Fremsat den 7. november 2024 af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om socialtilsyn
(Ophør af Social- og Boligstyrelsens
auditfunktion)
§ 1
I lov om socialtilsyn, jf.
lovbekendtgørelse nr. 908 af 3. juli 2024, foretages
følgende ændring:
1. Kapitel
5 ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Indledning
Det fremgår af regeringens (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne) 2030-plan, at regeringen vil præsentere et
flerårigt arbejdsprogram på det statslige område,
som bl.a. har til formål at understøtte opgavebortfald
og begrænse administration i staten. Det statslige
arbejdsprogram kommer i tillæg til de flerårige
samarbejdsprogrammer med KL og Danske Regioner, som skal
understøtte kommuners og regioners arbejde med
administrationsbesparelser.
Opgavebortfaldet er præsenteret som led i forslag til
finanslov for 2025, og dette omfatter også opgaver på
social- og boligområdet.
På den baggrund indeholder dette lovforslag forslag om, at
kapitel 5 i lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr.
908 af 3. juli 2024 (herefter socialtilsynsloven), skal
ophæves. Dette vil medføre, at Social- og
Boligstyrelsens auditfunktion vil ophøre, og vil
indebære, at de fem socialtilsyn fremover selv vil have
ansvaret for at sikre koordinering og ensartet praksis.
2. Ophør af Social- og Boligstyrelsens
auditfunktion
2.1. Gældende ret
Det følger af gældende ret, at Hjørring
(Socialtilsyn Nord), Silkeborg (Socialtilsyn Midt), Faaborg-Midtfyn
(Socialtilsyn Syd), Holbæk (Socialtilsyn Øst) og
Frederiksberg (Socialtilsyn Hovedstaden) Kommuner siden 2014 har
varetaget funktionen som socialtilsyn. Funktionen som socialtilsyn
indebærer, at de fem kommuner godkender og fører
driftsorienteret tilsyn med en lang række sociale tilbud,
alkoholbehandlingssteder og plejefamilier. Opgaven varetages
på den enkelte kommunalbestyrelses ansvar, og socialtilsynene
er ikke underlagt instruktionsbeføjelser fra statslige
myndigheder.
Det følger af socialtilsynslovens § 1, at
formålet med socialtilsynene, er, at "bidrage til at sikre,
at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med
formålet med offentlige og private tilbud efter lov om social
service, barnets lov og kapitel 40 i sundhedsloven". Formålet
skal nås gennem "en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt
kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre
driftsorienteret tilsyn med tilbuddene".
For at understøtte de fem socialtilsyn og opfyldelsen af
formålet blev der i forbindelse med etableringen af
socialtilsynene oprettet en auditfunktion i Social- og
Boligstyrelsen.
Det fremgår således af kapitel 5 i
socialtilsynsloven, at Social- og Boligstyrelsen løbende
understøtter socialtilsynene i udførelsen af opgaven
med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn og
følger socialtilsynenes praksis for at sikre, at
socialtilsynene opfylder lovens formål.
Social- og Boligstyrelsen samler derudover oplysninger, som
Social- og Boligstyrelsen bl.a. hvert år anvender til
udarbejdelse og offentliggørelse af en rapport om
socialtilsynenes virksomhed. Årsrapporten fokuserer bl.a.
særligt på om der er områder, hvor
socialtilsynene har en uensartet praksis. Kommunalbestyrelserne i
de ansvarlige kommuner behandler Social- og Boligstyrelsens
årlige rapport om socialtilsynenes virksomhed på et
møde.
2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Som led i regeringens forslag til finansloven for 2025, er der
inden for de enkelte ministeriers ressortområder
identificeret områder, hvor der kan foretages relevante
besparelser i form af opgavebortfald. Regeringen har på den
baggrund besluttet, at auditfunktionen skal nedlægges som led
i besparelserne på det statslige område.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det fremgår
af Rammeaftalen om en langsigtet og bæredygtig udvikling af
handicapområdet, delaftale om det specialiserede
socialområde, En bæredygtig udvikling af
socialområdet, der er
indgået som led i forhandlingerne om kommunernes
økonomi for 2025, og af Aftale om kommunernes økonomi
for 2025, at reglerne om socialtilsynet skal ændres, så
socialtilsynet bliver mere effektivt og mere risikobaseret,
tilsynstrykket for sociale tilbud lettes og socialtilsynsmodellen
forenkles.
Det foreslås, at kapitel 5 i socialtilsynsloven
ophæves. Med forslaget foreslås det dermed at
ophæve socialtilsynslovens § 24. Forslaget vil
medføre, at den nuværende auditfunktion, som varetages
af Social- og Boligstyrelsen, vil skulle ophøre.
