Fremsat den 7. november 2024 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love

(Opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.)

§ 1

I lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. april 2017, foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 2 ophæves.

2. I § 4, stk. 3, 2. pkt., ændres »Undervisningsministeren« til: »Vedkommende minister«.

3. I § 7 a, stk. 2, 3. pkt., ændres »Dansk Center for Undervisningsmiljø« til: »børne- og undervisningsministeren«.

4. § 7 b affattes således:

»§  7 b. Børne- og undervisningsministeren træffer afgørelse i klagesager efter § 7 a, stk. 2.«

5. I § 7 c, stk. 1, ændres »Dansk Center for Undervisningsmiljø« til: »Børne- og undervisningsministeren«.

6. I § 7 c, stk. 2, ændres »centeret« til: »børne- og undervisningsministeren«.

7. I § 7 c, stk. 3, udgår »efter anmodning fra centeret«.

8. Kapitel 4 b ophæves.

§ 2

I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Vedkommende minister skal anvise finansiering for sådanne evalueringer.«

2. I § 4, stk. 1, ændres »og børne- og socialministeren til godkendelse for hver sit område« til: »til godkendelse«.

3. I § 4, stk. 2, indsættes efter »for«: »tilskudsfinansierede aktiviteter og«.

4. § 5, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) 1 medlem med viden og erfaring inden for grundskoleområdet, der beskikkes efter indstilling fra KL.«

5. I § 5, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »af«: »FGU Danmark,«.

6. § 5, stk. 2, nr. 4, affattes således:

»4) 1 medlem med viden og erfaring inden for samspillet mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, der beskikkes efter fælles indstilling fra rektorerne for erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne.«

7. § 5, stk. 2, nr. 6-8, ophæves, og i stedet indsættes:

»6) 1 medlem med viden og erfaring om børns og unges trivsel, læring og dannelse, der beskikkes efter fælles indstilling fra DGS - Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DSE - Danske Skoleelever, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU.

7) 1 medlem med viden og erfaring om dagtilbudsområdet, der beskikkes efter indstilling fra Børne- og Kulturchefforeningen.«

8. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Af og blandt evalueringsinstituttets medarbejdere vælges 1 medlem til bestyrelsen. Den medarbejdervalgte repræsentant i bestyrelsen er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

9. I § 6, stk. 2, udgår », jf. § 4, stk. 1,«, og efter »for« indsættes: »tilskudsfinansierede aktiviteter og«.

10. § 6, stk. 4-7, ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 4.

11. I § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 6, stk. 8« til: »§ 6, stk. 4«.

12. I § 10, stk. 1, ændres »Undervisningsministeren« til: »Vedkommende minister«.

13. § 10, stk. 2, og § 11, stk. 2, ophæves.

14. § 12 a, stk. 1-3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 1.

15. I § 12 a, stk. 4, der bliver stk. 1, udgår »endvidere«.

16. Bilag 1, nr. 1 og 2, ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 1.

17. Bilag 1, nr. 4-6, ophæves.

Nr. 7 bliver herefter nr. 2.

18. Bilag 1, nr. 8, ophæves.

Nr. 9-26 bliver herefter nr. 3-20.

19. I bilag 1, nr. 9, der bliver nr. 3, indsættes efter »m.v.«: », for så vidt angår evalueringer af uddannelsesaktiviteter inden for Børne- og Undervisningsministeriets område.«

20. I bilag 1 indsættes efter nr. 26, der bliver nr. 20, som nr. 21:

»21) Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.«

§ 3

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 40, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 34, stk. 3, og § 57 d, stk. 4« til: »og § 34, stk. 3«.

2. I § 40 a, stk. 2, udgår »status på eventuelle handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3,«.

3. I § 44, stk. 1, 1. pkt., udgår »herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 3,«.

4. § 47 b ophæves.

5. I overskriften til kapitel 11 udgår »og dagtilbud«.

6. §§ 57-57 c ophæves.

7. § 57 d, stk. 1 og 3-5, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

8. I § 57 f, stk. 2, 1. pkt., og § 57 g, stk. 2, 1. pkt., udgår »og § 57 d, stk. 1,«.

§ 4

I lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1158 af 8. august 2022, foretages følgende ændringer:

1. § 17, 1. pkt., ophæves.

2. I § 17, 2. pkt., der bliver 1. pkt., udgår »og regler fastsat i medfør heraf«.

3. § 18 ophæves.

§ 5

I lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 12. august 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 4, ændres »§§ 57-57 c, § 57 d, stk. 1-4 og 6,« til: »§ 57 d«.

§ 6

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28. august 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 2532 af 22. december 2021 og § 4 i lov nr. 880 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 72, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Dette gælder dog ikke for elever og kursister på private institutioner for gymnasiale uddannelser.«

2. I § 72, stk. 2, 1. pkt., udgår », herunder om, hvorvidt klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål«.

§ 7

I lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019, som ændret ved § 26 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 635 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 48, stk. 2, 1. pkt., udgår », og om, at klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål«.

§ 8

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 161 af 21. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 1 i lov nr. 563 af 7. maj 2019 og § 2 i lov nr. 636 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

1. § 5, stk. 3, 4. pkt., affattes således:

»Ministeren fastsætter nærmere regler om vedtægters indhold, herunder i form af en standardvedtægt, samt om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lignende, om krav til forældrerepræsentation i bestyrelsen og om skolens frist for at bringe skolens vedtægt i overensstemmelse med de fastsatte regler.«

§ 9

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, som ændret ved § 27 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 17 i lov nr. 754 af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 636 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

1. § 6, stk. 4, 5. pkt., affattes således:

»Ministeren fastsætter nærmere regler om vedtægters indhold, herunder i form af en standardvedtægt, samt om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lignende og om skolens frist for at bringe skolens vedtægt i overensstemmelse med de fastsatte regler.«

§ 10

I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 16. august 2023, som ændret ved § 7 i lov nr. 635 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 2, 4. pkt., affattes således:

»Ministeren fastsætter nærmere regler om vedtægters indhold, herunder i form af en standardvedtægt, samt om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lignende, om krav til forældrerepræsentation i bestyrelsen, hvor skolen har en grundskoleafdeling, og om skolens eller kursets frist for at bringe skolens eller kursets vedtægt i overensstemmelse med de fastsatte regler.«

§ 11

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 27. august 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1771 af 28. december 2023, foretages følgende ændring:

1. § 18 a ophæves.

§ 12

I lov nr. 1355 af 29. november 2023 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Afskaffelse af forældreindkomst som kriterium for elevfordeling m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 2, ændres »2026« til: »2025«.

§ 13

I lov nr. 311 af 4. april 2017 om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen (Krav om antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø, oprettelse af klageinstans, tilsyn, genindførelse af kommunalbestyrelsens behandling af skolelederens beslutninger m.v.), som ændret ved lov nr. 692 af 24. maj 2022 om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 2, udgår: »som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6,«.

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 1, 2, 8-11 og 13 træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren færdigbehandler de sager om klager efter kapitel 4 a i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. april 2017, der er indgivet til Dansk Center for Undervisningsmiljø før den 1. juli 2025. Sagerne færdigbehandles efter reglerne i §§ 7 b og 7 c som ændret ved denne lovs § 1, nr. 4-7.

Stk. 4. § 5, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 4-7, og § 5, stk. 3, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 8, finder anvendelse ved førstkommende beskikkelse af bestyrelsen. Medlemmer, der er beskikket efter § 5, stk. 2, nr. 1, 4 og 6-8, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, udtræder af bestyrelsen den 1. juli 2025. Der beskikkes for resten af perioden frem til førstkommende beskikkelse af bestyrelsen medlemmer efter § 5, stk. 2, nr. 1, 4, 6 og 7, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, 6 og 7. Der vælges derudover for resten af perioden frem til førstkommende beskikkelse af bestyrelsesmedlemmer efter § 5, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut 1 medlem af og blandt evalueringsinstituttets medarbejdere efter § 5, stk. 3, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 8.

Stk. 5. § 6 finder ikke anvendelse på klager indgivet før den 1. april 2025. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28. august 2024, og regler fastsat i henhold hertil, anvendelse.

Stk. 6. §§ 8-10 finder ikke anvendelse på vedtægtsbestemmelser, der indtil den 1. juli 2025 er indgivet til børne- og undervisningsministerens godkendelse, jf. § 5, stk. 1, 5. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 161 af 21. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 1 i lov nr. 563 af 7. maj 2019 og § 2 i lov nr. 636 af 11. juni 2024, § 6, stk. 2, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, som ændret ved § 27 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 17 i lov nr. 754 af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 636 af 11. juni 2024 og § 2, stk. 1, 4. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 16. august 2023, som ændret ved § 7 i lov nr. 635 af 11. juni 2024. For sådanne vedtægtsbestemmelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Opgavebortfald på undervisningsmiljøområdet

2.1.1. Nedlæggelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø og deraf følgende flytning af klageinstans

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.2. Flytning af kompetence til at fastsætte regler om valget og opstillingen af undervisningsmiljørepræsentanter

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

2.2. Opgavebortfald vedrørende Danmarks Evalueringsinstitut

2.2.1. Ændringer af evalueringsinstituttets opgaver

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2. Sammensætning af bestyrelsen

2.2.2.1. Gældende ret

2.2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.3. Nedlæggelse af repræsentantskabet

2.2.3.1. Gældende ret

2.2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.4. Økonomiske rammer for evalueringsinstituttets opgaver

2.2.4.1. Gældende ret

2.2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.5. Kompetence vedrørende evalueringsområders godkendelse og regler om evalueringer m.v.

2.2.5.1. Gældende ret

2.2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.6. Ophævelse af bemyndigelse

2.2.6.1. Gældende ret

2.2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Opgavebortfald på folkeskoleområdet

2.3.1. Afskaffelse af lovbestemt statsligt tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale

2.3.1.1. Gældende ret

2.3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.3.1.3. Den foreslåede ordning

2.3.2. Afskaffelse af lovbestemt statsligt tilsyn med regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v.

2.3.2.1. Gældende ret

2.3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.3. Nedlæggelse af Rådet for Børns Læring

2.3.3.1. Gældende ret

2.3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Opgavebortfald vedrørende kommunale internationale grundskoler

2.4.1. Afskaffelse af lovbestemt statsligt tilsyn med kommunale internationale grundskolers kvalitetsudvikling

2.4.1.1. Gældende ret

2.4.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Opgavebortfald vedrørende klage over afgørelser på gymnasieområdet m.v.

2.5.1. Klage over afgørelser fra private institutioner for gymnasiale uddannelser

2.5.1.1. Gældende ret

2.5.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.2. Ophævelse af bemyndigelse

2.5.2.1. Gældende ret

2.5.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Opgavebortfald vedrørende vedtægtsområdet på de frie skolers område

2.6.1. Forenkling af vedtægtsområdet for de frie skoler

2.6.1.1. Gældende ret

2.6.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) ønsker at gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres og kontrolleres på. Regeringen ønsker derfor en sanering og begrænsning af unødige kontrolopgaver og tilsyn, som udgør et centralt element i arbejdet med frisættelsesdagsordenen.

Regeringen har med forslag til finanslov for 2025 præsenteret et oplæg til at fjerne statslig administration svarende til godt 1.000 årsværk i 2025. Det er årsværk på tværs af alle ministerområder. Der er særligt fokus på årsværk i centraladministrationen og på opgaver, der har karakter af administration, tilsyn og kontrol.

Det er samtidig en beslutning om, at der er nogle opgaver, der enten skal løses mere enkelt, eller som ikke længere skal løses.

Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2025 og har til formål at gennemføre de dele af politisk prioriteret opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område, der kræver lovændring.

Med lovforslaget fjernes statslig administration med halvårseffekt svarende til 15,0 fulde årsværk i 2025 på Børne- og Undervisningsministeriets område.

Med lovforslagets del om opgavebortfald på undervisningsmiljøområdet foreslås det, at Dansk Center for Undervisningsmiljø nedlægges. Det foreslås, at Den Nationale Klageinstans mod Mobning overføres til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, indtil ordningen med klageinstansen ophæves den 31. juli 2027 på grund af en solnedgangsklausul. Herefter vil midler brugt på klageinstansen overgå til indsatser, som understøtter arbejdet med undervisningsmiljø m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område.

Med lovforslagets del om opgavebortfald vedrørende Danmarks Evalueringsinstitut foreslås en række ændringer i lov om Danmarks Evalueringsinstitut som følge af, at Uddannelses- og Forskningsministeriets finanslovsbevilling til evalueringsinstituttet bortfalder.

Med lovforslagets del om opgavebortfald på folkeskoleområdet foreslås det, at det lovbestemte statslige tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale afskaffes. Det bemærkes, at børne- og undervisningsministerens udvidede legalitetstilsyn med, at kommunalbestyrelserne opfylder kravene om indgåelse af en kvalitetsaftale med behandlings- og specialundervisningstilbud og børne- og ungehjem, der er beliggende i kommunen, jf. folkeskolelovens § 57 f, og med, at kommunalbestyrelserne påser, at tilbuddene overholder kravene til undervisningen og har den fornødne kvalitet, jf. folkeskolelovens § 57 g, videreføres uændret. Herudover foreslås det med lovforslaget at afskaffe det lovbestemte statslige tilsyn med regionale lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud m.v. Endvidere foreslås det med lovforslaget at nedlægge Rådet for Børns Læring. Det bemærkes, at afskaffelsen af det statslige tilsyn med kommuners og skolers overholdelse af minimumstimetallene for undervisningstimer i fagene er behandlet i lovforslag nr. L 41 om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.), der blev fremsat for Folketinget den 3. oktober 2024.

Med lovforslagets del om opgavebortfald vedrørende kommunale internationale grundskoler foreslås det, at det lovbestemte statslige tilsyn med kommunale internationale grundskolers kvalitetsudvikling afskaffes.

Med lovforslagets del om opgavebortfald vedrørende klage over afgørelser på gymnasieområdet m.v. foreslås en afskæring af adgangen for elever og kursister på private institutioner for gymnasiale uddannelser til at klage til børne- og undervisningsministeren. Samtidig foreslås bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål, ophævet.

Endelig foreslås det med lovforslagets del om opgavebortfald vedrørende vedtægtsområdet på de frie skolers område, at der sker en forenkling af vedtægtsområdet gennem anvendelse af standardvedtægter og mindre tilsyn.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Opgavebortfald på undervisningsmiljøområdet

2.1.1. Nedlæggelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø og deraf følgende flytning af klageinstans

2.1.1.1. Gældende ret

Dansk Center for Undervisningsmiljø blev etableret ved lov nr. 166 af 14. marts 2001 om elevers og studerendes undervisningsmiljø (undervisningsmiljøloven), som trådte i kraft 1. august 2001. Med loven blev der skabt en ny ramme for, at elever og studerende på det offentlige og private undervisningsområde fik en grundlæggende ret til et godt undervisningsmiljø. Herudover fulgte det af loven, at der skulle tilvejebringes en mere målrettet informationsindsats og en øget opmærksomhed hos elever, studerende og ejerne af uddannelsessteder om betydningen af en effektiv efterlevelse af de gældende regler på området. Dansk Center for Undervisningsmiljø blev derfor oprettet for at varetage disse opgaver.

Kapitel 2 i undervisningsmiljøloven indeholder således bestemmelser om Dansk Center for Undervisningsmiljøs opgaver og ledelse.

Det fremgår af den gældende lovs § 2, at centeret er en statslig institution, der har til opgave at medvirke til at sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø, herunder ved at yde vejledning og rådgivning til elever, studerende, uddannelsessteder og myndigheder i undervisningsmiljøspørgsmål. Dansk Center for Undervisningsmiljø varetager således en videns- og rådgivningsopgave på undervisningsmiljøområdet. Centeret kan beskæftige sig med de tilsvarende spørgsmål vedrørende sikkerhed og sundhed for børn i dagtilbud. Centeret afgiver hvert år en beretning om sit arbejde, herunder med centerets vurdering af udviklingen inden for undervisningsmiljøområdet og om de ændringer, som findes ønskelige.

Det fremgår af § 3 i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, at centeret ledes af en bestyrelse, der beskikkes af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra forskellige organisationer. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af centeret og fastlægger centerets virksomhed. Det er bestyrelsen, der ansætter og afskediger centerets daglige leder efter børne- og undervisningsministerens godkendelse. Det er i øvrigt bestyrelsen eller efter bemyndigelse fra bestyrelsen den daglige leder, der ansætter eller afskediger centerets øvrige personale.

Med vedtagelse af lov nr. 311 af 4. april 2017 fik Dansk Center for Undervisningsmiljø udvidet sit virke.

Lovforslaget indførte krav om antimobbestrategi på uddannelsessteder, handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø, oprettelse af klageinstans, tilsyn, genindførelse af kommunalbestyrelsens behandling af skolelederens beslutninger m.v. Samtidig blev sammensætningen af bestyrelsen for Dansk Center for Undervisningsmiljø ændret, så den afspejler, at dagtilbud kan søge rådgivning hos centeret.

Elever og mindreårige elevers forældre på grundskoler og ungdomsuddannelser fik med lov nr. 311 af 4. april 2017 en adgang til at klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø, hvis uddannelsesstedet ikke har en antimobbestrategi eller ved manglende eller utilstrækkelig reaktion ved konkrete tilfælde af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende. Dansk Center for Undervisningsmiljø kunne herefter udstede et påbud om at opfylde en handlepligt inden for en rimelig frist. Endvidere blev Dansk Center for Undervisningsmiljø tillagt en tilsynsfunktion på området.

Det fremgår således af den gældende lovs § 7 a, stk. 2, at hvis en klager ikke får fuldt ud medhold i en klage om, at uddannelsesstedet ikke har en antimobbestrategi eller ved manglende eller utilstrækkelig reaktion ved konkrete tilfælde af problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende, sender den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, klagen og begrundelsen for afgørelsen og vurderingen videre til Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Efter den gældende bestemmelse i § 7 b, stk. 1, træffer Dansk Center for Undervisningsmiljøs daglige leder afgørelse i klagesager efter § 7 a, stk. 2. Centerets daglige leder er i behandlingen af disse klager ikke underlagt bestyrelsens instruktion. Efter bestemmelsens stk. 2 kan centerets afgørelser ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 7 c, stk. 1, at Dansk Center for Undervisningsmiljø til den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, kan udstede påbud om opfyldelse af en handlepligt efter § 1 b, stk. 1 og 2, og § 1 c inden for en rimelig frist.

Det fremgår endvidere af den gældende lovs § 7 e, at Dansk Center for Undervisningsmiljø fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i lovens kapitler 1, 1 a, 3 og 4, dvs. med uddannelsesinstitutionernes overholdelse af lovens bestemmelser om generelle rettigheder og pligter, bestemmelserne om pligt til tiltag mod problemer med det psykiske undervisningsmiljø ved grundskoleundervisning og ungdomsuddannelser, bestemmelserne om elevers og studerendes deltagelse i uddannelsesstedets sikkerhedsarbejde og bestemmelserne om undervisningsmiljøvurderinger.

Ifølge bemærkningerne til § 7 e, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L123 som fremsat, side 21, forløber Dansk Center for Undervisningsmiljøs tilsyn med undervisningsmiljølovens overholdelse sideløbende med øvrige tilsyn med uddannelsesstedernes undervisning m.v., som er reguleret i anden lovgivning.

Med § 3, stk. 2, i lov nr. 311 af 4. april 2017, som ændret ved § 1, nr. 1, i lov nr. 692 af 24. maj 2022, blev bestemmelserne i undervisningsmiljølovens §§ 7 a - 7 c underlagt en solnedgangsklausul, som indebærer, at klageordningen automatisk vil ophøre den 31. juli 2027. De øvrige bestemmelser om antimobbestrategi, handlingsplan m.v. blev ikke berørt af solnedgangsklausulen.

Solnedgangsklausulen betyder, at klagesagsbehandlingen hos Dansk Center for Undervisningsmiljø skal ophøre senest den 31. juli 2027. Hvis Folketinget vurderer, at ordningen skal opretholdes, skal dette vedtages ved lov. Hvis et sådant lovforslag ikke fremsættes eller vedtages, vil klageadgangen bortfalde og eventuelle klagesager, der ikke er færdigbehandlet den 31. juli 2027, blive henlagt.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L143 som fremsat, side 4, at den foreslåede udskydelse af solnedgangsklausulen har sammenhæng med kritik rejst fra enkelte af folkeskolens parter i forbindelse med lovovervågningsredegørelse og evaluering af klageinstansen, og skal sikre en inddragende proces før en eventuel permanentgørelse eller afskaffelse af klageadgangen. Det fremgik desuden, at i forlængelse af fremsættelsen af lovforslaget vil ministeriet derfor iværksætte en proces i regi af Sammen om Skolen med henblik på en drøftelse af forslag til ændring af antimobbebestemmelserne, herunder klageinstans og rammer for klageadgang. Sammen om Skolen er et nationalt samtale- og udviklingsprogram for folkeskolen, og bag samarbejdet står regeringen, folkeskoleforligskredsen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti), Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen. For nærmere oplysninger om Sammen om Skolen henvises til pkt. 2.3.3.2 nedenfor.

2.1.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Etableringen af Dansk Center for Undervisningsmiljø i 2001 skete på baggrund af et ønske om øget fokus på området, der dels skulle knæsætte elevers og studerendes grundlæggende ret til et godt undervisningsmiljø og dels skulle skabe rammer for en målrettet informationsindsats og en øget opmærksomhed hos både elever og studerende og ejerne af uddannelsesstederne om betydningen af en effektiv efterlevelse af de gældende regler på området, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. L 140 om elevernes og studerendes undervisningsmiljø, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 1275.

Det er ministeriets vurdering, at der i dag er skabt kendskab til området i sektorerne, og der generelt lokalt arbejdes med undervisningsmiljø med udgangspunkt i rammerne i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Det vurderes derfor, at den centrale varetagelse af opgaver på området i dag kan indgå i den almindelige statslige administration på de relevante ministerområder, hvorfor der ikke længere er behov for et særligt center på dette område.

Ligeledes vurderes tilsynet at kunne varetages mere hensigtsmæssigt som en del af det almindelige sektortilsyn.

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at nedlægge Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Der vil herefter ikke være noget lovbestemt tilsyn med overholdelsen af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, men det vil indgå i det almindelige løbende sektortilsyn, som vedkommende minister fører med institutioner, kommuner m.v. på ministerområdet.

På Børne- og Undervisningsministeriets område vil tilsyn med overholdelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø efter omstændighederne kunne indgå i forbindelse med andre tilsynsaktiviteter med uddannelsesinstitutioner efter lovgivningen om den pågældende undervisning.

Centerets videns- og rådgivningsopgaver på Børne- og Undervisningsministeriets område vil i fornødent omfang blive videreført inden for rammerne af ministeriets almindelige videns- og rådgivningsopgaver over for uddannelsesinstitutioner, kommunerne m.fl.

Centerets opgaver som klageinstans i medfør af undervisningsmiljølovens kapitel 4 a foreslås overflyttet til børne- og undervisningsministeren. Da klageordningen er underlagt en solnedgangsklausul, vil klageordningen automatisk ophøre den 31. juli 2027, medmindre Folketinget vurderer, at ordningen skal opretholdes og vedtager dette ved lov. For at fastholde den gældende retstilstand, hvorefter solnedgangsklausulen også fastholdes efter en vedtagelse af dette lovforslag og de heraf følgende ændringer af §§ 7 a-7 c, jf. dette lovforslags § 1, nr. 3-7, foreslås det i § 13, nr. 1, at ændre § 3, stk. 2, i lov nr. 311 af 4. april 2017 om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen, som ændret ved lov nr. 692 af 24. maj 2022 om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen, således at solnedgangsklausulen ikke kun knytter sig til den konkrete lov.

For nærmere om nedlæggelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø og flytningen af klageinstansen henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 3-8, og § 13, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.1.2. Flytning af kompetence til at fastsætte regler om valget og opstillingen af undervisningsmiljørepræsentanter

2.1.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 4, stk. 3, 2. pkt., i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om valg og opstilling af undervisningsmiljørepræsentanter og kan fastsætte, at undervisningsmiljørepræsentanter kan udpeges af elevrådet eller de studerendes råd, hvor sådanne findes.

Der er på Børne- og Undervisningsministeriets område fastsat sådanne regler i bekendtgørelse nr. 2367 af 10. december 2021 om elevråd ved institutioner for almengymnasial uddannelse, almen voksenuddannelse, erhvervsrettet uddannelse eller forberedende grunduddannelse samt private institutioner for gymnasiale uddannelser. Det følger af bekendtgørelsens § 6, stk. 2, at elevrådet kan udpege undervisningsmiljørepræsentanter, jf. lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Bekendtgørelsen gælder for institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for forberedende grunduddannelse, private institutioner for gymnasiale uddannelser og gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium.

2.1.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

De fleste videregående uddannelser, hvor elevrepræsentation typisk benævnes de studerendes råd, henhører i dag under uddannelses- og forskningsministerens område og ikke under børne- og undervisningsministerens område.

Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at fastsættelse af eventuelle regler om valg og opstilling af undervisningsmiljørepræsentanter må varetages af den minister, hvorunder området i øvrigt henhører.

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

Med forslaget ændres henvisning fra undervisningsministeren til vedkommende minister. Der er tale om en præcisering af lovteksten, så det fremgår, at det er vedkommende minister, der fastsætter sådanne regler. Det foreslåede betyder, at det er tydeligt, at det er den minister, hvorunder en uddannelsesinstitution henhører, der fastsætter eventuelle regler om valg og opstilling af undervisningsmiljørepræsentanter på institutionen. Baggrunden for præciseringen er, at børne- og undervisningsministeren i årene efter undervisningsmiljølovens vedtagelse i 2001 ved kongelige resolutioner har afgivet områder til andre ministerier - navnlig Uddannelses- og Forskningsministeriet, men også Kulturministeriet.

For nærmere om flytning af kompetence til at fastsætte regler om valget og opstillingen af undervisningsmiljørepræsentanter henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.2. Opgavebortfald vedrørende Danmarks Evalueringsinstitut

2.2.1. Ændringer af evalueringsinstituttets opgaver

2.2.1.1. Gældende ret

Danmarks Evalueringsinstitut er en selvstændig statslig institution, der har til formål at medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af dagtilbud, undervisning, uddannelse og læring i Danmark. Evalueringsinstituttet har bl.a. til opgave at foretage systematiske gennemgange af uddannelser, undervisning m.v., primært med det sigte at bidrage til yderligere udvikling og sikring af kvaliteten i uddannelserne og sekundært at foretage en egentlig kontrol af uddannelsessystemets målopfyldelse.

Det følger af § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, at evalueringsinstituttet af egen drift, jf. § 4, gennemfører systematiske evalueringer af læring og uddannelser og undervisning ved offentlige og private institutioner, der er omfattet af de love, som er nævnt i bilag 1 til loven. Der er i bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut oplistet 26 love, der er omfattet af § 2, stk. 1, i loven. De oplistede love afgrænser evalueringsinstituttets ordinære virksomhed, dvs. det obligatoriske evalueringsområde. Det drejer sig om følgende love:

1) Universitetsloven.

2) Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

3) Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

4) Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

5) Lov om medie- og journalisthøjskolen.

6) Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.

7) Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

8) Lov om erhvervsrettet videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

9) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

10) Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

11) Lov om de gymnasiale uddannelser.

12) Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

13) Lov om erhvervsuddannelser.

14) Lov om forberedende grunduddannelse.

15) Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

16) Lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

17) Lov om ungdomsskoler.

18) Lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven).

19) Lov om specialundervisning for voksne.

20) Lov om efterskoler og frie fagskoler.

21) Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven).

22) Danskuddannelsesloven.

23) Lov om folkeskolen, for så vidt angår evalueringer, der ikke alene omfatter folkeskolen.

24) Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

25) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbuds-loven).

26) Lov om folkehøjskoler.

Det følger af § 1, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024, at loven omfatter uddannelsesaktiviteter, der ligger inden for Børne- og Undervisningsministeriets eller Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at børne- og undervisningsministeren efter aftale med vedkommende minister kan udvide evalueringsområdet til at omfatte uddannelses- og institutionsevalueringer på andre ministeriers område. Ifølge bemærkningerne til § 2, stk. 4, er det vedkommende minister, der afholder udgiften i den forbindelse, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 2072.

Det fremgår af § 12 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at evalueringsinstituttet efter børne- og undervisningsministerens beslutning gennemfører de akkrediteringsvurderinger og udarbejder de akkrediteringsrapporter, som er nødvendige til brug for Akkrediteringsrådets akkrediteringer efter kapitel 4 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 a i lov om videregående uddannelser (videreuddannelsessystemet) for voksne. Det bemærkes, at der ikke længere er bestemmelser om Akkrediteringsrådets akkrediteringer i de nævnte kapitler i de to love. Det fremgår videre af § 12 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at evalueringsinstituttet som indtægtsdækket virksomhed kan gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets akkrediteringer af udbud af danske uddannelser i udlandet, jf. kapitel 4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 b i lov om videregående uddannelser (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Det fremgår af § 12 a, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om akkrediteringsvurderinger og akkrediteringsrapporter efter stk. 1. Der er aktuelt ikke fastsat regler i henhold til bemyndigelsen.

Det fremgår af § 12 a, stk. 3, at evalueringsinstituttet gennemfører akkrediteringsvurderinger og udarbejder akkrediteringsrapporter om uddannelser på kulturministerens område efter kulturministerens beslutning. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Der er aktuelt ikke fastsat regler i henhold til bemyndigelsen.

Det fremgår af § 12 a, stk. 4, at evalueringsinstituttet endvidere efter anmodning kan gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde akkrediteringsrapporter som indtægtsdækket virksomhed.

Det bemærkes, at akkreditering af videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets og på Kulturministeriets område i dag er reguleret i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021. Det følger af § 7 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, at akkrediteringsvurderinger foretages af akkrediteringspaneler nedsat i henhold til loven, mens akkrediteringsrapporter udarbejdes af Danmarks Akkrediteringsinstitution.

Det følger af § 11, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at vedkommende minister eller anden myndighed på baggrund af en afsluttet evaluering efter lovens § 2 kan give uddannelsesinstitutionen, den ansvarlige myndighed og den praktikansvarlige myndighed påbud om opfølgning på evalueringsrapporten. Det fremgår endvidere af lovens § 11, stk. 2, at påbud i henhold til stk. 1 ikke kan gives til uddannelsesinstitutioner under universitetsloven.

2.2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som en del af det flerårige statslige arbejdsprogram er det som led i en generel konsolidering af Uddannelses- og Forskningsministeriets ressourcer til analyser og publikationer besluttet, at ministeriets hidtidige tilskud til Danmarks Evalueringsinstitut bortfalder.

Blandt andet i lyset heraf foreslås det at ændre bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, hvor der oplistes de love, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, 1. pkt., hvorefter evalueringsinstituttet af egen drift gennemfører systematiske evalueringer af læring og uddannelser og undervisning ved offentlige og private institutioner.

Det foreslås, at lovene om videregående uddannelser, der henhører under Uddannelses- og Forskningsministeriets område, udgår af bilaget. Det drejer sig om universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og lov om erhvervsrettet videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Med hensyn til lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. foreslås det, at uddannelsesaktiviteter inden for Uddannelses- og Forskningsministeriets område ikke længere omfattes af § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Det foreslås endvidere, at der i bilag 1 indsættes et nyt nummer med lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

De foreslåede ændringer vil indebære, at de videregående uddannelser ikke længere er omfattet af evalueringsinstituttets ordinære virksomhed (det obligatoriske evalueringsområde) efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Evalueringsaktiviteter efter lovens § 2 kan fortsat gennemføres på det videregående uddannelsesområde, men vil i givet fald skulle ske i henhold til § 2, stk. 4, hvorefter børne- og undervisningsministeren efter aftale med vedkommende minister kan udvide evalueringsområdet under forudsætning af, at vedkommende minister afholder udgiften dertil.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne omfattes af evalueringsinstituttets ordinære virksomhed (det obligatoriske evalueringsområde) efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Det foreslås, at bestemmelserne i § 12 a i lov om Danmarks Evaluerings-institut ophæves bortset fra evalueringsinstituttets mulighed for at gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde akkrediteringsrapporter som indtægtsdækket virksomhed. Baggrunden herfor er, at det følger af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, at Danmarks Akkrediteringsinstitution varetager opgaver med akkrediteringsvurderinger, hvorfor bestemmelserne om akkrediteringsvurderinger i lov om Danmarks Evalueringsinstitut ikke længere er nødvendige bortset fra adgangen for instituttet til at gennemføre sådanne som indtægtsdækket virksomhed.

Det foreslåede vil indebære, at evalueringsinstituttets ordinære opgaver fokuseres på dagtilbudsområdet, grundskoleundervisning og ungdoms- og voksenundervisning. Evalueringsinstituttets ordinære opgaver vil endvidere fortsat omfatte evaluering af læring og uddannelser og undervisning omfattet af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), danskuddannelsesloven og lov om folkehøjskoler.

Som en konsekvens af at universitetsloven med det foreslåede ikke længere vil være omfattet af evalueringsinstituttets evalueringer, som gennemføres af instituttet af egen drift efter § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, foreslås det endvidere, at lovens § 11, stk. 2, hvorefter der ikke kan gives påbud til uddannelsesinstitutioner under universitetsloven, ophæves.

Det bemærkes, at det med ændringerne ikke er hensigten, at evaluerings-instituttet ikke fremadrettet skal kunne løse opgaver på det videregående uddannelsesområde. Danmarks Evalueringsinstituts evalueringsområde kan af børne- og undervisningsministeren efter aftale med vedkommende minister udvides til at omfatte uddannelses- og institutionsevalueringer på andre ministeriers område, jf. § 2, stk. 4, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. En sådan udvidelse vil forudsætte, at vedkommende minister anviser finansiering for sådanne evalueringer. Evalueringsinstituttet kan desuden fortsat efter anmodning gennemføre evalueringer på det videregående uddannelsesområde som indtægtsdækket virksomhed i henhold til lovens § 3 samt gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde akkrediteringsrapporter som indtægtsdækket virksomhed efter lovens § 12 a.

For nærmere om ændringer af evalueringsinstituttets opgaver henvises til lovforslagets § 2, nr. 14-20, og bemærkningerne hertil.

2.2.2. Sammensætning af bestyrelsen

2.2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at Danmarks Evalueringsinstitut ledes af en bestyrelse, der er ansvarlig over for børne- og undervisningsministeren.

Bestyrelsens sammensætning følger af lovens § 5, stk. 2, hvorefter bestyrelsen består af en formand, der udpeges af børne- og undervisningsministeren, og et antal medlemmer, der beskikkes af børne- og undervisningsministeren på følgende måde:

1) 1 medlem, der beskikkes efter indstilling af og blandt formandskabet for Rådet for Børns Læring.

2) 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der beskikkes efter indstilling af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

3) 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der beskikkes efter fælles indstilling af Danske Gymnasier, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen.

4) 2 medlemmer med viden og erfaring inden for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, der beskikkes efter indstilling fra Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser.

5) 1 medlem med viden og erfaring inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der beskikkes efter indstilling af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse.

6) 1 medlem med viden og erfaring inden for de kunstneriske uddannelser m.v., der beskikkes efter indstilling fra kulturministeren.

7) 1 medlem med viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet, der beskikkes efter indstilling fra børne- og socialministeren. Kompetencen er i dag placeret hos børne- og undervisningsministeren.

8) 1 medlem med viden og erfaring inden for universitetsuddannelserne, der beskikkes efter indstilling af uddannelses- og forskningsministeren.

Det fremgår videre af § 5, stk. 3, at bestyrelsen endvidere kan supplere sig med yderligere et medlem med særlig evalueringsfaglig ekspertise.

Evalueringsinstituttets bestyrelse består således samlet af op til 11 medlemmer.

Det fremgår af § 5, stk. 4, at bestyrelsen beskikkes for en 3-årig periode. Der kan ske genbeskikkelse. Den igangværende beskikkelsesperiode er fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2026.

2.2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De foreslåede ændringer i forhold til evalueringsinstituttets ordinære virksomhed (det obligatoriske evalueringsområde), jf. nærmere lovforslagets § 2, nr. 16-19, giver anledning til, at sammensætningen af bestyrelsen for Danmarks Evalueringsinstitut justeres.

Bestyrelsens sammensætning bør afspejle de områder, der er omfattet af evalueringsinstituttets obligatoriske evalueringsområde, dvs. instituttets ordinære virksomhed efter bilag 1, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Det foreslås derfor, at de medlemmer, der har erfaring og viden fra områder, der ikke længere indgår i evalueringsinstituttets evalueringsområde i medfør af lovens § 2, stk. 1, 1. pkt., udgår af bestyrelsen. Det vedrører de 2 medlemmer med viden og erfaring inden for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, der beskikkes efter indstilling fra Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, 1 medlem med viden og erfaring inden for de kunstneriske uddannelser m.v., der beskikkes efter indstilling fra kulturministeren, og 1 medlem med viden og erfaring inden for universitetsuddannelserne, der beskikkes efter indstilling af uddannelses- og forskningsministeren.

Børne- og Undervisningsministeriet finder, at reduktionen med fire bestyrelsesmedlemmer giver anledning til at supplere evalueringsinstituttets bestyrelse med en række specifikke kompetencer inden for evalueringsinstituttets evalueringsområde, der ikke efter gældende lov indgår i rammerne for bestyrelsens sammensætning.

Børne- og Undervisningsministeriet finder, at evalueringsinstituttets bestyrelse med fordel kan suppleres med kompetencer om viden og erfaring inden for samspillet mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser og om børns og unges trivsel, læring og dannelse. Ved viden og erfaring inden for samspillet mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser forstås viden og erfaring både i forbindelse med overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse og i forbindelse med de videregående uddannelsesinstitutioners uddannelser af lærerne til ungdomsuddannelser.

Det foreslås derfor, at der efter fælles indstilling fra rektorerne for erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne beskikkes 1 medlem med viden og erfaring inden for samspillet mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Der er herved taget hensyn til, at hovedparten af de videregående uddannelser udbydes af erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne.

Det foreslås endvidere, at der efter fælles indstilling fra DGS - Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DSE - Danske Skoleelever, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU beskikkes 1 medlem med viden og erfaring om børns og unges trivsel, læring og dannelse. Der er herved bl.a. taget hensyn til, at børns og unges trivsel i forbindelse med undervisningen er af væsentlig betydning for gennemførelsen, hvorfor der ved sikring og udvikling af undervisning, uddannelse og læring også må inddrages elevernes trivsel ud over viden og erfaring om børns og unges læring og dannelse. Dette vurderes at burde ske ud fra et børne- og ungeperspektiv, hvorfor indstillingsretten findes at burde placeres hos elevorganisationerne.

Som konsekvens af nedlæggelsen af Rådet for Børns Læring, jf. nærmere lovforslagets § 3, nr. 6, bortfalder rådets indstillingsret til et medlem af evalueringsinstituttets bestyrelse.

Med hensyn til indstillingen af 1 medlem med viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet er indstillingsretten i dag tillagt børne- og undervisningsministeren. Baggrunden herfor er, at dagtilbudsområdet tidligere henhørte under et andet ministerområde, hvis minister havde indstillingsretten, hvorfor kompetencen overgik til børne- og undervisningsministeren ved dagtilbudsområdets flytning til Børne- og Undervisningsministeriet.

Børne- og Undervisningsministeriet finder, at der stadig bør være erfaring og viden i evalueringsinstituttets bestyrelse om grundskoleområdet og dagtilbudsområdet. Det foreslås derfor, at KL får indstillingsret til 1 medlem med viden og erfaring inden for grundskoleområdet og Børne- og Kulturchefforeningen til 1 medlem med viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet.

Med hensyn til det medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, hvor indstillingsretten i dag er tillagt Danske Gymnasier, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen efter fælles indstilling, finder Børne- og Undervisningsministeriet, at FGU Danmark i lighed med de øvrige bestyrelses- og lederorganisationer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet bør medvirke ved indstillingen af medlemmet. FGU Danmark er samarbejds- og interesseorganisation for bestyrelser og ledere på institutioner for forberedende grunduddannelse.

Det foreslås herudover, at evalueringsinstituttets medarbejdere i lighed med andre statslige institutioner og statsfinansierede selvejende institutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område bliver repræsenteret i bestyrelsen med 1 medlem, der vælges af og blandt instituttets medarbejdere ved direkte afstemning. Vedkommende medlem vil i lighed med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer på andre statslige institutioner og statsfinansierede selvejende institutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område blive beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

De foreslåede ændringer vil medføre, at bestyrelsen for evalueringsinstituttet sammensættes på følgende måde:

1) 1 medlem med viden og erfaring inden for grundskoleområdet, der beskikkes efter indstilling fra KL. Vedkommende erstatter det medlem, der i dag beskikkes efter indstilling af og blandt formandskabet for Rådet for Børns Læring.

2) 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der beskikkes efter indstilling af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Der sker ikke ændringer i forhold til dette medlem.

3) 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der beskikkes efter fælles indstilling af FGU Danmark, Danske Gymnasier, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen. Der sker med dette medlem fra førstkommende beskikkelse til bestyrelsen den ændring, at FGU Danmark også indgår i den fælles indstilling fra bestyrelses- og lederforeningerne.

4) 1 medlem med viden og erfaring inden for samspillet mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, der beskikkes efter fælles indstilling fra rektorerne for erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne. Vedkommende er medlem med en viden og erfaring, der ikke tidligere er krævet i bestyrelsen.

5) 1 medlem med viden og erfaring inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der beskikkes efter indstilling af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse. Der sker ikke ændringer i forhold til dette medlem.

6) 1 medlem med viden og erfaring om børns og unges trivsel, læring og dannelse, der beskikkes efter fælles indstilling fra DGS - Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DSE - Danske Skoleelever, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU. Vedkommende er medlem med en viden og erfaring, der ikke tidligere er krævet i bestyrelsen.

7) 1 medlem med viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet, der beskikkes efter indstilling fra Børne- og Kulturchefforeningen. Vedkommende erstatter det medlem, der i dag beskikkes efter indstilling fra børne- og socialministeren og hvor kompetencen til at indstille i dag er hos børne- og undervisningsministeren.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at der af og blandt evalueringsinstituttets medarbejdere vælges 1 medlem til bestyrelsen. Der har ikke tidligere været medarbejdervalgte repræsentanter i bestyrelsen.

Bestyrelsen vil med den foreslåede ordning bestå af en formand, 7 med-lemmer, der beskikkes efter indstilling fra organisationer m.v., 1 medlem, der vælges af og blandt evalueringsinstituttets medarbejdere, samt efter bestyrelsens beslutning evt. yderligere et medlem med særlig evalueringsfaglig ekspertise, der er valgt ved bestyrelsens selvsupplering. Den samlede bestyrelse vil således bestå af op til 10 medlemmer inkl. formand og evt. selvsupplering mod i dag 11 medlemmer inkl. formand og evt. selvsupplering.

Om fratrædelse af nuværende bestyrelsesmedlemmer og beskikkelse af bestyrelsesmedlemmer efter den foreslåede ordning henvises til lovforslagets § 14, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

For nærmere om bestyrelsens sammensætning henvises til lovforslagets § 2, nr. 4-8, og bemærkningerne hertil.

2.2.3. Nedlæggelse af repræsentantskabet

2.2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 6, stk. 4, 1. og 2. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at instituttets bestyrelse nedsætter et repræsentantskab fælles for instituttets virksomhedsområde, og at repræsentantskabet har til opgave en gang om året at udtale sig om evalueringsinstituttets årsrapport og om årsprogrammer samt om bestyrelsens indstilling om prioritering af indsatsområder med hensyn til det kommende års evalueringsområder til de berørte ministre. Det fremgår endvidere af § 6, stk. 4, 3. pkt., at bestyrelsen, der mindst en gang om året afholder et møde med repræsentantskabet, dels skal forholde sig til repræsentantskabets udtalelser om årsrapporten, årsprogrammet og indsatsområder dels har pligt til at videreformidle repræsentantskabets udtalelser. Bestyrelsen er forpligtet til i årsrapporten at videreformidle og forholde sig til repræsentantskabets udtalelse om årsrapporten og at fremsende udtalelsen om årsprogrammet og indsatsområder til børne- og undervisningsministeren ved fremsendelsen af årsprogrammet til ministerens godkendelse.

Repræsentantskabet blev nedsat med det formål at styrke interessentrepræsentationen i forhold til evalueringsinstituttets virke.

Det fremgår af § 6, stk. 5, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at repræsentantskabet sammensættes således, at uddannelses- og institutionsområder m.v., der er omfattet af instituttets virksomhed, er repræsenteret sammen med repræsentanter for elever og studerende, faglige foreninger og arbejdsmarkedets parter.

Det fremgår af § 6, stk. 6, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at repræsentantskabet nedsættes for en 3-årig periode, der følger bestyrelsens beskikkelsesperiode. Repræsentanter for studenter- og elevsammenslutninger udpeges dog kun for 2 år. Bestyrelsens igangværende beskikkelsesperiode er fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2026.

Det fremgår af § 6, stk. 7, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at nærmere regler om repræsentantskabet og dets virksomhed fastsættes i evalueringsinstituttets vedtægt. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 994 af 21. august 2017 om vedtægt for Danmarks Evalueringsinstitut.

Det fremgår af § 8, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 994 af 21. august 2017 om vedtægt for Danmarks Evalueringsinstitut, at repræsentantskabet, der nedsættes af bestyrelsen, består af op til 44 medlemmer og sammensættes på følgende måde:

1) 1 medlem udpeges efter indstilling fra KL som repræsentant for denne.

2) 1 medlem udpeges efter indstilling fra Danske Regioner som repræsentant for denne.

3) 5-8 medlemmer udpeges efter indstilling fra sektoren for institutionsejere, bestyrelsesforeninger og arbejdsgivere i øvrigt, således at der er 1 repræsentant for de selvejende daginstitutioner, 1 repræsentant fra området for frie skoler, op til 2 repræsentanter fra ungdomsuddannelsesområdet, op til 3 repræsentanter fra de videregående uddannelsers område og 1 repræsentant fra voksen- og efteruddannelsesområdet.

4) 4-7 medlemmer udpeges efter indstilling fra sektoren for rektorforsamlinger og ledersammenslutninger, således at der er 1 repræsentant fra grundskoleområdet, op til 2 repræsentanter fra ungdomsuddannelsesområdet, op til 3 repræsentanter fra de videregående uddannelsers område, og 1 repræsentant for voksen- og efteruddannelsesområdet.

5) 6 medlemmer udpeges efter indstilling fra sektoren for arbejdsmarkedets parter, således at der er 3 repræsentanter fra arbejdsgiverside og 3 repræsentanter fra arbejdstagerside.

6) 5-10 medlemmer udpeges efter indstilling fra sektoren for faglige, uddannelsesmæssige og pædagogiske foreninger, således at der er op til 2 repræsentanter for dagtilbudsområdet, op til 2 repræsentanter fra grundskoleområdet, op til 2 repræsentanter fra ungdomsuddannelsesområdet, op til 3 repræsentanter fra de videregående uddannelsers område og 1 repræsentant for voksen- og efteruddannelsesområdet.

7) 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra forældreorganisationer, således at der er 1 repræsentant for dagtilbudsområdet og 1 repræsentant for grundskoleområdet.

8) 4-7 medlemmer udpeges efter indstilling fra sektoren for studenter- og elevsammenslutninger, således at der er 1 repræsentant fra grundskoleområdet, op til 2 repræsentanter fra ungdomsuddannelsesområdet, op til 3 repræsentanter fra de videregående uddannelsers område og 1 repræsentant for voksen- og efteruddannelsesområdet.

9) 2 medlemmer med bred international evalueringsfaglig viden, som udpeges af bestyrelsen.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, stk. 2, at bestyrelsen afgør, hvilke organisationer, foreninger m.v. den vil anmode om indstilling med henblik på at repræsentere de i stk. 1, nr. 1-8, nævnte sektorer.

2.2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den foreslåede ændring af Danmarks Evalueringsinstituts ordinære virksomhed (det obligatoriske evalueringsområde) giver ligesom med hensyn til sammensætningen af bestyrelsen anledning til, at repræsentantskabets sammensætning og opgaver overvejes. Endvidere giver de foreslåede ændringer af bestyrelsens sammensætning anledning til at overveje behovet for et repræsentantskab fremadrettet.

Børne- og Undervisningsministeriet finder, at der ikke længere er behov for et repræsentantskab henset til fokuseringen af evalueringsinstituttets evalueringsområde til dagtilbudsområdet, grundskoleundervisning og ungdoms- og voksenuddannelse i sammenhæng med, at evalueringsinstituttets virksomhed på området må anses for veletableret, og områdets interessenter nu er velkendte med gennemførelse af evalueringer m.v.

Det foreslås på den baggrund, at bestemmelser om repræsentantskabet i lov om Danmarks Evalueringsinstitut ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at det nuværende repræsentantskab, som er nedsat i henhold til lov om Danmarks Evalueringsinstitut, nedlægges ved denne lovs ikrafttrædelse, og at der ikke fremover vil blive nedsat et repræsentantskab i medfør af lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Det forudsættes, at evalueringsinstituttet løbende er i dialog med relevante organisationer på de områder, der er omfattet af instituttets evalueringsområder, med henblik på den løbende udvikling af evalueringsområdet, herunder bl.a. forhold omkring kvalitet og principper for evalueringer.

For nærmere om nedlæggelsen af repræsentantskabet henvises til lovforslagets § 2, nr. 10 og 11, og bemærkningerne hertil.

2.2.4. Økonomiske rammer for evalueringsinstituttets opgaver

2.2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at evalueringsinstituttets evalueringsområde kan udvides til at omfatte uddannelses- og institutionsevalueringer på andre ministeriers område efter aftale mellem børne- og undervisningsministeren og vedkommende minister. Det er forudsat i forarbejderne til bestemmelsen, at vedkommende minister afholder udgiften dertil, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 2072.

Bestemmelsen betyder, at Danmarks Evalueringsinstitut kan varetage evalueringsopgaver uden for det lovbestemte område, jf. § 2, stk. 1, og bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af aftale mellem børne- og undervisningsministeren og vedkommende minister.

Det fremgår, af § 4, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at instituttet inden den 1. oktober sender instituttets budget, herunder rammer for den indtægtsdækkede virksomhed, til børne- og undervisningsministerens godkendelse. Evalueringsinstituttet kan inden for rammerne for indtægtsdækket virksomhed gennemføre aktiviteter, der er naturlige udløbere af instituttets virksomhed, herunder f.eks. opfølgende analyser på baggrund af de gennemførte evalueringer.

Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at bestyrelsen efter indstilling fra lederen og efter forudgående dialog med de berørte ministerier, jf. § 4, stk. 1, udarbejder årsprogrammet for instituttet, herunder forslag til rammer for den indtægtsdækkende virksomhed.

2.2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Børne- og Undervisningsministeriet finder, at ændringerne af evalueringsinstituttets ordinære evalueringsopgaver giver anledning til at indsætte forudsætningen om, at vedkommende minister afholder udgiften dertil direkte i lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Det foreslås på den baggrund, at det indsættes i loven, at vedkommende minister skal anvise finansiering for evalueringer, hvis evalueringsområdet af børne- og undervisningsministeren efter aftale med vedkommende minister udvides til at omfatte uddannelses- og institutionsevalueringer på andre ministeriers område.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det tydeliggøres, at en udvidelse af evalueringsinstituttets evalueringsområde forudsætter anvisning af finansiering fra vedkommende minister. Der kan i vedkommende ministers finansiering indgå midler fra private, herunder f.eks. fonde. For evalueringsinstituttet vil sådan finansiering være tilskudsfinansierede aktiviteter eller indtægtsdækket virksomhed, jf. reglerne herom i Budgetvejledningen.

Det bemærkes, at evalueringsinstituttets ordinære evalueringsopgaver efter § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut som hidtil finansieres af en bevilling fra Børne- og Undervisningsministeriet til gennemførelse af evalueringsprojekter, udvikling af evalueringsmetoder, formidling af viden om evalueringspraksis, evalueringsmetoder og evalueringsresultater samt til drift af Danmarks Evalueringsinstitut. Dertil yder Børne- og Undervisningsministeriet fra 2025 en bevilling i form af en trækningsret, der administreres af Børne- og Undervisningsministeriet og udmøntes i samarbejde med bl.a. evalueringsinstituttets ledelse. Evalueringsinstituttet vil have mulighed for at overføre midler mellem de to bevillinger ud fra en flerårig planlægning af aktiviteterne.

De gældende bestemmelser i lov om Danmarks Evalueringsinstitut om evalueringsinstituttets budget og årsprogram nævner alene rammer for indtægtsdækket virksomhed.

Det foreslås på den baggrund, at tilskudsfinansierede aktiviteter indsættes i lovens bestemmelser om evalueringsinstituttets budget og årsprogram, således at det fremgår, at instituttet inden den 1. oktober sender instituttets budget, herunder rammer for tilskudsfinansierede aktiviteter og den indtægtsdækkede virksomhed, til børne- og undervisningsministerens godkendelse, samt at bestyrelsen efter indstilling fra lederen og efter forudgående dialog med de berørte ministerier udarbejder årsprogrammet for instituttet, herunder forslag til rammer for tilskudsfinansierede aktiviteter og den indtægtsdækkede virksomhed.

De foreslåede ændringer vil medføre, at det tydeliggøres, at eventuelle tilskudsfinansierede aktiviteter også indgår i budgettet og årsprogrammet.

For nærmere om ændringerne vedrørende økonomiske rammer for evalueringsinstituttets opgaver henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, 3 og 9, og bemærkningerne hertil.

2.2.5. Kompetence vedrørende evalueringsområders godkendelse og regler om evalueringer m.v.

2.2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at evalueringsinstituttets samlede forslag til det kommende års evalueringsområder sendes til undervisningsministeren og børne- og socialministeren til godkendelse for hver sit område. Dagtilbudsområdet, der indtil 2019 henhørte under børne- og socialministeren, henhører i dag under børne- og undervisningsministeren, hvorfor forslaget sendes til børne- og undervisningsministeren.

Det samlede forslag til det kommende års evalueringsområder omfatter også evalueringsområder, der ikke henhører under børne- og undervisningsministerens område. Evalueringsinstituttets ordinære virksomhed (det obligatoriske evalueringsområde) efter lovene nævnt i bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut omfatter ud over love under Børne- og Undervisningsministeriet også lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. bilag 1, nr. 3, der henhører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. bilag 1, nr. 21, og lov om folkehøjskoler, jf. bilag 1, nr. 26, der henhører under Kulturministeriet, samt danskuddannelsesloven, jf. bilag 1, nr. 22, der henhører under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Desuden omfatter evalueringsområdet en række love på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Det drejer sig om universitetsloven, jf. bilag 1, nr. 1, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. bilag 1, nr. 2, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. bilag 1, nr. 4, lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. bilag 1, nr. 5, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. bilag 1, nr. 6, og uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. bilag 1, nr. 9.

I det omfang, at evalueringsinstituttets evalueringsområde er udvidet efter § 2, stk. 4, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, vil sådanne områder også skulle indgå i forslaget til det kommende års evalueringsområder.

Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at bestyrelsen efter indstilling fra lederen og efter forudgående dialog med de berørte ministerier, jf. § 4, stk. 1, udarbejder årsprogrammet for instituttet, herunder forslag til rammer for den indtægtsdækkede virksomhed. Det er alene Børne- og Undervisningsministeriet, der er omfattet af den gældende § 4, stk. 1.

Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om evaluering og om opfølgning på evaluering, som er gennemført efter § 2, stk. 1. Der er med gældende lov alene hjemmel for børne- og undervisningsministeren til at fastsætte regler om evaluering og om opfølgning på evaluering.

Der er aktuelt fastsat regler i bekendtgørelse nr. 1117 af 28. december 2001 om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1102 af 18. november 2005. Bekendtgørelsen omfatter uddannelser og institutioner under Børne- og Undervisningsministeriet.

2.2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Børne- og Undervisningsministeriet finder, at bestemmelserne i lov om Danmarks Evalueringsinstitut om kompetence vedrørende evalueringsområders godkendelse og regler om evalueringer m.v. bør præciseres.

Det foreslås, at lovens § 4, stk. 1, ændres således, at det fremgår, at evalueringsinstituttets samlede forslag til det kommende års evalueringsområder sendes til børne- og undervisningsministeren til godkendelse.

Det foreslåede vil medføre, at evalueringsinstituttet sender forslaget til det kommende års evalueringsområder til børne- og undervisningsministeren. Det er svarende til gældende praksis.

Evalueringsinstituttets bestyrelse vil som hidtil i forbindelse med udarbejdelsen af årsprogrammet for evalueringsinstituttet skulle have en forudgående dialog med de berørte ministerier. De berørte ministerier vil være de ministerier, der har institutioner og uddannelser, der er omfattet af de påtænkte evalueringer inden for evalueringsområdet efter de foreslåede ændringer heraf, jf. pkt. 2.2.1 ovenfor. Det vil ud over Børne- og Undervisningsministeriet være Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor evalueringsområdet omfatter lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. bilag 1, nr. 3, Kulturministeriet, hvor evalueringsområdet omfatter lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. lovens bilag 1, nr. 21, og lov om folkehøjskoler, jf. lovens bilag 1, nr. 26, og Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvor evalueringsområdet omfatter Danskuddannelsesloven, jf. lovens bilag 1, nr. 22. Endvidere vil berørte ministerier være ministerier, hvor evalueringsområdet efter lovens § 2, stk. 4, er udvidet til at omfatte uddannelses- og institutionsevalueringer på deres område.

Det foreslås i forlængelse heraf, at § 10, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut ændres således, at vedkommende minister kan fastsætte regler om evaluering og om opfølgning på evaluering, som er gennemført efter lovens § 2, stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at vedkommende minister, for så vidt angår uddannelser eller institutioner under ministerens område, vil kunne fastsætte regler om evaluering og om opfølgning på evaluering, som er gennemført efter § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Den gældende bekendtgørelse nr. 1117 af 28. december 2001 om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1102 af 18. november 2005, vil forblive i kraft for så vidt angår uddannelser og institutioner under Børne- og Undervisningsministeriet, mens indenrigs- og sundhedsministeren, kulturministeren og udlændinge- og integrationsministeren vil kunne fastsætte regler for deres områder, hvis de vurderer det nødvendigt.

For nærmere om ændringerne om kompetence vedrørende evalueringsområders godkendelse og regler om evalueringer m.v. henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, 9 og 12, og bemærkningerne hertil.

2.2.6. Ophævelse af bemyndigelse

2.2.6.1. Gældende ret

Det fremgår af § 10, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at børne- og undervisningsministeren endvidere bl.a. på baggrund af en evaluering kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling, herunder lærerkvalifikationer m.v. Der er aktuelt ikke fastsat regler i henhold til bemyndigelsen i § 10, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

2.2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regler om de enkelte uddannelser om kvalitetsudvikling, herunder lærerkvalifikationer m.v., fastsættes i henhold til de enkelte uddannelseslove. Bemyndigelsen i § 10, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, hvorefter børne- og undervisningsministeren bl.a. på baggrund af en evaluering kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling, herunder lærerkvalifikationer m.v., vurderes således ikke længere nødvendig.

Det foreslås på den baggrund, at bemyndigelsen i § 10, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at børne- og undervisningsministeren ikke længere i henhold til lov om Danmarks Evalueringsinstitut bemyndiges til bl.a. på baggrund af en evaluering at kunne fastsætte regler om kvalitetsudvikling, herunder lærerkvalifikationer m.v.

For nærmere om ophævelse af bemyndigelsen henvises til lovforslagets § 2, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

2.3. Opgavebortfald på folkeskoleområdet

2.3.1. Afskaffelse af lovbestemt statsligt tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale

2.3.1.1. Gældende ret

Driften af folkeskolen er en kommunal opgave, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 1, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den enkelte skole og kommunens samlede skolevæsen og har kompetencen til at træffe enhver beslutning om folkeskolen inden for lovens rammer, medmindre der er tale om beslutninger, som udtrykkeligt er henlagt til en anden myndighed f.eks. skolebestyrelsen. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, som har det endelige ansvar for undervisningens kvalitet og for, at børn og unge lærer det, de skal.

Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed og træffer bl.a. beslutning om bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler, skolestrukturen og kommunens inddeling i skoledistrikter, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2.

Skolebestyrelsen varetager sammen med skolens leder ledelsen af den enkelte folkeskole. Skolebestyrelsen skal udøve sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 3. Skolebestyrelsen fører tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager, og kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 1. Skolebestyrelsen fører som led i sit tilsyn med skolen bl.a. tilsyn med undervisningens omfang, indhold og kvalitet.

Skolebestyrelsen fastsætter bl.a. principper for skolens virksomhed og godkender skolens budget, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 2-9. Efter folkeskolelovens § 44, stk. 10, kan skolebestyrelsen afgive udtalelse og stille forslag til skolens leder og kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører skolebestyrelsens virksomhed, og skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.

Efter folkeskolelovens § 2, stk. 2, har den enkelte skoles leder inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

Skolens leder refererer til kommunalbestyrelsen og indgår i den kommunale organisation som andre kommunale ledere.

Skolelederen har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 45, stk. 1. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, jf. folkeskolelovens § 45, stk. 2, 1. pkt., sammenholdt med § 45, stk. 2, 2. pkt.

Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale.

Tilsynet efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, omfatter således almenskoler, herunder specialklasser, specialskoler og undervisningen i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale.

Det fremgår af folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren årligt skal oplyse kommunalbestyrelsen om de folkeskoler i kommunen, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen i § 57 d, stk. 2, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 109 som fremsat, side 6 og 10, at børne- og undervisningsministeren meddeler de enkelte kommunalbestyrelser i de kommuner, som måtte have folkeskoler med bekymrende kvalitet, at det forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler i kommunen. Det fremgår endvidere, at formålet med at give meddelelse til kommunalbestyrelsen er at sikre, at der tidligt kommer fokus på de skoler i de enkelte kommuner, der har bekymrende kvalitet. Det forventes, at kommunalbestyrelsen, som modtager meddelelse om, at der er folkeskoler i kommunen, som har en bekymrende kvalitet, sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at de folkeskoler, som børne- og undervisningsministeren skal give meddelelse til kommunalbestyrelsen om, vil skulle identificeres på baggrund af objektive kriterier eller indikatorer, der viser, om skolen er i risiko for at have eller få udfordringer med kvaliteten. Ved identifikationen kan der lægges vægt på, hvorvidt den enkelte skole er i risiko for at blive udtaget til kvalitetstilsyn efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, således at meddelelsen også giver skoler og kommuner anledning til at arbejde med at forbedre kvaliteten, før den bliver vedvarende dårlig.

Det anføres videre i bemærkningerne, at der kan blive behov for at bruge eksisterende, mindre målrettede indikatorer, da det kan vise sig nødvendigt at udvikle de nødvendige indikatorer, før det bliver muligt at anvende mere målrettede indikatorer. Det gælder også specialskoler, hvor der ikke aktuelt er udviklet særskilte indikatorer, der er målrettede til at identificere specialskoler, som ikke løfter eleverne som forventet. Endvidere er der ikke aktuelt mulighed for at adskille elever i specialtilbud fra elever i almentilbud i alle opgørelser. Det er hensigten, at det skal være muligt at adskille elever i specialklasser fra elever i almenklasser i flere opgørelser, hvor det ikke på nuværende tidspunkt er muligt, f.eks. i opgørelsen af resultater fra de nationale test.

Af bemærkningerne fremgår det også, at de konkrete datakilder og grænseværdier for bekymrende kvalitet udvikles løbende af Børne- og Undervisningsministeriet, blandt andet med udgangspunkt i så vidt muligt at identificere folkeskoler og afdelinger af folkeskoler, der er i risiko for at blive udtaget i kvalitetstilsynet på folkeskoleområdet, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 1. Dermed sættes der netop fokus på folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed om deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Det fremgår herudover af bemærkningerne, at antallet af skoler med bekymrende kvalitet forventes at omfatte op til ca. 10 pct. af landets skoler, herunder også skoler, der allerede er i kvalitetstilsyn efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 1.

Udpegningen af folkeskoler med bekymrende kvalitet foretages på afdelingsniveau. Folkeskoleloven indeholder ikke krav om, at en folkeskole skal udgøre en geografisk sammenhængende enhed. Der er derfor ikke noget til hinder for, at en nedlagt tidligere skoles bygning fortsat anvendes som lokalt undervisningssted inden for rammerne af en ny - større - skole (afdelingsstruktur). Ved et »lokalt undervisningssted« - og dermed ved en afdeling af en skole - forstås en enhed under skolen, hvori der foregår undervisning i mere end blot et enkelt eller et par fag, og som er beliggende således, at der er en klar geografisk afstand til andre undervisningssteder ved skolen. En svømme- eller idrætshal, der ligger afsondret fra øvrige undervisningssteder, anses således ikke som et særskilt undervisningssted. En geografisk samlet skole kan ikke opdeles i afdelinger.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet varetager meddelelser til kommunalbestyrelser om folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, at i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet kan børne- og undervisningsministeren med henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet (vejledning ved læringskonsulenterne). Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen. Handlingsplanen skal godkendes af ministeren.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 57 d i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5794ff, at der ved vedvarende dårlig kvalitet på en skole forstås, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering, herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstillende måde svarer til det niveau, der må kræves i folkeskolen. I vurderingen af, om en skole udviser dårlig kvalitet, vil indgå flere forhold. Centralt vil være, om elevernes præstationer lever op til de faglige mål, som er opstillet for undervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis skolen afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit og skolens elevsammensætning, vil det også kunne være et tegn på dårlig kvalitet.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 57 d, stk. 3, 3. pkt. (§ 57 d, stk. 2, 3. pkt., i lovforslaget), jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 60 som fremsat, side 24f, at hvis det vurderes, at der på en eller flere af kommunens skoler er tale om vedvarende dårlig kvalitet, optages der en dialog med kommunalbestyrelsen herom og eventuelt fremsættes forslag om mulige veje til forbedringer. I de tilfælde, hvor dialogen ikke fører til, at nødvendige initiativer til kvalitetsforbedring iværksættes, kan børne- og undervisningsministeren pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan til at forbedre det faglige niveau. Det fremgår endvidere, at det forhold, at ministeren skal godkende en pålagt handlingsplan, indebærer, at ministeren har kompetence til at pålægge kommunalbestyrelsen at arbejde efter at opnå bestemte mål og til at iværksætte bestemte indsatser.

Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 4, skal handlingsplanen efter stk. 3 drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til handlingsplanen, herunder opfølgning herpå. Forinden mødet i kommunalbestyrelsen skal der indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne om handlingsplanen. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre handlingsplanen og skolebestyrelsernes udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres.

Herudover kan børne- og undervisningsministeren efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 5, træffe beslutning om at nedlægge en folkeskole, som ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de fastsatte mål i den af ministeren godkendte handlingsplan.

Behandlings- og specialundervisningstilbud samt børne- og ungehjem med kvalitetsaftale er ikke omfattet af børne- og undervisningsministerens reaktionsmuligheder efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, om pålæg af handlingsplan og folkeskolelovens § 57 d, stk. 5, om nedlæggelse af en folkeskole. Ministeren kan i stedet anvende de reaktioner, der følger af folkeskolelovens § 57 f, stk. 2 og 3, og § 57 g, stk. 2 og 3.

Efter folkeskolelovens § 57 f, stk. 2, kan børne- og undervisningsministeren som led i tilsyn efter bl.a. § 57 d, stk. 1, pålægge kommunalbestyrelsen at indgå en kvalitetsaftale eller at sikre, at kvalitetsaftalen opfylder kravene i § 22 b og regler udstedt i medfør heraf. Børne- og undervisningsministeren fastsætter en rimelig frist herfor.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 57 f, stk. 3, at hvis kommunalbestyrelsen ikke opfylder pålæg efter stk. 2, kan børne- og undervisningsministeren give kommunalbestyrelsen påbud om ikke at benytte behandlings- og specialundervisningstilbuddet eller specialundervisningstilbuddet på børne- og ungehjemmet.

Efter folkeskolelovens § 57 g, stk. 2, kan børne- og undervisningsministeren som led i tilsyn efter bl.a. § 57 d, stk. 1, pålægge kommunalbestyrelsen at bringe undervisningen i overensstemmelse med kravene til undervisningen og sikre den fornødne kvalitet, jf. § 22 b og regler udstedt i medfør heraf. Børne- og undervisningsministeren fastsætter en rimelig frist herfor.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 57 g, stk. 3, at hvis kommunalbestyrelsen ikke opfylder pålæg efter stk. 2, kan børne- og undervisningsministeren give kommunalbestyrelsen påbud om ikke at benytte behandlings- og specialundervisningstilbuddet eller specialundervisningstilbuddet på børne- og ungehjemmet.

For nærmere herom henvises til forarbejderne til § 57 d, stk. 1, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 28 som fremsat, side 38.

Det lovbestemte statslige tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale varetages efter delegation af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i henhold til § 1, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelse nr. 968 af 16. august 2024 om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Ovennævnte tilsynspligter hviler således på lovbestemt grundlag.

Herudover har Børne- og Undervisningsministeriet på ulovbestemt grundlag en generel forpligtelse til at følge med i, hvordan lovgivningen inden for ministeriets område administreres, herunder om lovgivningen generelt overholdes, og om den fortsat er hensigtsmæssig (ulovbestemt sektortilsyn). Der er tale om et legalitetstilsyn.

Børne- og undervisningsministeren kan som en del af det ulovbestemte sektortilsyn udtale sig vejledende om forståelsen af uddannelsesregler i folkeskoleloven m.v., jf. også kommunestyrelseslovens § 63 a, og påtale eventuel manglende overholdelse heraf. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere videregive spørgsmål om eventuel manglende overholdelse af uddannelsesreglerne til Ankestyrelsen. Efter nævnte § 63 a i kommunestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024, kan vedkommende minister udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser. Det er ministeren, der beslutter, om der findes anledning til at afgive en sådan udtalelse.

Det er Ankestyrelsen, der varetager det almindelige tilsyn med kommunerne efter reglerne i kapitel 6 i kommunestyrelsesloven. Ankestyrelsen fører et legalitetstilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Ankestyrelsen kan ikke kan tage stilling til, om en kommunes dispositioner er rimelige, hensigtsmæssige eller i overensstemmelse med god forvaltningsskik. Ligeledes kan Ankestyrelsen ikke tage stilling til kommunens skønsudøvelse, i det omfang skønnet er udøvet inden for lovgivningens rammer.

Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne omfatter den virksomhed, der udøves af kommunalbestyrelsen eller på kommunalbestyrelsens vegne. Virksomhed, der udøves af myndigheder eller organer med tilknytning til en kommune, men med selvstændig kompetence, falder uden for tilsynets kompetence. Skolelederens virksomhed er, i det omfang skolelederen udøver selvstændige beføjelser uafhængigt af kommunalbestyrelsen, ikke omfattet af tilsynets kompetence.

Ankestyrelsens tilsyn viger i det omfang, at særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage eller har taget stilling til den pågældende sag. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.

Endelig skal det bemærkes, at der mellem kommunalbestyrelse, skoleforvaltning og den enkelte skoleleder består et over- og underordnelsesforhold. Det er af stor betydning for skolevæsenets funktion, at kommunalbestyrelsen som led i varetagelsen af sit ansvar for folkeskolen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Således indebærer kommunalbestyrelsens ansvar for driften af folkeskolen, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at opgaverne i skolevæsenet og på den enkelte folkeskole varetages i overensstemmelse med de krav, som er fastsat i folkeskoleloven m.v., herunder til f.eks. kvaliteten af undervisningen, og at opgavevaretagelsen er i overensstemmelse med de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der skal være i kommunens skolevæsen - både fagligt og økonomisk.

Det forhold, at skolelederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 45, stk. 2, 2. pkt., afskærer ikke kommunalbestyrelsen (eller den kommunale forvaltning på kommunalbestyrelsens vegne) fra i øvrigt at give tjenestebefalinger til skolelederen med hensyn til dennes varetagelse af sine opgaver som skoleleder. Hensigten med bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen ikke kan behandle skolelederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever, har alene været at sikre, at faglige beslutninger træffes af personer med særlig faglig sagkundskab (skolelederen).

2.3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Det lovbestemte statslige tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale, der varetages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, er risikobaseret og har til formål at identificere skoler med vedvarende dårlig kvalitet og give kommunalbestyrelsen det bedst mulige grundlag for at arbejde med og forbedre den enkeltes skoles resultater.

Tilsynet fokuserer på henholdsvis faglige resultater, trivsel og indikationer på parallelsamfundsproblematikker. Der er typisk udtaget mellem 30-50 almene folkeskoler i kvalitetstilsyn årligt (svarende til ca. 3-4 pct.). Når styrelsen udtager en folkeskole i kvalitetstilsynet tilbydes kommunen et rådgivningsforløb fra styrelsens læringskonsulenter, som kan hjælpe den i arbejdet med at forbedre kvaliteten på skolen.

Tilsynet med folkeskolers kvalitetsudvikling har i forlængelse af lov nr. 1544 af 12. december 2023 været under udvikling til i praksis også at omfatte tilsyn med det segrerede specialundervisningsområde. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har, efter loven trådte i kraft den 1. januar 2024, udarbejdet et særskilt tilsynskoncept tilpasset de særlige forhold, der gør sig gældende for den segregerede specialundervisning. Tilsynskonceptet skulle i første omgang gennemføres på specialskoler i det kommunale skolevæsen, og herefter udvikles til at omfatte behandlings- og specialundervisningstilbud, børne- og ungehjem samt specialklasser på almenskoler.

Det følger af aftale om kommunernes økonomi for 2025, som er indgået af regeringen og KL, at regeringen vil reducere det statslige tilsynstryk på det kommunale og regionale område med samlet 30 pct. Regeringen ønsker desuden at sætte ind over for den markante stigning i antallet af statsligt ansatte de senere år og tage politisk ansvar for at prioritere skarpt i, hvilke opgaver der er allervigtigst.

2.3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at afskaffe det lovbestemte statslige tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale.

Det vil betyde, at der fremover ikke vil eksistere et statsligt, lovbestemt tilsyn med folkeskolens almenskoler, herunder specialklasser og specialskolers kvalitetsudvikling samt med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale. Det omfatter også det lovbestemte tilsyn med parallelsamfundsproblematikker.

Ophævelsen vil endvidere indebære, at børne- og undervisningsministeren (i praksis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) fremover ikke vil have adgang til at påbyde en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet, i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet.

Børne- og undervisningsministeren vil derudover ikke længere have kompetence til at træffe beslutning om at nedlægge en folkeskole, som ikke inden for en treårig periode har indfriet de fastsatte mål i den af ministeren godkendte handlingsplan.

Ophævelsen vil således indebære, at børne- og undervisningsministeren fremover ingen beføjelser har til at sanktionere vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole, herunder specialskoler.

Det bemærkes, at børne- og undervisningsministerens udvidede legalitets-tilsyn med, at kommunalbestyrelserne opfylder kravene om indgåelse af en kvalitetsaftale med behandlings- og specialundervisningstilbud og børne- og ungehjem, der er beliggende i kommunen, jf. folkeskolelovens § 57 f, og med, at kommunalbestyrelserne påser, at tilbuddene overholder kravene til undervisningen og har den fornødne kvalitet, jf. folkeskolelovens § 57 g, videreføres uændret.

Med forslaget videreføres endvidere den gældende ordning, hvorefter børne- og undervisningsministeren årligt oplyser kommunalbestyrelsen om de folkeskoler og afdelinger af folkeskoler i kommunen, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, der med dette lovforslags § 3, nr. 7, bliver § 57 d, stk. 1.

Ordningen vil indtil videre skulle gennemføres med udgangspunkt i den eksisterende ordning. Det vil betyde, at der ved identifikationen af de folkeskoler og afdelinger af folkeskoler, som kommunalbestyrelsen skal have meddelelse om, vil kunne lægges vægt på, hvorvidt den enkelte folkeskole og afdeling af en folkeskole kan være i risiko for at udvikle vedvarende dårlig kvalitet, således som dette udtryk er anvendt i den gældende folkeskolelovs § 57 d, stk. 2, eller allerede kan have udviklet vedvarende dårlig kvalitet. I overensstemmelse med den hidtidige forståelse forstås der ved vedvarende dårlig kvalitet på en skole, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering, herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstillende måde svarer til det niveau, der må kræves i folkeskolen. Begrebet vedvarende dårlig kvalitet er uddybet i forarbejderne til den gældende § 57 d, stk. 3, jf. lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5794ff. For nærmere herom henvises der til pkt. 2.3.1.1. om beskrivelsen af gældende ret. Det vil gælde, uanset at der ikke fremover vil være et lovbestemt statsligt tilsyn med, om en skole eller afdeling af en skole har en sådan vedvarende dårlig kvalitet. Udpegningen af skoler med bekymrende kvalitet skal som hidtil ske på baggrund af nationalt sammenlignelige data for blandt andet elevernes faglige resultater m.v., som er indberettet til Styrelsen for IT og Læring. Der foretages i den forbindelse ikke en konkret helhedsvurdering af de enkelte skoler af børne- og undervisningsministeren (i praksis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet), idet kvalitetstilsynet foreslås afskaffet.

Meddelelsen til kommunalbestyrelserne om skoler med bekymrende kvalitet vil som hidtil omfatte op til ca. 10 pct. af alle folkeskoler. Udpegningen foretages på afdelingsniveau.

Henset til, at det lovbestemte statslige tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale bortfalder, vil der blive set på, i hvilket omfang, der vil skulle fastlægges nye kriterier for, i hvilke tilfælde der gives meddelelse til kommunalbestyrelsen, således at ordningen med udpegning af folkeskoler med bekymrende kvalitet styrkes, herunder med fokus på flerårig opfølgning, i fraværet af lovbestemt statsligt tilsyn med skolernes kvalitetsudvikling. Den konkrete model udarbejdes af Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af høring af parterne i Sammen om Skolen, herunder om hvordan den kommunale opfølgning på bekymrende kvalitet på de enkelte skoler understøttes. Sammen om Skolen er et nationalt samtale- og udviklingsprogram for folkeskolen, og bag samarbejdet står regeringen, folkeskoleforligskredsen, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen. For nærmere oplysninger om Sammen om Skolen henvises til pkt. 2.3.3.2 nedenfor. Den endelige model forelægges for folkeskoleforligskredsen.

I det omfang det måtte blive muligt, vil meddelelsen til kommunalbestyrelserne om bekymrende kvalitet omfatte specialklasser, specialskoler, og behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale. På nuværende tidspunkt er det uafklaret, om der eksisterer data, som er tilstrækkeligt egnede og tilgængelige til, at en model også kan omfatte disse tilbud. Dette har også sammenhæng med, at elevsammensætningen på specialområdet er så varieret. Det er hensigten, at disse skoletilbud i fremtiden vil kunne omfattes af ordningen.

Det forventes også fremover, at en kommunalbestyrelse, som modtager meddelelse om, at der er folkeskoler i kommunen, som har en bekymrende kvalitet, sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler. Det gælder så meget desto mere, hvis en skole har bekymrende kvalitet flere år i træk.

Det foreslåede ændrer derudover ikke ved, at det er en kommunal opgave at drive folkeskolen, og at kommunalbestyrelsen har ansvaret for den enkelte skole såvel som for kommunens samlede skolevæsen. Det påhviler kommunalbestyrelsen at påse, at den kommunale forvaltning og de enkelte folkeskoler overholder folkeskolelovens regler og giver en undervisning af den fornødne kvalitet, herunder målt på input (undervisningen, timetal, ressourcer m.v.) og output (karakterer, test, trivsel m.v.), således at børn og unge lærer det, de skal.

Kommunalbestyrelsens ansvar for driften af folkeskolen kræver således som hidtil, at kommunalbestyrelsen løbende skal følge den faglige udvikling og det faglige niveau på den enkelte folkeskole og i skolevæsenet, så der kan sættes ind på de skoler, klassetrin m.v., hvor kvaliteten halter, eller hvor eleverne ikke lærer det, de skal. Det betyder bl.a., at det som hidtil er kommunalbestyrelsens ansvar at tage stilling til kvaliteten af den undervisning, skolerne giver, og på den baggrund sikre den fornødne kvalitetsudvikling, og derved også at børn og unge lærer det, de skal. Det vil desuden fortsat ikke være i overensstemmelse med folkeskoleloven, hvis en skole har vedvarende dårlig kvalitet, da skolen dermed ikke kan anses for at have en tilstrækkelig kvalitet til at leve op til folkeskolelovens krav. Kommunalbestyrelsen vil derfor som hidtil efter folkeskoleloven være forpligtet til at vurdere, om kommunens skoler måtte have vedvarende dårlig kvalitet og i givet fald iværksætte tiltag, der er egnet til at sikre den fornødne kvalitetsudvikling. Der er dermed ikke med forslaget om afskaffelse af lovbestemt statsligt kvalitetstilsyn tilsigtet en indholdsmæssig ændring af kommunalbestyrelsens ansvar for at følge med i og følge op på folkeskolernes kvalitet.

Det er den enkelte kommunalbestyrelse, som har det endelige ansvar for undervisningens kvalitet og for, at børn og unge lærer det, de skal. Kommunalbestyrelsens ansvar for den enkelte skole udmøntes blandt andet gennem den årlige skoleudviklingssamtale mellem kommunalbestyrelsen og skolens leder, jf. folkeskolelovens § 40 a. Det følger bl.a. af bemærkningerne til § 40 a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 174 som fremsat, side 33, at formålet med skoleudviklingssamtalerne er at skabe rammerne om en tillidsfuld og faglig dialog mellem kommunalbestyrelse, forvaltning og skole, herunder den eller de fritidsinstitutioner, der modtager elever fra skolen, hvor fokus skal være på at styrke den fælles forståelse af skolens udviklingsområder og de indsatser, der iværksættes på skolen og i skolevæsenet.

Det bemærkes, at Børne- og Undervisningsministeriet fortsat på ulovbestemt grundlag har en generel forpligtelse til at følge med i, hvordan lovgivningen inden for ministeriets område administreres, herunder om lovgivningen generelt overholdes, og om den fortsat er hensigtsmæssig (ulovbestemt sektortilsyn). Der er tale om et legalitetstilsyn.

Børne- og undervisningsministeren kan som en del af det ulovbestemte sektortilsyn udtale sig vejledende om forståelsen af gældende uddannelsesregler m.v. og påtale eventuel manglende overholdelse heraf. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere videregive spørgsmål om eventuel manglende overholdelse af uddannelsesreglerne til Ankestyrelsen, som varetager det kommunale tilsyn. Ankestyrelsens tilsyn er et legalitetstilsyn. Ankestyrelsen kan ikke kan tage stilling til, om en kommunes dispositioner er rimelige, hensigtsmæssige eller i overensstemmelse med god forvaltningsskik. Ligeledes kan Ankestyrelsen ikke tage stilling til kommunens skønsudøvelse, i det omfang skønnet er udøvet inden for lovgivningens rammer. Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne er nærmere beskrevet i pkt. 2.3.1.1. om gældende ret, hvortil der henvises.

Det bemærkes, at ophævelsen af bestemmelserne om det lovbestemte statslige kvalitetstilsyn i folkeskolelovens § 57 d, medfører behov for en række konsekvensændringer i andre bestemmelser i folkeskoleloven og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1-3 og 8, og § 5, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

For nærmere om ophævelsen af kvalitetstilsynet henvises til lovforslagets § 3, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

2.3.2. Afskaffelse af lovbestemt statsligt tilsyn med regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v.

2.3.2.1. Gældende ret

De regionalt drevne specialundervisningstilbud inden for folkeskoleområdet følger af folkeskolelovens § 20, stk. 3. Det fremgår heraf, at det påhviler regionsrådet at drive lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år, som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 21, stk. 1 og 2. Det samme gælder for børn, der henvises til specialpædagogisk bistand ved regionens undervisningstilbud, og som endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Specialundervisningen kan indrettes i kostskoleform.

Det fremgår af folkeskolelovens § 47 b, at tilsynet med de af regionsrådet drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. inden for folkeskolen varetages af børne- og undervisningsministeren. Der er tale om et legalitetstilsyn.

Bestemmelsen i § 47 b blev indsat i folkeskoleloven ved lov nr. 592 af 24. juni 2005 og er en videreførelse af den tidligere tilsynsbestemmelse i folkeskolelovens § 47, stk. 2, som gjaldt for det amtskommunale skole- og undervisningsvæsen (jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005). Se hertil bemærkningerne til § 1, nr. 22, i lovforslag nr. L 108 af 24. februar 2005, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 4118.

Tilsynet med de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. efter folkeskolelovens § 47 b varetages efter delegation af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i henhold til § 1, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelse nr. 968 af 16. august 2024 om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Formålet med tilsynet er at påse, om reglerne i folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelser overholdes, så eleverne får et fyldestgørende undervisningstilbud.

Tilsynet foretages primært ved, at styrelsen beder undervisningstilbuddene om at indsende en række relevante oplysninger og dokumenter om skolen og skolens praksis i forhold til lovens krav og en række udvalgte fokuspunkter i regelgrundlaget, f.eks. timetal, løbende evaluering, procedurer ved fritagelser, fraværsregistrering.

Derudover kan tilsynet efter omstændighederne suppleres med virtuelle møder eller besøg på skolen, hvori der indgår møder med skolens ledelse og observation af undervisningen på skolen.

