ovenfor indgår kunstneres arvinger, der efter forslaget bliver mom‍spligtige og skal momsregistreres, hvis den årlige indtægt fra rettigheder overstiger 50.000 kr. årligt.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konse‍kvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Momssystemdirektivet fastsætter, at EU-lande, der pr. 1. januar 1978 fritog bl.a. ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, kan fortsætte hermed. Dog kan EU-lande ikke momsfritage overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt medde‍lelse af licenser vedrørende disse rettigheder. Overdragelse og meddelelse af licenser til patenter, varemærker og lignende rettigheder kan derfor ikke momsfritages i henhold til momssystemdirektivet. Lovforslaget sikrer, at momsloven bringes i overensstemmelse med EU-retten. Der henvises i øvrigt til gennemgangen af forholdet til EU-retten ovenfor i pkt. 2.2.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Da der er tale om en genfremsættelse af en del af lovforslag L 106 fra folketingssamlingen 2021-22, hvor udkastet til lovforslag var i høring fra og med den 17. september 2021 til og med den 15. oktober 2021 (28 dage) forud for fremsættelsen af lovforslaget den 22. december 2021, er der ikke foretaget fornyet høring.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

EU-Domstolen har i dom i sag C-501/19, UMCR, fastslået, at det er økonomisk virksomhed at levere licenser til kunstneres ophavsretsbelagte værker. Levering af den ydelse, der består i at meddele licenser til ophavsbelagte værker, er derfor som udgangspunkt momspligtig.

På baggrund af dommen foreslås indsat en ny bestemmelse som momslovens § 4 d, hvorefter der skal betales moms, når afgiftspligtige personer, der ikke er omfattet af momsfritagelsen for forfattere og kunstnere i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, leverer licenser til forfattere og kunstneres ophavsretsbelagte værker mod vederlag.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at f.eks. forvaltningsorganisationer, bliver momspligtige, når de leverer (meddeler) licenser, idet de ikke er omfattet momsfritagelsen i lovens § 13, stk. 1, nr. 7, der er personligt afgrænset til forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2. Ligeledes vil det vederlag, som f.eks. forfatteres og kunstneres arvinger modtager fra f.eks. forvaltningsorganisationer, skulle pålægges moms, hvis den momspligtige omsætning overstiger momsregistreringsgrænsen, der i 2024 er på 50.000 kr. om året.

Til nr. 2

Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

Det foreslås, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, nyaffattes.

Det foreslås i 1. pkt. at »Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed« ændres til: »Ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, i forbindelse med forfattervirksomhed eller kunstnerisk aktivitet.«

Forslaget vil bringe momsfritagelsens ordlyd i momsloven tættere på de bagvedliggende EU-regler i momssystemdirektivets bilag X, del B, og dermed sikre, at det klart fremgår, at fritagelsen er personlig og således kun omfatter kunstnere, herunder udøvende kunstnere, samtidig med at det fremgår, at der kun er tale om personernes forfattervirksomhed eller kunstneriske virksomhed. Momsfritagelsen omfatter også forfatteren og kunstneren, herunder den udøvende kunstner, i selskabsform.

Det forhold, at momsfritagelsen er personlig, indebærer, at andre, herunder f.eks. forfatteres og kunstneres arvinger og forvaltningsorganisationer, ikke er omfattet af fritagelsen.

Der foreslås ingen ændringer i, hvilke forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, der er omfattet af fritagelsen, og som kan foretage momsfrie leveringer i forbindelse med deres kunstneriske aktivitet.

Det foreslås derudover indsat som 2. pkt., at fritagelsen ikke omfatter forfatternes og kunstnernes, herunder udøvende kunstneres, overdragelse af ophavsrettigheder samt patenter, varemærker og lignende rettigheder og meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder.

Ved overdragelse menes der fuld overdragelse af rettighederne. Den foreslåede bestemmelse omfatter således ikke levering af licenser, hvor der kun overdrages en begrænset ret til at udnytte ophavsrettighederne, f.eks. i en nærmere afgrænset periode eller til et nærmere afgrænset formål.

Det nye 2. pkt. vil i overensstemmelse med gældende praksis og direktivets bilag X, del B, præcisere, at momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., ikke omfatter overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder. Uanset, at ophavsrettigheder anses for ikke at være en "lignende rettighed", fastsættes det desuden, at overdragelse af ophavsrettigheder i overensstemmelse med gældende praksis heller ikke er omfattet af fritagelsen.

Endelig præciseres i overensstemmelse med gældende ret, at meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder heller ikke er omfattet af momsfritagelsen.

Forfatteres og kunstneres, herunder udøvende kunstneres, overdragelse af ophavsrettigheder og patenter, varemærker og lignende rettigheder og meddelelse af licens til patenter, varemærker og lignende rettigheder vil derfor være mom‍spligtige.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at momsfritagelsen begrænses til at omfatte forfatteres og kunstneres, herunder udøvende kunstneres, kunstneriske virksomhed og egne meddelelser af licenser til deres ophavsrettigheder.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at loven har virkning for leveringer af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. januar 2025.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loven har virkning for leveringer af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. januar 2025, uanset hvad der efter momslovens § 23 er det momsretlige leveringstidspunkt for ydelsen.

Leveres der en licens, der giver ret til udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret både før og efter den 1. januar 2025, vil loven kun finde anvendelse for den del af vederlaget, der vedrører udnyttelse af licensen fra og med den 1. januar 2025.

Det foreslås i 2. pkt., at loven dog ikke finder anvendelse, når levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. januar 2025, sker inden den 1. januar 2025 baseret på aftaler indgået før den 6. november 2024.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at loven ikke får virkning for leveringer af forvaltningsorganisationers licenser før den 1. januar 2025, hvis sådanne leveringer var aftalt forud for lovforslagets fremsættelse. Det forhold, at loven finder anvendelse, hvis aftalen er indgået efter fremsættelsen af lovforslaget og vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med 1. januar 2025, skyldes hensynet til at modvirke, at aftaleparter kan fremrykke leveringstidspunktet og derved omgå lovens ikrafttrædelsesbestemmelse.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi den lov, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov