Ændringsforslag stillet den 13.
december 2024 uden for betænkningen
Til § 1
Af Theresa Scavenius
(UFG):
6) I
den under nr. 2 foreslåede
affattelse af § 12, stk. 4,
udgår 3. pkt.
[Bortfald af ministergodkendelse af
bestyrelsesformanden]
7) I
den under nr. 2 foreslåede
affattelse af § 12, stk. 5,
ændres i nr. 3
»internt« til: »medlem, der repræsenterer
det akademiske personale, valgt blandt universitetets
videnskabelige personale, 1 medlem, der repræsenterer de
studerende, valgt af og blandt universitetets
studerende«.
[Ændring af
sammensætningen af udpegningsudvalget]
8) I
den under nr. 2 foreslåede
affattelse af § 12, stk. 6,
ændres i 1. pkt. »tilsammen
afspejle universitetets brugere og aftagere samt have indsigt i
universitetets opgaver, jf. § 2« til: »hver
især have erfaring og indsigt i forskning, forskningsbaseret
uddannelse, videnformidling, videnudveksling og universitetets
opgaveområder«.
[Ændring i kompetencekrav til
medlemmer i udpegningsudvalget]
Bemærkninger
Til nr. 6
Med det fremsatte lovforslag foreslås
det, at udpegningsudvalget udpeger bestyrelsesformanden til
ministerens godkendelse. Med ændringsforslaget foreslås
det, at forslaget om, at udpegningsudvalget udpeger
bestyrelsesformanden til ministerens godkendelse, udgår.
Til nr. 7
Med det fremsatte lovforslag foreslås
det, at universitetet nedsætter et udpegningsudvalg, som
består af 7 medlemmer og sammensættes af
bestyrelsesformanden, 4 eksterne medlemmer, 1 internt og 1 eksternt
medlem af bestyrelsen.
Med ændringsforslaget foreslås
det, at der ved nedsættelsen af udpegningsudvalget skal
udpeges henholdsvis 1 medlem, der repræsenterer det
akademiske personale, valgt blandt universitetets videnskabelige
personale, og 1 medlem, der repræsenterer de studerende,
valgt af og blandt universitetets studerende.
Til forskel fra det af ministeren stillede
ændringsforslag nr. 3, som fremgår af Uddannelses- og
Forskningsudvalgets betænkning af 10. december 2024,
foreslås det med nærværende
ændringsforslag, at den valgte repræsentant blandt de
ansatte ikke skal være et siddende medlem af bestyrelsen, men
at denne skal være valgt blandt »universitetets
videnskabelige personale«. Det præciseres desuden, at
medlemmet skal repræsentere »det akademiske
personale« og ikke blot »de ansatte«, som det
fremgår af ministerens ændringsforslag.
Med ændringsforslaget foreslås
det tilsvarende, at repræsentanten for de studerende skal
være »valgt af og blandt universitetets
studerende« og dermed ikke skal være et siddende medlem
af bestyrelsen, der repræsenterer de studerende.
Til nr. 8
Med det fremsatte lovforslag foreslås
det, at de eksterne medlemmer af udpegningsudvalget tilsammen skal
afspejle universitetets brugere og aftagere og have indsigt i
universitetets opgaver, jf. den foreslåede affattelse af
§ 12, stk. 6, i lovforslagets § 1, nr. 2.
Med ændringsforslaget foreslås
det, at de eksterne medlemmer af udpegningsudvalget hver især
skal have erfaring og indsigt i forskning, forskningsbaseret
uddannelse, videnformidling, videnudveksling og universitetets
opgaveområder.