I dag findes der fire regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, som er omfattet af tilsynsforpligtelsen i folkeskolelovens § 47 b. Det drejer sig om Center for Døvblindhed og Høretab i Region Nordjylland, Center for Høretab i Region Syddanmark, Synscenter Refsnæs i Region Sjælland og Geelsgårdskolen (døvblindhed og svære fysiske handicap) i Region Hovedstaden.

2.3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftale om kommunernes økonomi for 2025, som er indgået af regeringen og KL, at regeringen vil reducere det statslige tilsynstryk på det kommunale og regionale område med samlet 30 pct. Regeringen ønsker desuden at sætte ind over for den markante stigning i antallet af statsligt ansatte de senere år og tage politisk ansvar for at prioritere skarpt i, hvilke opgaver der er allervigtigst.

Det foreslås på den baggrund at ophæve folkeskolelovens § 47 b, således at børne- og undervisningsministeren (i praksis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) ikke længere skal føre et lovbestemt tilsyn med de af regionsrådet drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. inden for folkeskolen.

Det foreslåede ændrer ikke ved, at regionsrådet efter folkeskolelovens § 47, stk. 1, har ansvaret for regionens undervisningstilbud, jf. § 20, stk. 3. Regionsrådet har desuden ansvaret for at tilpasse kapaciteten på og sammensætningen af regionens undervisningstilbud, jf. folkeskolelovens § 47, stk. 2.

Det følger af disse bestemmelser, at regionsrådet er ansvarlig for undervisningstilbuddenes samlede virksomhed.

Det lovbestemte tilsyn, som børne- og undervisningsministeren har udført, fritager derfor ikke regionsrådet for ansvaret for undervisningstilbuddenes samlede virksomhed.

Det bemærkes, at Børne- og Undervisningsministeriet fortsat på ulovbestemt grundlag vil have en generel forpligtelse til at følge med i, hvordan lovgivningen inden for ministeriets område administreres, herunder om lovgivningen generelt overholdes, og om den fortsat er hensigtsmæssig (ulovbestemt sektortilsyn). Der er tale om et legalitetstilsyn.

De regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. inden for folkeskolen vil herudover som regionale institutioner være underlagt det almindelige tilsyn med regionerne, som varetages af Ankestyrelsen efter regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 31. januar 2024, og reglerne i kapitel 6 i kommunestyrelsesloven. Ankestyrelsen fører et legalitetstilsyn med, at regionerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Ankestyrelsen kan ikke kan tage stilling til, om en regions dispositioner er rimelige, hensigtsmæssige eller i overensstemmelse med god forvaltningsskik. Ligeledes kan Ankestyrelsen ikke tage stilling til regionens skønsudøvelse, i det omfang skønnet er udøvet inden for lovgivningens rammer.

Ankestyrelsens tilsyn med regionerne omfatter den virksomhed, der udøves af regionsrådet eller på regionsrådets vegne. Virksomhed, der udøves af myndigheder eller organer med tilknytning til en region, men med selvstændig kompetence falder uden for tilsynets kompetence. Skolelederens virksomhed er, i det omfang skolelederen udøver selvstændige beføjelser uafhængigt af regionen, ikke omfattet af tilsynets kompetence.

Ankestyrelsens tilsyn viger i det omfang, at særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage eller har taget stilling til den pågældende sag. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.

Det bemærkes endvidere, at forældre som hidtil har mulighed for klage til Klagenævnet for Specialundervisning over regionsrådets afgørelser om det nærmere indhold af undervisningen for elever, der henvises af kommunalbestyrelsen til specialundervisning ved regionsrådets foranstaltning, jf. folkeskolelovens § 51, stk. 8.

For nærmere om afskaffelse af det lovbestemte tilsyn med de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud henvises til lovforslagets § 3, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.3.3. Nedlæggelse af Rådet for Børns Læring

2.3.3.1. Gældende ret

Rådet for Børns Læring er et uafhængigt råd, der nedsættes af børne- og undervisningsministeren i henhold til folkeskolelovens § 57 a, stk. 1.

Det følger af folkeskolelovens § 57, stk. 1, at Rådet for Børns Læring har til opgave at følge, vurdere og rådgive børne- og undervisningsministeren om det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen og ungdomsskolen og om det pædagogiske arbejde med at understøtte alle børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud. Rådet skal endvidere vurdere skolers og dagtilbuds evne til at bidrage til at bekæmpe børns negative sociale arv, at øge integrationen af børn med anden etnisk baggrund end dansk og at inkludere børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

Det fremgår af folkeskolelovens § 57, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren kan forelægge spørgsmål om folkeskolen, ungdomsskolen og dagtilbud for rådet.

Rådet for Børns Læring blev oprindeligt etableret i 2006 som Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling (i daglig tale Skolerådet). I 2014 blev benævnelsen ændret til Rådet for Børns Læring, idet dets opgaver samtidig blev udvidet til også at omfatte rådgivning om udviklingen i dagtilbud.

Det fremgår af folkeskolelovens § 57 a, stk. 2, at Rådet for Børns Læring ledes af et formandskab bestående af 5-7 personer med særlig indsigt i forhold vedrørende folkeskolen og dagtilbud, som udpeges af børne- og undervisningsministeren. Blandt formandskabets medlemmer udpeger børne- og undervisningsministeren rådets formand.

Det følger af folkeskolelovens § 57 a, stk. 3, at rådets øvrige 18 medlemmer udpeges af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra hver af nærmere angivne organisationer med interesser på folkeskoleområdet, dagtilbuds- og ungdomsskoleområdet og således, at hver organisation repræsenteres af 1 medlem.

Det fremgår af folkeskolelovens § 57 a, stk. 4, at formandskabet og øvrige medlemmer af rådet udpeges for en periode på 3 år. De i stk. 3, nr. 3 (Danske Skoleelever) og 6 (Danske Ungdomsskoleelevers Netværk), nævnte medlemmer udpeges dog kun for 1 år. Rådets medlemmer kan genudpeges.

Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 57 a, stk. 5, at indstilles der ikke medlemmer i henhold til stk. 3, kan børne- og undervisningsministeren i stedet udpege medlemmer med indsigt i vedkommende område. I det tilfælde, at en af de i stk. 3 nævnte organisationer m.v. nedlægges, kan børne- og undervisningsministeren bestemme, at en anden relevant organisation m.v. træder i stedet.

Det følger bl.a. af folkeskolelovens § 57 b, stk. 1 og 2, at Rådet for Børns Læring skal holde møde mindst to gange årligt, og formandskabet skal afgive en årlig skriftlig beretning til børne- og undervisningsministeren om rådets virksomhed med forslag til initiativer, der fremmer kvaliteten i folkeskolen og dagtilbud.

Det følger bl.a. af folkeskolelovens § 57 b, stk. 3 og 4, at andre udtalelser til børne- og undervisningsministeren skal afgives af formandskabet efter drøftelser i rådet, og at rådet selv fastsætter sin forretningsorden.

Det følger af folkeskolelovens 57 c, at børne- og undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for Rådet for Børns Læring.

2.3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen ønsker at sætte ind over for den markante stigning i antallet af statsligt ansatte de senere år og tage politisk ansvar for at prioritere skarpt i, hvilke opgaver der er allervigtigst.

Siden Rådet for Børns Læring blev indført i sin nuværende form i 2014 er både Sammen om Skolen og Kvalitetsforum for Dagtilbud blevet etableret.

Sammen om Skolen er et nationalt samtale- og udviklingsprogram for folkeskolen, og bag samarbejdet står regeringen, folkeskoleforligskredsen, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen. Kvalitetsforum for Dagtilbud består af centrale aktører på dagtilbudsområdet og børne- og undervisningsministeren er formand. Forummet mødes løbende for at drøfte udfordringer og løsninger på dagtilbudsområdet.

Det er regeringens opfattelse, at disse to fora i stedet er blevet de fora, hvor drøftelser med interessenter om udviklingen af henholdsvis dagtilbud og folkeskolen primært finder sted. Der er desuden betydeligt overlap mellem repræsentanter for interessenter i Sammen om Skolen og Kvalitetsforum for Dagtilbud og de 18 organisationer, som udpeger medlemmer til Rådet for Børns Læring. Derudover er der løbende blevet nedsat en række ad hoc-ekspertgrupper og kommissioner, som varetager lignede rådgivende funktion som Rådet for Børns Læring i forhold til afgrænsede problemstillinger.

Det foreslås på den baggrund, at Rådet for Børns Læring nedlægges. Med forslaget ophæves derfor de regler i folkeskolelovens kapitel 11, som regulerer Rådet for Børns Lærings formål, opgaver og struktur.

Ophævelsen vil betyde, at børne- og undervisningsministeren afbeskikker medlemmerne af Rådet for Børns Læring. Det forventes ikke, at rådet afgiver beretning om rådets virksomhed i perioden frem til nedlæggelsen.

Det bemærkes, at ophævelsen af bestemmelserne om Rådet for Børns Læring i folkeskoleloven medfører behov for en konsekvensændring i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

For nærmere om nedlæggelse af Rådet for Børns Læring henvises til lovforslagets § 3, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

2.4. Opgavebortfald vedrørende kommunale internationale grundskoler

2.4.1. Afskaffelse af lovbestemt statsligt tilsyn med kommunale internationale grundskolers kvalitetsudvikling

2.4.1.1. Gældende ret

Med lov nr. 609 af 6. maj 2015 om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1158 af 8. august 2022, fik kommunerne mulighed for at oprette internationale grundskoletilbud i kommunalt regi med virkning fra skoleåret 2015/16.

I dag eksisterer der én kommunal international grundskole, som åbnede i Lolland Kommune i 2021. Desuden har Kalundborg Kommune truffet beslutning om oprettelse af en kommunal international grundskole, som åbner fra skoleåret 2025-26.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om kommunale internationale grundskoler, at kommunalbestyrelsen på et møde kan træffe beslutning om oprettelse af en kommunal international grundskole. Kommunale internationale grundskoler oprettes som fritstående skoler uden for rammerne af folkeskolen.

Kommunale internationale grundskoler optager efter forældrenes ønske undervisningspligtige børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold her i landet på grundlag af beskæftigelse, samt, hvis der er ledig kapacitet, danske børn og andre udenlandske børn, der bor eller opholder sig her i landet, jf. nærmere herom i § 3, stk. 1-3, i lov om kommunale internationale grundskoler.

Det følger endvidere af § 4, stk. 1, i lov om kommunale internationale grundskoler, at kommunale internationale grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for kommunale internationale grundskoler i samme omfang, som kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen. Kommunalbestyrelsen har derfor det endelige ansvar for kvaliteten af undervisningen på kommunale internationale grundskoler, jf. § 2 i lov om kommunale internationale grundskoler. Se også pkt. 2.3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 17 i lov om kommunale internationale grundskoler, at kommunale internationale grundskoler indgår i kvalitetsrapporten for kommunens skolevæsen, jf. folkeskolelovens § 40 a, og at folkeskolelovens § 40 a og regler fastsat i medfør heraf tilsvarende finder anvendelse for kommunale internationale grundskoler.

Det følger endvidere af § 18, stk. 1, i lov om kommunale internationale grundskoler, at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med kommunale internationale grundskolers kvalitetsudvikling.

Det fremgår derudover af § 18, stk. 2, i lov om kommunale internationale grundskoler, at i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en kommunal international grundskole kan børne- og undervisningsministeren med henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.

Det bemærkes, at folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, som bestemmelserne i § 17 og § 18, stk. 2, henviser til, ikke længere indeholder regler om kommunalbestyrelsens udarbejdelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. Bestemmelsen i folkeskolelovens § 40 a blev nyaffattet ved lov nr. 882 af 21. juni 2022, hvorved bestemmelsens regler om kommunalbestyrelsens udarbejdelse af kvalitetsrapporter med eventuelle handlingsplaner blev ophævet og erstattet af regler om skoleudviklingssamtaler. Der findes i dag regler om handlingsplaner i folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, som finder anvendelse i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en eller flere af kommunens folkeskoler i det omfang børne- og undervisningsministeren med henblik på at forbedre niveauet måtte pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 18 i lov om kommunale internationale grundskoler, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 130 som fremsat, side 9 og 17, at ved vedvarende dårlig kvalitet på en kommunal international grundskole forstås, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering i flere på hinanden følgende år ikke kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Den fremgår endvidere af de anførte lovbemærkninger, at der i vurderingen af, om en skole udviser dårlig kvalitet, indgår flere forhold, og at det er centralt, om elevernes præstationer lever op til de faglige mål, som er opstillet for undervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis skolen afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit og skolens elevsammensætning, vil det også kunne være et tegn på dårlig kvalitet.

Tilsynet med internationale kommunale grundskolers kvalitetsudvikling varetages efter delegation af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i henhold til § 1, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelse nr. 968 af 16. august 2024 om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det bemærkes, at Børne- og Undervisningsministeriet på ulovbestemt grundlag har en generel forpligtelse til at følge med i, hvordan lovgivningen inden for ministeriets område administreres, herunder om lovgivningen generelt overholdes, og om den fortsat er hensigtsmæssig (ulovbestemt sektortilsyn). Der er tale om et legalitetstilsyn.

Børne- og undervisningsministeren kan som en del af det ulovbestemte sektortilsyn udtale sig vejledende om forståelsen af gældende uddannelsesregler m.v., jf. også kommunestyrelseslovens § 63 a, og påtale eventuel manglende overholdelse heraf. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere videregive spørgsmål om eventuel manglende overholdelse af uddannelsesreglerne til Ankestyrelsen. Efter nævnte § 63 a i kommunestyrelsesloven kan vedkommende minister udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser. Det er ministeren, der beslutter, om der findes anledning til at afgive en sådan udtalelse.

De kommunale internationale grundskoler er herudover som kommunale institutioner underlagt det almindelige tilsyn med kommunerne, som varetages af Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 6 i kommunestyrelsesloven. Ankestyrelsen fører et legalitetstilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Ankestyrelsen kan ikke kan tage stilling til, om en kommunes dispositioner er rimelige, hensigtsmæssige eller i overensstemmelse med god forvaltningsskik. Ligeledes kan Ankestyrelsen ikke tage stilling til kommunens skønsudøvelse, i det omfang skønnet er udøvet inden for lovgivningens rammer.

Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne omfatter den virksomhed, der udøves af kommunalbestyrelsen eller på kommunalbestyrelsens vegne. Virksomhed, der udøves af myndigheder eller organer med tilknytning til en kommune, men med selvstændig kompetence falder uden for tilsynets kompetence. Skolelederens virksomhed er, i det omfang skolelederen udøver selvstændige beføjelser uafhængigt af kommunalbestyrelsen, ikke omfattet af tilsynets kompetence.

Ankestyrelsens tilsyn viger i det omfang, at særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage eller har taget stilling til den pågældende sag. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.

2.4.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftale om kommunernes økonomi for 2025, som er indgået af regeringen og KL, at regeringen vil reducere det statslige tilsynstryk på det kommunale og regionale område med samlet 30 pct. Regeringen ønsker desuden at sætte ind over for den markante stigning i antallet af statsligt ansatte de senere år og tage politisk ansvar for at prioritere skarpt i, hvilke opgaver der er allervigtigst.

Det foreslås på den baggrund at afskaffe det lovbestemte statslige tilsyn med kommunale internationale grundskolers kvalitetsudvikling.

Det vil betyde, at der fremover ikke vil eksistere et statsligt, lovbestemt tilsyn med kommunale internationale grundskolers kvalitetsudvikling.

Ophævelsen vil endvidere indebære, at børne- og undervisningsministeren (i praksis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) fremover ikke vil have adgang til at påbyde en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet, i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en kommunal international grundskole.

Ophævelsen vil således indebære, at børne- og undervisningsministeren fremover ingen beføjelser har til at sanktionere vedvarende dårlig kvalitet på en international kommunal grundskole.

Det foreslåede ændrer ikke ved, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for kommunale internationale grundskoler i kommunen. Kommunalbestyrelsen har kompetencen til at træffe enhver beslutning om kommunale internationale grundskoler i kommunen inden for lovens rammer, medmindre der er tale om beslutninger, som udtrykkeligt er henlagt til en anden myndighed, jf. § 2 i lov om kommunale internationale grundskoler og lovens § 12, stk. 2, om skolebestyrelsens kompetence og § 13, stk. 1, 3. pkt., om skolelederens selvstændige kompetence i forbindelse med alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for kommunale internationale grundskoler i samme omfang, som kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen. Kommunalbestyrelsen har derfor det endelige ansvar for kvaliteten af undervisningen på kommunale internationale grundskoler, jf. § 2 i lov om kommunale internationale grundskoler. Se også ovenfor om gældende ret i pkt. 2.3.1.1 og pkt. 2.4.1.1.

Det bemærkes, at Børne- og Undervisningsministeriet fortsat på ulovbestemt grundlag har en generel forpligtelse til at følge med i, hvordan lovgivningen inden for ministeriets område administreres, herunder om lovgivningen generelt overholdes, og om den fortsat er hensigtsmæssig (ulovbestemt sektortilsyn). Der er tale om et legalitetstilsyn.

Børne- og undervisningsministeren kan som en del af det ulovbestemte sektortilsyn udtale sig vejledende om forståelsen af gældende uddannelsesregler m.v. og påtale eventuel manglende overholdelse heraf. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere videregive spørgsmål om eventuel manglende overholdelse af uddannelsesreglerne til Ankestyrelsen, som varetager det kommunale tilsyn. Ankestyrelsens tilsyn er et legalitetstilsyn. Ankestyrelsen kan ikke kan tage stilling til, om en kommunes dispositioner er rimelige, hensigtsmæssige eller i overensstemmelse med god forvaltningsskik. Ligeledes kan Ankestyrelsen ikke tage stilling til kommunens skønsudøvelse, i det omfang skønnet er udøvet inden for lovgivningens rammer. Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne er nærmere beskrevet i pkt. 2.4.1.1. om gældende ret, hvortil der henvises.

For nærmere om afskaffelse af det lovbestemte statslige tilsyn med kommunale internationale grundskolers kvalitetsudvikling henvises til lovforslagets § 4, nr. 1-3, og bemærkningerne hertil.

2.5. Opgavebortfald vedrørende klage over afgørelser på gymnasieområdet m.v.

2.5.1. Klage over afgørelser fra private institutioner for gymnasiale uddannelser

2.5.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 72, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28. august 2024, at en elev eller kursist kan klage til børne- og undervisningsministeren over institutionens leders afgørelser efter loven, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 58, som fremsat, side 109-110, at bestemmelsen om klageadgang for eleverne og kursisterne til ministeren for børn, undervisning og ligestilling (i dag børne- og undervisningsministeren) over institutionens leders afgørelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål, skal gælde alle afgørelser, der træffes efter loven.

2.5.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Elever og kursister på de gymnasiale uddannelser på private gymnasier har samme adgang til at klage til Børne- og Undervisningsministeriet ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet over afgørelser truffet af gymnasiet efter lov om de gymnasiale uddannelser som elever og kursister på de offentlige gymnasier.

En sådan adgang til at klage til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet over afgørelser truffet af et privat gymnasium findes ikke tilsvarende på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, dvs. de øvrige skoletyper inden for de frie skoler.

Det foreslås, at afskære den nuværende adgang til at klage over institutionens leders afgørelse efter loven, når klagen vedrører retlige spørgsmål, for elever og kursister på private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Herved ligestilles afgørelser truffet af et privat gymnasie med afgørelser truffet af frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, hvilket også skal ses i sammenhæng med ønsket om politisk prioriteret opgavebortfald i staten.

Den foreslåede ændring af § 72, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser vil medføre, at elever og kursister på private institutioner for gymnasiale uddannelser fra lovens ikrafttræden ikke længere vil kunne klage til børne- og undervisningsministeren over afgørelser truffet af institutionens leder efter loven vedrørende retlige spørgsmål.

For nærmere om afskæring af klageadgangen henvises til lovforslagets § 6, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Eventuelle klager indgivet før den 1. april 2025 foreslås behandlet efter de hidtil gældende regler, dvs. efter § 72, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28. august 2024, og regler fastsat i henhold hertil.

For nærmere om håndtering af klager indgivet før den 1. april 2025 henvises til lovforslagets § 14, stk. 5, og bemærkningerne hertil.

2.5.2. Ophævelse af bemyndigelse

2.5.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 72, stk. 2, 1. pkt., i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28. august 2024, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om klageadgangen, herunder om, hvorvidt klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål.

Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 58, som fremsat, side 10, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling (i dag børne- og undervisningsministeren) kan fastsætte regler om klageadgangen, herunder om, hvorvidt klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål. Ministeren kan i regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen fastsætte, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.

Det fremgår derudover, at det i bestemmelsen tydeliggøres det, at der kan fastsættes regler om klageadgang på alle lovens afgørelsesområder, det være sig afgørelser om optagelse, merit, fordeling i klasse og på studieretning, uddannelsesforløbets indhold og tilrettelæggelse, iværksættelse af sanktioner, afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer), prøver og eksamen eller andet. Til gengæld fremgår det, at bemyndigelsen vil omfatte en adgang til at fastsætte regler om, hvorvidt klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål.

Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at bemyndigelsen vil som i dag kunne bruges til at fastsætte regler om klagefrister og klageproceduren, herunder at klage indgives til institutionen med henblik på genvurdering, før en klage sendes til ministeriet.

Adgangen til at klage over en afgørelse er i et enkelt tilfælde ikke begrænset til retlige spørgsmål. Det drejer sig om § 13, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1338 af 9. december 2019 om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser, hvoraf det fremgår, at adgangen til at klage over en bortvisning, jf. § 6, stk. 1, nr. 8, i bekendtgørelsen, ikke er begrænset til retlige spørgsmål.

Det fremgår af § 48, stk. 2, 1. pkt., i lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage og om fremgangsmåden herved, herunder klagefrist, og om at klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål. Sidste led af bemyndigelsen vedrørende adgangen til at fastsætte regler om, at klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål, er ikke udmøntet.

Varetagelse af klager omfattet af ovennævnte bemyndigelser er i medfør af den ulovbestemte delegationsadgang henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i medfør af bekendtgørelse nr. 968 af 16. august 2024 om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Der er ikke klageadgang til Børne- og Undervisningsministeriet over eventuelle afgørelser truffet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i relation til ovennævnte bemyndigelser, jf. bekendtgørelse nr. 970 af 16. august 2024 om afskæring af klageadgang til ministeren for visse afgørelser truffet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet eller Styrelsen for It og Læring.

2.5.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er som gennemgået ovenfor i pkt. 2.5.2.1., fastsat i bekendtgørelse om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser, at adgangen til at klage over en afgørelse om bortvisning ikke er begrænset til retlige spørgsmål. En sådan udvidet klageadgang findes ikke tilsvarende på erhvervsuddannelsesområdet. På området for den forberedende grunduddannelse er børne- og undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål. Bemyndigelsen er imidlertid ikke udnyttet.

Der ses ikke at være faglige grunde til, at vilkårene er anderledes for elever og kursister på de gymnasiale uddannelser end på erhvervsuddannelserne eller på den forberedende grunduddannelse. Derudover skal forslaget ses i sammenhæng med ønsket om politisk prioriteret opgavebortfald i staten.

Det foreslås på den baggrund at ophæve bemyndigelsen i lov om de gymnasiale uddannelser til at fastsætte regler om, at klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål.

Det foreslåede vil medføre, at der fremover ikke i medfør af bemyndigelsen i lov om de gymnasiale uddannelser vil kunne fastsættes regler om klageadgang, der ikke er begrænset til retlige spørgsmål. Det foreslåede omfatter elever og kursister, der går på en gymnasial uddannelse, på såvel institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse som lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Bestemmelser fastsat ved bekendtgørelse som følge af bemyndigelsen vil blive ophævet. Det drejer sig konkret om den i bekendtgørelse om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser fastsatte adgang til at klage over en afgørelse om bortvisning, uden at det vedrører retlige spørgsmål.

Det foreslås at ophæve den tilsvarende bemyndigelse i lov om forberedende grunduddannelse til at fastsætte regler om, at klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål. Det foreslås, at bemyndigelsen udgår af hensyn til at sikre en ensartet retstilstand. Bemyndigelsen er ikke udmøntet.

Det foreslåede vil således medføre, at der ikke fremover efter lov om forberedende grunduddannelse vil kunne fastsættes regler om klageadgang, der ikke er begrænset til retlige spørgsmål.

For nærmere om indskrænkning af bemyndigelsen henvises til lovforslagets § 6, nr. 2, og § 7, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Eventuelle klager indgivet før den 1. april 2025 foreslås behandlet efter de hidtil gældende regler, dvs. efter § 72, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28. august 2024, og regler fastsat i henhold hertil.

For nærmere om håndtering af klager indgivet før den 1. april 2025 henvises til lovforslagets § 14, stk. 5, og bemærkningerne hertil.

2.6. Opgavebortfald vedrørende vedtægtsområdet på de frie skolers område

2.6.1. Forenkling af vedtægtsområdet for de frie skoler

2.6.1.1. Gældende ret

I den gældende lovgivning for frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler og private institutioner for gymnasiale uddannelser (frie skoler) er fastlagt rammerne for skolernes vedtægter.

Det følger af § 5, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 161 af 21. februar 2024, at frie grundskoler, der modtager tilskud i henhold til loven, skal være selvejende institutioner. Skolens styrelse regulereres i vedtægterne. Vedtægterne skal indeholde regler om skolens styrelse og om fremgangsmåden ved nedlæggelse. Skolens bestyrelse har ansvaret for skolens vedtægter. Ved skolens oprettelse, sammenlægning eller spaltning og ved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform (dvs. efterskole, fri fagskole, privat institution for gymnasial uddannelse eller folkehøjskole) godkender børne- og undervisningsministeren skolens vedtægtsbestemmelser om styrelse og om fremgangsmåden ved nedlæggelse.

Det fremgår af § 5, stk. 3, 4. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægternes indhold, herunder om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds el.lign.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 980 af 8. oktober 2012 om vedtægter for friskoler og private grundskoler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1164 af 25. september 2018. Bekendtgørelsen fastsætter regler om vedtægternes indhold vedrørende skolens styrelse og om fremgangsmåde ved skolens nedlæggelse. Bekendtgørelsen stiller krav til vedtægternes indhold med hensyn til bestemmelser i de enkelte vedtægter om skolens navn, adresse og oprettelsesår, om skolens organisation og drift, om skolens formål, skolens bestyrelse, skolens leder og øvrige personale, skolens forældrekreds (forældre til børn indskrevet på skolen) og eventuel skolekreds og eventuel generalforsamling, forældrekredsens og de ansattes indblik i budgetter, regnskaber og revisionsprotokoller, tegningsret, ændring af vedtægten og nedlæggelse af skolen.

Der er i de gældende regler fastsat mindstekrav til antallet af forældrerepræsentanter i frie grundskolers bestyrelser. Det skal fremgå af vedtægterne, nøjagtig hvor mange af bestyrelsens medlemmer der vælges af og blandt forældrene til elever, idet antallet dog skal være mindst 2.

De gældende regler indebærer, at der er en ramme for institutionernes udformning af vedtægterne med hensyn til indhold, og hvad der kan fastsættes i vedtægten, men det er op til den enkelte skole at formulere de konkrete vedtægter.

Det følger af § 5, stk. 4, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at frie grundskoler skal offentliggøre deres vedtægter på deres hjemmesider på internettet sammen med datoerne for vedtægtens vedtagelse eller godkendelse. Vedtægterne kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen.

Ved frie grundskoles overtrædelser af lovgivningens bestemmelser om vedtægter kan børne- og undervisningsministeren udstede påbud, jf. § 24 a, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. eller anvende tilskudsmæssige sanktioner over for skolen, jf. § 21, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Det følger af § 6, stk. 1, nr. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, at en skole skal være en privat selvejende institution. Skolens styrelse reguleres i en vedtægt.

Det følger af § 6, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at skolens bestyrelse har ansvaret for skolens vedtægt. Ved skolens oprettelse, sammenlægning eller spaltning og ved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform (dvs. enten efterskole med fri fagskole eller fri fagskole med efterskoler samt med fri grundskole, privat institution for gymnasial uddannelse eller folkehøjskole) godkender børne- og undervisningsministeren vedtægtsbestemmelser for skolen.

Det følger af § 6, stk. 4, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, at skolens vedtægt skal indeholde bestemmelser om institutionens styrelse og om fremgangsmåden ved institutionens nedlæggelse.

Det fremgår af § 6, stk. 4, 5. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold, herunder om, hvilke beføjelser der i vedtægten kan henlægges til en generalforsamling, skolekreds eller lign.