Forslaget vil indebære en afvikling af den
overvågning og støtte som auditfunktionen har ydet til
de kommunale socialtilsyn.
Ansvaret for koordinering og ensartet praksis på
tværs af de fem socialtilsyn påhviler herefter de fem
socialtilsyn.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vil medføre reducerede statslige udgifter
på 7,1 mio. kr. (2025-priser) årligt fra 2025 og frem.
Hele udgiftsreduktionen vil være i Social- og Boligstyrelsens
auditfunktion, som nedlægges med lovforslaget. Reduktionen
skønnes at svare til cirka 10 statslige
årsværk.
Lovforslaget forventes ikke at medføre væsentlige
mer- eller mindreudgifter for kommuner eller regioner.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige
implementeringskonsekvenser, idet bemærkes, at
socialtilsynene i højere grad selv vil skulle varetage
arbejdet med kontrol, ligesom de selv vil skulle sikre, at der
opretholdes ensartet praksis.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes
ikke at have relevans for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil ikke medføre administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ingen klimamæssige
konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i
perioden fra den 14. september 2024 til den 14. oktober 2024 (31
dage) været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Alkohol & Samfund, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri,
Brugerforeningen for aktive stofbrugere, BUPL Børne- og
Ungdomspædagogernes Landsforbund - forbundet for
pædagoger og klubfolk, Børne- og kulturchefforeningen,
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børns Vilkår, Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening,
Danske Handicaporganisationer (DH), Dansk Industri (DI), Danske
Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, De
Anbragtes Vilkår (DAV), Foreningen af døgn- og
dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af
Frie fagskoler, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD FSR - danske revisorer,
Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL),
Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen for
Socialpædagoger (LFS ), LEV, Landsforeningen af
nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP),
Landsforeningen af VæreSteder (LVS), Landsorganisationen for
sociale tilbud (LOS), Landsforeningen for Socialpædagoger,
Plejefamiliernes Landsforening (PLF), Red Barnet, Rådet for
Socialt Udsatte, Sammenslutningen af boformer for hjemløse i
Danmark (SBH), SAND - De hjemløses landsorganisation,
Selveje Danmark, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed,
Socialt Lederforum, Socialtilsyn Hovedstaden, Frederiksberg
Kommune, Socialtilsyn Midt, Silkeborg Kommune, Socialtilsyn Nord,
Hjørring Kommune, Socialtilsyn Syd, Faaborg-Midtfyn Kommune,
Socialtilsyn Øst, Holbæk Kommune,
Socialpædagogerne, , TABUKA - Landsforeningen for
nuværende og tidligere anbragte, Udviklingshæmmedes
Landsforbund (ULF) og Unicef Danmark.
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Lovforslaget vil medføre reducerede
udgifter til de statslige opgaver i forbindelse med
socialtilsynene. Lovforslaget forventes ikke at
medføre væsentlige mer- eller mindreudgifter for
kommuner eller regioner. | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
|
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
|
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved implementering af
ikkeerhvervsrettet EUregulering) (sæt X) | Ja | Nej X | | | | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af § 24, stk. 1, i socialtilsynsloven, at
Social- og Boligstyrelsen løbende understøtter
socialtilsynene i udførelsen af opgaven med at godkende og
føre driftsorienteret tilsyn. Social- og Boligstyrelsen
følger derudover løbende socialtilsynenes praksis for
at sikre, at socialtilsynene opfylder lovens formål, jf.
§ 1, så det sikres, at godkendelses- og tilsynsopgaven
varetages på en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt
kompetent måde.
Ifølge § 24, stk. 2, i socialtilsynsloven skal
socialtilsynene efter beslutning fra Social- og Boligstyrelsen
deltage i de aktiviteter, som Social- og Boligstyrelsen
iværksætter for at sikre, at socialtilsynene opfylder
lovens formål, jf. § 1.
Det følger af § 24, stk. 3, i socialtilsynsloven, at
socialtilsynene skal tilvejebringe og indsende de oplysninger, som
Social- og Boligstyrelsen anmoder om.
Efter § 24, stk. 4, i socialtilsynsloven
offentliggør Social- og Boligstyrelsen hvert år en
rapport om socialtilsynenes virksomhed. Årsrapporten skal
bl.a. indeholde en status på de fem socialtilsyns virksomhed
i det seneste år og vise udviklingen i socialtilsynenes
opgave med at godkende og føre tilsyn med tilbud, jf. §
4, stk. 1. Årsrapporten skal særlig fokusere på,
om det enkelte socialtilsyns praksis opfylder lovens formål,
jf. § 1, og om der er områder, hvor socialtilsynene har
en uensartet praksis.