De nærmere regler om skolens vedtægter er fastsat i kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 284 af 27. marts 2017 om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler. I kapitel 3 opregnes regler med hensyn til vedtægternes indhold vedrørende skolens formål, skolens styrelse, skolens økonomiske forhold og om fremgangsmåden ved skolens nedlæggelse, herunder anvendelse af overskydende midler. Der er som bilag 1 til bekendtgørelsen optaget standardvedtægt for efterskoler og frie fagskoler. Af bilaget, som ændret ved § 1, nr. 7, i bekendtgørelse nr. 133 af 6. februar 2019 om ændring af bekendtgørelse om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler, fremgår, at standardvedtægten er vejledende og kan fraviges, men en skoles vedtægt ikke kan stride mod standardvedtægten. Det fremgår videre af bilaget, at ministeriets godkendelse omfatter alene vedtægtsbestemmelser om skolens formål, styrelse og økonomiske forhold, herunder om fremgangsmåden ved skolens nedlæggelse.

I standardvedtægten for efterskoler og frie fagskoler er der fastsat regler om skolens hjemsted og formål, skolekreds/repræsentantskab, skolens drift, generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet, bestyrelsens sammensætning, opgaver og ansvar og arbejde m.v., skolens daglige ledelse, regnskab og revision, tegningsret, vedtægt og vedtægtsændringer og nedlæggelse.

Med den gældende standardvedtægt for efterskoler og frie fagskoler har skolerne allerede et regelsæt for det nærmere indhold af vedtægterne, men selve standardvedtægtens opbygning og formuleringer er ikke bindende for skoler, hvorfor den enkelte skole selv kan formulere de konkrete vedtægter, hvis de blot ikke strider mod standardvedtægten.

Det følger af § 6, stk. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at efterskoler og frie fagskoler skal offentliggøre deres vedtægter på deres hjemmesider på internettet sammen med datoerne for vedtægtens vedtagelse eller godkendelse. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen.

Ved efterskolers og frie fagskolers overtrædelser af lovgivningens bestemmelser om vedtægter kan børne- og undervisningsministeren udstede påbud, jf. § 52, stk. 1, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler eller anvende tilskudsmæssige sanktioner over for skolen, jf. § 46, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler.

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 16. august 2023, at skolen eller kurset skal være en selvejende institution. Skolens styrelse regulereres i vedtægterne. Skolens eller kursets bestyrelse har ansvaret for skolens eller kursets vedtægt, der skal indeholde bestemmelser om skolens eller kursets styrelse og om fremgangsmåden ved nedlæggelse. Ved skolens eller kursets ved oprettelse, sammenlægning eller spaltning og ved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform (dvs. anden skole- eller undervisningsvirksomhed efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, fri grundskole, efterskole, fri fagskole eller folkehøjskole) godkender børne- og undervisningsministeren skolens eller kursets vedtægtsbestemmelser.

Det fremgår af § 2, stk. 2, 4. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold, herunder om, i hvilket omfang der i vedtægten kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lign.

De nærmere regler om skolens vedtægter er fastsat i bekendtgørelse nr. 1043 af 8. november 2012 om vedtægter for private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).

Bekendtgørelsen fastsætter regler om vedtægternes indhold vedrørende skolens styrelse og om fremgangsmåde ved skolens/kursets nedlæggelse. Bekendtgørelsen stiller krav til vedtægternes indhold med hensyn til bestemmelser i de enkelte vedtægter om skolens navn, adresse og oprettelsesår, om skolens/kursets organisering og drift, om skolens/kursets formål, skolens/kursets bestyrelse, skolens/kursets rektor og øvrige personale, skolens forældre og eventuel skolekreds og eventuel generalforsamling, forældres og de ansattes indblik i budgetter, regnskaber og revisionsprotokoller, tegningsret, ændring af vedtægten og nedlæggelse af skolen.

Hvis den private gymnasieskole har en grundskoleafdeling skal det fremgå af vedtægterne, nøjagtig hvor mange af bestyrelsens medlemmer der vælges af og blandt forældrene til elever ved grundskoleafdelingen, idet antallet dog skal være mindst 2, eller nøjagtig hvor mange bestyrelsesmedlemmer der vælges af og blandt forældrene til elever ved grundskoleafdelingen, idet antallet dog skal være mindst 1, og nøjagtig hvor mange bestyrelsesmedlemmer der vælges af og blandt forældrene til elever ved gymnasieafdelingen, idet antallet dog skal være mindst 1, eller nøjagtig hvor mange bestyrelsesmedlemmer der skal vælges af og blandt forældrene til eleverne på skolen, idet antallet dog skal være mindst 2.

De gældende regler indebærer, at der er en ramme for institutionernes udformning af vedtægterne med hensyn til indhold, og hvad der kan fastsættes i vedtægten, men det er op til den enkelte skole at formulere de konkrete vedtægter.

Det fremgår af § 2, stk. 3, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at private institutioner for gymnasiale uddannelser skal offentliggøre deres vedtægter på deres hjemmesider på internettet sammen med datoerne for vedtægtens vedtagelse eller godkendelse. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen.

Ved private institutioner for gymnasiale uddannelsers overtrædelser af lovgivningens bestemmelser om vedtægter kan børne- og undervisningsministeren udstede påbud, jf. § 24, stk. 2, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser eller anvende tilskudsmæssige sanktioner over for skolen, jf. § 25, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Børne- og undervisningsministeren har delegeret kompetencen vedrørende godkendelse af vedtægter og tilsyn med vedtægter vedrørende frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og private institutioner for gymnasiale uddannelser til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

2.6.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er i forbindelse med godkendelse af vedtægter og tilsyn med vedtægter på det frie skoleområde Styrelsen for Undervisning og Kvalitets erfaring, at bestyrelserne for en lang række af de frie skoler har udfordringer i forhold til både at udarbejde og efterfølgende ændre i vedtægten. Det har bl.a. vist inkonsistens mellem vedtægtens bestemmelser, samt at vedtægtsbestemmelser formuleres på en sådan måde, der medfører en retstilstand, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne herom i lovgivningen og bekendtgørelserne.

I forbindelse med godkendelse af vedtægterne for nye skoleinitiativer med frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler eller private institutioner for gymnasiale uddannelser har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet erfaret, at skoleinitiativerne har vanskeligt ved selv at affatte vedtægter, der er i overensstemmelse med form- og indholdskrav i bekendtgørelserne. Dette fører til uforholdsmæssig tung og langstrakt sagsbehandling med længerevarende korrespondance mellem styrelsen og skoleinitiativet i forbindelse med anmeldelsesfasen med hensyn til oprettelse af den nye skole og med det tilsyn, som styrelsen fører med, om eksisterende skolers vedtægter opfylder lovgivningens krav hertil.

Det har endvidere vist sig i forbindelse med Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsyn, at der kan opstå problemer på skolerne, når vedtægter er uklare og dermed ikke kan anvendes som det tiltænkte styringsredskab.

Det foreslåede vil medføre, at der for alle de frie skoleformer, dvs. frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler og private institutioner for gymnasiale uddannelser, indføres en ordning med obligatorisk standardvedtægter, hvis opbygning og ordlyd vil være obligatorisk for skolerne at bruge i de enkelte vedtægter. Det vil indebære, at teksten i de enkelte frie skolers vedtægter skal være i overensstemmelse med standardvedtægtens ordlyd.

Der vil på visse områder afhængigt af en skoles konkrete forhold være muligheder i standardvedtægten for skolerne til enten selv at til- eller fravælge formuleringer i standardvedtægten eller selv at formulere vedtægtsbestemmelers ordlyd inden for rammerne i standardvedtægten.

Standardvedtægterne vil i lighed med de gældende regler omfatte bestemmelser om skolens navn, adresse og oprettelsesår, om skolens organisation og drift, om skolens formål, skolens bestyrelse, skolens leder og øvrige personale, skolens forældrekreds (for så vidt angår frie grundskoler) og eventuel skolekreds og eventuel generalforsamling, forældrekredsens og de ansattes indblik i budgetter, regnskaber og revisionsprotokoller, tegningsret, ændring af vedtægten og nedlæggelse af skolen.

Det foreslås endvidere, at der i lighed med i dag i standardvedtægterne vil kunne fastsættes bestemmelser om, i hvilket omfang der kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lign. Det vil stadig være op til den enkelte skole at beslutte, hvorvidt der i skolens vedtægt skal være bestemmelser om en generalforsamling, skolekreds eller lign.

Udformningen af den foreslåede standardvedtægts indhold, som et kvalitetssikrende element for de frie skoleformer, vil foregå under inddragelse af de respektive skoleforeninger.

Forslaget vurderes at have teknisk karakter i den forstand, at det ikke medfører indskrænkning i det materielle indhold, som de frie skoleformer kan give deres vedtægter, men alene standardiserer formen for vedtægterne med henblik på at lette forståelsen og dermed tilvejebringe en administrativ lettelse for både de frie skoler og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører efter delegation fra børne- og undervisningsministeren tilsyn med, om vedtægterne for frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og private institutioner for gymnasiale uddannelser er i overensstemmelse med lovgivningen. Ordningen med en obligatorisk standardvedtægt forventes at forenkle styrelsens tilsyn med, at skolernes vedtægter er i overensstemmelse med lovgivningen, idet vedtægten vil skulle være opbygget i overensstemmelse med standardvedtægten, hvorfor det vil være enklere at kontrollere vedtægtens overensstemmelse med lovgivningen. Ordningen forventes samtidig at lette skolernes arbejde med at udarbejde vedtægter eller ændringer af vedtægten ved, at det kan ske med baggrund i den skabelon den obligatoriske standardvedtægt vil udgøre.

Den enkelte skoles vedtægt vil fortsat skulle offentliggøres på skolens hjemmeside. Der ændres ikke med forslaget ved ordningen med, at de frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og private institutioner for gymnasiale uddannelser skal offentliggøre deres vedtægter på deres hjemmesider på internettet sammen med datoerne for vedtægtens vedtagelse eller godkendelse, herunder at en vedtægt kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen.

For en skole, der ikke har en vedtægt i overensstemmelser med gældende standardvedtægt eller som ikke offentliggør sin vedtægt på sin hjemmeside på internettet vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet efter delegation fra børne- og undervisningsministeren kunne udstede påbud eller anvende tilskudsmæssige sanktioner over for skolen efter de gældende bestemmelser i lovgivningen herom for de enkelte skoleformer.

Forslaget vil således indebære et enklere løbende tilsyn med samtlige institutioners vedtægter, hvorfor intensiteten i tilsynet også kan reduceres på tværs af vedtægtsområderne. Det forudsætter, at det sikres, at de frie skolers vedtægter er i overensstemmelse med de gældende standardvedtægter. Der vil derfor ved fastsættelse af regler om standardvedtægter skulle fastsættes tidsfrister for, hvornår de frie skoler skal have bragt deres vedtægter i overensstemmelse med nye standardvedtægter. Tidsfristerne vil skulle fastsættes under hensyntagen til, at de berørte skoler skal have rimelig tid til at ændre vedtægterne i overensstemmelse med de enkelte vedtægters procedurer for gennemførelse af vedtægtsændringer.

Med henblik på implementering af de første obligatoriske standardvedtægter for frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og private institutioner for gymnasiale uddannelser, der udstedes med virkning fra lovens ikrafttrædelse den 1. juli 2025, jf. lovforslagets § 14, stk. 2, forventes det fastsat, at de frie skoler inden den 1. januar 2027 skal have bragt deres vedtægter i overensstemmelse med de obligatoriske standardvedtægter.

Vedtægter, der indsendes til godkendelse i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skal være i overensstemmelse med den på indsendelsestidspunktet gældende obligatoriske standardvedtægt.

For nærmere om ordningen med indførelse af obligatoriske standardvedtægter for de frie skoler henvises til lovforslagets § 8-10 og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for staten som følge af besparelser på 15,0 årsværk svarende til 12,0 mio. kr. i 2025 og 29,4 årsværk svarende til 22,6 mio. kr. i 2026 og frem på Børne- og Undervisningsministeriets område samt Uddannelses- og Forskningsministeriets besparelse for Danmarks Evalueringsinstitut.

Forslaget om nedlæggelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø vil medføre statslige besparelser på 4,5 årsværk svarende til 3,9 mio. kr. i 2025 og 9,0 årsværk svarende til 6,7 mio. kr. i 2026 og frem.

Forslaget om afskaffelse af det lovbestemte statslige tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale, det lovbestemte statslige tilsyn med regionale specialundervisningstilbud samt det lovbestemte statslige tilsyn med kommunale internationale grundskolers kvalitetsudvikling vil medføre samlede statslige besparelser på 4,2 årsværk svarende til 3,4 mio. kr. i 2025 og 8,6 årsværk svarende til 6,7 mio. kr. fuldt indfaset fra 2026 og frem.

Forslaget om nedlæggelse af Rådet for Børns Læring vil medføre besparelser på 1,0 årsværk svarende til 0,8 mio. kr. i 2025 og 2,0 årsværk svarende til 1,5 mio. kr. fuldt indfaset fra 2026 og frem.

Forslagene om indskrænkning af retten til at klage på de gymnasiale uddannelser vil medføre besparelser på 0,3 årsværk svarende til 0,2 mio. kr. i 2025 og 0,5 årsværk svarende til 0,4 mio. kr. fuldt indfaset fra 2026 og frem.

Forslaget om forenkling af vedtægtsområdet for de frie skoler vil medføre besparelser på 0,3 årsværk svarende til 0,2 mio. kr. i 2025 og 0,5 årsværk svarende til 0,4 mio. kr. fuldt indfaset fra 2026 og frem.

Justeringerne i lov om Danmarks Evalueringsinstitut følger af, at det årlige tilskud på Uddannelses- og Forskningsministeriets område på § 19.35.20. Tilskud til Danmarks Evalueringsinstitut nedlægges med virkning fra 1. juli 2025. Danmarks Evalueringsinstituts samlede grundbevilling nedjusteres dermed svarende til 4,6 årsværk svarende til 3,5 mio. kr. i 2025 og 8,9 årsværk svarende til 6,9 mio. kr. i 2026.

Lovforslaget vurderes at have implementeringskonsekvenser for staten i form af omstillings- og driftskonsekvenser, som skal bidrage til en mere overskuelig og enkel offentlig sektor.

Lovforslaget vurderes at have omstillingskonsekvenser for Børne- og Undervisningsministeriet som følge af, at Dansk Center for Undervisningsmiljøs videns- og rådgivningsopgaver i fornødent omfang vil blive videreført på Børne- og Undervisningsministeriets område inden for rammerne af ministeriets almindelige videns- og rådgivningsopgaver over for uddannelsesinstitutioner, kommunerne m.fl. Lovforslaget vurderes endvidere at have omstillingskonsekvenser for Danmarks Evalueringsinstitut som følge af, at Uddannelses- og Forskningsministeriets tilskud til evalueringsinstituttet bortfalder, og at de videregående uddannelser dermed ikke længere vil være omfattet af evalueringsinstituttets ordinære virksomhed.

Lovforslaget vurderes at have driftskonsekvenser for staten som følge af, at Dansk Center for Undervisningsmiljø og Rådet for Børns Læring vil blive nedlagt. Lovforslaget vurderes derudover at have driftskonsekvenser for staten som følge af, at muligheden for administrativ rekurs vil blive afgrænset for elever og kursister på private institutioner for gymnasiale uddannelser, og muligheden for at klage over ikke retlige spørgsmål vil blive ophævet.

Afskaffelse af det lovbestemte statslige tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale, afskaffelse af lovbestemt statsligt tilsyn med regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. samt afskaffelse af det lovbestemte statslige tilsyn med kommunale internationale grundskolers kvalitetsudvikling vurderes ligeledes at udgøre driftskonsekvenser for staten afledt af lovforslaget. Brugen af obligatoriske standardvedtægter vil indebære en administrativ lettelse for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet både i forbindelse med etableringen af nye skoler, hvor vedtægten skal godkendes af styrelsen, og i forbindelse med det løbende tilsyn med skolernes vedtægter.

Regeringen og KL aftalte i forbindelse med aftalerne om kommunernes økonomi for 2024 at etablere et flerårigt samarbejdsprogram, som skal understøtte kommunernes opgave med at nedbringe udgifterne til administration. Afskaffelse af det lovbestemte statslige tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale, afskaffelse af lovbestemt statsligt tilsyn med regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. samt afskaffelse af lovbestemt statsligt tilsyn med kommunale internationale grundskolers kvalitetsudvikling vurderes ligeledes at medføre positive økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner i form af en administrativ lettelse og mindre tidskrævende arbejdsgange, der har været forbundet med de pågældende tilsyn. Som en del af aftale om kommunernes økonomi for 2025 er det aftalt, at statslige tilsyn med kommunerne skal nedbringes med 30 pct. De samlede gevinster som følge af denne forenkling forbliver lokalt i kommunerne. På den baggrund lukkes DUT-sagerne for de konkrete forenklinger i 0-DUT, dvs. de frigjorte ressourcer i kommunerne som følge af lovændringerne fastholdes i kommunerne til lokal prioritering.

Det vurderes desuden, at de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at have negative administrative konsekvenser for borgernes retssikkerhed som følge af, at muligheden for administrativ rekurs afgrænses for elever og kursister på private institutioner for gymnasiale uddannelser, og muligheden for at klage over ikke retlige spørgsmål ophæves. Begrundelsen herfor er politisk prioriteret opgavebortfald i staten.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. oktober 2024 til den 30. oktober 2024 (9 dage) været sendt i høring. Følgende myndigheder og organisationer m.v. er blevet hørt:

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arkitektskolen i Aarhus, Astra - Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Autismeforeningen, Beskæftigelsesrådet, Blik- og Rørarbejderforbundet, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) - Lederforening, Børnenes Bureau, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Daghøjskoleforeningen, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Evalueringsinstitut - EVA, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk El-forbund, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, DM - Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske seniorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler -Bestyrelserne, Danske Universiteter, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, De Danske Sprogcentre, DEA, Den Danske Filmskole, Den Danske Scenekunstskole, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Digitaliseringsstyrelsen, DJØF, Efterskoleforeningen, EjendomDanmark, Engineer the Future, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolelederne, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet, Firmaidrætten, FOA, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Private Udbydere, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR - danske revisorer, Fødevareforbundet NFF, Gentofte Børnevenner, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, HORESTA, HvorErDerEnVoksen, IFFD - Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Industriens Fond, Insero, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet for Specialundervisning, Kommunale Velfærdschefer, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kriminalforsorgen, Kristlig Fagbevægelse (Krifa), LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforeningen Livsværk, Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD), Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssammenslutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Landssamråd for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet for STU og VSU i Danmark, Lev Uden Vold, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Lær for Livet, Læsekonsulenternes Landsforening, Læse- og Matematikvejlederforeningen, Manderådet, Medierådet for Børn og Unge, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Nationalt Center for kompetenceudvikling, Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Naturvidenskabernes Hus, Netværket for kostafdelinger, NOTA - Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder, OpenDenmark, Operation Dagsværk, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rektorkollegiet for de Martime Uddannelser, Rigsrevisionen, ROAL - Samrådet for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Rytmisk Musikkonservatorium, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Samrådet af Specialskoleledere, Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser, Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners forening (Spifo), Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, Syddansk Musikkonservatorium, TABUKA - Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, TAT-Kredsen, Tekniq, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, Unicef, Universe, VUC Bestyrelsesforeningen, Ældre Sagen.

Den forkortede høringsfrist skyldes hensynet til, at lovforslaget er et følgelovforslag til forslag til finanslov for 2025, som skal vedtages inden udgangen af 2024, samt til at skabe klarhed over omfanget af politisk prioriteret opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Kapitel 2 i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (undervisningsmiljøloven) indeholder bestemmelser om Dansk Center for Undervisningsmiljøs opgaver og ledelse.

Efter den gældende bestemmelse i undervisningsmiljølovens § 2, stk. 1, er Dansk Center for Undervisningsmiljø oprettet som en statslig institution, der har til formål at medvirke til at sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø i Danmark, herunder til at yde vejledning og rådgivning til elever og studerende samt uddannelsessteder og myndigheder i undervisningsmiljøspørgsmål.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, at centeret samler og systematiserer viden om regler og praksis af betydning for undervisningsmiljøet og stiller den indsamlede viden til rådighed for offentligheden.

I henhold til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, er centeret forum for dialog om og udvikling af et godt undervisningsmiljø i Danmark og kan tage initiativer med hensyn til ethvert spørgsmål, som det finder af betydning for undervisningsmiljøet, og udtale sig herom over for den myndighed, hvorunder det overordnede ansvar for spørgsmålet hører. Centeret kan beskæftige sig med de tilsvarende spørgsmål vedrørende sikkerhed og sundhed for børn i dagtilbud, jf. lov om social service.

I henhold til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 4, afgiver centeret hvert år en beretning om sit arbejde. Beretningen skal indeholde centerets vurderinger af udviklingen inden for undervisningsmiljøområdet og om de ændringer, som det finder ønskelige. Beretningen sendes til ministrene for de undervisningsområder, der er omfattet af beretningen. Centeret offentliggør samtidig beretningen.

For så vidt angår centerets organisering følger det af den gældende bestemmelse i undervisningsmiljølovens § 3, stk. 1, at Dansk Center for Undervisningsmiljø ledes af en bestyrelse.

Efter den gældende undervisningsmiljølovs § 3, stk. 2, beskikkes bestyrelsen for Dansk Center for Undervisningsmiljø med en formand og 14 andre medlemmer, der beskikkes af undervisningsministeren på følgende måde:

1) Fem medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra organisationer og foreninger, der repræsenterer børn, elever og studerende m.v.

2) Et medlem, der beskikkes efter indstilling fra Skole og Forældre.

3) Et medlem, der beskikkes efter indstilling fra Danske Underviserorganisationers Samråd.

4) Et medlem, der beskikkes efter indstilling fra Børnerådet.

5) Seks medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra organisationer og foreninger m.v., der repræsenterer ejerne af dagtilbuddene og uddannelsesstederne.

I henhold til den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, beskikkes bestyrelsen for en toårig periode, idet formanden dog beskikkes for fire år. Genbeskikkelse kan finde sted.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 4, at undervisningsministeren fastsætter centerets vedtægt. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Endelig fremgår det af de gældende bestemmelser i § 3, stk. 5 og 6, at bestyrelsen har den overordnede ledelse af centeret og fastlægger centerets virksomhed. Bestyrelsen ansætter og afskediger centerets daglige leder efter undervisningsministerens godkendelse. Bestyrelsen ansætter og afskediger centerets øvrige personale. Bestyrelsen kan bemyndige lederen til at ansætte og afskedige personalet.

Det foreslås at ophæve kapitel 2 og dermed §§ 2 og 3, hvorved Dansk Center for Undervisningsmiljø nedlægges.

Med det foreslåede vil Dansk Center for Undervisningsmiljø blive nedlagt, og på Børne- og Undervisningsministeriets område vil centerets videns- og rådgivningsopgaver i henhold til den gældende bestemmelse i § 2 blive videreført som en del af ministeriets almindelige videns- og rådgivningsopgaver over for uddannelsesinstitutioner og kommunerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende bestemmelse i undervisningsmiljølovens § 4, stk. 3, 2. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om valg og opstilling af undervisningsmiljørepræsentanter og kan fastsætte, at undervisningsmiljørepræsentanter kan udpeges af elevrådet eller de studerendes råd, hvor sådanne findes.

Der er på Børne- og Undervisningsministeriets område fastsat sådanne regler i bekendtgørelse nr. 2367 af 10. december 2021 om elevråd ved institutioner for almengymnasial uddannelse, almen voksenuddannelse, erhvervsrettet uddannelse eller forberedende grunduddannelse samt private institutioner for gymnasiale uddannelser. Det følger af bekendtgørelsens § 6, stk. 2, at elevrådet kan udpege undervisningsmiljørepræsentanter, jf. lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse. Bekendtgørelsen gælder for institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for forberedende grunduddannelse, private institutioner for gymnasiale uddannelser og gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium.

Det foreslås i § 4, stk. 3, 2. pkt., at ændre »Undervisningsministeren« til »Vedkommende minister«.

Det foreslåede vil betyde, at det er tydeligt, at det er den minister, hvorunder en uddannelsesinstitution henhører, der fastsætter eventuelle regler om valg og opstilling af undervisningsmiljørepræsentanter på institutionen. Fastsættelse af eventuelle regler om valg og opstilling af undervisningsmiljørepræsentanter vil således i medfør af den foreslåede bestemmelse varetages af den minister, hvorunder området i øvrigt henhører.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende undervisningsmiljølovs § 7 a, stk. 2, følger, at en klage efter § 7 a, stk. 1, indgives til uddannelsesstedet. Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, vurderer, om der er grundlag for at give klager helt eller delvist medhold. Får klageren ikke fuldt ud medhold, sender den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, klagen og begrundelsen for afgørelsen og vurderingen videre til Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Det foreslås i § 7 a, stk. 2, 3. pkt., at »Dansk Center for Undervisningsmiljø« ændres til »børne- og undervisningsministeren«.

Den foreslåede ændring er en følge af den foreslåede bestemmelse under § 1, nr. 1, hvorefter Dansk Center for Undervisningsmiljø nedlægges.

Centerets opgave som klageindsats foreslås derfor overflyttet til børne- og undervisningsministeren.

I praksis må ministeren forventes at henlægge behandlingen af klagesagerne til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Styrelsen har erfaring med klagesagsbehandling på Børne- og Undervisningsministeriets område og har derfor de fornødne kompetencer i forhold til en fremadrettet varetagelse af behandlingen af klagesager vedr. undervisningsmiljøloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af den gældende bestemmelse i § 7 b, stk. 1, at Dansk Center for Undervisningsmiljøs daglige leder træffer afgørelse i klagesager efter § 7 a, stk. 2. Centerets daglige leder er i behandlingen af disse klager ikke underlagt bestyrelsens instruktion. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at centerets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 7 b nyaffattes således, at det fremgår, at børne- og undervisningsministeren træffer afgørelse i klagesager efter § 7 a, stk. 2.

Den foreslåede ændring er en følge af den foreslåede bestemmelse under § 1, nr. 1, hvorefter Dansk Center for Undervisningsmiljø nedlægges.

Centerets opgave som klageindsats foreslås derfor overflyttet til børne- og undervisningsministeren.

Bestemmelserne i undervisningsmiljølovens §§ 7 a - 7 c er underlagt en solnedgangsklausul, som indebærer, at klageordningen automatisk vil ophøre den 31. juli 2027. De øvrige bestemmelser om antimobbestrategi, handlingsplan m.v. er ikke berørt af solnedgangsklausulen.

Solnedgangsklausulen betyder, at klagesagsbehandlingen hos Dansk Center for Undervisningsmiljø skal ophøre senest den 31. juli 2027. Hvis Folketinget vurderer, at ordningen skal opretholdes, skal dette vedtages ved lov. Hvis et sådant lovforslag ikke fremsættes eller vedtages, vil klageadgangen bortfalde og eventuelle klagesager, der ikke er færdigbehandlet den 31. juli 2027, blive henlagt.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1, nr. 3, og § 13, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

I henhold til den gældende bestemmelse i § 7 c, stk. 1, kan Dansk Center for Undervisningsmiljø til den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, udstede påbud om opfyldelse af en handlepligt efter §§ 1 b og 1 c inden for en rimelig frist.

Det foreslås, at henvisningen i § 7 c, stk. 1, ændres fra »Dansk Center for Undervisningsmiljø« til »børne- og undervisningsministeren«.

Den foreslåede ændring er en følge af den foreslåede bestemmelse under § 1, nr. 1, hvorefter Dansk Center for Undervisningsmiljø nedlægges.

Centerets opgave som klageindsats foreslås derfor overflyttet til børne- og undervisningsministeren.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende undervisningsmiljølovs § 7 c, stk. 2, følger det, at de kommunale tilsynsmyndigheder påser efter anmodning fra centeret og efter bestemmelserne i kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse, at vedkommende kommunalbestyrelse efterlever påbud udstedt efter stk. 1.

Det foreslås i § 7 c, stk. 2, at ændre »centeret« til »børne- og undervisningsministeren«.

Den foreslåede ændring er en følge af den foreslåede bestemmelse under § 1, nr. 1, hvorefter Dansk Center for Undervisningsmiljø nedlægges.

Centerets opgave som klageindsats foreslås derfor overflyttet til Børne- og Undervisningsministeriet.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1, nr. 3. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende undervisningsmiljølovs § 7 c, stk. 3, følger det, at undervisningsministeren efter anmodning fra centeret tilbageholder tilskud til et selvejende uddannelsessted, som ikke har efterlevet et påbud udstedt efter stk. 1, indtil dette er efterlevet, eller lader tilskud helt bortfalde.

Det foreslås i 7 c, stk. 3, at »efter anmodning fra centeret« udgår af bestemmelsen.

Herefter vil børne- og undervisningsministeren fortsat kunne tilbageholde tilskud til et selvejende uddannelsessted, som ikke har efterlevet et påbud udstedt efter stk. 1, indtil dette er efterlevet, eller lade tilskud helt bortfalde. Idet kompetencen til at udstede påbud, jf. undervisningsmiljølovens § 7 c, stk. 1, efter det under § 1, nr. 5, foreslåede fremover vil være hos ministeren, vil der imidlertid ikke fremover være en henvisning til, at en tredjepart skal foretage anmodningen.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Gældende kapitel 4 b i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø indeholder bestemmelser om tilsyn.

Efter den gældende bestemmelse i § 7 e i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø følger det, at Dansk Center for Undervisningsmiljø fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i lovens kapitel 1, 1 a, 3 og 4, dvs. med uddannelsesinstitutionernes overholdelse af bestemmelserne om generelle rettigheder og pligter, bestemmelserne om pligt til tiltag mod problemer med det psykiske undervisningsmiljø ved grundskoleundervisning og ungdomsuddannelser, bestemmelserne om elevers og studerendes deltagelse i uddannelsesstedets sikkerhedsarbejde og bestemmelserne om undervisningsmiljøvurderinger.

Ifølge bemærkningerne til § 7 e forløber Dansk Center for Undervisningsmiljøs tilsyn med undervisningsmiljølovens overholdelse sideløbende med øvrige tilsyn med uddannelsesstedernes undervisning m.v., som er reguleret i anden lovgivning, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L123 som fremsat, side 21.

Det foreslås at ophæve kapitel 4 b og derved § 7 e.

Det foreslåede vil indebære, at tilsynsbestemmelsen med undervisningsmiljøloven ophæves.

Der vil herefter ikke være noget lovbestemt, statsligt tilsyn med overholdelsen af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, men det vil indgå i det almindelige løbende sektortilsyn som vedkommende minister fører med institutioner, kommuner m.v. på ministerområdet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at evalueringsinstituttets evalueringsområde kan udvides til at omfatte uddannelses- og institutionsevalueringer på andre ministeriers område efter aftale mellem børne- og undervisningsministeren og vedkommende minister. Det er forudsat i forarbejderne til bestemmelsen, at vedkommende minister afholder udgiften dertil, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 2072.

Bestemmelsen betyder, at Danmarks Evalueringsinstitut kan varetage evalueringsopgaver uden for det lovbestemte område, jf. § 2, stk. 1, og bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af aftale mellem børne- og undervisningsministeren og vedkommende minister.

Det foreslås at indsætte et nyt § 2, stk. 4, 2. pkt., hvorefter vedkommende minister skal anvise finansiering for sådanne evalueringer.

Det foreslåede vil medføre, at det vil fremgå direkte af loven, at en udvidelse af evalueringsinstituttets evalueringsområde forudsætter anvisning af finansiering fra vedkommende minister. For evalueringsinstituttet vil sådan finansiering være tilskudsfinansierede aktiviteter eller indtægtsdækket virksomhed, jf. reglerne herom i Budgetvejledningen. Der kan i vedkommende ministers finansiering indgå midler fra private, herunder f.eks. fonde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at evalueringsinstituttets samlede forslag til det kommende års evalueringsområder sendes til børne- og undervisningsministeren og børne- og socialministeren til godkendelse for hver sit område. Dagtilbudsområdet, der indtil 2019 henhørte under børne- og socialministeren, henhører i dag under børne- og undervisningsministeren, hvorfor forslaget sendes til børne- og undervisningsministeren.

Det samlede forslag til det kommende års evalueringsområder omfatter også evalueringsområder, der ikke henhører under børne- og undervisningsministerens område. Evalueringsinstituttets ordinære virksomhed efter lovene nævnt i bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut omfatter ud over love under Børne- og Undervisningsministeriet også lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. bilag 1, nr. 3, der henhører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. bilag 1, nr. 21, og lov om folkehøjskoler, jf. bilag 1, nr. 26, der henhører under Kulturministeriet, samt danskuddannelsesloven, jf. bilag 1, nr. 22, der henhører under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Desuden omfatter evalueringsområdet en række love på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Det drejer sig om universitetsloven, jf. bilag 1, nr. 1, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. bilag 1, nr. 2, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. bilag 1, nr. 4, lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. bilag 1, nr. 5, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. bilag 1, nr. 6, og uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. bilag 1, nr. 9.

I det omfang, at evalueringsinstituttets evalueringsområde er udvidet efter § 2, stk. 4, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, vil sådanne områder også skulle indgå i forslaget til det kommende års evalueringsområder.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at ændre »og børne- og socialministeren til godkendelse for hver sit område« til »til godkendelse«.

Det foreslåede vil indebære, at evalueringsinstituttet alene skal sende forslaget til det kommende års evalueringsområder til børne- og undervisningsministeren til godkendelse. Det er svarende til gældende praksis.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 4, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at instituttet inden den 1. oktober sender instituttets budget, herunder rammer for den indtægtsdækkede virksomhed, til børne- og undervisningsministerens godkendelse. Evalueringsinstituttet kan inden for rammerne for indtægtsdækket virksomhed gennemføre aktiviteter, der er naturlige udløbere af instituttets virksomhed, herunder f.eks. opfølgende analyser på baggrund af de gennemførte evalueringer.

Det foreslås, at der i § 4, stk. 2, efter »for« indsættes »tilskudsfinansierede aktiviteter og«.

Det foreslåede vil medføre, at det tydeliggøres, at evalueringsinstituttet kan have tilskudsfinansierede aktiviteter ud over indtægtsdækket virksomhed.

Instituttets tilskudsfinansierede aktiviteter kan være udvidelse af instituttets evalueringsområde til andre ministeriers område, jf. nærmere lovforslagets § 2, nr. 1. Rammerne for de tilskudsfinansierede aktiviteter vil skulle følge de til enhver tid gældende regler i Budgetvejledningen herom. Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 9.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at der til instituttets bestyrelse beskikkes 1 medlem efter indstilling af og blandt formandskabet for Rådet for Børns Læring.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte § 5, stk. 2, nr. 1, således, at der til evalueringsinstituttets bestyrelse beskikkes 1 medlem med viden og erfaring inden for grundskoleområdet, der beskikkes efter indstilling fra KL.

Det forudsættes, at det pågældende medlem har viden og erfaring om de kommunale opgaver på grundskoleområdet inden for evalueringsinstituttets evalueringsområde. Det foreslås, at beskikkelsen af medlemmet sker efter indstilling fra KL.

Med det foreslåede sikres det, at der er repræsentation i evalueringsinstituttets bestyrelse med viden og erfaring inden for grundskoleområdet.

Det foreslåede er en konsekvens af, at Rådet for Børns Læring nedlægges, jf. lovforslagets § 3, nr. 5, og bortfaldet af indstillingen af et medlem med viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet, jf. lovforslagets § 2, nr. 7.

Det bemærkes, at det nuværende medlem, der er beskikket efter indstilling fra Rådet for Børns Læring vil skulle udtræde af bestyrelsen ved lovens ikrafttræden, hvorefter der vil indtræde et medlem efter den foreslåede ordning. Der henvises til bemærkningerne til § 14.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 5, stk. 2, nr. 3, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at der til instituttets bestyrelse beskikkes 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der beskikkes efter fælles indstilling af Danske Gymnasier, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 2, nr. 3, efter »af« indsættes »FGU Danmark,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at FGU Danmark, der er samarbejds- og interesseorganisation for bestyrelser og ledere på institutioner for forberedende grunduddannelse, i lighed med bestyrelses- og lederorganisationerne på ungdomsuddannelsesområdet kan medvirke ved indstillingen af evalueringsinstituttets bestyrelse af et medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 5, stk. 2, nr. 4, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at der til instituttets bestyrelse beskikkes 2 medlemmer med viden og erfaring inden for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, der beskikkes efter indstilling fra Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte § 5, stk. 2, nr. 4, således, at der til evalueringsinstituttets bestyrelse beskikkes 1 medlem med viden og erfaring inden for samspillet mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, der beskikkes efter fælles indstilling fra rektorerne for erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne.

Det foreslåede vil indebære, at Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser ikke længere vil have indstillingsret til instituttets bestyrelse.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ikke længere vil være omfattet af evalueringsinstituttets ordinære virksomhed (det obligatoriske evalueringsområde) efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovforslagets § 2, nr. 16 og 17.

Med det foreslåede sikres det, at der er repræsentation i evalueringsinstituttets bestyrelse med viden og erfaring inden for samspillet mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Ved viden og erfaring inden for samspillet mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser forstås viden og erfaring både i forbindelse med overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse og i forbindelse med de videregående uddannelsesinstitutioners uddannelser af lærerne til ungdomsuddannelser.

Det bemærkes, at de nuværende medlemmer, der er beskikket efter indstilling fra Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser vil skulle udtræde af bestyrelsen ved lovens ikrafttræden, hvorefter der vil indtræde et medlem efter den foreslåede ordning. Der henvises til bemærkningerne til § 14.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af § 5, stk. 2, nr. 6, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at der til instituttets bestyrelse beskikkes 1 medlem med viden og erfaring inden for de kunstneriske uddannelser m.v., der beskikkes efter indstilling fra kulturministeren.

Det fremgår af § 5, stk. 2, nr. 7, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at der til instituttets bestyrelse beskikkes 1 medlem med viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet, der beskikkes efter indstilling fra børne- og socialministeren.

Det fremgår af § 5, stk. 2, nr. 8, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at der til instituttets bestyrelse beskikkes 1 medlem med viden og erfaring inden for universitetsuddannelserne, der beskikkes efter indstilling af uddannelses- og forskningsministeren.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve § 5, stk. 2, nr. 6-8, og i stedet indsætte et nyt § 5, stk. 2, nr. 6 og 7, om, at der til evalueringsinstituttets bestyrelse beskikkes 1 medlem med viden og erfaring om børns og unges trivsel, læring og dannelse, der beskikkes efter fælles indstilling fra DGS - Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DSE - Danske Skoleelever, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, og 1 medlem med viden og erfaring om dagtilbudsområdet, der beskikkes efter indstilling fra Børne- og Kulturchefforeningen.

Den foreslåede nyaffattelse af § 5, stk. 2, nr. 6, vil indebære, at der i evalueringsinstituttets bestyrelse er 1 medlem med specifik viden og erfaring om børns og unges trivsel, læring og dannelse, herunder f.eks. erfaring med trivselsarbejdet og dets betydning for elevernes faglighed.

Den foreslåede nyaffattelse af § 5, stk. 2, nr. 7, skal ses i sammenhæng med, at dagtilbudsområdet i dag henhører under Børne- og Undervisningsministeriets område, hvorfor indstillingen om beskikkelse i lighed med de øvrige områder bør foretages af organisationer på området. Det foreslåede vil indebære, at beskikkelsen af medlemmet sker efter indstilling fra Børne- og Kulturchefforeningen.

Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at der er repræsentation i evalueringsinstituttets bestyrelse med viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet.

Det nuværende medlem med viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet vil skulle udtræde af bestyrelsen ved lovens ikrafttræden, hvorefter der vil indtræde et medlem efter den foreslåede ordning. Der henvises til bemærkningerne til § 14.

Den foreslåede ophævelse af § 5, stk. 2, nr. 8, skal ses i sammenhæng med, at universitetsuddannelserne ikke længere vil være omfattet af evalueringsinstituttets ordinære virksomhed (det obligatoriske evalueringsområde) efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovforslagets § 2, nr. 16.

Det bemærkes, at de nuværende medlemmer, der er beskikket efter indstilling af uddannelses- og forskningsministeren og kulturministeren, vil skulle udtræde af bestyrelsen ved lovens ikrafttræden, hvorefter der vil indtræde et medlem efter den foreslåede ordning. Der henvises til bemærkningerne til § 14.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Der er i gældende lov om Danmarks Evalueringsinstitut ikke bestemmelser om medarbejdervalgte repræsentanter i instituttets bestyrelse.

Det foreslås at indsætte et nyt § 5, stk. 3, 1. pkt., hvorefter der af og blandt evalueringsinstituttets medarbejdere vælges 1 medlem til bestyrelsen.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt § 5, stk. 3, 2. pkt., hvorefter den medarbejdervalgte repræsentant i bestyrelsen er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Det foreslåede vil indebære, at medarbejderne på evalueringsinstituttet i lighed med andre sammenligelige statslige institutioner og statsfinansierede selvejende institutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område får repræsentation i bestyrelsen.

Udvælgelsen af medlemmet vil skulle ske af og blandt evalueringsinstituttets medarbejdere ved direkte afstemning. Oplysning om den medarbejdervalgte repræsentant i bestyrelsen vil skulle offentliggøres på Danmarks Evalueringsinstituts hjemmeside.

Det foreslåede vil desuden indebære, at den medarbejdervalgte repræsentant i bestyrelsen i lighed med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer på andre statslige institutioner og statsfinansierede selvejende institutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område vil blive beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at bestyrelsen efter indstilling fra lederen og efter forudgående dialog med de berørte ministerier, jf. § 4, stk. 1, udarbejder årsprogrammet for instituttet, herunder forslag til rammer for den indtægtsdækkende virksomhed. Det er alene Børne- og Undervisningsministeriet, der er omfattet af den gældende § 4, stk. 1.

Det foreslås i § 6, stk. 2, at », jf. § 4, stk. 1,« udgår, og der efter »for« indsættes »tilskudsfinansierede aktiviteter og«.

Det foreslåede om, at henvisningen til lovens § 4, stk. 1, skal udgå skal ses i sammenhæng med, at det foreslås, at evalueringsinstituttets forslag til det kommende års evalueringsområder alene skal sendes til børne- og undervisningsministeren til godkendelse, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Evalueringsinstituttets evalueringsområder omfatter imidlertid ikke alene Børne- og Undervisningsministeriets område, hvorfor det foreslås, at henvisningen til § 4, stk. 1, skal udgå. De berørte ministerier vil være de ministerier, der har institutioner og uddannelser, der er omfattet af de påtænkte evalueringer inden for evalueringsområdet. Det vil ud over Børne- og Undervisningsministeriet være Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor evalueringsområdet omfatter lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. bilag 1, nr. 3, Kulturministeriet, hvor evalueringsområdet omfatter lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. lovens bilag 1, nr. 21, og lov om folkehøjskoler, jf. lovens bilag 1, nr. 26, og Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvor evalueringsområdet omfatter danskuddannelsesloven, jf. lovens bilag 1, nr. 22. Endvidere vil berørte ministerier være ministerier, hvor evalueringsområdet efter lovens § 2, stk. 4, er udvidet til at omfatte uddannelses- og institutionsevalueringer på deres område.

Det foreslåede om, at »tilskudsfinansierede aktiviteter og« skal indsættes i § 6, stk. 2, vil medføre, at det tydeliggøres, at evalueringsinstituttet kan have tilskudsfinansierede aktiviteter ud over indtægtsdækket virksomhed.

Instituttets tilskudsfinansierede aktiviteter kan være udvidelse af instituttets evalueringsområde til andre ministeriers områder, jf. nærmere lovforslagets § 2, nr. 1. Rammerne for de tilskudsfinansierede aktiviteter vil skulle følge de til enhver tid gældende regler i Budgetvejledningen herom. Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 og 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af § 6, stk. 4, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at instituttets bestyrelse nedsætter et repræsentantskab fælles for instituttets virksomhedsområde.

Der er nærmere bestemmelser i § 6, stk. 4-7, om repræsentantskabets opgaver, bestyrelsens inddragelse af repræsentantskabet, sammensætningen af repræsentantskabet og dets funktionsperiode.

Repræsentantskabet blev nedsat med det formål at styrke interessentrepræsentationen i forhold til evalueringsinstituttets virke.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve § 6, stk. 4-7.

Det foreslåede vil medføre, at der ikke fremover vil blive nedsat et repræsentantskab i medfør af lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Det forudsættes, at evalueringsinstituttet løbende er i dialog med relevante organisationer på de områder, der er omfattet af instituttets evalueringsområder, med henblik på den løbende udvikling af evalueringsområdet, herunder bl.a. forhold omkring kvalitet og principper for evalueringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af § 8, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at evalueringsgruppen, jf. § 6, stk. 8, har ansvaret for evalueringen og den evalueringsrapport, der skal afslutte evalueringen.

Det foreslås i § 8, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§ 6, stk. 8« til »§ 6, stk. 4«.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at § 6, stk. 4-7, ophæves, hvorved § 6, stk. 8, bliver stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om evaluering og om opfølgning på evaluering, som er gennemført efter § 2, stk. 1.

Evalueringsinstituttets evalueringer efter § 2, stk. 1, omfatter udover en række love under Børne- og Undervisningsministeriet også lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. bilag 1, nr. 3, der henhører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. bilag 1, nr. 21, og lov om folkehøjskoler, jf. bilag 1, nr. 26, der henhører under Kulturministeriet, samt danskuddannelsesloven, jf. bilag 1, nr. 22, der henhører under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Der er med gældende lov alene hjemmel for børne- og undervisningsministeren til at fastsætte regler om evaluering og om opfølgning på evaluering. Desuden omfatter evalueringsområdet en række love på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Det drejer sig om universitetsloven, jf. bilag 1, nr. 1, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. bilag 1, nr. 2, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. bilag 1, nr. 4, lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. bilag 1, nr. 5, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. bilag 1, nr. 6, og uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. bilag 1, nr. 9.

Der er aktuelt fastsat regler i bekendtgørelse nr. 1117 af 28. december 2001 om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1102 af 18. november 2005. Bekendtgørelsen omfatter uddannelser og institutioner under Børne- og Undervisningsministeriet.

Det foreslås i § 10, stk. 1, at ændre »Børne- og undervisningsministeren« til »Vedkommende minister«.

Det foreslåede vil medføre, at vedkommende minister, for så vidt angående uddannelser eller institutioner under ministerens område, vil kunne fastsætte regler om evaluering og om opfølgning på evaluering, som er gennemført efter § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Den gældende bekendtgørelse nr. 1117 af 28. december 2001 om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1102 af 18. november 2005, vil forblive i kraft for så vidt uddannelser og institutioner under Børne- og Undervisningsministeriet, mens indenrigs- og sundhedsministeren, kulturministeren og udlændinge- og integrationsministeren vil kunne fastsætte regler for deres områder, hvis de vurderer det nødvendigt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af § 10, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at børne- og undervisningsministeren endvidere bl.a. på baggrund af en evaluering kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling, herunder lærerkvalifikationer m.v. Der er aktuelt ikke fastsat regler i henhold til bemyndigelsen i § 10, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Det følger af § 11, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at vedkommende minister eller anden myndighed på baggrund af en afsluttet evaluering efter lovens § 2 kan give uddannelsesinstitutionen, den ansvarlige myndighed og den praktikansvarlige myndighed påbud om opfølgning på evalueringsrapporten. Det fremgår endvidere af § 11, stk. 2, at der ikke kan gives påbud i henhold til lovens § 11, stk. 1, til uddannelsesinstitutioner under universitetsloven.

Det foreslås at ophæve § 10, stk. 2, og § 11, stk. 2.

Regler om de enkelte uddannelser om kvalitetsudvikling, herunder lærerkvalifikationer m.v., fastsættes i henhold til de enkelte uddannelseslove. Bemyndigelsen i § 10, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut vurderes derfor ikke længere at være nødvendig.

Den foreslåede ophævelse af § 10, stk. 2, vil indebære, at børne- og undervisningsministeren ikke længere bemyndiges til bl.a. på baggrund af en evaluering at kunne fastsætte regler om kvalitetsudvikling, herunder lærerkvalifikationer m.v., i medfør af lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ophævelse af § 11, stk. 2, er en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at universitetsloven ikke længere skal være omfattet af evalueringsinstituttets evalueringer, som gennemføres af instituttet af egen drift efter § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovforslagets § 2, nr. 16.

Hvis uddannelsesinstitutioner under universitetsloven fremover omfattes af evalueringer efter § 2 i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, vil vedkommende minister eller anden myndighed således kunne give institutionen påbud om opfølgning på evalueringsrapporten. Det betyder, at hvis der f.eks. er gennemført en evaluering af en uddannelse, der udbydes i henhold lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område, vil uddannelsesinstitutioner under universitetsloven i lighed med andre udbydere af uddannelsen kunne få et påbud efter § 11.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det fremgår af § 12 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at evalueringsinstituttet efter børne- og undervisningsministerens beslutning gennemfører de akkrediteringsvurderinger og udarbejder de akkrediteringsrapporter, som er nødvendige til brug for Akkrediteringsrådets akkrediteringer efter kapitel 4 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 a i lov om videregående uddannelser (videreuddannelsessystemet) for voksne. Det bemærkes, at der ikke længere er bestemmelser om Akkrediteringsrådets akkrediteringer i de nævnte kapitler i de to love. Det fremgår videre af § 12 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at evalueringsinstituttet som indtægtsdækket virksomhed kan gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets akkrediteringer af udbud af danske uddannelser i udlandet, jf. kapitel 4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 b i lov om videregående uddannelser (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Det fremgår af § 12 a, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om akkrediteringsvurderinger og akkrediteringsrapporter efter stk. 1. Der er aktuelt ikke fastsat regler i henhold til bemyndigelsen.

Det fremgår af § 12 a, stk. 3, at evalueringsinstituttet gennemfører akkrediteringsvurderinger og udarbejder akkrediteringsrapporter om uddannelser på kulturministerens område efter kulturministerens beslutning. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Der er aktuelt ikke fastsat regler i henhold til bemyndigelsen.

Det foreslås at ophæve § 12 a, stk. 1-3.

Akkreditering af de videregående uddannelser er i dag reguleret i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021. Det følger af § 7 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, at akkrediteringsvurderinger foretages af akkrediteringspaneler nedsat i henhold til loven, mens akkrediteringsrapporter udarbejdes af Danmarks Akkrediteringsinstitution, hvorfor bestemmelserne om akkrediteringsvurderinger i § 12 a, stk. 1-3, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut ikke længere er nødvendige.

Det foreslåede vil indebære, at evalueringsinstituttet fremover alene som indtægtsdækket virksomhed efter anmodning kan gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde akkrediteringsrapporter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det fremgår af § 12 a, stk. 4, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, at evalueringsinstituttet endvidere efter anmodning kan gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde akkrediteringsrapporter som indtægtsdækket virksomhed.

Det foreslås i § 12 a, stk. 4, der bliver stk. 1, at »endvidere« udgår.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at bestemmelserne i § 12 a, stk. 1-3, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 14.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det fremgår af bilag 1, nr. 1 og 2, til lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, at universitetsloven og lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Evalueringsinstituttet gennemfører efter § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut af egen drift systematiske evalueringer af læring og uddannelser og undervisning ved offentlige og private institutioner, der er omfattet af de love, som er nævnt i bilag 1 til loven.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve bilag 1, nr. 1 og 2, til lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Med det foreslåede vil universitetsloven og lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser udgå af bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Det foreslåede vil indebære, at de videregående uddannelser efter de to love ikke længere vil være omfattet af evalueringsinstituttets ordinære virksomhed (det obligatoriske evalueringsområde) efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Evalueringsaktiviteter efter lovens § 2 kan fortsat gennemføres på det videregående uddannelsesområde, men vil i givet fald skulle ske i henhold til § 2, stk. 4, hvorefter børne- og undervisningsministeren efter aftale med vedkommende minister kan udvide evalueringsområdet under forudsætning af, at vedkommende minister afholder udgiften dertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Det fremgår af bilag 1, nr. 4-6, til lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, at lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen og lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Evalueringsinstituttet gennemfører efter § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut af egen drift systematiske evalueringer af læring og uddannelser og undervisning ved offentlige og private institutioner, der er omfattet af de love, som er nævnt i bilag 1 til loven.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve bilag 1, nr. 4-6, til lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Med det foreslåede vil lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen og lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser udgå af bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Det foreslåede vil indebære, at de videregående uddannelsesinstitutioner efter de tre love ikke længere vil være omfattet af evalueringsinstituttets ordinære virksomhed (det obligatoriske evalueringsområde) efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Evalueringsaktiviteter efter lovens § 2 kan fortsat gennemføres på det videregående uddannelsesområde, men vil i givet fald skulle ske i henhold til § 2, stk. 4, hvorefter børne- og undervisningsministeren efter aftale med vedkommende minister kan udvide evalueringsområdet under forudsætning af, at vedkommende minister afholder udgiften dertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det fremgår af bilag 1, nr. 8, til lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, at lov om erhvervsrettet videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Evalueringsinstituttet gennemfører efter § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut af egen drift systematiske evalueringer af læring og uddannelser og undervisning ved offentlige og private institutioner, der er omfattet af de love, som er nævnt i bilag 1 til loven.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve bilag 1, nr. 8, til lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Med det foreslåede vil lov om erhvervsrettet videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne udgå af bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Det foreslåede vil indebære, at de videregående uddannelser i henhold til lov om erhvervsrettet videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) ikke længere vil være omfattet af evalueringsinstituttets ordinære virksomhed (det obligatoriske evalueringsområde) efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Evalueringsaktiviteter efter lovens § 2 kan fortsat gennemføres på det videregående uddannelsesområde, men vil i givet fald skulle ske i henhold til § 2, stk. 4, hvorefter børne- og undervisningsministeren efter aftale med vedkommende minister kan udvide evalueringsområdet under forudsætning af, at vedkommende minister afholder udgiften dertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Det fremgår af bilag 1, nr. 9, til lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, at lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Evalueringsinstituttet gennemfører efter § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut af egen drift systematiske evalueringer af læring og uddannelser og undervisning ved offentlige og private institutioner, der er omfattet af de love, som er nævnt i bilag 1 til loven.

Det følger af § 1, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024, at loven omfatter uddannelsesaktiviteter, der ligger inden for Børne- og Undervisningsministeriets eller Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i bilag 1, nr. 9, der bliver nr. 3, efter »m.v.« indsættes », for så vidt angår evalueringer af uddannelsesaktivitet inden for Børne- og Undervisningsministeriets område.«

Med det foreslåede vil alene uddannelsesaktiviteter inden for Børne- og Undervisningsministeriets område efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. være omfattet af bilag 1, nr. 9, til lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Det foreslående skal ses på baggrund af, at uddannelsesaktiviteter inden for Uddannelses- og Forskningsministeriets område ikke længere vil være omfattet af evalueringsinstituttets ordinære virksomhed (det obligatoriske evalueringsområde) efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne fremgår ikke af det gældende bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, hvori de love, der er omfattet af § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, og dermed evalueringsinstituttets obligatoriske evalueringsområde, er oplistet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i bilag 1 efter nr. 26, der bliver nr. 20, indsættes som nr. 21 en henvisning til lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Med det foreslåede vil det fremgå af bilag 1 til lov om Danmarks Evalueringsinstitut, at lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne indgår blandt de love, hvor evalueringsinstituttet af egen drift gennemfører systematiske evalueringer af læring og uddannelser og undervisning ved offentlige og private institutioner, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

Det foreslåede vil således indebære, at lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne omfattes af evalueringsinstituttets obligatoriske evalueringsområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 5, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen, med undtagelse af de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 3, § 34, stk. 3, og § 57 d, stk. 4, helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne.

Det foreslås, at henvisningen i § 40, stk. 5, 1. pkt., ændres fra »§ 34, stk. 3, og § 57 d, stk. 4« til »og § 34, stk. 3«.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen, med undtagelse af de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 3, og § 34, stk. 3, helt eller delvis kan delegere sine beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 6, hvorefter § 57 d, stk. 4, ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 3, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen årligt gennemføre en skoleudviklingssamtale med skolens leder.

Efter den gældende § 40 a, stk. 2, i folkeskoleloven inddrages resultaterne fra obligatoriske test, jf. § 13 a, status på eventuelle handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler, i samtalerne.

Det foreslås i § 40 a, stk. 2, at »status på eventuelle handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3,« udgår.

Det foreslåede vil indebære, at status på en eventuel handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 3, ikke vil skulle inddrages i kommunalbestyrelsens årlige skoleudviklingssamtale med skolens leder.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves. Der vil således fremover alene være krav om, at kommunalbestyrelsen i den årlige skoleudviklingssamtale med skolens leder som minimum inddrager resultaterne fra obligatoriske test, jf. § 13 a, og opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 3, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Efter folkeskolelovens § 44, stk. 1, 1. pkt., udøver skolebestyrelsen sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 3, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager.

Det foreslås i § 44, stk. 1, 1. pkt., at »herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 3,» udgår.