Det følger af § 24, stk. 5, i socialtilsynsloven, at
kommunalbestyrelsen, jf. § 2, stk. 2, behandler Social- og
Boligstyrelsens årlige rapport om socialtilsynenes
virksomhed, jf. stk. 4, på et møde, senest 3
måneder efter at rapporten er offentliggjort.
Ifølge § 24, stk. 6, i socialtilsynsloven kan
social- og boligministeren efter inddragelse af Social- og
Boligstyrelsen fastsætte nærmere regler for
socialtilsynets udførelse af opgaven med at godkende og
føre tilsyn med tilbud, jf. § 4, stk. 1, herunder om
formen og tilrettelæggelsen af denne, for at sikre, at
socialtilsynene opfylder lovens formål, jf. § 1, og har
en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent
godkendelses- og tilsynspraksis.
Det foreslås, at kapitel 5
ophæves.
Med forslaget foreslås det dermed at ophæve
socialtilsynslovens § 24.
Forslaget vil medføre, at Social- og Boligstyrelsens
auditfunktion vil ophøre. Dette vil medføre, at
auditfunktionens understøttende aktiviteter i
forhold til de fem socialtilsyn vil ophøre, og at den
løbende overvågning og centrale koordinering vil
forsvinde. Derudover vil forslaget medføre, at Social- og
Boligstyrelsens årlige rapport om socialtilsynenes virksomhed
ikke længere vil blive udarbejdet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1.
januar 2025.
Forslaget vil betyde, at auditfunktionen i Social- og
Boligstyrelsen vil ophøre med udgangen af 2024. Dette
gælder også for igangværende opgaver.
Det bemærkes, at socialtilsynsloven ikke gælder for
Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i
kraft for Færøerne og Grønland. Lovforslaget
vil derfor ikke gælde for Færøerne og
Grønland.
◊
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om socialtilsyn, jf.
lovbekendtgørelse nr. 908 af 3. juli 2024, foretages
følgende ændring: | | | | Kapitel 5 | | 1. Kapitel 5
ophæves. | | | | Social- og
Boligstyrelsens opgaver vedrørende
socialtilsynene | | | | | | § 24. Social-
og Boligstyrelsen understøtter løbende
socialtilsynene i udførelsen af opgaven med at godkende og
føre driftsorienteret tilsyn. Social- og Boligstyrelsen
følger derudover løbende socialtilsynenes praksis for
at sikre, at socialtilsynene opfylder lovens formål, jf.
§ 1, så det sikres, at godkendelses- og tilsynsopgaven
varetages på en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt
kompetent måde. | | | Stk. 2.
Socialtilsynene skal efter beslutning fra Social- og Boligstyrelsen
deltage i de aktiviteter, som Social- og Boligstyrelsen
iværksætter for at sikre, at socialtilsynene opfylder
lovens formål, jf. § 1. | | | Stk. 3.
Socialtilsynene skal tilvejebringe og indsende de oplysninger, som
Social- og Boligstyrelsen anmoder om. | | | Stk. 4. Social-
og Boligstyrelsen offentliggør hvert år en rapport om
socialtilsynenes virksomhed. Årsrapporten skal bl.a.
indeholde en status på de fem socialtilsyns virksomhed i det
seneste år og vise udviklingen i socialtilsynenes opgave med
at godkende og føre tilsyn med tilbud, jf. § 4, stk. 1.
Årsrapporten skal særlig fokusere på, om det
enkelte socialtilsyns praksis opfylder lovens formål, jf.
§ 1, og om der er områder, hvor socialtilsynene har en
uensartet praksis. | | | Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen, jf. § 2, stk. 2, behandler Social- og
Boligstyrelsens årlige rapport om socialtilsynenes
virksomhed, jf. stk. 4, på et møde, senest 3
måneder efter at rapporten er offentliggjort. | | | Stk. 6. Social-
og boligministeren kan efter inddragelse af Social- og
Boligstyrelsen fastsætte nærmere regler for
socialtilsynets udførelse af opgaven med at godkende og
føre tilsyn med tilbud, jf. § 4, stk. 1, herunder om
formen og tilrettelæggelsen af denne, for at sikre, at
socialtilsynene opfylder lovens formål, jf. § 1, og har
en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent
godkendelses- og tilsynspraksis. | | |
|