Det foreslåede vil indebære, at skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 3, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Efter folkeskolelovens § 47 b varetager børne- og undervisningsministeren tilsynet med de af regionsrådet drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. inden for folkeskolen.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 47 b ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren ikke længere skal føre et lovbestemt tilsyn med de af regionsrådet drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. inden for folkeskolen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det gældende kapitel 11 har overskriften "Evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen og dagtilbud".

Det foreslås i overskriften til kapitel 11, at »og dagtilbud« udgår.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at de bestemmelser fra det gældende kapitel 11, der vedrører dagtilbudsområdet, foreslås ophævet, jf. nedenfor om nedlæggelse af Rådet for Børns Læring i bemærkningerne til nr. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af folkeskolelovens § 57, stk. 1, at Rådet for Børns Læring har til opgave at følge, vurdere og rådgive børne- og undervisningsministeren om det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen og ungdomsskolen og om det pædagogiske arbejde med at understøtte alle børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud. Rådet skal endvidere vurdere skolers og dagtilbuds evne til at bidrage til at bekæmpe børns negative sociale arv, at øge integrationen af børn med anden etnisk baggrund end dansk og at inkludere børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 57, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren kan forelægge spørgsmål om folkeskolen, ungdomsskolen og dagtilbud for rådet.

Det fremgår derudover af folkeskolelovens § 57 a, stk. 1, at Rådet for Børns Læring nedsættes af børne- og undervisningsministeren.

Ifølge folkeskolelovens § 57 a, stk. 2, ledes rådet af et formandskab bestående af 5-7 personer med særlig indsigt i forhold vedrørende folkeskolen og dagtilbud. Børne- og undervisningsministeren udpeger formandskabet. Blandt formandskabets medlemmer udpeger børne- og undervisningsministeren rådets formand.

Efter folkeskolelovens § 57 a, stk. 3, udpeges rådets øvrige 18 medlemmer af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra hver af følgende organisationer og således, at hver organisation repræsenteres af 1 medlem:

1) KL.

2) Skole og Forældre.

3) Danske Skoleelever.

4) Danmarks Lærerforening.

5) Skolelederforeningen.

6) Danske Ungdomsskoleelevers Netværk.

7) Uddannelsesforbundet.

8) Landsforeningen af Ungdomsskoleledere.

9) Forældrenes Landsforening.

10) Daginstitutionernes Lands-Organisation.

11) Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund.

12) Fag og Arbejde.

13) Lederne i Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund.

14) Børne- og Kulturchefforeningen.

15) Danske Professionshøjskoler.

16) Dansk Ungdoms Fællesråd.

17) Idrættens Fællesråd.

18) Danske Handicaporganisationer.

Af folkeskolelovens § 57 a, stk. 4, fremgår det, at formandskabet og øvrige medlemmer af rådet udpeges for en periode på 3 år. De i stk. 3, nr. 3 og 6, nævnte medlemmer udpeges dog kun for 1 år. Rådets medlemmer kan genudpeges.

Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 57 a, stk. 5, at indstilles der ikke medlemmer i henhold til stk. 3, kan børne- og undervisningsministeren i stedet udpege medlemmer med indsigt i vedkommende område. I det tilfælde, at en af de i stk. 3 nævnte organisationer m.v. nedlægges, kan børne- og undervisningsministeren bestemme, at en anden relevant organisation m.v. træder i stedet.

Efter folkeskolelovens § 57 b, stk. 1, holder Rådet for Børns Læring møde enten efter formandskabets bestemmelse eller efter anmodning fra mindst 3 af rådets øvrige medlemmer. Rådet skal holde møde mindst to gange årligt.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 57 b, stk. 2, at formandskabet skal afgive en årlig skriftlig beretning til børne- og undervisningsministeren om rådets virksomhed med forslag til initiativer, der fremmer kvaliteten i folkeskolen og dagtilbud. Beretningen skal afgives efter drøftelser i rådet. Et referat af medlemmernes synspunkter under rådets drøftelser skal ledsage beretningen.

Det fremgår derudover af folkeskolelovens § 57 b, stk. 3, at andre udtalelser til børne- og undervisningsministeren skal afgives af formandskabet efter drøftelser i rådet. Et referat af medlemmernes synspunkter under rådets drøftelser skal ledsage udtalelsen.

Ifølge folkeskolelovens § 57 b, stk. 4, fastsætter rådet selv sin forretningsorden.

Efter folkeskolelovens § 57 c stiller børne- og undervisningsministeren sekretariatsbistand til rådighed for Rådet for Børns Læring.

Det foreslås, at folkeskolelovens §§ 57-57 c ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at Rådet for Børns Læring nedlægges. Med forslaget ophæves de gældende regler i folkeskolelovens kapitel 11, som regulerer Rådet for Børns Lærings formål, opgaver og struktur.

Ophævelsen vil betyde, at børne- og undervisningsministeren afbeskikker medlemmerne af Rådet for Børns Læring fra og med dagen for lovens ikrafttræden.

Rådet vil ikke skulle afgive beretning om rådets virksomhed i perioden fra rådets seneste beretning fra august 2024 og frem til nedlæggelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren årligt oplyser kommunalbestyrelsen om de folkeskoler i kommunen, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Det følger herudover af folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, at i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet kan børne- og undervisningsministeren med henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen. Handlingsplanen skal godkendes af ministeren.

Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 4, skal handlingsplanen efter stk. 3 drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til handlingsplanen, herunder opfølgning herpå. Forinden mødet i kommunalbestyrelsen indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne om handlingsplanen. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre handlingsplanen og skolebestyrelsernes udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 57 d, stk. 5, at børne- og undervisningsministeren kan træffe beslutning om at nedlægge en folkeskole, som ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de fastsatte mål i den af ministeren godkendte handlingsplan, jf. stk. 3. Ved nedlæggelse af en folkeskole i medfør af denne bestemmelse udøver ministeren på kommunalbestyrelsens vegne de beføjelser, som kommunalbestyrelsen har i medfør af § 24, stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer med ministerens godkendelse beslutning om tilpasning af kommunens skoledistrikter, jf. § 36, stk. 2, i umiddelbar forlængelse af ministerens beslutning om at nedlægge skolen.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 57 d, stk. 1 og 3-5, ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren ikke længere skal føre tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale.

Dermed bortfalder også grundlaget for børne- og undervisningsministerens adgang til at påbyde en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan og at nedlægge en folkeskole. Bestemmelserne herom foreslås derfor også ophævet.

Det foreslåede ophævelse af § 57 d, stk. 3, vil herunder indebære, at allerede udstedte påbud om udarbejdelse af en handlingsplan efter bestemmelsen bortfalder efter ophævelsens ikrafttræden. Afgørelser om godkendelser af handlingsplaner efter § 57 d, stk. 3, vil også bortfalde. Det vil herefter være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan der følges op på den tidligere konstaterede vedvarende dårlige kvalitet på den pågældende folkeskole eller i kommunens skolevæsen og sikre den fornødne forbedring.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, der bliver stk. 1, forbliver i kraft.

Det vil således fortsat skulle ske en årlig udpegning af folkeskoler og afdelinger af folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet, jf. den gældende folkeskolelovs § 57 d, stk. 2.

Ordningen vil indtil videre skulle gennemføres med udgangspunkt i den eksisterende ordning. Det vil betyde, at der ved identifikationen af de folkeskoler og afdelinger af folkeskoler, som kommunalbestyrelsen vil skulle have meddelelse om, vil kunne lægges vægt på, hvorvidt den enkelte folkeskole og afdeling af en folkeskole kan være i risiko for at udvikle vedvarende dårlig kvalitet, således som dette udtryk er anvendt i den gældende folkeskolelovs § 57 d, stk. 2, eller allerede kan have udviklet vedvarende dårlig kvalitet. I overensstemmelse med den hidtidige forståelse forstås der ved vedvarende dårlig kvalitet på en skole, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering, herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstillende måde svarer til det niveau, der må kræves i folkeskolen. Begrebet vedvarende dårlig kvalitet er uddybet i forarbejderne til den gældende § 57 d, stk. 3, jf. lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5794ff. For nærmere herom henvises der til pkt. 2.3.1.1. om beskrivelsen af gældende ret i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det vil gælde, uanset at der ikke fremover vil være et lovbestemt statsligt tilsyn med, om en skole eller afdeling af en skole har en sådan vedvarende dårlig kvalitet. Udpegningen af skoler med bekymrende kvalitet skal som hidtil ske på baggrund af nationalt sammenlignelige data for blandt andet elevernes faglige resultater m.v., som er indberettet til Styrelsen for It og Læring. Der foretages i den forbindelse ikke en konkret helhedsvurdering af de enkelte skoler af børne- og undervisningsministeren (i praksis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet), idet kvalitetstilsynet foreslås afskaffet.

Meddelelsen til kommunalbestyrelserne om skoler med bekymrende kvalitet vil som hidtil omfatte op til ca. 10 pct. af alle folkeskoler. Udpegningen foretages på afdelingsniveau.

Henset til, at det lovbestemte statslige tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale bortfalder, vil der blive set på, i hvilket omfang, der vil skulle fastlægges nye kriterier for, i hvilke tilfælde der gives meddelelse til kommunalbestyrelsen, således at ordningen med udpegning af folkeskoler med bekymrende kvalitet styrkes, herunder med fokus på flerårig opfølgning, i fraværet af lovbestemt statsligt tilsyn med skolernes kvalitetsudvikling. Den konkrete model udarbejdes af Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af høring af parterne i Sammen om Skolen, herunder om hvordan den kommunale opfølgning på bekymrende kvalitet på de enkelte skoler understøttes. For nærmere oplysninger om Sammen om Skolen henvises til pkt. 2.3.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Den endelige model forelægges for folkeskoleforligskredsen.

I det omfang det måtte blive muligt, vil meddelelsen til kommunalbestyrelserne om bekymrende kvalitet omfatte specialklasser, specialskoler, og behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale. På nuværende tidspunkt er det uafklaret, om der eksisterer data, som er tilstrækkeligt egnede og tilgængelige til, at en model også kan omfatte disse tilbud. Dette har også sammenhæng med, at elevsammensætningen på specialområdet er så varieret. Det er hensigten, at disse skoletilbud i fremtiden vil kunne omfattes af ordningen.

Det forventes også fremover, at en kommunalbestyrelse, som modtager meddelelse om, at der er folkeskoler i kommunen, som har en bekymrende kvalitet, sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler. Det gælder så meget desto mere, hvis en skole har bekymrende kvalitet flere år i træk.

Det foreslåede ændrer derudover ikke ved, at det er en kommunal opgave at drive folkeskolen, og at kommunalbestyrelsen har ansvaret for den enkelte skole såvel som for kommunens samlede skolevæsen. Det påhviler kommunalbestyrelsen at påse, at den kommunale forvaltning og de enkelte folkeskoler overholder folkeskolelovens regler og giver en undervisning af den fornødne kvalitet, herunder målt på input (undervisningen, timetal, ressourcer m.v.) og output (karakterer, test, trivsel m.v.), således at børn og unge lærer det, de skal.

Kommunalbestyrelsens ansvar for driften af folkeskolen kræver således som hidtil, at kommunalbestyrelsen løbende skal følge den faglige udvikling og det faglige niveau på den enkelte folkeskole og i skolevæsenet, så der kan sættes ind på de skoler, klassetrin m.v., hvor kvaliteten i undervisningen halter, eller hvor eleverne ikke lærer det, de skal. Det betyder bl.a., at det som hidtil er kommunalbestyrelsens ansvar at tage stilling til kvaliteten af den undervisning, skolerne giver, og på den baggrund sikre den fornødne kvalitetsudvikling. Det vil desuden fortsat ikke være i overensstemmelse med folkeskoleloven, hvis en skole har vedvarende dårlig kvalitet, da skolen dermed ikke kan anses for at have en tilstrækkelig kvalitet til at leve op til folkeskolelovens krav. Kommunalbestyrelsen vil derfor som hidtil efter folkeskoleloven være forpligtet til at vurdere, om kommunens skoler måtte have vedvarende dårlig kvalitet og i givet fald iværksætte tiltag, der er egnet til at sikre den fornødne kvalitetsudvikling. Der er dermed ikke med forslaget om afskaffelse af det lovbestemte statslige kvalitetstilsyn tilsigtet en indholdsmæssig ændring af kommunalbestyrelsens ansvar for at følge med i og følge op på folkeskolernes kvalitet.

Det bemærkes, at ophævelsen af § 57 d, stk. 1 og 3-5, medfører behov for en række konsekvensændringer i andre bestemmelser i folkeskoleloven og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1-3 og 8, og § 5, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af folkeskolelovens § 57 f, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med, at kommunalbestyrelsen indgår kvalitetsaftaler efter folkeskolelovens § 22 b med behandlings- og specialundervisningstilbud og børne- og ungehjem, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 5, der er beliggende i kommunen.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 57 f, stk. 2, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren som led i tilsyn efter stk. 1 og § 57 d, stk. 1, kan pålægge kommunalbestyrelsen at indgå en kvalitetsaftale eller at sikre, at kvalitetsaftalen opfylder kravene i § 22 b og regler udstedt i medfør heraf. Efter § 57 f, stk. 2, 2. pkt., fastsætter børne- og undervisningsministeren en rimelig frist herfor.

Det fremgår af folkeskolelovens § 57 g, stk. 1, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med, at kommunalbestyrelsen påser, at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i behandlings- og specialundervisningstilbud og i specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem overholder kravene til undervisningen og har den fornødne kvalitet efter § 22 b og regler udstedt i medfør heraf.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 57 g, stk. 2, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren som led i tilsyn efter stk. 1 og § 57 d, stk. 1, kan pålægge kommunalbestyrelsen at bringe undervisningen i overensstemmelse med kravene til undervisningen og sikre den fornødne kvalitet, jf. § 22 b og regler udstedt i medfør heraf. Efter § 57 g, stk. 2, 2. pkt., fastsætter børne- og undervisningsministeren en rimelig frist herfor.

Det foreslås i § 57 f, stk. 2, 1. pkt., og § 57 g, stk. 2, 1. pkt., at »og § 57 d, stk. 1,« udgår.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 7.

Det bemærkes, at børne- og undervisningsministerens udvidede legalitets-tilsyn med, at kommunalbestyrelserne opfylder kravene om indgåelse af en kvalitetsaftale med behandlings- og specialundervisningstilbud og børne- og ungehjem, der er beliggende i kommunen, jf. folkeskolelovens § 57 f, og med, at kommunalbestyrelserne påser, at tilbuddene overholder kravene til undervisningen og har den fornødne kvalitet, jf. folkeskolelovens § 57 g, videreføres uændret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af § 17, 1. pkt., i lov om kommunale internationale grundskoler, at kommunale internationale grundskoler indgår i kvalitetsrapporten for kommunens skolevæsen, jf. folkeskolelovens § 40 a.

Det foreslås, at § 17, 1. pkt., ophæves.

Baggrunden for det foreslåede er, at folkeskolelovens § 40 a blev ændret ved lov nr. 882 af 21. juni 2022, hvor kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde en kvalitetsrapport for kommunens skolevæsen hvert andet år blev ophævet og erstattet af en pligt til at gennemføre årlige skoleudviklingssamtaler. Den her foreslåede ophævelse af § 17, 1. pkt., i lov om kommunale internationale grundskoler blev ikke medtaget i den forbindelse, jf. hertil Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 174 som fremsat.

Der er med det foreslåede alene tale om en lovteknisk konsekvensændring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 17, 2. pkt., i lov om kommunale internationale grundskoler, at folkeskolelovens § 40 a og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse for kommunale internationale grundskoler.

Folkeskolelovens § 40 a blev ændret ved lov nr. 882 af 21. juni 2022, hvor kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde en kvalitetsrapport for kommunens skolevæsen hvert andet år blev ophævet og erstattet af en pligt til at gennemføre årlige skoleudviklingssamtaler.

Efter den gældende folkeskolelovs § 40 a, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024, gennemfører kommunalbestyrelsen årligt en skoleudviklingssamtale med skolens leder. Det følger endvidere af den gældende § 40 a, stk. 2, at der i samtalen inddrages resultaterne fra obligatoriske test, jf. folkeskolelovens § 13 a, status på eventuelle handlingsplaner, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, og opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler.

Det foreslås i § 17, 2. pkt., der bliver 1. pkt., at ordene »og regler fastsat i medfør heraf« udgår.

Det foreslåede vil indebære, at bestemmelsen ikke længere henviser til bestemmelser fastsat med hjemmel i folkeskolelovens § 40 a. Det skyldes, at folkeskolelovens § 40 a ikke længere indeholder en bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om udmøntningen af bestemmelsen. Tilføjelsen er derfor overflødig.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at der fortsat henvises til folkeskolelovens § 40 a, og at de heri regulerede skoleudviklingssamtaler derfor fortsat vil finde tilsvarende anvendelse for kommunale internationale grundskoler. Dog vil det ikke være et krav, at der i skoleudviklingssamtalerne inddrages resultaterne fra obligatoriske test, jf. folkeskolelovens § 13 a, da kommunale internationale grundskoler ikke er omfattet af folkeskolelovens bestemmelser om obligatoriske test.

Det bemærkes, at kravet i folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, om, at der i skoleudviklingssamtalerne skal inddrages status på eventuelle handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 2. Det foreslåede vil indebære, at der heller ikke vil blive stillet krav om at drøfte en eventuel handlingsplan i skoleudviklingssamtalen for en kommunal international grundskole.

Det følger bl.a. af bemærkningerne til folkeskolelovens § 40 a, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 174 som fremsat, side 16 og 33f, at skoleudviklingssamtalerne har til formål at skabe rammerne om en tillidsfuld og faglig dialog mellem kommunalbestyrelse, forvaltning og skole, herunder den eller de fritidsinstitutioner, der modtager elever fra skolen, hvor fokus skal være på at styrke den fælles forståelse af skolens udviklingsområder og de indsatser, der iværksættes på skolen og i skolevæsenet. Samtalerne vil bl.a. skulle tage udgangspunkt i en identifikation af skolens udviklings- og indsatsområder. For nærmere om skoleudviklingssamtaler henvises til de ovenfor nævnte lovbemærkninger til folkeskolelovens § 40 a.

Det bemærkes, at skoleudviklingssamtalen med skolelederen ved en kommunal international grundskole vil være omfattet af § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 20. juni 2018, hvorefter en skole eller en uddannelsesinstitution, som giver undervisning, der er omfattet af loven, skal sikre, at gennemførte aktuelle evalueringer af kvaliteten af en skoles eller institutions undervisning, bortset fra oplysninger om en enkelt lærers undervisning og evalueringer, hvor alene skolens ansatte har medvirket, er oplyst på en lettilgængelig måde på skolens eller institutionens hjemmeside på internettet. Det følger således af gældende ret, at der i forlængelse af skoleudviklingssamtalen vil skulle udarbejdes et notat med gengivelse af evalueringens resultater.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af den gældende bestemmelse i § 18 i lov om kommunale internationale grundskoler, at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med kommunale internationale grundskolers kvalitetsudvikling. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en kommunal international grundskole kan børne- og undervisningsministeren med henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.

Det foreslås, at § 18 ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 18 vil indebære, at børne- og undervisningsministeren (i praksis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) ikke længere skal føre et lovbestemt tilsyn med kommunale internationale grundskolers kvalitetsudvikling. Dermed bortfalder også børne- og undervisningsministerens adgang til at påbyde en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet, i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en kommunal international grundskole.

Det vil betyde, at der fremover ikke vil eksistere et lovbestemt statsligt tilsyn med kommunale internationale grundskolers kvalitetsudvikling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af § 9, stk. 4, i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, hvilke bestemmelser i folkeskoleloven, der ikke kan fraviges som led i forsøg med velfærdsaftaler, herunder bestemmelserne i folkeskolelovens §§ 57-57 c om Rådet for Børns Læring, og § 57 d, stk. 1-4 og 6, om det lovbestemte statslige tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialunder-visningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale.

Det bemærkes, at henvisningen til folkeskolelovens § 57 d, stk. 4 og 6, i den gældende § 9, stk. 4, i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet ikke blev ændret til folkeskolelovens § 57 d, stk. 3 og 5, i forbindelse med at man med § 1 i lov nr. 606 af 31. maj 2023 gennemførte ændringer i folkeskolelovens § 57 d.

Det foreslås, at henvisningen i § 9, stk. 4, ændres fra »§§ 57-57 c, § 57 d, stk. 1-4 og 6,« til »§ 57 d«.

Der er alene tale om en lovteknisk konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 6 og 7, hvorefter folkeskolelovens §§ 57-57 c og bl.a. § 57 d, stk. 1, 3 og 5, ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 og 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

Det fremgår af § 72, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en elev eller kursist kan klage til børne- og undervisningsministeren over institutionens leders afgørelse efter loven, når klagen vedrører retlige spørgsmål

Det foreslås at indsætte et nyt § 72, stk. 1, 2. pkt., hvoraf det fremgår, at dette dog ikke gælder for elever og kursister på private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Formålet med ændringen er, at afskære den nuværende adgang til at klage over institutionens leders afgørelse efter loven, når klagen vedrører retlige spørgsmål, for elever og kursister på private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Det foreslåede tilføjede punktum til bestemmelsen vil således medføre, at elever og kursister på private institutioner for gymnasiale uddannelser fra lovens ikrafttræden ikke længere vil kunne klage til børne- og undervisningsministeren vedrørende retlige spørgsmål.

Afgørelser truffet af institutionen om uddannelsens forhold i medfør af bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser, afgørelser truffet af institutionen om sanktioner eller nægtet oprykning til næste klassetrin i medfør af bekendtgørelse om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser og afgørelser i forbindelse med prøveaflæggelse, jf. den almene eksamensbekendtgørelse, vil der således ikke kunne klages over til børne- og undervisningsministeren, heller ikke for så vidt angår retlige spørgsmål.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 72, stk. 2, 1. pkt., i lov om de gymnasiale uddannelser, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om klageadgangen, herunder om, hvorvidt klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål.

Det foreslås, at § 72, stk. 2, 1. pkt., ændres, således at », herunder om, hvorvidt klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål« udgår.

Formålet med ændringen er at ophæve bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål.

Det foreslåede vil således medføre, at der fremover ikke i medfør af bemyndigelsen vil kunne fastsættes regler om klageadgang, der ikke er begrænset til retlige spørgsmål.

Bestemmelser fastsat ved bekendtgørelse som følge af bemyndigelsen vil blive ophævet. Det drejer sig konkret om den i bekendtgørelse om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser fastsatte adgang til at klage over en afgørelse om bortvisning, uden at det vedrører retlige spørgsmål.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Til nr. 1

Det fremgår af § 48, stk. 2, 1. pkt., i lov om forberedende grunduddannelse, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage og om fremgangsmåden herved, herunder klagefrist, og om, at klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål.

Det foreslås, at § 48, stk. 2, 1. pkt., ændres, således at », og om, at klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål« udgår.

Formålet med ændringen er i lighed med lovforslagets § 6, nr. 2, at ophæve bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål.

Det foreslåede vil således medføre, at der ikke fremover vil kunne fastsættes regler om klageadgang, der ikke er begrænset til retlige spørgsmål. Denne del af bemyndigelsen udgår derfor af hensyn til at sikre en ensartet retstilstand. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om klageadgang, der ikke er begrænset til retlige spørgsmål, er ikke udmøntet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8

Til nr. 1

Det fremgår af § 5, stk. 3, 4. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægternes indhold, herunder om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lign.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 980 af 8. oktober 2012 om vedtægter for friskoler og private grundskoler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1164 af 25. september 2018. Bekendtgørelsen fastsætter regler om vedtægternes indhold vedrørende skolens styrelse og om fremgangsmåde ved skolens nedlæggelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.6.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 5, stk. 3, 4. pkt., nyaffattes, således at ministeren fastsætter nærmere regler om vedtægters indhold, herunder i form af en obligatorisk standardvedtægt, samt om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lignende, om krav til forældrerepræsentation i bestyrelsen og om skolens frist for at bringe skolens vedtægt i overensstemmelse med de fastsatte regler.

Det foreslåede vil medføre, at de frie grundskoler omfattes af en obligatoriske standardvedtægt for udformningen af de enkelte skolers vedtægter. Standardvedtægtens opbygning og ordlyd vil være obligatorisk for skolerne at bruge i de enkelte vedtægter. Det vil indebære, at teksten i de enkelte frie grundskolers vedtægter skal være i overensstemmelse standardvedtægtens ordlyd, medmindre der i standardvedtægten er muligheder for skolerne til enten selv at til- eller fravælge formuleringer i standardvedtægten eller selv at formulere vedtægtsbestemmelers ordlyd inden for nærmere angivne rammer.

Bestemmelser, der vil kunne til- eller fravælges i den enkelte vedtægt er f.eks. angivelse af skolens formål ud over skoledrift i henhold til lov om friskoler og private grundskoler m.v. Det kan for eksempel være, hvor en beslutning om at oprette et skoletilbud på en småø efter lovens § 36 d, stk. 1, skal være indarbejdet i vedtægten, jf. lovens § 36 d, stk. 2. En bestemmelse derom vil alene være relevant for en fri grundskole, der har oprettet sådan et skoletilbud. Det vil også være tilfældet, hvor en fri grundskole varetager skole- og undervisningsvirksomhed som efterskole, fri fagskole, privat institution for gymnasial uddannelse og folkehøjskole (kombineret institution).

Det vil f.eks. også være op til de enkelte skoler at beslutte, hvorvidt der skal være en næstformand for bestyrelsen, hvorfor formuleringer om næstformand vil kunne til- eller fravælges i den enkelte vedtægt.

Bestemmelser, som det vil være op til skolen selv at formulere, vil f.eks. være beskrivelsen af skolens værdigrundlag, hvis skolen vil anføre sit værdigrundlag i vedtægten. Tilsvarende vil det inden for lovgivningens rammer i øvrigt være op til de enkelte skoler at fastsætte bestyrelsens sammensætning og formulere vedtægtens bestemmelser om sammensætning.

Standardvedtægtens bestemmelser om styrelse og om fremgangsmåden ved nedlæggelse vil i lighed med de gældende regler i bekendtgørelse nr. 980 af 8. oktober 2012 om vedtægter for friskoler og private grundskoler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1164 af 25. september 2018, omfatter bestemmelser om skolens navn, adresse og oprettelsesår, om skolens organisation og drift, om skolens formål, skolens bestyrelse, skolens leder og øvrige personale, skolens forældrekreds (forældrene til børn indskrevet på skolen) og eventuel skolekreds og eventuel generalforsamling, forældrekredsens og de ansattes indblik i budgetter, regnskaber og revisionsprotokoller, tegningsret, ændring af vedtægten og nedlæggelse af skolen.

Med det foreslåede vil der i standardvedtægten kunne fastsættes bestemmelser om, i hvilket omfang der kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lign. Det vil således være op til den enkelte skole at beslutte, hvorvidt der skal være bestemmelser om en generalforsamling, skolekreds eller lign.

Det vil i vedtægten skulle være fastlagt, hvorvidt en generalforsamling består af forældrekredsen eller forældrekredsen og skolekredsen. Hvis en skole har en skolekreds skal det fremgå af vedtægten, hvilken kreds af personer skolekredsen består af.

Det er efter § 5, stk. 7, 1. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. bestyrelsen, der varetager den overordnede ledelse af skolen og som er ansvarlig for skolens drift over for børne- og undervisningsministeren. Det vil derfor af standardvedtægten fremgå hvilke beføjelser, der kan henlægges til en generalforsamling.

Det er hensigten, at det som efter gældende ordning alene højst skal være muligt at tillægge generalforsamlingen kompetence til at træffe beslutning om ansættelse og afskedigelse af skolens leder efter bestyrelsens indstilling, valg af bestyrelsesmedlemmer, godkendelse af skolens værdigrundlag, fastsættelse af kontingent for en skolekreds og nedlæggelse af skolen uden for de tilfælde, hvor bestyrelsen efter loven skal drage omsorg for likvidation af skolen. Tilsvarende vil det, som efter den gældende ordning, højst være muligt at tillægge generalforsamlingen og bestyrelsen fælles kompetence til at træffe beslutning om skolepengenes størrelse, køb, slag og pantsætning af fast ejendom, vedtægtsændringer og skolens nedlæggelse. Der vil også i vedtægten, som efter den gældende ordning, kunne fastsættes, at bestyrelsen skal høre generalforsamlingen, inden den træffes bestemte beslutninger f.eks. beslutning om ansættelse og afskedigelse af skolens leder, skolepengenes størrelse, køb, slag og pantsætning af fast ejendom, vedtægtsændringer og skolens nedlæggelse.

Med det foreslåede vil der i standardvedtægten som efter den gældende ordning skulle fastsættes bestemmelser om krav til forældrerepræsentation i bestyrelsen. Det vil skulle fremgå af skolens vedtægter nøjagtig, hvor mange af bestyrelsens medlemmer, der skal vælges af og blandt forældrene til elever på skolen. Den gældende ordning, hvorefter der mindst skal være to bestyrelsesmedlemmer valgt af og blandt forældrene vil blive videreført.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører efter delegation fra børne- og undervisningsministeren tilsyn med, om de frie grundskolers vedtægter er i overensstemmelse med lovgivningen. Ordningen med en obligatorisk standardvedtægt forventes at forenkle styrelsens tilsyn med, at skolernes vedtægter er i overensstemmelse med lovgivningen herom, idet vedtægten vil skulle være opbygget i overensstemmelse med standardvedtægten, hvorfor det vil være enklere at kontrollere vedtægtens overensstemmelse med lovgivningen. Vedtægten vil fortsat skulle offentliggøres på skolens hjemmeside. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan i tilfælde af overtrædelser af lovgivningen om vedtægter udstede påbud, jf. § 24 a, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. eller anvende tilskudsmæssige sanktioner over for skolen, jf. § 21, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Ved fastsættelse af regler om standardvedtægter vil der i reglerne skulle fastsættes tidsfrister for, hvornår de frie grundskoler skal have bragt deres vedtægter i overensstemmelse med nye standardvedtægter. Tidsfristerne vil skulle fastsættes under hensyntagen til, at de berørte skoler skal have rimelig tid til at ændre vedtægterne i overensstemmelse med de enkelte vedtægters procedurer for gennemførelse af vedtægtsændringer. Med henblik på implementering af de første obligatoriske standardvedtægter for frie grundskoler, der udstedes med virkning fra lovens ikrafttrædelse den 1. juli 2025, forventes det fastsat, at de frie grundskoler inden den 1. januar 2027 skal have bragt deres vedtægter i overensstemmelse med de obligatoriske standardvedtægter.

Vedtægter, der indsendes til godkendelse i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, skal være i overensstemmelse med den på indsendelsestidspunktet gældende obligatoriske standardvedtægt.

Ifølge § 5, stk. 11, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. kan frie grundskoler, der ved lovens ikrafttræden ikke var selvejende institutioner, bevare denne status. De få frie grundskoler omfattet af lovens § 5, stk. 11, der fortsat eksisterer, påvirkes ikke af lovforslaget og bevarer deres status.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 9

Til nr. 1

Efter § 6, stk. 4, 5. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler kan børne- og undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold, herunder om, hvilke beføjelser der i vedtægten kan henlægges til en generalforsamling, skolekreds eller lign.

De nærmere regler er fastsat i kapitel 3 og bilag 1 i bekendtgørelse nr. 284 af 27. marts 2017 om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler. Bekendtgørelsen fastsætter en vejledende standardvedtægt, der kan fraviges, men en skoles vedtægt kan ikke stride mod standardvedtægten.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.6.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 6, stk. 4, 5. pkt., nyaffattes, således at ministeren fastsætter nærmere regler om vedtægters indhold, herunder i form af en standardvedtægt, samt om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lignende og om skolens frist for at bringe skolens vedtægt i overensstemmelse med de fastsatte regler.

Det foreslåede vil medføre, at efterskoler og frie fagskoler omfattes af en obligatoriske standardvedtægt for udformningen af de enkelte skolers vedtægtsbestemmelser. Standardvedtægtens opbygning og ordlyd vil være obligatorisk for skolerne at bruge i de enkelte vedtægter. Det vil indebære, at teksten i de enkelte skolers vedtægter skal være i overensstemmelse standardvedtægtens ordlyd, medmindre der i standardvedtægten er mulighed for skolerne til enten selv at til- eller fravælge formuleringer i standardvedtægten eller selv at formulere vedtægtsbestemmelers ordlyd inden for nærmere angivne rammer.

Bestemmelser, der vil kunne til- eller fravælges i den enkelte vedtægt, er f.eks. angivelse af skolens formål ud over skoledrift i henhold til lov om efterskoler og frie fagskoler, herunder f.eks. kombineret skole.

Det vil f.eks. også være op til de enkelte skoler at beslutte, hvorvidt der skal være en næstformand for bestyrelsen, hvorfor formuleringer om næstformand vil kunne til- eller fravælges i den enkelte vedtægt.

Bestemmelser, som det vil være op til skolen selv at formulere, vil f.eks. være beskrivelsen af skolens værdigrundlag, hvis sådan en beskrivelse skal fremgå af vedtægten. Tilsvarende vil det inden for lovgivningens rammer i øvrigt være op til de enkelte skoler at fastsætte bestyrelsens sammensætning og formulere vedtægtens bestemmelser om sammensætning.

Standardvedtægtens bestemmelser om styrelse og om fremgangsmåden ved nedlæggelse vil i lighed med de gældende regler i bekendtgørelse nr. 284 af 27. marts 2017 om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler omfatte bestemmelserne om skolens navn, adresse og oprettelsesår, om skolens organisation og drift, om skolens formål, skolens bestyrelse, skolens forstander og øvrige personale, skolens eventuelle skolekreds/repræsentantskab og eventuel generalforsamling, de ansattes indblik i regnskaber og budgetter, tegningsret, ændring af vedtægten og nedlæggelse af skolen.

Med det foreslåede vil der i standardvedtægten kunne fastsættes bestemmelser om, i hvilket omfang der kan henlægges beføjelser til en generalforsamling eller lign. Det vil således være op til den enkelte skole at beslutte, hvorvidt der skal være bestemmelser om en generalforsamling eller lign.

Det vil i vedtægten skulle være fastlagt, hvem generalforsamlingen består af.

Det er efter § 7, stk. 1, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler bestyrelsen, der varetager den overordnede ledelse af skolen og som er ansvarlig for skolens drift over for børne- og undervisningsministeren. Det vil derfor af standardvedtægten fremgå hvilke beføjelser, der kan henlægges til en generalforsamling.

Det er hensigten, at det som efter gældende ordning vil blive således, at medlemskab af skolekreds/repræsentantskab godkendes af bestyrelsen, og afgørelsen kan forelægges generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet både af den, som bestyrelsen har afslået at optage, og af et mindretal i bestyrelsen. Tilsvarende vil det som efter den gældende ordning være muligt, at generalforsamlingen vedtager ændringer i vedtægterne og træffer beslutning om skolens nedlæggelse. Tilsvarende vil det, som efter gældende ordning, være generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet, der blandt skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer udpeger mindst fem medlemmer af bestyrelsen. De af generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet udpegede medlemmer skal udgøre flertallet af bestyrelsesmedlemmerne, mens de øvrige medlemmer kan udpeges af navngivne foreninger, kommuner m.v.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører efter delegation fra børne- og undervisningsministeren tilsyn med, om efterskoler og frie fagskolers vedtægter er i overensstemmelse med lovgivningen. Ordningen med en obligatorisk standardvedtægt forventes at forenkle styrelsens tilsyn med, at skolernes vedtægter er i overensstemmelse med lovgivningen, idet vedtægten vil skulle være opbygget i overensstemmelse med standardvedtægten, hvorfor det vil være enklere at kontrollere vedtægtens overensstemmelse med lovgivningen. Vedtægterne vil fortsat skulle offentliggøres på skolens hjemmeside. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan i tilfælde af overtrædelser af lovgivningen om vedtægter udstede påbud, jf. påbud, jf. § 52, stk. 1, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler eller anvende tilskudsmæssige sanktioner over for skolen, jf. § 46, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler.

Ved fastsættelse af regler om standardvedtægter vil der i reglerne skulle fastsættes tidsfrister for, hvornår efterskoler og frie fagskoler skal have bragt deres vedtægter i overensstemmelse med nye standardvedtægter. Tidsfristerne vil skulle fastsættes under hensyntagen til, at de berørte skoler skal have rimelig tid til at ændre vedtægterne i overensstemmelse med de enkelte vedtægters procedurer for gennemførelse af vedtægtsændringer. Med henblik på implementering af de første obligatoriske standardvedtægter for efterskoler og frie fagskoler, der udstedes med virkning fra lovens ikrafttrædelse den 1. juli 2025, forventes det fastsat, at efterskoler og frie fagskoler inden den 1. januar 2027 skal have bragt deres vedtægter i overensstemmelse med de obligatoriske standardvedtægter.

Vedtægter, der indsendes til godkendelse i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, skal være i overensstemmelse med den på indsendelsestidspunktet gældende obligatoriske standardvedtægt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 10

Til nr. 1

Efter § 2, stk. 2, 4. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, kan børne- og undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold, herunder om, i hvilket omfang der i vedtægten kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds el.lign.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1043 af 8. november 2012 om vedtægter for private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser). Bekendtgørelsen fastsætter regler om vedtægternes indhold vedrørende skolens/kursets styrelse og om fremgangsmåde ved skolens/kursets nedlæggelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.6.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 2, stk. 2, 4. pkt., nyaffattes, således at ministeren fastsætter nærmere regler om vedtægters indhold, herunder i form af en obligatorisk standardvedtægt, samt om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lignende, om krav til forældre-repræsentation i bestyrelsen, hvor skolen har en grundskoleafdeling, og om skolens eller kursets frist for at bringe skolens eller kursets vedtægt i overensstemmelse med de fastsatte regler.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de private institutioner for gymnasiale uddannelser omfattes af en obligatoriske standardvedtægt for udformningen af de enkelte skolers/kursers vedtægter. Standardvedtægtens opbygning og ordlyd vil være obligatorisk for skolerne/kurserne at bruge i de enkelte vedtægter. Det vil indebære, at teksten i de enkelte de private institutioner for gymnasiale uddannelsers vedtægter skal være i overensstemmelse standardvedtægtens ordlyd, medmindre der i standardvedtægten er muligheder for skolerne eller kurserne til enten selv at til- eller fravælge formuleringer i standardvedtægten eller selv at formulere vedtægtsbestemmelers ordlyd inden for nærmere angivne rammer.

Bestemmelser, der vil kunne til- eller fravælges i den enkelte vedtægt er f.eks. angivelse af skolens/kursets formål ud over skoledrift i henhold til lov om de private institutioner for gymnasiale uddannelser, herunder f.eks. kombineret institution.

Det vil f.eks. også være op til de enkelte skoler/kurser at beslutte, hvorvidt der skal være en næstformand for bestyrelsen, hvorfor formuleringer om næstformand vil kunne til- eller fravælges i den enkelte vedtægt.

Bestemmelser, som det vil være op til skolen/kurset selv at formulere, vil f.eks. være beskrivelsen af skolens/kursets værdigrundlag, hvis skolen/kurset vil anføre sit værdigrundlag i vedtægten. Tilsvarende vil det inden for lovgivningens rammer i øvrigt være op til de enkelte skoler/kurser at fastsætte bestyrelsens sammensætning og formulerer vedtægtens bestemmelser om sammensætningen.

Standardvedtægtens bestemmelser om styrelse og om fremgangsmåden ved nedlæggelse vil i lighed med de gældende regler i bekendtgørelse nr. 1043 af 8. november 2012 om vedtægter for private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) omfatte bestemmelsernes om skolens/kursets navn, adresse og oprettelsesår, om skolens/kursets organisation og drift, om skolens/kursets formål, skolens/kursets bestyrelse, skolens/kursets rektor og øvrige personale, skolens/kursets forældrekreds og eventuel skolekreds og eventuel generalforsamling, forældrenes og de ansattes indblik i budgetter, regnskaber og revisionsprotokoller, tegningsret, ændring af vedtægten og nedlæggelse af skolen/kurset.

Med det foreslåede vil der i standardvedtægten kunne fastsættes bestemmelser om, i hvilket omfang der kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lign. Det vil således være op til den enkelte skole/kursus at beslutte, hvorvidt der skal være bestemmelser om en generalforsamling, skolekreds eller lign.

Det vil i vedtægten skulle være fastlagt, hvorvidt en generalforsamling består af forældrekredsen (forældrene til børn indskrevet på skolen/kurset) eller forældrekredsen og skolekredsen. Hvis en skole/kursus har en skolekreds skal det fremgå af vedtægten, hvilken kreds af personer skolekredsen består af.

Det er efter § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, bestyrelsen, der varetager den overordnede ledelse af skolen/kurset og som er ansvarlig for skolens/kursets drift over for børne- og undervisningsministeren. Det vil derfor af standardvedtægten fremgå hvilke beføjelser, der kan henlægges til en generalforsamling.

Det er hensigten, at det som efter gældende ordning alene højst skal være muligt at tillægge generalforsamlingen kompetence til at træffe beslutning om ansættelse og afskedigelse af skolens/kursets rektor efter bestyrelsens indstilling, valg af bestyrelsesmedlemmer, godkendelse af institutionens værdigrundlag, fastsættelse af kontingent for en skolekreds og nedlæggelse af skolen/kurset uden for de tilfælde, hvor bestyrelsen efter loven skal drage omsorg for likvidation af skolen/kurset. Tilsvarende vil det, som efter den gældende ordning, højst være muligt at tillægge generalforsamlingen og bestyrelsen fælles kompetence til at træffe beslutning om skolepengenes størrelse, køb, salg og pantsætning af fast ejendom, vedtægtsændringer og skolens/kursets nedlæggelse. Der vil også i vedtægten, som efter den gældende ordning, kunne fastsættes, at bestyrelsen skal høre generalforsamlingen, inden den træffes bestemte beslutninger f.eks. beslutning om ansættelse og afskedigelse af institutionens leder, skolepengenes størrelse, køb, salg og pantsætning af fast ejendom, vedtægtsændringer og skolens/kursets nedlæggelse.

Med det foreslåede vil der i standardvedtægten, som efter den gældende ordning, skulle fastsættes bestemmelser om krav til forældrerepræsentation i bestyrelsen, hvor der er en grundskoleafdeling på skolen. Det vil skulle fremgå af skolens vedtægter nøjagtig, hvor mange af bestyrelsens medlemmer, der skal vælges af og blandt forældrene til elever på skolen. Den gældende ordning, hvorefter der mindst skal være et bestyrelsesmedlem valgt af og blandt forældrene vil blive videreført.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører efter delegation fra børne- og undervisningsministeren tilsyn med, om private institutioner for gymnasiale uddannelsers vedtægt er i overensstemmelse med lovgivningen. Ordningen med en obligatorisk standardvedtægt forventes at forenkle styrelsens tilsyn med, at skolernes/kursernes vedtægter er i overensstemmelse med lovgivningen, idet vedtægten vil skulle være opbygget i overensstemmelse med standardvedtægten, hvorfor det vil være enklere at kontrollere vedtægtens overensstemmelse med lovgivningen. Vedtægterne vil fortsat skulle offentliggøres på skolens/kursets hjemmeside. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan i tilfælde af overtrædelser af lovgivningen om vedtægter udstede påbud, jf. påbud, jf. 24, stk. 2, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser eller anvende tilskudsmæssige sanktioner over for skolen, jf. § 25, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Ved fastsættelse af regler om standardvedtægter vil der i reglerne skulle fastsættes tidsfrister for, hvornår private institutioner for gymnasiale uddannelser skal have bragt deres vedtægter i overensstemmelse med nye standardvedtægter. Tidsfristerne vil skulle fastsættes under hensyntagen til, at de berørte skoler/kurser skal have rimelig tid til at ændre vedtægterne i overensstemmelse med de enkelte vedtægters procedurer for gennemførelse af vedtægtsændringer. Med henblik på implementering af de første obligatoriske standardvedtægter for private institutioner for gymnasiale uddannelser, der udstedes med virkning fra lovens ikrafttrædelse den 1. juli 2025, forventes det fastsat, at de frie grundskoler inden den 1. januar 2027 skal have bragt deres vedtægter i overensstemmelse med de obligatoriske standardvedtægter.

Vedtægter, der indsendes til godkendelse i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skal være i overensstemmelse med den på indsendelsestidspunktet gældende obligatoriske standardvedtægt.

Ifølge lovens § 33, kan skoler og kurser, der ved lovens ikrafttræden ikke var selvejende institutioner, bevare denne status. De få skoler og kurser omfattet af lovens § 33, der fortsat eksisterer, påvirkes ikke af lovforslaget og bevarer deres status.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 11

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende bestemmelse i dagtilbudslovens § 18 a, at dagtilbud kan søge rådgivning vedrørende børnemiljø hos Dansk Center for Undervisningsmiljø, jf. lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.

Det foreslås at ophæve § 18 a.

Den foreslåede ændring vil indebære, at dagtilbuds mulighed for at søge rådgivning vedrørende børnemiljø hos Dansk Center for Undervisningsmiljø ophører.

Med den foreslåede ophævelse af bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af § 1, nr. 1, hvorefter Dansk Center for Undervisningsmiljø foreslås nedlagt. Centrets videns- og rådgivningsopgaver på Børne- og Undervisningsministeriets område vil i fornødent omfang blive videreført inden for rammerne af ministeriets almindelige videns- og rådgivningsopgaver over for uddannelsesinstitutioner, kommunerne m.fl., herunder for så vidt angår rådgivning vedrørende børnemiljø.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Til § 12

Til nr. 1

Af § 5, stk. 2, i lov nr. 1355 af 29. november 2023 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Afskaffelse af forældreindkomst som kriterium for elevfordeling m.v.) fremgår det, at § 1, nr. 1, og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2026.

Det foreslås, at § 5, stk. 2, ændres således, at »2026« ændres til »2025«.

Der er med det foreslåede tale om fremrykning af ikrafttræden for § 1, nr. 1, og § 2, nr. 2, i lov nr. 1355 af 29. november 2023 om afskaffelse af forældreindkomst som kriterium for elevfordeling m.v. fra 1. juli 2026 til 1. juli 2025.

§ 1, nr. 1, og § 2, nr. 2, i lov nr. 1355 af 29. november 2023 vedrører kapacitetsfastsættelse på det gymnasiale område, hvorved fastsættelsen af de enkelte institutioners eller afdelingers kapacitet overgår til regionsrådene.

For skoleårene 2023/24, 2024/25 og 2025/26 fastsættes kapaciteten af børne- og undervisningsministeren i dialog med regionerne og efter indstilling fra institutionerne.

Arbejdet med kapacitetsfastsættelse på det gymnasiale område igangsættes året før det skoleår, kapaciteten skal have virkning for. Den foreslåede fremrykning af bestemmelsernes ikrafttræden fra 1. juli 2026 til 1. juli 2025 vil således indebære, at regionerne allerede fra 1. juli 2025 kan igangsætte arbejdet med at fastsætte kapaciteterne for optag til skoleåret 2026/27.

Den foreslåede ændring er i overensstemmelse med intentionerne for, hvornår fastsættelsen af de enkelte institutioners eller afdelingers kapacitet skal overgå til regionsrådene.

Til § 13

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 2, i lov nr. 311 af 4. april 2017 om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen, som ændret ved lov nr. 692 af 24. maj 2022 om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen undervisningsmiljøloven, at §§ 7 a -7 c i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, ophæves den 31. juli 2027.

Undervisningsmiljølovens §§ 7 a - 7 c indeholder regler om en klageordning vedrørende mobning af elever m.v. i uddannelsessektoren bortset fra videregående uddannelser og voksenuddannelser. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter § 3, stk. 2, i lov nr. 311 af 4. april 2017 om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen ophæves §§ 7 a - 7 c den 31. juli 2022. Ved lov nr. 692 af 24. maj 2022 blev ophævelsen af solnedgangsklausulen udskudt til den 31. juli 2027.

Solnedgangsklausulen betyder, at klagesagsbehandlingen skal ophøre senest den 31. juli 2027. Hvis Folketinget vurderer, at ordningen skal opretholdes, skal dette vedtages ved lov. Hvis et sådant lovforslag ikke fremsættes eller vedtages, vil klageadgangen bortfalde og eventuelle klagesager, der ikke er færdigbehandlet den 31. juli 2027, blive henlagt.

Det fremgår direkte af bestemmelsen i § 3, stk. 2, at solnedgangsklausulen knytter sig til §§ 7 a-7 c i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø »som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6«. Denne henvisning betyder, at solnedgangsklausulen kan forstås som om, at den alene knytter sig til §§ 7 a - 7 c, som bestemmelserne blev affattet i 2017.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at »som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6,« udgår af bestemmelsen. Det foreslåede vil indebære, at den gældende retstilstand fastholdes efter en vedtagelse af dette lovforslag og de heraf følgende ændringer af §§ 7 a-7 c, jf. dette lovforslags § 1, nr. 3-7.

Herved vil der ikke kunne opstå tvivl om, hvorvidt klageinstansen efter en flytning til børne- og undervisningsministeren ligeledes fortsat er underlagt solnedgangsklausulen, hvorefter klagesagsbehandlingen senest skal ophøre den 31. juli 2027.

Til § 14

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2025, jf. dog stk. 2.

Det foreslåede vil indebære, at de foreslåede ændringer i lov om folkeskolen, lov om kommunale internationale grundskoler, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om forberedende grunduddannelse og lov nr. 1355 af 29. november 2023 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Afskaffelse af forældreindkomst som kriterium for elevfordeling m.v.) vil skulle gælde fra og med den 1. april 2025.

Det foreslås i stk. 2, at §§ 1, 2, 8-11 og 13 træder i kraft den 1. juli 2025.

Det foreslåede vil indebære, at de foreslåede ændringer i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, dagtilbudsloven og lov nr. 311 af 4. april 2017 om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen (Krav om antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø, oprettelse af klageinstans, tilsyn, genindførelse af kommunalbestyrelsens behandling af skolelederens beslutninger m.v.), som ændret ved lov nr. 692 af 24. maj 2022 om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen, vil skulle gælde fra og med den 1. juli 2025.

Allerede igangsatte eller planlagte evalueringer, der vedrører de videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriets område, og som med lovforslaget ikke længere vil være omfattet af Danmarks Evalueringsinstituts ordinære virksomhed, vil kunne færdiggøres efter den 1. juli 2025. De allerede igangsatte eller planlagte evalueringer vil skulle finansieres inden for den bevilling, som Uddannelses- og Forskningsministeriet yder Evalueringsinstituttet i 2025.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren færdigbehandler de sager om klager efter kapitel 4 a i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. april 2017, der er indgivet til Dansk Center for Undervisningsmiljø før den 1. juli 2025.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at sagerne færdigbehandles efter reglerne i §§ 7 b og 7 c som ændret ved denne lovs § 1, nr. 4-7.

Det foreslåede vil indebære, at klager vedrørende det psykiske undervisningsmiljø, der er indgivet til Dansk Center for Undervisningsmiljø før den 1. april 2025 færdigbehandles af Børne- og Undervisningsministeriet. Dansk Center for Undervisningsmiljø vil i forbindelse med sin nedlæggelse den 1. juli 2025 skulle overdrage alle dokumenter om igangværende sager til Børne- og Undervisningsministeriet. Det forventes, at opgaven med behandling af sagerne vil blive delegeret til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at § 5, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 4-7, og § 5, stk. 3, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 8, finder anvendelse ved førstkommende beskikkelse af bestyrelsen.

Evalueringsinstituttets bestyrelse er beskikket for perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2026. Ved beskikkelsen af bestyrelsen fra den 1. januar 2027 vil de nye regler således gælde.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at medlemmer, der er beskikket efter § 5, stk. 2, nr. 1, 4 og 6-8, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, udtræder af bestyrelsen den 1. juli 2025.

Det foreslåede vil indebære, at de medlemmer, der er beskikket efter gældende § 5, stk. 2, nr. 1, 4 og 6-8, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, udtræder af bestyrelsen den 1. januar 2025, selvom de er beskikket for perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2026. Det betyder, at følgende medlemmer udtræder: 1 medlem, der er beskikket efter indstilling af og blandt formandskabet for Rådet for Børns Læring, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, 2 medlemmer med viden og erfaring inden for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, der er beskikket efter indstilling fra Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, jf. § 5, stk. 2, nr. 4, 1 medlem med viden og erfaring inden for de kunstneriske uddannelser m.v., der er beskikket efter indstilling fra kulturministeren, jf. § 5, stk. 2, nr. 6, 1 medlem med viden og erfaring inden for dagtilbudsområdet, der er beskikket efter indstilling fra børne- og socialministeren, jf. § 5, stk. 2, nr. 7, og 1 medlem med viden og erfaring inden for universitetsuddannelserne, der er beskikket efter indstilling af uddannelses- og forskningsministeren, jf. § 5, stk. 2, nr. 8.

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at der for resten af perioden frem til førstkommende beskikkelse af bestyrelsen beskikkes medlemmer efter § 5, stk. 2, nr. 1, 4, 6 og 7, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, 6 og 7.

Det foreslåede vil betyde, at der for resten af beskikkelsesperioden frem til den 31. december 2026 beskikkes følgende medlemmer: 1 medlem med viden og erfaring inden for grundskoleområdet, der beskikkes efter indstilling fra KL, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 4, 1 medlem med viden og erfaring inden for samspillet mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, der beskikkes efter fælles indstilling fra rektorerne for erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne, jf. 5, stk. 2, nr. 4, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6, samt 1 medlem med viden og erfaring om børns og unges trivsel, læring og dannelse, der beskikkes efter fælles indstilling fra DGS - Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DSE - Danske Skoleelever, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, og 1 medlem med viden og erfaring om dagtilbudsområdet, der beskikkes efter indstilling fra Børne- og Kulturchefforeningen, jf. § 5, stk. 2, nr. 6 og 7, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 7.

Det foreslås i stk. 4, 4. pkt., at der derudover for resten af perioden frem til førstkommende beskikkelse af bestyrelsen vælges 1 medlem af og blandt evalueringsinstituttets medarbejdere efter § 5, stk. 3, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 8.

Det foreslåede vil betyde, at der for resten af beskikkelsesperioden frem til den 31. december 2026, ud over medlemmer beskikket efter § 5, stk. 2, nr. 1, 4, 6 og 7, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, 6 og 7, vælges 1 medlem til bestyrelsen af og blandt evalueringsinstituttets medarbejdere, jf. § 5, stk. 3, 1. pkt., i lov om Danmarks Evalueringsinstitut som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 8.

Det foreslås i stk. 5, at § 6 ikke skal finde anvendelse på klager indgivet før den 1. april 2025, idet det foreslås, at sådanne klager skal behandles efter de hidtil gældende regler i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28. august 2024, og regler fastsat i henhold hertil.

Det foreslåede stk. 5 vil medføre, at klager over bortvisning og klager over afgørelser fra private institutioner for gymnasiale uddannelser, der er indgivet til Børne- og Undervisningsministeriet før den 1. april 2025, skal færdigbehandles efter de hidtil gældende regler, dvs. § 72 i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28. august 2024, og regler fastsat i henhold hertil.

Det foreslås i stk. 6, at §§ 8-10 ikke skal finde anvendelse på vedtægtsbestemmelser, der er indgivet før den 1. juli 2025 til børne- og undervisningsministerens godkendelse, jf. § 5, stk. 1, 5. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 161 af 21. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 1 i lov nr. 563 af 7. maj 2019 og § 2 i lov nr. 636 af 11. juni 2024, § 6, stk. 2, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, som ændret ved § 27 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 17 i lov nr. 754 af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 636 af 11. juni 2024, og § 2, stk. 1, 4. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 16. august 2023, som ændret ved § 7 i lov nr. 635 af 11. juni 2024. For sådanne vedtægtsbestemmelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslåede stk. 6 vil medføre, at vedtægtsbestemmelser, der før den 1. juli 2025 er indsendt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med henblik på godkendelse efter § 5, stk. 1, 5. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v., § 6, stk. 2, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler og § 2, stk. 1, 4. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, dvs. ved en fri skoles oprettelse, sammenlægning eller spaltning og ved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform, ikke omfattes af den ny ordning med obligatoriske standardvedtægter. De indsendte vedtægtsbestemmelser behandles af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet efter de hidtil gældende regler om vedtægter. De skoler, der har indsendte vedtægtsbestemmelser før den 1. juli 2025 og får dem behandlet efter de hidtil gældende regler, vil skulle bringe deres vedtægter i overensstemmelse med de nye regler inden for de samme frister som andre skoler, dvs. forventelig inden den 1. januar 2027.

Det bemærkes, at lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om folkeskolen, lov om kommunale internationale grundskoler, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om forberedende grunduddannelse, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, dagtilbudsloven og lov nr. 1355 af 29. november 2023 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Afskaffelse af forældreindkomst som kriterium for elevfordeling m.v.) ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Dette lovforslag skal således heller ikke gælde for Færøerne og i Grønland eller kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov