Fremsat den 7. november 2024 af kulturministeren (Christina Egelund, fg.)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om museumsloven

(Gennemførelse af en museumsreform)

§ 1

I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 22 i lov nr. 614 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling« til: »samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling«.

2. § 13, stk. 1, affattes således:

»Museumsnævnet kan statsanerkende et museum med et ansvarsområde, som bidrager til et sammenhængende og mangfoldigt museumsvæsen, og som opfylder de vilkår, som er nævnt i § 14, stk. 1.«

3. I § 13, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 13 a«: »-d«.

4. I § 13, stk. 3, ændres »Kulturministeren« til: »Museumsnævnet«.

5. I § 13 indsættes som stk. 5 og 6:

»Stk. 5. Statsanerkendte museer, som spalter sig i flere juridiske enheder, skal på ny ansøge museumsnævnet om statsanerkendelse af hver af de nye juridiske enheder.

Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgning om statsanerkendelse og tilbagekaldelse af statsanerkendelse.«

6. I § 13 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Tilskuddet består af et grundtilskud og kan bestå af et eller flere variable tilskud og af et prioritetstilskud.«

7. § 13 a, stk. 3 og 4 og stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Grundtilskuddet udgør mindst 1,5 mio. kr. (2024-pl). Maksimalt 70 pct. af den samlede bevilling til statsanerkendte museer efter stk. 2 fordeles som grundtilskud. Grundtilskuddet tildeles statsanerkendte museer efter indplacering i grundtilskudskategori 1-5, jf. § 13 b, og grundtilskuddet vil være gradvist stigende for hver kategori.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

8. Efter § 13 a indsættes:

»§ 13 b. Kulturministeren indplacerer politisk ved bekendtgørelse statsanerkendte museer, der er statsanerkendt før den 1. januar 2025 i en grundtilskudskategori 1-5, der bestemmer størrelsen af museets grundtilskud.

Stk. 2. Museumsnævnet indplacerer et museum, der statsanerkendes, jf. § 13, stk. 1, og et statsanerkendt museum, der fusionerer eller spalter sig, jf. § 13, stk. 5, i en grundtilskudskategori 1-5, der bestemmer størrelsen af museets grundtilskud.

Stk. 3. Museumsnævnet kan efter ansøgning fra et statsanerkendt museum indplacere museet i en grundtilskudskategori 1-5, der bestemmer størrelsen af museets grundtilskud, jf. dog stk. 5. En ændret indplacering kan tidligst have virkning fra 1. januar 2029, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4. En ændret indplacering efter stk. 3 kan tidligst have virkning fra 1. januar 2026, hvis museet efter § 13 a, stk. 1, får et samlet statsligt driftstilskud i 2025, der er lavere end i 2024.

Stk. 5. Museumsnævnet kan i særlige tilfælde af egen drift tage sager op om indplacering af et statsanerkendt museum i en anden grundtilskudskategori.

Stk. 6. Museumsnævnets afgørelser efter stk. 2-5 skal træffes på baggrund af en vurdering af betydningen af museets samling.

Stk. 7. Hvis et museum indplaceres i en højere grundtilskudskategori og derved opnår et højere grundtilskud, modregnes stigningen i grundtilskud i museets eventuelle prioritetstilskud, jf. § 13 d, og frigjorte midler tilføres rammen til fordeling til variable tilskud, jf. § 13 c.

Stk. 8. Kulturministeren kan fastsætte regler om museumsnævnets indplacering i grundtilskudskategori efter stk. 2-6, herunder kriterier for indplaceringen og procedurer for og krav til ansøgning om indplacering i en anden grundtilskudskategori.

§ 13 c. Statsanerkendte museer kan tildeles et eller flere variable tilskud efter følgende parametre:

1) Besøgstal.

2) Besøgstal for børn og unge.

3) Indtægter.

4) Fagfællebedømte forskningspublikationer.

Stk. 2. Et variabelt tilskud beregnes af Kulturministeriet ud fra et gennemsnit af museernes indberetninger af data for de enkelte tilskudsudløsende parametre i stk. 1 for de seneste tre afsluttede kalenderår som statsanerkendt museum. Kulturministeriet kan efter anmodning fra et statsanerkendt museum undlade at medtage en periode, såfremt der er tale om ekstraordinære forhold på museet.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de parametre, som er nævnt i stk. 1, og om perioden efter stk. 2. Kulturministeren kan endvidere fastsætte regler om metoden for beregning af variable tilskud efter stk. 1 og 2.

§ 13 d. Kulturministeren kan tildele statsanerkendte museer et prioritetstilskud, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 2. Prioritetstilskud bortfalder, hvis statsanerkendte museer spaltes i flere juridiske enheder. Prioritetstilskud sammenlægges ved fusion af statsanerkendte museer.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ændring af prioritetstilskud ved fusion og spaltning, jf. stk. 2.«

9. I § 14, stk. 1, nr. 2, ændres »kulturministeren« til »museumsnævnet, dog ikke opgaver i henhold til lovens kapitel 8«.

10. § 14, stk. 1, nr. 4-6, ophæves og i stedet indsættes:

»4) Museet skal minimum have 10.000 besøgende årligt. For museer, som alene har udstillingssteder på øer med færre end 10.000 indbyggere, er vilkåret minimum 8.000 besøgende årligt.

5) Museet skal minimum have 4,0 mio. kr. (2024-pl) i årlige indtægter, idet beløbet reguleres årligt og afrundes til millioner kroner med én decimal. For museer, som alene har udstillingssteder på øer med færre end 10.000 indbyggere, er vilkåret minimum 3,0 mio. kr. (2024-pl).

6) Museet skal indgå i samarbejde om produktion af eller selv producere mindst én fagfællebedømt forskningspublikation over tre forudgående afsluttede år.

7) Museet skal varetage opgaverne, som er nævnt i § 2, stk. 1, med høj kvalitet.

8) Museet skal have de nødvendige kompetencer til at opfylde vilkårene i nr. 1-15 og til at varetage de museumsfaglige opgaver, som er nævnt i § 2, stk. 1.

9) Museet skal have de nødvendige rammer til at opbevare samlingen forsvarligt.«

Nr. 7-13 bliver herefter nr. 10-16.

11. § 14, stk. 1, nr. 10, ophæves.

Nr. 11-13 bliver herefter nr. 13-15.

12. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Oplysninger til brug for vurdering af opfyldelse af vilkårene i stk. 1, nr. 4-6, skal indberettes af de statsanerkendte museer til Kulturministeriet. Kulturministeriet beregner i medfør af reglerne i § 13 c, stk. 2, og regler fastsat i henhold til § 13 c, stk. 3, og § 14 a, om vilkårene i § 14, stk. 1, nr. 4-6, er opfyldt.

Stk. 3. Museer, der ikke opfylder vilkår i stk. 1, kan af museumsnævnet få en periode på op til to år til at opfylde vilkåret.

Stk. 4. Kulturministeriet kan efter anmodning fra et statsanerkendt museum undlade at medtage en periode ved vurdering af, om vilkår i § 14, stk. 1, er opfyldt, jf. stk. 2 og 3, såfremt der er tale om ekstraordinære forhold på museet.

Stk. 5. Kulturministeriet fører tilsyn med opfyldelse af vilkårene i stk. 1. Kulturministeriet kan forelægge sager for museumsnævnet på baggrund af tilsynet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 6.

13. I § 14, stk. 2, der bliver stk. 6, indsættes som 2. pkt.:

»Kulturministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om ændring af ansvarsområde efter stk. 1, nr. 2, om høj kvalitet efter stk. 1, nr. 7, perioden efter stk. 3 og beregningsperioden efter stk. 4.«

14. § 14, stk. 3, der bliver stk. 7, ophæves.

15. Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a. Statsanerkendte museer skal årligt indberette de nødvendige oplysninger digitalt til Kulturministeriet til brug for fastsættelse af variabelt tilskud i henhold til § 13 c, og til brug for kontrol af opfyldelse af vilkår i § 14, stk. 1, nr. 4-6. Indberetningerne skal være ledsaget af en erklæring fra en godkendt revisor.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om indberetning og opgørelse af oplysninger efter stk. 1, dokumentation og kontrol af oplysninger, som indberettes efter stk. 1, og indberetning af øvrige oplysninger til brug for Kulturministeriets tilsyn med de statsanerkendte museer, herunder opfyldelse af vilkår i § 14, stk. 1, nr. 1-3 og 7-15, samt i § 2, og til statistiske formål.«

16. I § 17 a, stk. 1, ændres »nedsætter« til: »kan nedsætte«.

17. I § 17 a, stk. 2, ændres »fastsætter« til: »kan fastsætte«.

18. I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., udgår », herunder tilskud til museernes erhvervelser af værker og genstande«.

19. I § 17 b, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ydes til«: »statsanerkendte«.

20. I § 17 b, stk. 2, indsættes efter »regler om«: »ansøgningsberettigede museer,«.

21. Efter § 18 indsættes før overskriften før kapitel 8:

»Kapitel 7 a

Museumsnævnet

§ 19. Kulturministeren nedsætter et uafhængigt museumsnævn bestående af syv medlemmer, som beskikkes således:

1) Et medlem efter indstilling fra KL.

2) Et medlem efter indstilling fra Organisationen Danske Museer.

3) Fem medlemmer udpeget af kulturministeren, heraf et medlem fra et andet nordisk land.

Stk. 2. Medlemmerne skal tilsammen besidde høj museumsfaglig ekspertise inden for museernes opgaver, jf. § 2, stk. 1.

Stk. 3. Medlemmerne beskikkes for en periode på fire år. Umiddelbar genbeskikkelse kan finde sted én gang. Udtræder et medlem, beskikker kulturministeren et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Stk. 4. Medlemmerne beskikkes forskudt, således at henholdsvis tre og fire af medlemmerne beskikkes hvert andet år.

Stk. 5. Når medlemmer af museumsnævnet beskikkes første gang efter lovens ikrafttræden, beskikker kulturministeren tre af de syv medlemmer for en periode af to år.

Stk. 6. Kulturministeren udpeger en nævnsleder blandt medlemmerne.

Stk. 7. Museumsnævnet er beslutningsdygtigt, når mindst fire medlemmer deltager i behandlingen af en sag. Museumsnævnet træffer afgørelse ved almindeligt stemmeflertal på et møde eller ved skriftlig behandling. I tilfælde af stemmelighed er nævnslederens stemme i den enkelte sag udslagsgivende.

Stk. 8. Museumsnævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 9. Museumsnævnet sekretariatsbetjenes af Kulturministeriet.

Stk. 10. Museumsnævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2. Museer, der ikke er statsanerkendt ved lovens ikrafttræden, kan tidligst statsanerkendes to år efter lovens ikrafttræden.

§ 3

Stk. 1. Museernes samlede driftstilskud efter lovens § 13 a, stk. 1, indfases gradvist efter lovens ikrafttrædelse og til 1. januar 2029.

Stk. 2. Størrelsen af driftstilskud til de statsanerkendte museer, som er udbetalt i 2024, udgør beregningsgrundlaget for den gradvise indfasning af driftstilskuddene efter lovens § 13 a i 2025.

Stk. 3. Kulturministeren kan anvende indberetninger fra de statsanerkendte museers henholdsvis besøgstal, besøgstal for børn og unge, indtægter og fagfællebedømte forskningspublikationer for årene 2019-2024 til bestemmelse af størrelsen af det variable tilskud, jf. lovens § 13 c, samt til vurdering af opfyldelse af vilkår i § 14, stk. 1, nr. 4-6, i perioden 1. januar 2025 til 1. januar 2029.

Stk. 4. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om beregning og indfasning af driftstilskud i perioden nævnt i stk. 1.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget udmønter den politiske stemmeaftale om en museumsreform af 16. maj 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og alle Folketingets partier; Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet. Stemmeaftalen følger op på regeringsgrundlaget, hvor det fremgår, at regeringen vil "reformere forældet lovgivning, rydde op i tilsandede strukturer og styrke kulturlivet i hele landet. Som en del af dette arbejde vil regeringen blandt andet gennemføre en museumsreform, der åbner for flere statsanerkendte museer og skaber en mere retfærdig og gennemsigtig fordeling af museumstilskuddene".

Lovforslaget gennemfører således en gennemgribende reform af museumsområdet, som både vil omfatte en modernisering af museernes faglige opgaver og en grundlæggende ny måde at fordele statens tilskud til statsanerkendte museer på, som vil understøtte museernes samfundsmæssige rolle, og som vil bidrage til at sikre, at der er museer i hele landet. Med lovforslaget gøres op med et fastlåst og forældet tilskudssystem, og nye museer vil få mulighed for at blive statsanerkendt.

I overensstemmelse med den politiske aftale vil lovforslaget modernisere og forenkle museernes opgaver i museumsloven, så det i højere grad afspejler den måde, som museerne arbejder på i dag. Med lovforslaget beskrives museernes opgaver fremover som tre indbyrdes forbundne opgaver: samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling.

Lovforslaget fastsætter endvidere et nyt og mere gennemsigtigt tilskudssystem til beregning af museernes driftstilskud. Heri indgår et differentieret grundtilskud, variable incitamentsbaserede tilskud og et prioritetstilskud. Grundtilskuddets størrelse vil blive differentieret i fem kategorier (l-5), som vil være baseret på betydningen af museernes samlinger.

Der foreslås en række minimumskrav til statsanerkendelse, som består af objektivt konstaterbare krav til bl.a. ejerform, indtjening, antal besøgende og antal forskningspublikationer kombineret med en vurdering af museernes faglige opgavevaretagelse og ansvarsområde.

Herudover vil der med lovforslaget blive etableret et uafhængigt museumsnævn, der bl.a. skal vurdere nye statsanerkendelser og tilbagekaldelse af eksisterende statsanerkendelser m.v.

Med lovforslaget tilstræbes det at gøre op med unødvendigt bureaukrati og kontrol med museerne. I overensstemmelse med den politiske stemmeaftale vil et formål med lovforslaget også være at sikre administrative lettelser. Det forventes bl.a. at ske ved at udvikle et nyt fagligt tilsyn, der er risikobaseret og markant reduceret i forhold til det nuværende tilsyn. Det nye tilsyn vil have fokus på opfyldelse af minimumskrav til statsanerkendelse og de tre indbyrdes forbundne opgaver: samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling.

Det foreslås, at ændringerne træder i kraft den 1. januar 2025.

2. Baggrund

I dag understøtter staten økonomisk et landsdækkende museumsvæsen af høj kvalitet gennem driftsbevillinger til statslige museer, driftstilskud til statsanerkendte museer og varierende midler til ydelse af projekttilskud til museer m.v. Tilskuddene ydes primært af bevillinger på finansloven, og i mindre omfang af udlodningsmidler, der består af overskuddet fra Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S, og som går til en bred vifte af almennyttige formål i Danmark.

Statslige og statsanerkendte museer har i henhold til museumsloven til opgave at varetage og formidle en samling og tilsammen at løfte ansvaret for at sikre, bevare og udvikle Danmarks kultur- og naturarv.

De statsanerkendte museer modtager årligt et statsligt driftstilskud fra Kulturministeriet i henhold til museumsloven. De statsanerkendte museer varetager de lovbestemte opgaver inden for hver sit geografiske, emne- og/eller tidsmæssigt afgrænsede ansvarsområde inden for kategorierne kunst-, kultur- og naturhistorie eller en blanding af disse. Kulturministeriet fører museumsfagligt tilsyn i henhold til museumsloven med alle statsanerkendte museer. Museerne er desuden omfattet af et økonomisk-administrativt tilsyn, som varetages af museets offentlige tilsynsmyndighed (hovedtilskudsyder).

2.1. Tilskudsordninger historisk set

Størstedelen af de statsanerkendte museer er etableret på lokalt initiativ, enten lokalpolitisk eller af foreninger og borgere. Museerne har efterfølgende opnået statsanerkendelse og statsligt driftstilskud. Derfor er museumsområdet i dag karakteriseret ved, at stat og kommuner samfinansierer landets statsanerkendte museer, dog med enkelte undtagelser. Placeringen af museerne og forskellene i de statslige driftstilskud er historisk betingede og ikke udtryk for en central statslig planlægning.

Den nuværende tilskudsfordeling for de statsanerkendte museer, som følger af museumsloven, trådte i kraft den 1. januar 2013, og var resultatet af en tilskudsreform, hvor flere statslige tilskudsordninger blev lagt sammen til én.

Folketingets partier var dengang enige om, at der ikke skulle ændres i museernes hidtidige tilskudsniveauer. Af bemærkningerne til L 24, Forslag til Lov om ændring af museumsloven (Udvikling af museumsområdet m.v.), fremsat 10. oktober 2012, fremgår, at "det er hensigten, at de enkelte museer ved lovens ikrafttræden skal oppebære et statsligt driftstilskud svarende til det hidtidige tilskudsniveau", jf. Folketingstidende 2012-13, 1. samling, tillæg A, L 24, som fremsat den 10. oktober 2012 (almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.3.1.). Med det formål at fremme en udvikling mod øget økonomisk bæredygtighed blev de mindste statslige tilskud hævet til 1 mio. kr., som blev fastsat som nyt minimum for statstilskud. Med samme formål blev kravet om museets ikke-statslige tilskudsgrundlag hævet, og har siden 2013 været 2 mio. kr., jf. Folketingstidende 2012-13, 1. samling, tillæg A, L 24, som fremsat den 10. oktober 2012 (almindelige bemærkninger til L 24, afsnit 3.4.2.1. og 3.4.3.1.).

2.2. Arbejdsgruppe om museumsreform

Den 28. april 2023 nedsatte kulturministeren en arbejdsgruppe om en museumsreform, som skulle komme med anbefalinger til en reform af statsanerkendte museers opgaver og tilskud.

Arbejdsgruppen fremlagde sine anbefalinger den 9. november 2023. Arbejdsgruppen kom med en række faglige anbefalinger, der skulle bidrage til at modernisere og forenkle museernes opgaver og skabe et mere dynamisk museumslandskab.

Arbejdsgruppen foreslog bl.a. at bygge museumsloven op om tre indbyrdes afhængige og ligeværdige opgaver; samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling. Derudover foreslog arbejdsgruppen, at der til brug for vurderingen af nye og eksisterende statsanerkendelser skulle indføres en række minimumskrav, og at kompetencen til at træffe afgørelse om tildeling og tilbagekaldelse af statsanerkendelse skulle placeres hos et armslængdeorgan for at træffe uafhængigt og fagligt funderede vurderinger.

Arbejdsgruppen foreslog endvidere to modeller for tildeling af tilskud; en trappemodel, hvor tilskuddene tildeles ud fra det niveau, det enkelte museum samlet set løser opgaverne på, og en byggeklodsmodel, hvor tilskuddene tildeles ud fra det niveau, det enkelte museum løser de enkelte opgaver på.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Museernes opgaver

3.1.1. Gældende ret

Museumslovens § 2 beskriver museernes opgaver og sætter rammerne for opgaverne. Det fremgår heraf, at museerne skal løse fem opgaver; indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling, og at opgaverne er indbyrdes forbundne. Det fremgår desuden, at opgaverne skal løses i både et lokalt, nationalt og globalt perspektiv, og at museerne skal samarbejde om opgaverne. Museumslovens § 2 blev affattet ved lov nr. 1391 af 23. december 2012, Lov om ændring af museumsloven (Udvikling af museumsområdet m.v.), hvormed museernes opgaver og rolle i samfundet blev opdateret.

De fem opgaver indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling blev indført i den første samlede museumslov i lov nr. 291 af 6. juni 1984 om museer m.v. og er nævnt i museumsloven siden.

Opgaven indsamling betyder, at museerne er forpligtede til at indsamle genstande, kunstværker, præparater og anden dokumentation til deres samlinger inden for deres vedtægtsbestemte ansvarsområde. Indsamlingen skal være baseret på en aktiv, men restriktiv praksis, der udspringer af museernes forskning. Gennem indsamling udvikler museerne deres samlinger, så de er tilpasset tiden og det omgivende samfund. Museerne udvikler også samlingerne gennem udskillelse af genstande, som mangler forsknings- og formidlingsmæssig værdi, med henblik på at fokusere bevaringsindsatsen.

Opgaven registrering betyder, at museerne er forpligtede til at registrere deres genstande, kunstværker og præparater. Kunst- og kulturhistoriske museer er desuden forpligtede til at indberette deres registreringer til de centrale registre over kulturhistorie og kunst og til registeret over arkæologiske lokaliteter og fundsteder. Gennem registrering beskriver museerne den særlige historie og centrale oplysninger, som er årsagen til, at museerne har indsamlet den specifikke genstand. Museernes registreringer udgør en vidensdatabase over deres samling, der sikrer overblik over samlingen og dens placering (for eksempel i udstillinger og magasiner m.v.), og udgør udgangspunktet for deres forskning, formidling og bevaringsarbejde. Gennem indberetning af registreringerne til de centrale registre sikres nationalt overblik over museernes samlinger. De indberettede registreringer understøtter desuden en restriktiv, koordineret indsamling på tværs af museerne og samarbejder om eksempelvis ind- og udlån af genstande og kunstværker til udstillinger.

Opgaven bevaring betyder, at museerne er forpligtede til at bevare deres samling til gavn for eftertiden og skal sikre forsvarlige bevarings- og sikringsforhold. Bevaringsopgaven består af en præventiv og udbedrende indsats prioriteret i forhold til samlingernes tilstand og i forhold til samlingens betydning lokalt, regionalt og nationalt samt samlingens forsknings- og formidlingsmæssige værdi. Bevaring omfatter i almindelighed museets bevaringsmæssige forhold i udstillinger og på magasiner, sikring, opsyn og konservering af samlingerne.

Opgaven forskning betyder, at museerne er forpligtede til at forske inden for deres vedtægtsbestemte ansvarsområde og stille deres viden til rådighed for omverdenen.

Museerne skal sikre forbindelse mellem forskningen og deres øvrige faglige opgaver; indsamling, registrering, bevaring og formidling. Formålet med forskningen er at generere ny viden om kunst, kultur- og naturhistorie med udgangspunkt i museernes samlinger. Museernes forskning er videnskabeligt arbejde baseret på faglige problemstillinger relateret til det enkelte museums ansvarsområde og samling.

Opgaven formidling betyder, at museerne skal formidle deres vedtægtsbestemte ansvarsområde, herunder deres samling, for offentligheden. Det sker f.eks. gennem udstillinger, undervisning, kommunikation, events, åbne arkæologiske udgravninger, arbejdende værksteder, byvandringer, outreach-aktiviteter og mange andre brugerinddragende og inkluderende tiltag. Museernes formidlingsarbejde er som oftest karakteriseret ved en direkte kontakt og dialog mellem brugere og museum. Gennem vidensbaseret og differentieret formidling aktualiserer og bringer museerne deres samlinger og viden i spil i institutionen, hos andre museer, i forhold til borgerne og det omgivende samfund. Museumsformidling har særligt de seneste 10 år undergået en forandring mod stigende brugerorientering, differentiering og forskningsbasering i varetagelsen af formidlingsopgaven samt professionalisering af museernes formidlings- og kommunikationskompetencer.

3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af den politiske stemmeaftale om museumsreformen, at museernes opgaver skal moderniseres. Formålet med moderniseringen og forenklingen vil være at styrke udviklingen på alle landets museer og sætte fokus på, at museernes opgaver er vigtige, udviklingsorienterede og gensidigt afhængige, men også tilpasset en moderne tid, hvor museerne skal udvikle sig for fortsat at være relevante.

Siden opdateringen af museumslovens beskrivelse af museernes opgaver og rolle i samfundet i 2012 har museerne i stigende grad udviklet sig til at være udadvendte vidensinstitutioner og aktører, som spiller en aktiv rolle i samfundet og samfundsdebatten, bl.a. gennem større fokus på inklusion af borgere og interaktion med det omgivende samfund i opgaveløsningen.

Lovforslaget vil derfor indebære en modernisering af den nuværende opgavebeskrivelse, som vil lægge vægt på, at der skal være et udviklingsperspektiv i opgaveløsningen, som vil sikre, at museerne fremadrettet udvikler sig i takt med samfundet og vil have aktualitet og relevans.

Beskrivelsen vil understøtte den igangværende udvikling i museernes rolle og i højere grad vil afspejle den måde, som museerne arbejder på i dag.

Museernes arbejde vil fremover skulle tage afsæt i de tre indbyrdes forbundne opgaver samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling.

Gennem samlingsudvikling vil museerne skulle sikre fremtidens kultur- og naturarv, og at deres samlinger er aktuelle og relevante.

Opgavebetegnelsen samlingsudvikling rummer opgaverne, indsamling, registrering og bevaring, som fremgår af den gældende museumslov, men vil være samlet i én moderniseret opgavebetegnelse, som har til hensigt at betone, at arbejdet med samlingerne også vil have et udviklingsperspektiv. Udviklingsperspektivet består blandt andet i, at museerne vil skulle udvikle deres samlinger, så de følger med samfundsudviklingen, er relevante og kontinuerligt kan bringes i anvendelse med henblik på at skabe ny viden og interaktion med borgere og samfund. Eksempelvis vil dette kunne ske ved kontinuerligt at arbejde med at sikre mangfoldighed i samlingen og inddrage nye perspektiver på samlingen gennem bl.a. brugerinddragelse eller ved at sikre, at samlingen eksempelvis afspejler samfundets digitale udvikling gennem indsamling af digital kulturarv. Udviklingsperspektivet vil også kunne bestå i at optimere bevaringsforhold og konservering af samlingen efter de nyeste standarder og metoder. Samlingsudvikling vil også indeholde et fokus på samlingsvaretagelsen, hvor museerne vil skulle sikre, at samlingerne er registreret, indberettet samt i den bedst mulige bevaringstilstand og forsvarligt opbevaret. Med den bedst mulige bevaringstilstand og forsvarligt opbevaret forstås i lovforslaget, at museerne vil skulle bevare deres samlinger til gavn for eftertiden.

Gennem vidensudvikling vil museerne løbende skulle generere ny viden om og udvikle flere perspektiver på vores fælles kultur- og naturarv til gavn for forskning, borgere og samfund. Opgavebetegnelsen vidensudvikling vil således have til hensigt at anlægge et bredere perspektiv på museernes arbejde med at udvikle og bringe viden i spil i det omgivende samfund, og vidensudvikling vil skulle afspejle, at museernes vidensproduktion i praksis består af mere end fagfællebedømt forskning. Betegnelsen vidensudvikling vil således ikke kun skulle dække forskningsopgaven, men også museernes øvrige vidensproduktion. Eksempelvis grundforskning, undersøgelser og analyser, som kan have mange formater, og som museerne tilgængeliggør på mange forskellige måder, herunder i udstillinger og publikationer. Det vil samtidig være intentionen, at museerne gennem fokus på udviklingsperspektivet i vidensarbejdet sikrer, at der kontinuerligt genereres viden om kultur- og naturarven, som kan anvendes og bringes i spil til gavn for forskning, borgere og samfund. Med de foreslåede ændringer fastholdes derfor, at museerne er vidensinstitutioner, og at en væsentlig del af den viden, museerne genererer, bygger på forskning.

Gennem formidling vil museerne skulle arbejde for, at flere borgere i fremtiden vil bruge museerne og få en ny forståelse for og et nyt perspektiv på sig selv og samfundet ved at bringe deres samlinger og viden i spil i aktuelle og relevante samfundsmæssige sammenhænge og udvikle museumstilbud i dialog med omverden. Opgavebetegnelsen formidling fastholdes uændret i forhold til den gældende museumslov. Hensigten med fastholdelsen af opgavebetegnelsen formidling vil være at understøtte og styrke den centrale rolle, som formidlingen har fået i det strategiske museumsarbejde. Museerne vil fremadrettet fortsat kontinuerligt skulle udvikle deres formidling, herunder med nye formater, metoder og kompetencer med henblik på at skabe relevans for bredere brugergrupper, så flere borgere og forskellige brugergrupper i fremtiden bruger museerne.

Ændringen af beskrivelsen af museernes opgaver i § 2, stk. 1, vil skulle understøtte de seneste års udvikling, hvor museerne i deres opgaveløsning i stigende grad orienterer sig mod brugerne og samfundet ved også at bidrage til at løfte større samfundsmæssige dagsordener. Museerne må kontinuerligt tilstræbe at styrke deres samfundsmæssige rolle samt tilsigte mangfoldighed ved at inkludere borgere fra stadig flere samfundslag og aldersgrupper. Heri ligger en ambition om, at museerne skal være aktuelle og relevante ved at bringe viden om kultur- og naturarven i spil i aktuelle samfundsmæssige sammenhænge og være i aktiv dialog med borgerne og det samfund, de er en del af. Eksempelvis gennem inklusion af brugergrupper, som ikke normalt bruger museerne, bidrage med ekspertviden til offentlige debatter i lokale og nationale medier, eller ved at arbejde med at skabe og understøtte lokale fællesskaber. Det er også ambitionen, at museerne skal være centrale aktører i udviklingen af samfundet og efterspurgte blandt væsentlige samfundsaktører som for eksempel uddannelsesinstitutioner, universiteter og kommuner.

Med det formål at understøtte den politiske aftales intention om at styrke udviklingen på alle landets museer og understøtte museernes samfundsmæssige rolle vil bestemmelsen om museernes opgaver i lovens § 2, stk. 1, nr. 1-3, blive fastholdt for at sikre et fremtidigt museumslandskab, som vil være sammenhængende, bæredygtigt og relevant for borgere og samfund.

Målet om et sammenhængende museumslandskab understøttes af forpligtelsen i den gældende lovs § 2, stk. 2, om at museerne skal samarbejde om opgaverne i § 2, stk. 1. Museerne vil altså som hidtil skulle samarbejde om de faglige opgaver, herunder samlingsvaretagelse, bevaringsforhold, forskning og formidlingsformater for derigennem at bidrage til en positiv udvikling af det danske museumslandskab.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkninger hertil.

3.2. Nye statsanerkendelser og tilbagekaldelse af eksisterende statsanerkendelser

3.2.1. Gældende ret

Efter museumslovens § 13, stk. 1, kan kulturministeren statsanerkende et museum som tilskudsberettiget med henblik på, at museet kan indgå med et ansvarsområde i det landsdækkende museumssamarbejde, jf. § 2, stk. 2.

Opgaven om at godkende et statsanerkendt museums ansvarsområde og ændringer heri er delegeret til Slots og Kulturstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1442 af 12. december 2010.

Vilkår for at opnå og bevare en statsanerkendelse følger af museumslovens § 14, stk. 1. Heri ligger f.eks. vilkår om ejerskab, ansvarsområder, økonomi, udskillelse, indberetning, adgang m.v. Når et museum ansøger om statsanerkendelse, foretager Kulturministeriet en faglig behandling på baggrund af en museumsfaglig vurdering, som udarbejdes af et eksternt fagkyndigt bedømmelsesudvalg, der nedsættes til opgaven, hvorefter der udarbejdes en indstilling til kulturministeren om enten tilsagn eller afslag på ansøgningen om statsanerkendelse.

Siden 2001 er i alt tre museer blevet statsanerkendt. Fem museer har fået afslag på ansøgning om statsanerkendelse. Et af disse fem museer opnåede en positiv museumsfaglig vurdering, men kunne ikke statsanerkendes grundet manglende finansiering af statsligt driftstilskud til museet.

Ifølge museumslovens § 13, stk. 3, kan kulturministeren tilbagekalde en statsanerkendelse, såfremt museet ikke opfylder de vilkår, som er nævnt i lovens § 14. Enkelte museer har i perioder haft vanskeligt ved at opfylde museumslovens vilkår. Ingen statsanerkendelser er tilbagekaldt som følge af manglende opfyldelse af lovens vilkår i § 14. Gruppen af statsanerkendte museer har derfor været stort set uændret i mange år, når der ses bort fra fusioner mellem museerne. Teatermuseet i Hofteatret fik efter eget ønske tilbagekaldt sin statsanerkendelse med udgangen af 2011.

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at der er behov for et skabe et mere dynamisk museumslandskab. Det fremgår endvidere, at det ikke skal være en politisk beslutning, om nye museer skal statsanerkendes, eller om eksisterende museer skal miste deres statsanerkendelse. Aftalepartierne er enige om at placere en række kompetencer hos et nyt uafhængigt og upartisk nævn, museumsnævnet. Herunder kompetencen til at træffe afgørelse om tildeling og tilbagekaldelse af statsanerkendelse.

Lovforslaget vil indebære, at kompetencen til at træffe afgørelse om at statsanerkende museer vil blive overført til et nyt uafhængigt nævn, museumsnævnet. Afgørelse om statsanerkendelse vil skulle omfatte en faglig vurdering af, om det ansøgende museum med høj kvalitet vil kunne varetage et ansvarsområde, som bidrager til et sammenhængende og mangfoldigt museumsvæsen.

Statsanerkendelse vil fortsat forudsætte opfyldelse af vilkårene i lovens § 14, men bestemmelsens vilkår for at opnå og bevare en statsanerkendelse vil blive ændret.

De foreslåede ændringer vil medføre, at en statsanerkendelse af et museum kan tilbagekaldes af museumsnævnet, hvis museet ikke længere opfylder en række minimumskrav eller øvrige vilkår for at opnå og bevare statsanerkendelsen, jf. de foreslåede ændringer af § 14, stk. 1, herunder ikke varetager opgaverne med høj kvalitet, jf. den foreslåede § 14, stk. 1, nr. 7.

Statsanerkendte museer vil som hidtil skulle samarbejde om samlingsarbejde, opbevaringsforhold, forskning, formidlingsformater m.v. og derigennem bidrage til en positiv udvikling af det danske museumslandskab, jf. museumslovens § 2, stk. 2.

Der henvises til afsnit 3.4. om vilkår for statsanerkendte museer og afsnit 3.5. om et uafhængigt og upartisk museumsnævn.

For nærmere om vilkårene i § 14 henvises til lovforslagets § 1, nr. 9-14, og bemærkningerne hertil.

3.3. Ny tilskudsmodel for statsanerkendte museer

3.3.1. Gældende ret

Det følger af museumslovens § 13 a, at kulturministeren årligt yder tilskud til driften af statsanerkendte museer, som fastsættes på grundlag af bevillingen afsat på finansloven, jf. museumslovens § 13 a, stk. 1 og 2.

Det nuværende princip for fordeling af bevillingen på finansloven til driftstilskud til statsanerkendte museer er resultatet af en større ændring af museumsloven i 2012, jf. afsnit 2.1. ovenfor. Tilskudsstrukturen i den gældende museumslov betyder, at der gives ét samlet statsligt tilskud til det enkelte statsanerkendte museum. Den pågældende tilskudsstruktur samlede flere tidligere tilskudsordninger herunder også de tidligere amtslige tilskud. Den del af bevillingen, som anvendes til ordinære driftstilskud, og som ikke er midlertidige særtilskud, fordeles grundlæggende mellem museerne ud fra en fordeling af museernes samlede ordinære tilskud før lovændringen i 2012, hvorefter flere statslige tilskudsordninger blev lagt sammen til én.

Museumsloven indeholder i § 13 a, stk. 5, hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fastlæggelse og udbetaling af tilskud til statsanerkendte museer. Museumsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 333 af 25. februar 2021, er bl.a. udstedt med hjemmel heri, og regulerer f.eks. de statsanerkendte museers pligt til indberetning af budget- og regnskabsoplysninger. Til brug for Kulturministeriets løbende tilsyn med, at de statsanerkendte museer lever op til vilkårene i museumsloven, indberetter de statsanerkendte museer årligt en række oplysninger om deres varetagelse af de lovbestemte museumsfaglige opgaver. Det vedrører f.eks. oplysninger om personale, antal forskningspublikationer, antal besøgende hold og klasser fra skoler og andre uddannelser, besøgende ved arrangementer m.v. Dele af disse oplysninger er også anvendt til statistisk belysning af museumsområdet.

Museets offentlige tilsynsmyndighed fører endvidere tilsyn med de statsanerkendte museer efter lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudsloven), jf. lov nr. 1531 af 21. december 2010 med senere ændringer. Loven indeholder hjemmel til, at kulturministeren kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere i forbindelse med tilsynet med tilskudsmodtagerens virksomhed og til statistisk belysning af tilskudsområdet, jf. driftstilskudslovens § 8, stk. 4. Alle de nævnte oplysninger indberettes årligt i elektronisk form via Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftalepartierne er med den politiske aftale om en museumsreform enige om, at det nuværende statslige tilskudssystem er forældet, og at der skal være en højere grad af dynamik, både i forhold til museernes mulighed for at påvirke deres eget tilskud og i forhold til statsanerkendelse af nye museer. Derudover skal der tilstræbes klare kriterier og transparens.

Det er hensigten, at museumsreformen generelt skal bidrage til, at alle statsanerkendte museer løfter sig kvalitetsmæssigt, bl.a. som følge af en forhøjelse af den samlede økonomiske ramme til de statsanerkendte museer med 75 mio. kr.

Det følger af den politiske stemmeaftale, at en ny tilskudsmodel skal bestå af et differentieret grundtilskud, et variabelt incitamentsbaseret tilskud samt et prioritetstilskud, som vil blive fordelt til udvalgte museer.

Aftalepartierne er enige om, at det variable tilskud vil blive tildelt særskilt på baggrund af hver af de fire parametre enkeltvis: 1) besøgende, 2) besøgende børn og unge, 3) indtægter, og 4) fagfællebedømte forskningspublikationer. Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at museerne vil kunne opnå et eller flere tilskud afhængigt af deres præstation i hvert parameter.

Fordelingen af prioritetstilskud vil ifølge den politiske stemmeaftale blive evalueret efter en periode på 5 år. På den måde vil der være mulighed for eventuelt at tilpasse fordelingen af prioritetstilskuddene, f.eks. hvis der sker store ændringer i museernes tilskud i tilskudsmodellen. Det følger videre, at niveauerne for de kommunale tilskud vil indgå i evalueringen for at sikre fortsat stor økonomisk opbakning til museerne i de enkelte kommuner.

Med lovforslaget lægges der op til, at kulturministeren fortsat yder et årligt driftstilskud til driften af statsanerkendte museer, jf. § 13 a, stk. 1, som i overensstemmelse med den politiske stemmeaftale fremadrettet vil skulle bestå af et grundtilskud, evt. et eller flere variable tilskud samt evt. et prioritetstilskud.

Grundtilskuddet vil i overensstemmelse med den politiske stemmeaftale være baseret på en indplacering i en kategori fra 1-5 ud fra en skønsmæssig vurdering af betydningen af museets samling, som er foretaget med udgangspunkt i museets ansvarsområde.

Kulturministeren vil i overensstemmelse med den politiske stemmeaftale ved bekendtgørelse foretage en indplacering af museer, der er statsanerkendt inden lovens ikrafttræden. Indplaceringen udmøntes ved bekendtgørelse, som ikke er tidsbegrænset.

Indplaceringen kan blive ændret, hvis museumsnævnet efter ansøgning fra det statsanerkendte museum træffer afgørelse om en ændret indplacering, eller hvis museumsnævnet i særlige tilfælde tager sager om en ændret indplacering op af egen drift. Efterhånden som museumsnævnet behandler sager om indplacering, vil museumsnævnets afgørelse træde i stedet for den af kulturministeren foretagne indplacering. Hvis museer fusionerer eller spalter sig, vil museumsnævnet træffe afgørelse om evt. opretholdelse af statsanerkendelse, for så vidt angår de spaltede museer, og indplacering i grundtilskudskategori, som også vil træde i stedet for den af kulturministeren foretagne indplacering.

Der indføres en særlig overgangsperiode, der indebærer, at det i indfasningsperioden for reformen ikke vil være muligt at ændre et museums indplacering efter ansøgning fra museet, medmindre museet samlet set står til at få et lavere driftstilskud i 2025 end i 2024 som følge af indplaceringen.

Museumsnævnets indplacering vil skulle ske på baggrund af en faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af museets samling. Ved vurderingen af betydningen af museets samling tages udgangspunkt i museets ansvarsområde.

Det differentierede grundtilskud vil aldrig kunne være lavere end 1,5 mio. kr. (2024-pl). For at sikre, at der fortsat er en passende andel af bevillingsrammen til det variable tilskud, er aftalepartierne enige om, at grundtilskuddet aldrig vil kunne optage mere end 70 pct. af den samlede økonomiske ramme (dvs. den samlede bevilling på finansloven, inkl. evt. indtægter fra f.eks. udlodningsmidler, uden særtilskud). Et loft på 70 pct. vil sikre, at tilskudsmodellen altid vil give museerne et incitament via et variabelt tilskud til at tiltrække besøgende, børn og unge, generere indtægter og bedrive forskning, jf. nedenfor.

Systemet vil være dynamisk, således at der vil kunne komme nye statsanerkendte museer ind i modellen, ligesom museer vil kunne få tilbagekaldt deres statsanerkendelse.

Den foreslåede tilskudsmodel vil indeholde et variabelt tilskud, som vil blive fastsat på baggrund af parametre om besøgstal, besøgstal for børn og unge, indtægter og antal fagfællebedømte forskningspublikationer.

Det er hensigten med den foreslåede tilskudsmodel, at der for hvert parameter vil blive givet variabelt tilskud til halvdelen af museerne, henholdsvis den halvdel der har flest besøgende, flest indtægter m.v., og museerne får et højere tilskud, jo højere de er placeret i forhold til de enkelte parametre.

Tilskudsmodellen opererer inden for en fast økonomisk ramme, hvor den samlede ramme til det variable tilskud udgøres af de resterende midler efter grundtilskuddet og det politisk fastsatte prioritetstilskud, jf. nedenfor.

For at sikre tilstrækkeligt og løbende datagrundlag til beregning af de variable tilskud, foreslås det med lovforslaget, at det variable tilskud vil skulle baseres på et gennemsnit over de senest tre afsluttede kalenderår. Kulturministeriet vil dog efter anmodning fra det statsanerkendte museum kunne undlade at medtage museets data i en periode inden for de seneste tre afsluttede kalenderår, hvis der er tale om ekstraordinære forhold på museet.

Den foreslåede ordning vil medføre, at det variable tilskud vil skulle beregnes af Kulturministeriet på baggrund af indberetninger fra de statsanerkendte museer, som forpligtes til at indberette forskellige oplysninger til Kulturministeriet til brug for beregning af variabelt tilskud.

De indberettede data anvendes ligeledes til Kulturministeriets tilsyn med, hvorvidt museerne opfylder vilkår for statsanerkendelse. Hvis det i Kulturministeriets tilsyn konstateres, at et museum ikke opfylder vilkårene for statsanerkendelse, herunder minimumskrav, eller at museets opgaver ikke varetages med tilstrækkelig høj kvalitet, vil museet kunne få tilbagekaldt sin statsanerkendelse.

Indberetninger vil også kunne anvendes til statistiske formål, som vil kunne give museumssektoren værdifuld viden om, hvordan museerne som sammenhængende og mangfoldigt museumsvæsen løser de museumsfaglige opgaver, hvilket vil kunne bidrage til at understøtte udviklingen i opgavevaretagelsen hos de enkelte museer samt videndeling og samarbejde i sektoren som helhed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6-15, samt bemærkninger hertil.

3.4. Vilkår for statsanerkendte museer

3.4.1. Gældende ret

Det fremgår af museumslovens § 14, stk. 1, hvilke vilkår, der skal være opfyldt, for at museer kan opnå og bevare en statsanerkendelse og driftstilskud i henhold til loven.

Vilkårene indebærer, at der ikke ydes støtte til samlinger i privateje eller til foreninger, selskaber m.v., der har et kommercielt sigte, og at statstilskuddet ikke kan anvendes til formål, der er museumsvirksomheden uvedkommende. Museet skal således være kommunalt, selvejende, eller ejes af en forening, hvis formål er museets drift. Kulturministeren kan kræve, at museet i videst mulige omfang er administrativt og økonomisk adskilt fra andre institutioner, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 1.

For at sikre koordinering og arbejdsdeling mellem museerne, og modvirke at offentlige midler anvendes til opbygning af parallelle samlinger, skal museets ansvarsområde og ændringer heri godkendes af kulturministeren, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 2.

Museets vedtægter skal godkendes af museets hovedtilskudsyder, og ansvarsområdet skal fremgå af vedtægterne, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 3.

Museet skal have et økonomisk grundlag, der gør det muligt at opretholde en rimelig standard, hvilket søges sikret gennem vilkår om, at ikke-statslige tilskud til museet udgør mindst 2 mio. kr. årligt (siden 2014), jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 4, og § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 333 af 25. februar 2021, hvorefter tilskud forudsætter, at ikke-statslige tilskud udgør mindst det samme som det minimumsbeløb, der årligt fastsættes på finansloven, jf. anmærkningerne til § 21.33.41.

Museumslovens centrale kvalitative vilkår består i, at museet skal have en rimelig museumsfaglig standard i sin indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling, og en rimelig bygningsmæssig standard, herunder vedrørende magasinforhold og sikringsforhold, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 5. Derudover skal museet have faguddannet personale, der modsvarer museets hovedansvarsområde, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 6. Museet skal deltage i det nationale og regionale samarbejde med andre statslige og statsanerkendte museer, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 7. Statsanerkendte museer må ikke udskille genstande, kunstværker og anden dokumentation fra samlingerne til andre end statslige og statsanerkendte museer, medmindre kulturministeren giver tilladelse hertil, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 8. Statsanerkendte kulturhistoriske museer og kunstmuseer skal indberette genstande, kunstværker og anden dokumentation samt arkæologiske lokaliteter og fundsteder til de centrale registre hertil, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 9.

Museerne skal være tilgængelige for offentligheden på forud bekendtgjorte åbningstider, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 10, og give gratis adgang for skoleelever, der besøger museet som led i undervisningen - siden 2006 også gratis adgang til børn og unge under 18 år, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 11 og nr. 13. Endelig skal museerne tilstræbe størst mulig tilgængelighed for personer med handicap, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 12.

Museumsloven indeholder ikke særbestemmelser om museer på mindre øer, men i perioden 2002-2013 var der særlige ordninger for statsanerkendte museer på små øer, bl.a. i form af supplerende eller forhøjede tilskud, jf. Folketingstidende 2000-01, 2. samling, L 152, almindelige bemærkninger, spalte 3706 samt spalte 3711, og bemærkninger til § 15, stk. 5, jf. spalte 3723-24. Ordningen omfattede op til fire museer. Disse tilskud er siden videreført som særtilskud, og de indgår som dele af museernes driftstilskud i overensstemmelse med ændringen af tilskudsordningen i ændringsloven fra 2012.

3.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at nye museer i højere grad skal kunne blive statsanerkendt, hvis de lever op til en række minimumskrav til indtjening (mindst 4 mio. kr. årligt), antal besøgende (mindst 10.000 årligt) og antal forskningspublikationer (mindst 1 publikation over tre år). Med henvisning til, at der på mindre øer er mindre potentiale til at opnå højere besøgstal og flere indtægter, er aftalepartierne enige om, at minimumskravene for mindre øer skal være 3 mio. kr. i indtægter og 8.000 årlige besøgende. Der skal fortsat være et vilkår om mindst 1 forskningspublikation over tre år.

Kravet om mindst én fagfællebedømt forskningspublikation over tre forudgående afsluttede år vil skulle bidrage til at sikre en vis volumen og stabilitet i forskningsproduktionen, som knytter an til OECD's definition af forskning. Minimumskravet om fagfællebedømte forskningspublikationer vil således skulle bidrage til at sikre grundlæggende høj kvalitet i museernes vidensudvikling, og til at museerne fortsat vil være efterspurgte vidensinstitutioner og attraktive samarbejdspartnere for andre videns- og forskningsinstitutioner.

Med lovforslaget vil der således blive ændret i vilkår for at kunne opnå og bevare en statsanerkendelse i overensstemmelse med den politiske stemmeaftale. Kompetencen til at godkende et statsanerkendt museums ansvarsområde og ændringer heri vil blive tillagt museumsnævnet, jf. bemærkninger til afsnit 3.5. og lovforslagets § 1, nr. 9.

Med lovforslaget lægges der ikke op til at ændre i de gældende regler om vilkår for statsanerkendelse, som angår ejerform, vedtægter, samarbejde med andre museer, udskillelse, indberetning af genstande m.v., gratis adgang for skoleelever og børn og unge under 18 år og tilgængelighed for personer med handicap, jf. museumslovens § 14, stk. 1, nr. 1, 3, 7-9 og 11-13.

3.4.2.1. Vilkår om høj kvalitet

Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at museerne - for at kunne blive statsanerkendt - skal have en høj faglig kvalitet i deres arbejde og arbejde inden for et ansvarsområde, som bidrager til et sammenhængende og mangfoldigt museumslandskab.

Gennem de nye minimumskrav og den nye tilskudsmodel har lovforslaget også til formål at understøtte et højt kvalitetsniveau inden for alle de tre opgaver; samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling - herunder særligt på de mindre museer. For at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen vil det være vigtigt, at museerne fortsat indgår i relevante faglige miljøer og samarbejder om samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling på tværs af museumssektoren og med relevante eksterne parter f.eks. universiteter og andre uddannelsesinstitutioner. Dette med henblik på at udvikle og fastsætte fælles standarder og metoder samt forankre nye indsigter, viden og metodeudvikling i museernes opgaveløsning.

Lovforslaget vil indebære en justering og sammenskrivning af gældende vilkår om rimelig museumsfaglig og bygningsmæssig standard samt om personalets uddannelse. Den foreslåede ændring vil indebære vilkår om høj kvalitet i museernes varetagelse af de tre museumsfaglige opgaver; samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 10.

Den foreslåede ændring fra en rimelig museumsfaglig og bygningsmæssig standard til høj kvalitet i samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling vil bl.a. understrege, at det er et centralt mål for staten at understøtte alle statsanerkendte museers høje kvalitet i opgavevaretagelsen.

3.4.2.2. Vilkår om nødvendige kompetencer

Det nuværende vilkår om faguddannet personale, der modsvarer museets hovedansvarsområde, foreslås med lovforslaget ændret til et vilkår om, at museet vil skulle have de nødvendige kompetencer til at løfte de museumsfaglige opgaver. Ændringen vil understrege museernes selvbestemmelse i organiseringen af deres faglige opgavevaretagelse og bidrage til at understøtte den politiske stemmeaftales intention om at gøre op med unødvendigt bureaukrati og kontrol med museerne. Det vil endvidere understøtte formålet med at sikre administrative lettelser, der fremgår af den politiske stemmeaftale.

3.4.2.3. Vilkår om nødvendige rammer

Det gældende vilkår om en rimelig bygningsmæssig standard vurderes ikke at være tilstrækkeligt dækkende i forhold til sikre tilstrækkelige rammer for museernes samlinger. Dette vurderes bl.a. i lyset af udviklingen i museernes formidlingspraksis, som betyder, at museerne også i stigende grad formidler deres samlinger uden for fysiske museumsbygninger, f.eks. i midlertidige udstillinger i det offentlige rum, for at gøre samlingen tilgængelig der, hvor borgerne er. Den digitale udvikling stiller desuden nye krav til museernes bevaring og sikring, der rækker ud over bygningsmæssige rammer, som betyder, at museerne også skal sikre forsvarlige digitale rammer for bevaring og sikring af deres samlinger. Det foreslås derfor at ændre vilkåret til, at museet skal have de nødvendige rammer til at opbevare samlingen forsvarligt.

3.4.2.4. Tilbagekaldelse af statsanerkendelse

Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at statsanerkendte museer, der ikke lever op til minimumskravene, skal kunne få tilbagekaldt deres statsanerkendelse. Aftalepartierne er enige om, at de museer, som ikke lever op til minimumskravene, vil få op til to år til at rette op på forholdene.

Det foreslås med lovforslaget, at museumsnævnet vil kunne tilbagekalde et museums statsanerkendelse, hvis det statsanerkendte museum ikke længere opfylder vilkårene i § 14, stk. 1. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor museumsnævnet vurderer, at museet ikke kan varetage de museumsfaglige opgaver med høj kvalitet. Det er Kulturministeriet, der fører tilsyn med, at de statsanerkendte museer lever op til vilkårene i museumsloven, og at museerne løfter deres opgaver på et tilstrækkeligt højt niveau. Hvis der er et museum, hvor Kulturministeriet kan konstatere, at det ikke lever op til dette, vil museumsnævnet kunne træffe afgørelse om evt. tilbagekaldelse af statsanerkendelse.

Vurderingen af, om et museum ligger under minimumskravene i § 14, stk. 1, nr. 4-6, vil basere sig på et gennemsnit af de forudgående tre år som statsanerkendt museum. Opfyldelse af vilkårene i § 14, stk. 1, nr. 1-3 og 7-15, vurderes løbende i forbindelse med Kulturministeriets tilsyn med museerne.

Hvis et museum ikke opfylder vilkårene for statsanerkendelse i § 14, stk. 1, vil museet kunne få op til to år til at opfylde vilkårene. Det vil være museumsnævnet, som kan fastsætte en passende periode på op til to år. Museet vil få en meddelelse om perioden, og vil i givet fald blive vurderet igen på grundlag af den periode, museet har fået til at rette op. Museumsnævnet vil derefter træffe afgørelse om, hvorvidt museets statsanerkendelse skal tilbagekaldes.

Der kan imidlertid blive tale om at fastsætte en kort eller ingen frist efter en konkret vurdering, hvis museet f.eks. ikke lever op til de kvalitative vilkår om høj kvalitet eller ikke har de nødvendige rammer til at opbevare samlingen forsvarligt, f.eks. hvis der konstateres risiko for, at genstande i samlingen kan tage uoprettelig skade.

Kulturministeriet vil kunne undlade at indregne en periode ved vurdering af, om museet opfylder vilkårene i § 14, stk. 1, såfremt der er tale om ekstraordinære forhold på museet.

For yderligere om opfyldelse af vilkår for statsanerkendelse og eventuel tilbagekaldelse af statsanerkendelse henvises til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 9-14.

3.5. Et uafhængigt museumsnævn

3.5.1. Gældende ret

Ifølge museumslovens § 13, stk. 1, kan kulturministeren statsanerkende et museum som tilskudsberettiget med henblik på, at museet kan indgå med et ansvarsområde i det landsdækkende museumssamarbejde, jf. § 2, stk. 2.

Kulturministeren kan som følge af museumslovens § 13, stk. 3, tilbagekalde en statsanerkendelse, hvis museet ikke opfylder vilkår, der er nævnt i § 14.

3.5.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af den politiske stemmeaftale, at der skal placeres en række kompetencer hos et nyt uafhængigt og upartisk nævn, museumsnævnet. Formålet med museumsnævnet vil være at sikre uafhængige afgørelser om tildeling og tilbagekaldelse af museers statsanerkendelser og om museers indplacering i grundtilskudskategorier.

Det foreslås, at museumsnævnet vil få kompetence til at træffe afgørelse om tildeling og tilbagekaldelse af statsanerkendelse. Afgørelse sker på baggrund af ansøgning fra det pågældende museum. Afgørelse om tilbagekaldelse af statsanerkendelser vil blive truffet af museumsnævnet på baggrund af Kulturministeriets tilsyn med de statsanerkendte museer, jf. § 13, stk. 3, og § 14, stk. 5.

Kulturministeriet vurderer, at der fortsat vil være behov for at muliggøre løbende udvikling i museernes ansvarsområder, således at de er aktuelle og afspejler samfundsudviklingen. Med henblik på at give museumsnævnet det samlede overordnede ansvar for fordelingen og sammenhængen mellem statsanerkendte museers ansvarsområder foreslås, at kompetencen til at godkende ændringer af ansvarsområder vil blive tillagt museumsnævnet. Det gælder f.eks. ændringer, som indebærer udvidelser af et ansvarsområde, enten geografisk, emnemæssigt eller periodemæssigt. Sådanne ændringer vil kunne få betydning for det samlede museumsvæsen. Der vil også være sammenhæng mellem ansvarsområder og museumsnævnets foreslåede kompetence til at træffe afgørelser om museernes grundtilskudskategori, fordi der vil blive foretaget en vurdering af samlingens betydning inden for ansvarsområdet. Ændringer i et ansvarsområde vil således potentielt kunne få betydning for museets grundtilskudskategori. Ligeledes vil ændringer i museernes arkæologiske ansvar kunne føre til en ændring i indplaceringen i grundtilskudskategori samt i forhold til museets statsanerkendelse. Museumsnævnet vil ikke skulle vurdere det arkæologiske ansvarsområde, jf. den foreslåede ændring til § 14, stk. 1, nr. 2, og bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 9.

Det foreslås også, at museumsnævnet vil få kompetence til at træffe afgørelse om de enkelte statsanerkendte museers indplacering i grundtilskudskategorier ud fra en vurdering af betydningen af museets samling med udgangspunkt i museets ansvarsområde. Museumsnævnet vil skulle træffe afgørelse herom i forbindelse med nye statsanerkendelser, og såfremt et eksisterende statsanerkendt museum ansøger nævnet om ændring af museets grundtilskudskategori, eksempelvis i tilfælde hvor der er sket ændringer i museets samling.

Med lovforslaget foreslås det at afskære klageadgangen, således at der ikke vil være mulighed for at klage over museumsnævnets afgørelser til en anden administrativ myndighed. Det sker for at sikre uafhængige vurderinger. Den foreslåede ordning understreger, at museumsnævnets kompetencer er af museumsfaglig karakter og ligger uden for politisk indflydelse, og derfor heller ikke bør kunne omstødes på administrativt niveau.

Museumsnævnet vil bestå af syv medlemmer, herunder en nævnsleder, som vil blive beskikket af kulturministeren for en fireårig periode. KL og Organisationen Danske Museer vil skulle indstille et medlem hver. Kulturministeren vil skulle udpege fem medlemmer, hvoraf et medlem vil skulle komme fra et andet nordisk land. Umiddelbar genbeskikkelse vil kunne finde sted én gang. For at sikre en indbygget kontinuitet i nævnets sammensætning, foreslås det, at nævnets medlemmer vil blive beskikket forskudt, således at halvdelen, dvs. henholdsvis tre og fire af medlemmerne, vil blive beskikket hvert andet år.

Det foreslås, at medlemmerne samlet set vil skulle have bred viden om det danske museumslandskab, herunder kendskab til museumsdrift, museumsfaglig opgavevaretagelse og viden om de statsanerkendte museer.

Det foreslås yderligere, at museumsnævnet vil skulle sekretariatsbetjenes af Kulturministeriet. Det forventes, at sekretariatsbetjeningen delegeres til Slots- og Kulturstyrelsen.

3.6. Indfasning og overgang

Det følger af den politiske stemmeaftale, at aftalepartierne er enige om, at det er afgørende at sikre museerne en passende indfasningsperiode, så de får mulighed for at omstille sig - særligt de museer, som står til en nedgang i det statslige tilskud.

Derfor foreslås, at tilskudsordningen vil blive indfaset over en fireårig periode fra lovens ikrafttræden, således at museer, der med den nye ordning står til at modtage et lavere statsligt driftstilskud end hidtil, gradvist vil få reduceret deres driftstilskud, indtil ordningen er fuldt ud indfaset i 2028.

Driftstilskud til museer, der står til at modtage et højere statsligt driftstilskud, vil ligeledes blive indfaset gradvist over fire år, dog vil stigningen det første år (2025) være forholdsmæssigt større end de efterfølgende år, indtil ordningen er fuldt ud indfaset.

Museer, der var statsanerkendt inden lovens ikrafttræden, vil blive indplaceret af kulturministeren i overensstemmelse med den politiske stemmeaftale i grundtilskudskategori 1-5 ved lovens ikrafttræden. Museer, der står til at modtage et lavere driftstilskud end hidtil, vil kunne få ændret indplaceringen efter et år. Museer, der står til at modtage et højere statsligt driftstilskud, vil kunne få ændret indplaceringen efter den fireårige indfasningsperiode.

Den konkrete størrelse på det årlige driftstilskud til hvert enkelt museum vil bero på en beregning af eventuelt variabelt tilskud, grundtilskud og evt. prioritetstilskud. Prioritetstilskuddet vil som udgangspunkt alene ændre sig ved evt. fusioner eller spaltninger eller den evaluering, der ifølge stemmeaftalen skal finde sted efter 5 år. I tilfælde af fusioner sammenlægges prioritetstilskuddet, hvorimod det bortfalder ved spaltning.

De statsanerkendte museer, som ikke lever op til de foreslåede minimumskrav ved lovens ikrafttræden, vil kunne få op til to år til at rette op på forholdene. Museerne vil imidlertid ikke kunne få tilbagekaldt deres statsanerkendelse på baggrund af historisk data, der måtte være indberettet før lovens ikrafttræden til et andet formål. Derfor vil museerne tidligst kunne få tilbagekaldt deres statsanerkendelse tre år efter, at loven er trådt i kraft, dvs. på baggrund af ny data indsamlet efter lovens ikrafttræden. Museer, der ikke er statsanerkendt ved lovens ikrafttræden, vil tidligst kunne statsanerkendes to år efter lovens ikrafttræden.

4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Lovforslaget tilsigter at understøtte, at der vil være museer i hele landet. Museer har en afgørende betydning for lokalsamfundet, særligt i yderområderne af landet. Derfor løftes museernes økonomiske grundlag ved et løft af det laveste grundtilskudsniveau fra ca. 1,1 mio. kr. til 1,5 mio. kr. til gavn for særligt mindre museer, som oftest er beliggende i landdistrikter. Løftet skal bidrage til at understøtte, at der er adgang til museumstilbud og dannelse, uanset bopæl. Derudover er visse minimumskrav for statsanerkendelse lempet for museer beliggende på øer, jf. den foreslåede § 14, stk. 1, nr. 4 og 5. De foreløbige beregninger, der ligger i stemmeaftalen, indikerer, at ingen regioner vil miste tilskud samlet set, men der kan ske en omfordeling.

5. Opfyldelse af FNs verdensmål

Lovforslaget vil have positive konsekvenser for opfyldelsen af FNs verdensmål 11.4 om indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv. Indsatsen vil blive styrket ved et løft af de samlede udgifter til museumsområdet, hvori indgår museernes forpligtelser til bevaring og beskyttelse af kultur- og naturarv. Der er imidlertid ikke tale om væsentlige nye forpligtelser i forhold til bevaring og beskyttelse, hvorfor der ikke vurderes at være tale om væsentlige konsekvenser for opfyldelsen af verdensmålet.

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

I henhold til den politiske stemmeaftale af 16. maj 2024 om en museumsreform hæves den samlede finanslovsbevilling til drift af statsanerkendte museer med 75,0 mio. kr. årligt (2024-pl). Endvidere gennemføres der en sanering af eksisterende puljer på Kulturministeriet område. Midlerne herfra vil fremover indgå i tilskudsmodellen og i udviklingspuljen. Aftalepartierne er endvidere enige om fra og med 2025 at prioritere 5 mio. kr. årligt fra det kulturelle aktstykke til prioritetstilskuddet.

Kulturministeriet (ved Slots- og Kulturstyrelsen) vil som noget nyt skulle sekretariatsbetjene museumsnævnet. Der er i den forbindelse afsat 1,0 mio. kr. til brug for administrationsudgifter vedr. nævnets arbejde, herunder medlemshonorarer samt udgifter til eventuelle besigtigelser m.v. i forbindelse med tildeling og tilbagekaldelse af statsanerkendelser. Midlerne hertil er frigivet i forbindelse med en sanering af museumspuljer på Kulturministeriets område.

Lovforslaget vil medføre afledte implementeringskonsekvenser for Kulturministeriets tilsyn med statsanerkendte museer, idet der fremadrettet vil blive ført et nyt fagligt tilsyn, som vil være risikobaseret og markant reduceret i forhold til det nuværende tilsyn med de statsanerkendte museer, jf. bemærkninger til det foreslåede § 14, stk. 5, og lovforslagets § 1, nr. 12. Der vil desuden skulle ske tilpasning af et eksisterende IT-system til udbetaling og beregning af driftstilskud. Der er i den forbindelse afsat 1,0 mio. kr. (2024-pl) til it-understøttelse, herunder til drift af indberetningsmodul og databehandling samt samlingsregister m.v.

Lovforslaget vil ikke have direkte økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner, men det økonomiske løft af museumsområdet - herunder et løft af grundtilskuddet fra ca. 1,1 mio. kr. til 1,5 mio. kr. - vil bidrage til at understøtte, at der er museer i hele landet, og at der er adgang til museumstilbud og dannelse, uanset hvor man bor, idet museerne har en afgørende betydning for lokalsamfundet - særligt i yderområder.

Lovforslaget vil samlet set ikke medføre væsentlige implementeringskonsekvenser for det offentlige.

6.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet. Lovforslaget vurderes at følge de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Det vurderes, at princip 1 om enkle og klare regler er iagttaget, da lovforslaget er med til at sikre, at tilskud til statsanerkendte museer fremadrettet vil være mere gennemsigtigt, forudsigeligt og enkelt. Dog indebærer indplacering af museerne i grundtilskudskategori en skønsmæssig vurdering.

Lovforslaget lever op til princip 2 om digital kommunikation, idet museernes kommunikation med museumsnævnet samt Kulturministeriet kan kommunikeres digitalt, herunder ansøgninger om statsanerkendelse m.v. Det vil kunne blive fastsat i bekendtgørelse i henhold til lovforslagets § 1, nr. 5. Det følger endvidere af lovforslagets § 1, nr. 15, at statsanerkendte museer til brug for fastsættelse af deres variable tilskud skal indberette de nødvendige oplysninger digitalt til Kulturministeriet.

Det vurderes, at princip 3 om at muliggøre automatisk sagsbehandling også er iagttaget, da en del af vurderingerne om statsanerkendelse og tilskudsberegning baserer sig på objektiv målbar data, herunder data til brug for beregning af minimumskrav og de variable tilskud. Der vil dog indgå skønsmæssige vurderinger i forbindelse med tildeling og tilbagekaldelse af statsanerkendelser samt i vurderingen af museernes indplacering i grundtilskudskategori.

Lovforslaget vurderes i væsentlig grad at opfylde princip nr. 4 om genbrug af data. Lovforslagets bestemmelser om en ny tilskudsmodel og indberetning af data, jf. lovforslagets § 1, nr. 6-8 og 15, medfører tilpasning af et eksisterende it-system i Kulturministeriet (Slots- og Kulturstyrelsen), der allerede anvendes på andre områder. På sigt vil beregning af driftstilskud blive mere automatiseret end hidtil. Statsanerkendte museer indberetter allerede regnskabs- og budgetoplysninger samt data om antal besøgende og antal forskningspublikationer.

Der skal som noget nyt indberettes besøgstal for børn og unge.

Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at det skal undersøges, om det på sigt vil være muligt at måle data på vidensudvikling, ikke-brugere og digitale brugere. Lovforslaget er formuleret teknologineutralt, således at der kan tages højde for den fremtidige digitale samfundsudvikling.

Princip 5 og 6 om datasikkerhed og anvendelse af offentlig it-infrastruktur vil blive fulgt, da der er tale om en mindre udvidelse af eksisterende indberetninger af data fra de statsanerkendte museer. Beregning af driftstilskud til museerne baserer sig således i høj grad på eksisterende data, hvorfor princip 5 og 6 er iagttaget.

Med udgangspunkt i princip 5 om tryg og sikker datahåndtering bemærkes, at Slots- og Kulturstyrelsen indsamler flere datasæt på museumsområdet, men at det alene er i forbindelse med udarbejdelse af 'Den nationale brugerundersøgelse', at der indsamles data på individniveau. Indsamling og opbevaring af denne data udføres af undersøgelsens operatør, og krav hertil er beskrevet i Slots- og Kulturstyrelsen databeskyttelsesaftale med operatøren om overholdelse af databeskyttelsesforordningen. Slots- og Kulturstyrelsen indsamler ikke personhenførbare data om børn under 15 år. Den nationale brugerundersøgelse kan besvares af alle over 15 år. Indsamling og opbevaring heraf er reguleret via databeskyttelsesaftalen. Yderligere kan det tilføjes, at Slots- og Kulturstyrelsen for nuværende ikke påtænker at indsamle andre personhenførbare data på museumsområdet.

Ligeledes kan det tilføjes, at lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudsloven), jf. lov nr. 1531 af 21. december 2010 med senere ændringer, som omfatter statsanerkendte museer, også indeholder hjemmel til, at kulturministeren kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere i forbindelse med tilsynet med tilskudsmodtagerens virksomhed og til statistisk belysning af tilskudsområdet, jf. driftstilskudslovens § 8, stk. 4.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen direkte EU-retlige aspekter. Lovforslaget kan have statsstøtteretlige aspekter, idet den foreslåede tilskudsmodel i et vist omfang kan indebære udbetaling af statsstøtte, for så vidt angår konkrete støtteudbetalinger. Det forventes, at evt. statsstøtte vil være i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1) med senere ændringer (gruppefritagelsesforordningen).

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2024 til den 23. august 2024 (57 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Datatilsynet, Rigrevisionen, Arbejdermuseet, ARKEN - Museum for Samtidskunst, ARoS Aarhus Kunstmuseum, Billund Kommunes Museer, Bornholms Kunstmuseum, Bornholms Museum, Danmarks Tekniske Museum, Dansk Jødisk Museum, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro, Den Gamle By, Danmarks Købstadsmuseum, Den Hirschsprungske Samling, Designmuseum Danmark, Det Grønne Museum, Energimuseet, Esbjerg Kunstmuseum, Frederiksbergmuseerne, Fuglsang Kunstmuseum, Furesø Museer, Faaborg Museum, Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, Glud Museum, Greve Museum, HEART - Herning Museum of Contemporary Art, Historie & Kunst, Holstebro Kunstmuseum, Industrimuseet, Industrimuseet Frederiks Værk, Kastrupgårdsamlingen, Kongernes Samling, Kroppedal Museum, KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg, Kunstmuseet Trapholt, Kunstmuseum Brandts, KØN - Gender Museum Denmark, KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Langelands Museum, Lemvig Museum, Limfjordsmuseet, Louisiana Museum of Modern Art, Læsø Museum, M/S Museet for Søfart, Marstal Søfartsmuseum, Middelfart Museum, Moesgaard Museum, Museerne Helsingør, Museerne i Fredericia, Museet for Samtidskunst, Museet Sønderskov, Museum Amager, Museum for Forsyning og Bæredygtighed - MOSS, Museum Give, Museum Horsens, Museum Jorn, Museum Kolding, Museum Lolland-Falster, Museum Midtjylland, Museum Mors, Museum Nordsjælland, Museum Odense, Museum Salling, Museum Silkeborg, Museum Skanderborg, Museum Sydfyn, Museum Sydøstdanmark, Museum Sønderjylland, Museum Thy, Museum VEST, Museum Vestfyn, Museum Vestsjælland, Museum Østjylland, Nationalmuseet, Naturama, Naturhistorisk Museum, Nivaagaards Malerisamling, Nordjyllands Kystmuseum, Nordjyske Museer, Ny Carlsberg Glyptotek, Ordrupgaard, Randers Kunstmuseum, Ribe Kunstmuseum, Ringkøbing Fjord Museer, ROMU, Rudersdal Museum, Skagens Kunstmuseer, Skovgaard Museet, Sorø Kunstmuseum, Statens Museum for Kunst, Statens Naturhistoriske Museum, Struer Museum, Vardemuseerne, Vejen Kunstmuseum, VejleMuseerne, Vendsyssel Historiske Museum, Vendsyssel Kunstmuseum, Vesthimmerlands Museum, Viborg Museum, Vikingeskibsmuseet, Willumsens Museum, Øhavsmuseet Faaborg, Østfyns Museer, Østsjællands Museum, Advokatrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Center for Museumsforskning, Aarhus Universitet, Dansk Erhverv, Dansk ICOM, Dansk Industri, Dansk Kulturliv, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Universiteter, FSR - Danske Revisorer, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Foreningen for Specialmuseer i Danmark, KL, ODM - Organisationen Danske Museer, Sammenslutningen af Museumsforeninger, Danske Kulturbestyrelser, Visit Denmark, Organisationen Danske Arkiver, Sammenslutningen af Lokalarkiver og Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 1, i museumsloven, at museerne skal varetage de indbyrdes forbundne opgaver indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling.

Det foreslås i § 2, stk. 1, at ændre »indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling« til: »samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling«.

Den foreslåede ændring vil medføre en modernisering af beskrivelsen af museernes opgaver, således at museernes opgaver fremover bliver samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling. Det betyder, at der fremover vil skulle være større fokus på udviklingsdimensionen i opgaveløsningen såvel i forhold til den enkelte opgave som i sammenhængen mellem opgaverne. For eksempel at museerne udvikler og skaber viden om deres samlinger (samlingsudvikling) gennem forskning, udstillinger, undersøgelser og udvikling af videnskabelige metoder (vidensudvikling) og bringer samlingen og viden i spil i mødet med brugere og samfund (formidling). Det vil skulle sikre, at museerne udvikler sig i takt med samfundet og skaber museumstilbud, som er værdifulde for borgere og samfund.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med vilkåret i § 14, stk. 1, nr. 7, hvorefter museet skal varetage opgaverne, som er nævnt i § 2, stk. 1, med høj kvalitet, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.

Til nr. 2

Ifølge museumslovens § 13, stk. 1, kan kulturministeren statsanerkende et museum som tilskudsberettiget med henblik på, at museet kan indgå med et ansvarsområde i det landsdækkende museumssamarbejde, jf. § 2, stk. 2.

Ifølge § 13, stk. 2, yder kulturministeren et tilskud til museets drift, såfremt et museum har opnået statsanerkendelse. Tilskuddet ydes efter § 13 a.

For at opnå og bevare tilskud efter § 13 a skal museet opfylde vilkårene i museumslovens § 14, stk. 1.

Det foreslås at affatte § 13, stk. 1, således »Museumsnævnet kan statsanerkende et museum med et ansvarsområde, som bidrager til et sammenhængende og mangfoldigt museumsvæsen, og som opfylder de vilkår, som er nævnt i § 14, stk. 1.«

Den foreslåede ændring vil betyde, at det fremover vil være museumsnævnet, som vil have kompetencen til at træffe afgørelse om statsanerkendelse.

Den foreslåede ændring vil betyde, at museumsnævnet kan statsanerkende et museum med et ansvarsområde, som bidrager til et sammenhængende og mangfoldigt museumsvæsen, og som opfylder de vilkår, som er nævnt i § 14, stk. 1, dvs. vilkår for at opnå og bevare statsanerkendelse og tilskud til museets drift, der ydes efter § 13 a. Det bemærkes, at § 13 a, stk. 2, 2. pkt., foreslås ændret, så det vil fremgå, at tilskud ydes efter § 13 a-d, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3.

Det er med lovforslaget forudsat, at det fortsat vil skulle være en museumsfaglig vurdering, der vil skulle ligge til grund for en statsanerkendelse.

Det vil skulle indgå i museumsnævnets vurdering, om ansvarsområdet er af en tilstrækkelig væsentlig karakter til at kunne bære en selvstændig statsanerkendelse, og om ansvarsområdet ikke i forvejen er dækket helt eller delvist af andre statslige og statsanerkendte museer. Samtidig vil der skulle ske en vurdering af, om museets samling i tilstrækkeligt omfang repræsenterer ansvarsområdet, herunder også sammenholdt med eksisterende statsanerkendte museers samlinger.

I forhold til vurdering af ansvarsområdet henvises i øvrigt til den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, nr. 2, og lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 3

Det fremgår af museumslovens § 13, stk. 2, at såfremt et museum har opnået statsanerkendelse, yder kulturministeren et tilskud til museets drift. Tilskuddet ydes efter § 13 a.

Det foreslås i § 13, stk. 2, 2. pkt., at indsætte efter »§ 13 a«: »-d«.

Den foreslåede ændring præciserer, at der fremover vil kunne ydes tilskud til museernes drift efter bestemmelserne i museumslovens § 13 a-d. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 6-8.

Til nr. 4

Ifølge museumslovens § 13, stk. 3, kan kulturministeren tilbagekalde en statsanerkendelse, såfremt museet ikke opfylder de vilkår, som er nævnt i § 14.

Det er Kulturministeriet (delegeret til Slots- og Kulturstyrelsen), der fører et løbende tilsyn med, at museerne opfylder vilkårene i museumsloven og driftstilskudsloven og med, at museerne løfter deres opgaver på et tilstrækkeligt højt niveau, og kulturministeren kan således tilbagekalde en evt. statsanerkendelse på baggrund af tilsynet.

Det foreslås med § 13, stk. 3, at ændre »Kulturministeren« til: »Museumsnævnet«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at det fremover vil være museumsnævnet, som vil have kompetence til at kunne tilbagekalde et museums statsanerkendelse. Det vil også betyde, at det fremover vil være et uafhængigt nævn, der vil skulle træffe afgørelse om tilbagekaldelse af statsanerkendelser. Museumsnævnets afgørelser om tilbagekaldelse vil blive baseret på Kulturministeriets tilsyn med museerne. Museumsnævnet vil således skulle træffe afgørelser om statsanerkendelse på baggrund af opfyldelsen af minimumskravene i § 14, stk. 1, nr. 4-6, og øvrige vilkår i § 14, stk. 1, herunder om høj kvalitet i § 14, stk. 1, nr. 7. Hvis Kulturministeriet i sit tilsyn konstaterer, at vilkår ikke er opfyldt, vil ministeriet som led i sekretariatsbetjening af nævnet kunne forberede og forelægge en sag til museumsnævnet, og nævnet vil kunne træffe afgørelse om eventuel tilbagekaldelse af statsanerkendelsen efter de op til to år, et museum måtte kunne få til at opfylde vilkåret, jf. § 14, stk. 3 og 4. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 5

Der findes ikke regler i den gældende museumslov om statsanerkendelse af museer, der fusionerer eller spalter sig. Der findes heller ikke regler, der bemyndiger kulturministeren til at fastsætte regler om ansøgning om statsanerkendelse og tilbagekaldelse af statsanerkendelse i bekendtgørelsesform.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 13, stk. 5, hvorefter statsanerkendte museer, som spalter sig i flere juridiske enheder på ny skal ansøge museumsnævnet om statsanerkendelse af hver af de nye juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at statsanerkendte museer, der spalter sig, vil skulle ansøge museumsnævnet om en eller flere nye statsanerkendelser for hver af de nye juridiske enheder. For museer, der deler sig op i flere enheder, vil museumsnævnet skulle foretage en ny faglig vurdering af, om museerne fortsat skal være statsanerkendte i deres nye organisation, herunder deres indplacering i grundtilskudskategori, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8.

Museumsnævnet vil også skulle indplacere museer, der fusionerer. Museumsnævnet vil kunne indplacere de nye enheder i både tilsvarende, højere og lavere grundtilskudskategorier end dem, museet eller museerne oprindeligt var indplaceret i.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 13, stk. 6, hvorefter kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgning om statsanerkendelse og tilbagekaldelse af statsanerkendelse.

Efter den foreslåede bestemmelse vil kulturministeren blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om ansøgning om statsanerkendelse og tilbagekaldelse af statsanerkendelse. Museumsnævnets afgørelser om tildeling og fratagelse af statsanerkendelse vil skulle følge almindelige forvaltningsretlige regler, herunder om partshøring m.v.

Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. kunne udnyttes til at fastsætte regler i bekendtgørelse om krav til ansøgninger m.v. med det formål at fremme en ensartet praksis for museumsnævnets sagsbehandling. Heri ligger også en bemyndigelse til at udstede nærmere regler om ansøgning om nye statsanerkendelser i tilfælde af spaltning, jf. også det foreslåede stk. 5 ovenfor.

Til nr. 6

Efter museumslovens § 13 a, stk. 1, yder kulturministeren årligt tilskud til driften af statsanerkendte museer. Tilskuddet fastsættes på grundlag af bevillingen, der er afsat på finansloven til formålet, jf. stk. 2.

I museumslovens § 13 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Tilskuddet består af et grundtilskud og kan bestå af et eller flere variable tilskud og af et prioritetstilskud.«

Bestemmelsen vil indføre en ny tilskudsmodel til beregning af driftstilskud til statsanerkendte museer. Tilskudsmodellen vil fremadrettet bestå af tre elementer; 1) et grundtilskud, der tildeles alle statsanerkendte museer, og som kan variere i størrelse i henhold til kategorier, 2) evt. et eller flere variable tilskud og 3) evt. et prioritetstilskud. Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at tildeling af prioritetstilskuddet evalueres efter 5 år.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, og bemærkninger hertil.

Til nr. 7

Museumslovens § 13 a, stk. 3-7, fastsætter nærmere regler for, hvad der indgår i de statslige driftstilskud, jf. stk. 1, og hvordan det beregnes. Efter § 13 a, stk. 3, forudsætter tilskud efter stk. 1, at ikke-statslige tilskud til museet udgør mindst det samme som det minimumsbeløb, der årligt fastsættes på finansloven. Af § 13 a, stk. 4, fremgår det, at huslejeudgifter, prioritetsrenter og afdrag fradrages i de ikke-statslige tilskud, som indgår i grundlaget for fastsættelse af det statslige tilskud efter stk. 1. I § 13 a, stk. 5, fremgår det, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fastlæggelsen og udbetaling af tilskud til statsanerkendte museer. Af § 13 a, stk. 6, fremgår det, at kulturministeren i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. kan fravige bestemmelserne i stk. 1-4, jf. lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet. Endelig fremgår det af § 13 a, stk. 7, at kulturministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 3, for så vidt angår museer med forhøjet statsligt tilskud.

Det foreslås, at lovens § 13 a, stk. 3 og 4 og 6 og 7, ophæves, og at der indsættes et nyt stk. 3.

Det foreslås med ny § 13 a, stk. 3, at grundtilskuddet udgør mindst 1,5 mio. kr. (2024-pl). Maksimalt 70 pct. af den samlede bevilling til statsanerkendte museer efter stk. 2 fordeles som grundtilskud. Grundtilskuddet tildeles statsanerkendte museer efter indplacering i grundtilskudskategori 1-5, jf. § 13 b, og tilskuddet vil være gradvist stigende for hver grundtilskudskategori.

Bestemmelsen vil medføre, at alle statsanerkendte museer vil få et grundtilskud på mindst 1,5 mio. kr. (2024-pl). Grundtilskuddets størrelse vil være differentieret afhængigt af indplacering i en grundtilskudskategori 1-5. Det forudsættes, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat nærmere regler om kriterier for indplacering inden for hver kategori, jf. den foreslåede § 13 b, stk. 8, og bemærkningerne hertil i lovforslagets § 1, nr. 8.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en stor del af statsanerkendte museers driftstilskud vil basere sig på et fast differentieret grundtilskud. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der med grundtilskuddet maksimalt vil kunne fordeles 70 pct. af den ramme, som samlet set afsættes til de tre tilskudselementer; grundtilskud, variable tilskud og prioritetstilskud. Tilskuddet vil blive reguleret på de årlige bevillingslove. Grundtilskuddet vil ikke omfatte eventuelle øvrige tilskud, som måtte blive tildelt som led i de årlige finanslove eller aktstykke om udmøntning af de kulturelle udlodningsmidler.

Ved nye statsanerkendelser eller omplacering af eksisterende statsanerkendte museer til en højere grundtilskudskategori, f.eks. hvis et museum, der tidligere var indplaceret i kategori 1, indplaceres i kategori 2 og dermed vil være berettiget til et højere grundtilskud, vil museet opnå det nye eller højere grundtilskud fra den samlede økonomiske ramme på bevillingen, indtil der er fordelt 70 pct. af rammen til grundtilskud. Ved dette punkt vil nye eller højere grundtilskud til et givent museum medføre, at grundtilskudsniveauerne vil kunne blive reduceret for alle kategorier - med undtagelse af grundtilskuddets laveste niveau på 1,5 mio. kr. (2024-pl). Tilsvarende vil færre statsanerkendte museer, tilbagekaldelser af statsanerkendelser og museer, der omplaceres til en lavere grundtilskudskategori, kunne have en modsat effekt på grundtilskuddets størrelse.

Den grundlæggende mekanisme i modellen vil være dynamisk og vil indebære, at andelen af den samlede økonomiske ramme, der går til grundtilskuddet, vil kunne stige, hvis flere museer f.eks. bliver statsanerkendt, eller hvis et museum rykker til en gruppe med et højere grundtilskud. Der vil dog maksimalt kunne fordeles 70 pct. af den samlede økonomiske ramme til grundtilskud. Tilsvarende vil andelen af rammen til grundtilskud falde, hvis et museum får tilbagekaldt sin statsanerkendelse, eller et museum rykker til en kategori med et lavere grundtilskud. Andelen af den samlede økonomiske ramme, der går til prioritetstilskud, vil som udgangspunkt ikke variere, jf. § 13 d, stk. 2 om bortfald af prioritetstilskud ved spaltning. Den resterende del af rammen vil gå til de variable tilskud og vil derfor være afhængig af grundtilskuddenes andel. Hvis et museum flyttes til en højere grundtilskudskategori, vil museets stigning i grundtilskud blive modregnet i museets evt. prioritetstilskud, og midlerne vil i stedet blive tilført andelen til det variable tilskudselement. Der henvises til § 13 d, stk. 2, og lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 8

Det fremgår af museumslovens § 13 a, hvordan tilskud ydes til driften af statsanerkendte museer, jf. beskrivelsen af gældende ret i lovforslagets § 1, nr. 7.

Det foreslås efter § 13 a at indsætte § 13 b-d.

Med den foreslåede § 13 b, stk. 1, indplacerer kulturministeren politisk ved bekendtgørelse statsanerkendte museer, der er statsanerkendt før den 1. januar 2025, i en grundtilskudskategori 1-5, der bestemmer størrelsen af museets grundtilskud.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministeren ved lovens ikrafttræden vil indplacere de museer, der inden lovens ikrafttræden var statsanerkendt, i en grundtilskudskategori fra 1 til 5. Der vil være tale om indplacering i overensstemmelse med den politiske stemmeaftale. Indplaceringen vil fremgå af en bekendtgørelse, som ikke er tidsbegrænset. Det vil også fremgå af bekendtgørelse, hvordan museumsnævnet vil skulle indplacere statsanerkendte museer i grundtilskudskategori 1-5, herunder hvordan vurdering af samlingens betydning foretages med udgangspunkt i museets ansvarsområde, jf. § 13 b, stk. 8.

Bestemmelsen vil medføre, at museernes indplaceringer i en grundtilskudskategori 1-5 bestemmer størrelsen af deres grundtilskud. Grundtilskuddet vil være gradvist stigende for hver grundtilskudskategori, jf. den foreslåede § 13 a, stk. 3, 3. pkt. og bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 7. Der vil dermed være en stadig stejlere stigning i grundtilskud fra kategori 1 til 5. Taksterne vil blive fastsat på de årlige bevillingslove.

Det foreslås med ny § 13 b, stk. 2, at museumsnævnet indplacerer et museum, der statsanerkendes, jf. § 13, stk. 1, og et statsanerkendt museum, der fusionerer eller spalter sig, jf. § 13, stk. 5, i en grundtilskudskategori 1-5, der bestemmer størrelsen af museets grundtilskud.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at museumsnævnet vil kunne indplacere museer, der statsanerkendes efter lovens ikrafttræden, og statsanerkendte museer som fusionerer eller spalter sig efter lovens ikrafttræden, i en grundtilskudskategori. Dette gælder uanset at museer, som er statsanerkendt inden lovens ikrafttræden, og som vil blive indplaceret af kulturministeren efter stk. 1, først vil kunne indplaceres i en anden grundtilskudskategori med virkning tidligst henholdsvis et eller fire år efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 3 og 4 nedenfor.

For museer, som ønsker at dele sig op i flere enheder (spalte sig), vil museumsnævnet skulle træffe afgørelse om, hvorvidt de pågældende museer vil kunne statsanerkendes hver især i deres nye form og i forlængelse heraf hvilken indplacering i en grundtilskudskategori, de nu spaltede museer evt. vil skulle have. Museumsnævnet vil også skulle træffe afgørelse om indplacering i en grundtilskudskategori for statsanerkendte museer, der fusionerer.

Museumsnævnet vil ved indplaceringen skulle foretage en faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af museets samling med udgangspunkt i museets ansvarsområde, jf. bemærkninger til § 13 b, stk. 6 nedenfor.

Det foreslås med § 13 b, stk. 3, at museumsnævnet efter ansøgning fra et statsanerkendt museum kan indplacere museet i en grundtilskudskategori 1-5, der bestemmer størrelsen af museets grundtilskud, jf. dog stk. 5. En ændret indplacering kan tidligst have virkning fra 1. januar 2029, jf. dog stk. 4 og 5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at statsanerkendte museer, der er indplaceret i grundtilskudskategori vil kunne ansøge museumsnævnet om at blive omfattet af en anden grundtilskudskategori end den, som museet er indplaceret i efter stk. 1, dvs. den indplacering, som foretages af kulturministeren. Museer omfattet af stk. 2, dvs. museer der statsanerkendes, eller som fusionerer eller spalter sig, vil også kunne ansøge om at blive omfattet af en anden grundtilskudskategori end den, som museumsnævnet har indplaceret det pågældende museum i.

Når museumsnævnet træffer afgørelse vil det kunne indplacere museet i en højere, lavere eller i den samme grundtilskudskategori - både når afgørelsen træffes på baggrund af ansøgning fra et museum, og når afgørelsen i særlige tilfælde træffes af egen drift, jf. stk. 5. Museerne vil kunne ansøge om en anden indplacering inden den 1. januar 2029, men museumsnævnets afgørelse om indplacering vil tidligst kunne have virkning fra 1. januar 2029 og derefter tidligst fra førstkommende hele kalenderår, efter at museumsnævnet har truffet afgørelse. Der vil blive fastsat nærmere retningslinjer om ansøgningsfrist m.v.

Ansøger et museum om en anden indplacering, vil museumsnævnet skulle foretage en faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af museets samling, jf. stk. 6, og en vurdering af museets aktuelle indplacering og vil på den baggrund også kunne træffe afgørelse om at fastholde museets indplacering eller indplacere museet i en lavere grundtilskudskategori, selvom et museum ansøger om at blive indplaceret i en højere kategori.

Et statsanerkendt museum vil f.eks. kunne søge om ændret indplacering i grundtilskudskategori, fordi museet gennem aktiv indsamling inden for sit ansvarsområde har udviklet sin samling væsentligt i forhold til seneste vurdering af samlingens betydning, eller at samlingen inden for ansvarsområdet kan vurderes til at have fået større betydning på grund af samfundsudviklingen.

Det er hensigten, at museumsreformen generelt skal bidrage til, at alle statsanerkendte museer løfter sig kvalitetsmæssigt, bl.a. som følge af en forhøjelse af den samlede økonomiske ramme til de statsanerkendte museer med 75 mio. kr., at det laveste grundtilskud hæves til 1,5 mio. kr., at de faglige opgaver fokuseres på udvikling, og der skabes incitamenter til at tiltrække flere besøgende, flere børn og unge, forøge indtægter og bedrive fagfællebedømt forskning. Det forudsættes af den grund, at et løft i kvaliteten ikke i sig selv vil være ensbetydende med, at museets indplacering i grundtilskudskategori vil skulle ændre sig.

Det forudsættes, at museumsnævnet i sin praksis vil skulle tage udgangspunkt i kulturministerens indplacering af museerne i grundtilskudskategorier, jf. stk. 1, dvs. at nævnet vil kunne ændre museers indplacering, såfremt nævnet finder, at der er væsentlige faglige argumenter, der taler for en anden indplacering, end den af kulturministeren foretagne indplacering.

Derudover forudsættes det, at museumsnævnet i sin praksis vil skulle tage hensyn til, at indplaceringerne af museerne i grundtilskudskategorier overordnet set vil skulle understøtte et mangfoldigt museumslandskab og fremme diversitet blandt museerne i hele landet. Museumslandskabet skal generelt kunne favne både små og store museer, museer med en stærk lokal forankring, museer der løfter regionalt og museer med en helt særlig international rolle m.m.

Det forudsættes, at museumsnævnets praksis vil skulle understøtte, at der er mange museer i grundtilskudskategori 1. Samtidigt vil museumsnævnets praksis skulle understøtte, at der er få museer i kategori 4 og 5. Museumsnævnet vil således skulle tilstræbe at opretholde en fordeling af museerne i grundtilskudskategorier med flest museer i de laveste og gradvist færre i de højere kategorier.

Hvis museumsnævnet træffer afgørelse om indplacering fra 1. januar 2026 eller senere af et statsanerkendt museum, som er indplaceret af kulturministeren efter stk. 1, vil museet blive fjernet fra den bekendtgørelse, som vil udmønte indplaceringerne nævnt i stk. 1, og museumsnævnets afgørelse vil træde i stedet for den af kulturministeren foretagne indplacering.

Det foreslås med § 13 b, stk. 4, at en ændret indplacering efter stk. 3 tidligst kan have virkning fra 1. januar 2026, hvis museet efter § 13 a, stk. 1, får et samlet statsligt driftstilskud i 2025, der er lavere end i 2024.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at statsanerkendte museer, der indplaceres efter stk. 1, og som fra 2025 vil få et samlet statsligt driftstilskud, der er lavere end det, museet har fået i 2024, efter lovens ikrafttræden vil kunne ansøge museumsnævnet om en anden indplacering med virkning tidligst fra 1. januar 2026 - modsat museer, der ikke står til et lavere samlet driftstilskud i 2025 end i 2024, som først vil kunne indplaceres i en grundtilskudskategori af museumsnævnet med virkning tidligst fra 1. januar 2029. Der vil blive fastsat nærmere retningslinjer om ansøgningsfrist m.v.

Med bestemmelsen vil det alene være driftstilskuddet i 2025, der kan tages i betragtning, når det skal afgøres, om der er mulighed for at ansøge museumsnævnet om en ændret indplacering. Det vil dermed være uden betydning, om museet samlet set vil få et lavere statsligt driftstilskud i f.eks. 2026 end i 2024.

Museumsnævnets afgørelse om indplacering vil tidligst kunne have virkning fra førstkommende kalenderår. Det betyder, at museer, der har adgang til og vælger at ansøge om en anden indplacering i 2025, tidligst vil kunne indplaceres i en grundtilskudskategori af museumsnævnet med virkning fra 1. januar 2026.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til stk. 3 ovenfor.

Med den foreslåede § 13 b, stk. 5, kan museumsnævnet i særlige tilfælde af egen drift tage sager op om indplacering af et statsanerkendt museum i en anden grundtilskud.

Med særlige tilfælde vil der f.eks. kunne være tale om, at museumsnævnet vurderer, at et museum er placeret i en for høj grundtilskudskategori, f.eks. hvis der er sket ændringer i museets samling eller vurderingen af betydningen af museets samling, men hvor museet ikke selv har incitament til at ansøge om en ændring og dermed et lavere grundtilskud.

Det foreslås med § 13 b, stk. 6, at museumsnævnets afgørelser efter stk. 2-5 skal træffes på baggrund af en vurdering af betydningen af museets samling.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at museumsnævnets afgørelse om indplacering vil skulle træffes på baggrund af en faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af museets samling. Museumsnævnet vil skulle foretage vurderingen af betydningen af museets samling med udgangspunkt i museets ansvarsområde. I vurderingen vil museumsnævnet skulle se på tværs af det pågældende museums ansvarsområde(r), og der vil ligge forskellige kriterier til grund for vurderingen afhængigt af ansvarsområdets faglige kategori. Dvs. om der er tale om museer med ansvar for nyere tids kulturhistorie, arkæologi, naturhistorie og kunsthistorie.

Inden for kultur- og naturhistorie er museernes ansvarsområder geografisk afgrænset. For disse museer vil vurderingen af samlingens betydning skulle foretages med udgangspunkt i den geografiske udbredelse af ansvarsområdet, herunder om samlingen (i overensstemmelse med ansvarsområdet) er indsamlet lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt.

For museer med arkæologisk ansvar vil museets geografiske indsamlingsområde ligeledes have betydning for museets indplacering.

Herefter vil det skulle vurderes, om samlingen overordnet set har flere genstande af særlig værdi, kvalitet eller betydning, som vil kunne placere samlingens betydning i en højere grundtilskudskategori.

Kunstsamlingerne er overvejende baseret på nationale ansvarsområder, der hver især afspejler udviklingen i billedkunstens historie. Kunstsamlingerne vil skulle vurderes ud fra, hvor repræsentativ den enkelte samling er inden for museets ansvarsområde samt samlingens betydning for den samlede kunsthistorie og samlingens betydning i relation til de øvrige kunstsamlinger.

Kulturministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om kriterier for indplaceringen, jf. stk. 8 og bemærkninger hertil. Det påtænkes bl.a. at udfolde kriterier for indplacering på baggrund af ovenstående, herunder regler for ansøgning om ændret indplacering.

Det foreslås med § 13 b, stk. 7, at hvis et museum indplaceres i en højere grundtilskudskategori og derved opnår et højere grundtilskud, modregnes stigningen i grundtilskud i museets eventuelle prioritetstilskud, jf. § 13 d, og frigjorte midler tilføres rammen til fordeling til variable tilskud, jf. § 13 c.

Det foreslås med § 13 b, stk. 8, at kulturministeren kan fastsætte regler om museumsnævnets indplacering i grundtilskudskategori efter stk. 2-6, herunder kriterier for indplaceringen og procedurer for og krav til ansøgning om indplacering i en anden grundtilskudskategori.

Det er hensigten, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat regler om museumsnævnets indplacering, herunder nærmere kriterier for, hvordan betydningen af museernes samling vurderes med udgangspunkt i museernes ansvarsområde. Der vil endvidere f.eks. også kunne fastsættes regler om kravene til indholdet af evt. ansøgning om ændret indplacering i grundtilskudskategori.

Med den foreslåede § 13 c, stk. 1, kan statsanerkendte museer tildeles et eller flere variable tilskud efter følgende parametre: 1) Besøgstal. 2) Besøgstal for børn og unge. 3) Indtægter. 4) Fagfællebedømte forskningspublikationer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at statsanerkendte museer vil få mulighed for at blive tildelt et eller flere variable tilskud særskilt fastsat på baggrund af hver af de fire parametre enkeltvis: besøgstal, besøgstal for børn og unge, indtægter og fagfællebedømte forskningspublikationer.

Det er hensigten, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler om metoden for beregning af variable tilskud, jf. bemærkningerne til stk. 3.

Hensigten med § 13 c, stk. 1, nr. 1, er, at »besøgstal« både vil inkludere betalende og ikke-betalende brugere og besøg i undervisningssammenhæng eller lignende. Det er samtidig hensigten, at det vil være besøg i udstillingen, der vil kunne tælles med, herunder deltagere i faglige arrangementer uden for og på museerne.

Med § 13 c, stk. 1, nr. 2, vil »besøgstal for børn og unge« indgå som et særskilt parameter. Ved at børn og unge indgår i de to foreslåede parametre - besøgstal samt besøgstal for børn og unge - vil museerne få et incitament til at tiltrække en målgruppe, som ellers ikke giver entréindtægter. Børn og unge, der deltager i museets undervisningsaktiviteter, vil som udgangspunkt også skulle tælle med i parameteret.

Ifølge det foreslåede § 13 c, stk. 1, nr. 3, indgår »indtægter« som et parameter. Indtægter vil som udgangspunkt omfatte indtægter fra museernes kernevirksomhed. Det er således hensigten, at det alene vil være dele af museets indtægt, som vil kunne sammenlignes på tværs af museumskategorier, der vil skulle tælle med, herunder f.eks. entréindtægter, tilskud fra kommuner, støtte fra EU m.v., og ikke f.eks. indtægter fra café og butik.

Med »fagfællebedømte forskningspublikationer« i § 13 c, stk. 1, nr. 4, vil det være intentionen at understøtte museernes forskningsproduktion af fagfællebedømte forskningspublikationer i relation til museets ansvarsområde såsom monografier, antologier, fagfællebedømte artikler m.v. Der vil evt. i opgørelsen kunne skelnes mellem typerne eller størrelsen af forskningspublikationen. For ikke at fremme specifikke forskningspublikationer og for at ligestille disse, vil ph.d. og doktorafhandlinger kunne tælle som én eller flere publikationer. Opfyldelsen af vilkåret vil kunne ske selvstændigt eller i samarbejde med andre parter, f.eks. andre museer eller universiteter. Det er hensigten, at det vil være forskningspublikationer, som museer er hoved- eller medforfattere til, der vil kunne tælles med. Med hoved- og medforfattere menes forfattere, som lønnes af det pågældende museums midler. Forskningspublikationer vil blive opgjort som fagfællebedømte forskningspublikationer i form af f.eks. monografier, antologier og såvel internationalt publicerede som nationalt publicerede fagfællebedømte artikler m.v.

Med hjemmel i den foreslåede stk. 3, vil der i bekendtgørelse blive fastsat nærmere definitioner af de nævnte parametre, jf. nedenfor.

Det foreslås med § 13 c, stk. 2, at et variabelt tilskud beregnes af Kulturministeriet ud fra et gennemsnit af museernes indberetninger af data for de enkelte tilskudsudløsende parametre i stk. 1 for de seneste tre afsluttede kalenderår som statsanerkendt museum. Kulturministeriet kan efter anmodning fra et statsanerkendt museum undlade at medtage en periode, såfremt der er tale om ekstraordinære forhold på museet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de variable tilskud beregnes ud fra et gennemsnit over de seneste tre afsluttede kalenderår som statsanerkendt museum. Det variable tilskud vil blive genberegnet årligt. Det vil f.eks. betyde, at et museum, der spalter sig, ikke vil kunne få variabelt tilskud i tre år efter spaltningen, fordi der ikke vil kunne beregnes et gennemsnit over de tre seneste afsluttede kalenderår som statsanerkendt museum. I tilfælde af fusion vil de variable tilskud blive sammenlagt. Det vil også betyde, at museer, der statsanerkendes efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, tidligst vil kunne få variabelt tilskud fra den 1. januar 2031.

Det følger af den foreslåede bestemmelses 2. pkt., at Kulturministeriet efter anmodning fra et statsanerkendt museum kan undlade at medtage en periode, såfremt der er tale om ekstraordinære forhold på museet.

Det vil indebære, at der vil kunne ses bort fra, at det variable tilskud vil blive beregnet på baggrund af et gennemsnit over de seneste tre afsluttede kalenderår, således at der f.eks. kan tages højde for ekstraordinære hændelser m.v. Med »ekstraordinære forhold« i den foreslåede bestemmelse menes, at der f.eks. vil kunne tages højde for, at et museum i en længere periode holder lukket for publikum grundet ombygning eller flytning eller ved større og helt uforudsete forhold uden for museets kontrol. Med »ekstraordinære forhold« menes også, at der vil skulle være tale om forhold af større karakter.

Det foreslås med § 13 c, stk. 3, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de parametre, som er nævnt i stk. 1, og om perioden efter stk. 2. Kulturministeren kan endvidere fastsætte regler om metoden for beregning af variable tilskud efter stk. 1 og 2.

Med hjemmel i den foreslåede stk. 3, vil der i bekendtgørelse blive fastsat nærmere definitioner af de nævnte parametre i stk. 1, herunder hvad der vil indgå i parameteret og præcise krav til, hvordan museerne vil skulle opgøre antal besøgende, besøgende børn og unge, indtægter og fagfællebedømte forskningspublikationer. Disse krav vil kunne justeres, også i forhold til ovenstående eksempler, såfremt der opstår behov for og ønsker om at videreudvikle eller forenkle de variable tilskudsparametre i takt med samfundsudviklingen. F.eks. som konsekvens af den teknologiske udvikling ved at inkludere digitale brugere i opgørelsen af besøgstal.

Der vil også kunne fastsættes regler om metoden for beregning af variable tilskud efter stk. 1 og 2. Der forventes således at blive fastsat regler om, at der for hvert parameter vil blive givet et variabelt tilskud til den øverste halvdel af museerne, henholdsvis den halvdel der har flest besøgende, flest indtægter m.v., og at museerne får et højere tilskud, jo højere de er rangordnet i forhold til parameteret. Således vil museerne kunne opnå flere ekstra tilskud afhængigt af deres præstation i forhold til de enkelte parametre. Det er hensigten at fastsætte regler, som medfører, at statsanerkendte museers indberetninger på de tilskudsudløsende parametre vil skulle sammenholdes over for hinanden og inddeles i rangorden, hvor de højeste indberetninger på hvert parameter således særskilt udløser det højeste variable tilskud. Der forventes endvidere at blive fastsat regler om perioden, der vil kunne undtages efter stk. 2, herunder at der vil kunne undtages et eller flere af de seneste tre afsluttede hele kalenderår.

Det foreslås med § 13 d, stk. 1, at kulturministeren kan tildele statsanerkendte museer et prioritetstilskud, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt.

Den foreslåede tilskudsmodel vil indebære, at der vil kunne tildeles et politisk bestemt prioritetstilskud til udvalgte statsanerkendte museer. Prioritetstilskuddet er i medfør af den politiske stemmeaftale om en museumsreform tildelt de statsanerkendte museer ved lovens ikrafttræden, men vil blive evalueret efter 5 år. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 6.

Med § 13 d, stk. 2, foreslås, at prioritetstilskud bortfalder, hvis statsanerkendte museer spaltes i flere juridiske enheder. Prioritetstilskud sammenlægges ved fusion af statsanerkendte museer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at prioritetstilskuddet bortfalder ved spaltning og sammenlægges ved fusion, uanset at museet eller museerne opnår ny(e) statsanerkendelse(r), jf. § 13, stk. 1. Bortfald og sammenlægning af prioritetstilskud vil have virkning fra den dag henholdsvis spaltningen eller fusionen træder i kraft.

Det følger af den foreslåede § 13 d, stk. 3, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ændring af prioritetstilskud ved fusion og spaltning, jf. stk. 2.

Til nr. 9

Det fremgår af museumslovens § 14, stk. 1, nr. 2, at museets ansvarsområder og ændringer heri skal godkendes af kulturministeren. Godkendelsen forudsætter, at området er væsentligt og ikke i forvejen er dækket af andre statslige eller statsanerkendte museer. Kompetencen er ved bekendtgørelse nr. 1442 af 12. december 2010 delegeret til Slots- og Kulturstyrelsen. Ved ansøgninger fra museer om statsanerkendelse bygger Slots- og Kulturstyrelsens vurdering af ansvarsområdets væsentlighed på en museumsfaglig vurdering, der udarbejdes af et eksternt fagkyndigt bedømmelsesudvalg, som nedsættes til opgaven og foretages i forhold til eksisterende statslige og statsanerkendte museers ansvarsområder, jf. Folketingstidende 2012-13, 1. samling, tillæg A, L 24, som fremsat den 10. oktober 2012 (almindelige bemærkninger, afsnit 3.5.1.1, 3.5.2.1 og 3.5.3.1 samt specielle bemærkninger side 16). Jf. desuden § 17, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 333 af 25. februar 2021, og § 2, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 2269 af 1. december 2021.

Det foreslås, at i lovens § 14, stk. 1, nr. 2, ændres »kulturministeren« til »museumsnævnet, dog ikke opgaver i henhold til lovens kapitel 8«.

Med den foreslåede ændring vil kompetencen til at godkende statsanerkendte museers ansvarsområder blive flyttet fra kulturministeren til museumsnævnet. Det vil ske bl.a. for at understøtte hensigten med lovforslagets § 13, stk. 1, hvorefter et ansvarsområde vil skulle bidrage til et sammenhængende og mangfoldigt museumsvæsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Museumsnævnet vil ved godkendelse af ændringer i ansvarsområder skulle foretage en faglig vurdering af, om ændringen vil tilføre aktualitet og mangfoldighed til det samlede museumsvæsen og sikre, at museumsvæsenet er dynamisk og afspejler samfundsudviklingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Museumsnævnet vil i sin vurdering skulle tage hensyn til, om ændringer af et ansvarsområde vil skabe uhensigtsmæssige overlap mellem flere ansvarsområder, som f.eks. vil kunne betyde, at flere museer vil komme til at konkurrere med hinanden om indsamling af de samme genstande, og derved vil få negative konsekvenser for den eksisterende arbejdsdeling og koordinering mellem museerne.

Museumsnævnet vil ved ansøgninger om udvidelser af ansvarsområder skulle foretage en faglig vurdering af, om ansvarsområdet vil være væsentligt og ikke allerede dækket af andre statslige eller statsanerkendte museer, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., der ikke ændres med lovforslaget.

Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler om ansøgning om ændring af ansvarsområder, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 13.

Det vil ikke høre til museumsnævnets kompetencer at fordele ansvaret for varetagelsen af de arkæologiske undersøgelser i henhold til lovens kapitel 8. Samordningen af den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed samt fordelingen af arbejdsopgaverne mellem de arkæologisk arbejdende museer forvaltes af Slots- og Kulturstyrelsen, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, L 152 som fremsat den 31. januar 2001, side 3736.

Til nr. 10

Ifølge den gældende museumslovs § 14, stk. 1, nr. 4, skal museet have et økonomisk grundlag, der gør det muligt at opretholde en rimelig standard. Vilkåret skal ses i sammenhæng med lovens § 13 a, stk. 3, som fastsætter, at statsligt tilskud efter loven forudsætter, at ikke-statslige tilskud til museet udgør mindst det samme som det minimumsbeløb, der årligt fastsættes på finansloven. Sidstnævnte har siden 2014 været fastsat til 2 mio. kr. årligt, hvilket opgøres som gennemsnit over seneste 3 år. Disse indtægter skal sammen med statsligt tilskud på mindst 1 mio. kr. og egenindtægter fra entré m.v. sikre museet et tilstrækkeligt økonomisk grundlag.

Ifølge den gældende § 14, stk. 1, nr. 5, skal museet have en rimelig museumsfaglig og bygningsmæssig standard. Vilkåret dækker over den museumsfaglige standard, som vedrører indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling, og den bygningsmæssige standard, som bl.a. vedrører magasinforhold og sikringsforhold.

Ifølge den gældende museumslovs § 14, stk. 1, nr. 6, skal museet have faguddannet personale, der modsvarer museets hovedansvarsområde. Vilkåret indebærer, at museer som varetager flere ansvarsområder, skal have personale inden for alle fagområderne. Kulturministeriets tilsyn med, hvorvidt museerne opfylder dette vilkår sker som led i kvalitetsvurderinger og museernes indberetning til Danske Museer i Tal.

Med lovforslaget foreslås det, at vilkårene i lovens § 14, stk. 1, nr. 4-6, ophæves, og at der indsættes nye nr. 4-9. Vilkårene i museumslovens § 14, stk. 1, nr. 1, 3, 7-9 og 11-13 vil være uændret, men vil dog herefter blive nr. 1, 3, 10-12 og 13-15, jf. også bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 11, nedenfor.

Efter det foreslåede § 14, stk. 1, nr. 4, skal museet minimum have 10.000 besøgende årligt. For museer, som alene har udstillingssteder på øer med færre end 10.000 indbyggere, er vilkåret minimum 8.000 besøgende årligt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at museerne fremadrettet vil skulle leve op til nye minimumskrav for besøgende for at kunne opnå statsanerkendelse. Vilkåret i stk. 1, nr. 4, vil blive opgjort over tre år, således at det vil svare til besøgstallet i opgørelsen af de variable tilskud, jf. bemærkninger til det foreslåede § 13 c og § 14, stk. 2, samt lovforslagets § 1, nr. 8 og 12, og bemærkninger hertil.

Museet vil efter stk. 1, nr. 5, skulle have minimum 4,0 mio. kr. (2024-pl) i årlige indtægter, idet beløbet reguleres årligt og afrundes til millioner kroner med én decimal. For museer, som alene har udstillingssteder på øer med færre end 10.000 indbyggere, er vilkåret minimum 3,0 mio. kr. (2024-pl).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at museerne fremadrettet vil skulle leve op til nye minimumskrav for indtægter for at kunne opnå statsanerkendelse og tilskud. Som museernes indtægter vil egenindtægter fra kerneopgaver samt tilskud ekskl. driftstilskud fra Kulturministeriet skulle medregnes, og disse vil skulle opgøres på samme måde som besøgstal, dvs. over et gennemsnit over de tre seneste kalenderår, jf. ovenfor.

Minimumsbeløbet for indtægter foreslås reguleret årligt og afrundet til millioner kroner med én decimal. Indtægtskravet opgøres svarende til indtægtskravet i opgørelsen af de variable tilskud, jf. det foreslåede § 13 c samt lovforslagets § 1, nr. 8 og bemærkningerne hertil. Der vil blive fastsat nærmere regler, der præciserer indtægtskravet, jf. den foreslåede § 13 c, stk. 3.

Det foreslås med stk. 1, nr. 6, at museet skal indgå i samarbejde om produktion af eller selv producere mindst én fagfællebedømt forskningspublikation over tre forudgående afsluttede år.

Kravet om fagfællebedømte forskningspublikationer vil skulle opgøres svarende til opgørelsen af fagfællebedømte forskningspublikationer ved beregning af de variable tilskud, jf. det foreslåede § 13 c samt lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil. Der vil blive fastsat nærmere regler, der præciserer kravet om fagfællebedømte forskningspublikationer, jf. den foreslåede § 13 c, stk. 3.

De foreslåede bestemmelser i § 14, stk. 1, nr. 4 og 5, om minimumskrav for henholdsvis besøgende og indtægter vil medføre en lempelse af de foreslåede minimumskrav til besøgstal og indtægt for så vidt angår museer på mindre øer, dvs. med udstillingssteder på øer med færre end 10.000 indbyggere. Det betyder, at disse ikke vil skulle leve op til de samme kvantitative krav til antal besøgende og indtægter. Efter det foreslåede, vil disse museer således minimum skulle have 8.000 besøgende - modsat 10.000 for øvrige museer - og minimum 3,0 mio. kr. i årlige indtægter, reguleret årligt og afrundet til millioner kroner med ét decimal - modsat 4,0 mio. kr. for øvrige museer. Museet skal - i overensstemmelse med kravene til de øvrige museer - fortsat producere mindst én fagfællebedømt forskningspublikation over tre forudgående afsluttede år.

Det foreslås med stk. 1, nr. 7, at museet skal varetage opgaverne, som er nævnt i § 2, stk. 1, med høj kvalitet.

Ændringen vil betyde, at et museum vil skulle have høj kvalitet i sin varetagelse af de tre museumsfaglige opgaver, som fastsættes i § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Høj kvalitet i samlingsudvikling vil indebære, at museerne vil skulle arbejde med at sikre såvel materiel som immateriel kultur- og naturarv og arbejde med vidensbaseret og koordineret indsamling, dokumentation og udskillelse. Museerne vil ligeledes skulle arbejde kontinuerligt med at sikre udvikling og mangfoldighed i samlingen samt kvalificere og opdatere registreringer og indberetninger til de centrale registre på baggrund af ny viden og efter fælles standarder, ligesom museerne vil skulle optimere bevaringsforhold og konservere deres samlinger efter nyeste standarder og metoder.

Høj kvalitet i vidensudvikling vil indebære, at en væsentlig del af den viden, som museerne skaber, vil skulle være funderet i forskning, og at museernes forskning vil skulle opfylde OECD's kernekriterier for forskning, fagfællebedømmes og løbende tilgængeliggøres gennem publikation i relevante medier. OECD's definition af forskning indgår i Frascati-manualen.

Høj kvalitet i formidling vil indebære, at museerne vil skulle arbejde med vidensbaseret og varieret formidling med henblik på at skabe differentierede og aktuelle museumstilbud, som følger samfundsudviklingen og er relevante for den danske befolkning og udenlandske turister. Vilkåret vil desuden indebære, at museerne vil skulle have tilstrækkelige rammer (f.eks. bygningsmæssige) til at kunne arbejde professionelt med deres formidling, herunder med udstillinger og undervisningsaktiviteter.

For at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen vil det være vigtigt, at museerne fortsat indgår i relevante faglige miljøer og samarbejder om samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling på tværs af museumssektoren og med relevante eksterne parter (f.eks. universiteter og uddannelsesinstitutioner). Dette med henblik på at udvikle og fastsætte fælles standarder og metoder samt forankre nye indsigter, viden og metodeudvikling i museernes opgaveløsning.

Hvis Kulturministeriets tilsyn med de statsanerkendte museer, jf. det foreslåede § 14, stk. 5, og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12 nedenfor, viser, at minimumskravene eller øvrige vilkår for at opnå og bevare statsanerkendelsen ikke er opfyldt, jf. § 14, stk. 1 - herunder vilkår om høj kvalitet - vil sekretariatet kunne forberede og forelægge sagen for museumsnævnet, som vil kunne tilbagekalde et museums statsanerkendelse efter en passende periode på op til to år, hvor museet vil kunne få mulighed for at rette op, jf. det foreslåede § 14, stk. 3 og 4.

For så vidt angår museer med arkæologisk ansvar efter museumslovens kapitel 8 henvises desuden til bemærkninger til § 14, stk. 2, i lovforslagets § 1, nr. 13 nedenfor.

Det foreslås med stk. 1, nr. 8, at museet skal have de nødvendige kompetencer til at opfylde vilkårene i nr. 1-15 og til at varetage de museumsfaglige opgaver, som er nævnt i § 2, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det nuværende vilkår om, at museet skal have faguddannet personale, der modsvarer museets hovedansvarsområde, vil blive ophævet, og at museet således selv vil kunne bestemme, hvordan det vil organisere den faglige opgavevaretagelse.

Det foreslås med stk. 1, nr. 9, at museet skal have de nødvendige rammer til at opbevare samlingen forsvarligt.

Med den foreslåede bestemmelse vil museet skulle have de nødvendige rammer til at opbevare samlingen forsvarligt. Der er tale om en præcisering af det gældende vilkår om en rimelig bygningsmæssig standard, som vil medføre, at vilkåret også vil kunne omfatte andet end bygningsmæssig standard, som f.eks. bevaring og sikring af samlingen uden for fysiske bygninger og i forhold til den digitale udvikling. Derved vil vilkåret fokusere på bevaring af samlingen, herunder særligt på magasinforhold, som i vidt omfang vil kunne belyses gennem klimaovervågning, og hvor der om nødvendigt vil kunne indhentes uafhængige sagkyndige vurderinger fra konserveringscentre m.v. Vurderingen af museernes opfyldelse af vilkåret vil dog også kunne omfatte museernes udstillingslokaler, hvor overvågning af klima m.v. er mulig og normal praksis. I det omfang museer låner genstande eller værker fra andre museer til f.eks. særudstillinger, stilles der normalt mellem museerne krav til klima og sikring i de lokaler, hvor lånte genstande og værker udstilles.

Til nr. 11

Efter museumslovens § 14, stk. 1, nr. 10, skal museet være tilgængeligt for offentligheden på forud bekendtgjorte åbningstider. Kulturministeriet fører tilsyn med, at museerne opfylder kravet ved kvalitetsvurderinger m.v. Danmarks Statistiks museumsstatistik omfatter også de enkelte museers årlige antal åbningstimer.

Det foreslås, at § 14, stk. 1, nr. 10, ophæves.

Med den foreslåede ændring, vil det således ikke længere være et vilkår for statsanerkendelse, at museet er tilgængeligt for offentligheden på forud bekendtgjorte åbningstider. Formålet med den foreslåede ophævelse er hensynet til forenkling og understøttelsen af museernes selvbestemmelse i organiseringen af deres opgavevaretagelse. Det bemærkes, at der kan være andre krav, f.eks. i skattelovgivningen, vedrørende museers offentlige tilgængelighed.

Til nr. 12

Museumsloven indeholder i § 13 a, stk. 5, hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fastlæggelse og udbetaling af tilskud til statsanerkendte museer. Museumsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 333 af 25. februar 2021, er bl.a. udstedt med hjemmel heri, og regulerer f.eks. de statsanerkendte museers pligt til indberetning af budget- og regnskabsoplysninger. Til brug for Kulturministeriets løbende tilsyn med, at de statsanerkendte museer lever op til vilkårene i museumsloven, indberetter de statsanerkendte museer årligt en række oplysninger om deres varetagelse af de lovbestemte museumsfaglige opgaver. Oplysningerne indberettes årligt i elektronisk form via Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

Efter det foreslåede § 14, stk. 2, skal oplysninger til brug for vurdering af opfyldelse af vilkårene i stk. 1, nr. 4-6, indberettes af de statsanerkendte museer til Kulturministeriet. Kulturministeriet beregner i medfør af reglerne i § 13 c, stk. 2, og regler fastsat i henhold til § 13 c, stk. 3, og § 14 a, om vilkårene i § 14, stk. 1, nr. 4-6, er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at statsanerkendte museer vil skulle indberette oplysninger til brug for vurdering af opfyldelsen af vilkårene i § 14, stk. 1, nr. 4-6, til Kulturministeriet, og at Kulturministeriet på baggrund af regler i § 13 c og § 14 a vil skulle beregne, om vilkårene er opfyldt, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 15, samt bemærkninger hertil. Med bestemmelsen vil museernes indberetning af data efter § 14 a, også kunne anvendes til vurdering af opfyldelse af minimumskravene i § 14, stk. 1, nr. 4-6.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 14, stk. 3, hvorefter museer, der ikke opfylder vilkår i stk. 1, af museumsnævnet kan få en periode på op til to år til at opfylde vilkåret.

Vurdering af om et museum falder under de kvantitative minimumskrav i § 14, stk. 1, nr. 4-6, og derved omfattes af § 14, stk. 3, vil som udgangspunkt skulle basere sig på et treårigt gennemsnit som statsanerkendt museum, jf. § 14, stk. 2. Opfyldelse af de kvalitative vilkår i § 14, stk. 1, nr. 1-3 og 7-15, vil blive vurderet løbende.

Ved vurdering af om en statsanerkendelse vil skulle tilbagekaldes, vil der således som udgangspunkt skulle gives mulighed for, at museet kan leve op til vilkårene i stk. 1. Hvis Kulturministeriets løbende tilsyn med, om de statsanerkendte museer opfylder vilkårene i museumsloven og driftstilskudsloven, og om de løfter deres opgaver på et tilstrækkeligt højt niveau, viser, at et statsanerkendt museum ikke opfylder vilkårene i § 14, stk. 1, vil Kulturministeriet som led i sekretariatsbetjening af museumsnævnet kunne forberede og forelægge en sag for museumsnævnet. Herefter vil nævnet kunne vurdere, hvorvidt museet vil skulle have en periode til at opfylde vilkårene, eller om der vil skulle ske tilbagekaldelse af statsanerkendelse, jf. § 13, stk. 3.

Efter det foreslåede vil museer, der ikke kan opfylde vilkår i § 14, stk. 1, blive fulgt og vurderet efter en passende periode fastsat af museumsnævnet på op til to år. Museet vil af museumsnævnet få en meddelelse om, hvor lang tid museet vil få til at opfylde det eller de pågældende vilkår. Museet vil herefter blive vurderet på baggrund af den periode, som museet er blevet givet til at opfylde vilkåret eller vilkårene. For så vidt angår vilkår i § 14, stk. 1, nr. 4-6, vil museet blive vurderet på baggrund af et gennemsnit af den periode, som museet er blevet givet til at opfylde vilkåret eller vilkårene.

Lever museet på baggrund af den periode, det er blevet fulgt, fortsat ikke op til vilkår for statsanerkendelse i § 14, stk. 1, vil museet kunne få tilbagekaldt sin statsanerkendelse. Kulturministeriet kan for alle vilkår undlade at medtage en periode, såfremt der er tale om ekstraordinære forhold på museet, jf. § 14, stk. 4, og nedenfor.

Der vil i særlige tilfælde kunne tænkes behov for at fastsætte en kort eller ingen frist for at rette op på forhold, som vil medføre, at et museum ikke kan opfylde vilkårene. Særligt hensyn til vilkår om høj kvalitet og nødvendige rammer til at opbevare samlingen forsvarligt, f.eks. hvis der konstateres risiko for, at genstande i samlingen kan tage uoprettelig skade. I sådanne tilfælde vil museet hurtigst muligt skulle træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå dette, eventuelt i form af midlertidige magasiner og forebyggende konservering.

De pågældende museer vil således tidligst kunne få tilbagekaldt deres statsanerkendelse tre år efter lovens ikrafttræden, dvs. den 1. januar 2028, medmindre der er tale om manglende overholdelse af de kvalitative vilkår i § 14, stk. 1, herunder f.eks. vilkår om høj kvalitet, hvor den periode, museet gives til at rette op, vil kunne være mindre end to år.

Det foreslås med stk. 4, at Kulturministeriet efter anmodning fra et statsanerkendt museum kan undlade at medtage en periode ved vurderingen af, om vilkårene i § 14, stk. 1, er opfyldt, jf. stk. 2 og 3, såfremt der er tale om ekstraordinære forhold på museet.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der også vil kunne gives mulighed for, at Kulturministeriet vil kunne undlade at medtage en periode ved vurdering af opfyldelse af vilkårene i § 14, stk. 1, hvis der er tale om ekstraordinære forhold på museet. For beskrivelse af 'ekstraordinære forhold' henvises til bemærkninger til lovforslaget § 1, nr. 8 og 12.

Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for at dispensere fra den periode, som opfyldelse af vilkårene vurderes ud fra og bidrage til at sikre tilstrækkelig fleksibilitet for museerne, så der f.eks. også vil kunne tages hensyn til, at der kan være længere perioder med nedlukning pga. ombygning eller flytning eller uforudsete hændelser uden for museets kontrol. Der vil f.eks. også kunne være tale om udfordringer, som kræver en langsigtet løsning, eksempelvis byggeri af nyt magasin, og hvor der ikke er risiko for, at samlingen lider uoprettelig skade. Der vil kunne tages højde for ekstraordinære forhold ved indberetning og beregning af den periode, som ligger til grund for opfyldelse af minimumskravene i § 14, stk. 1, nr. 4-6, jf. stk. 2, ligesom der vil kunne tages højde for ekstraordinære forhold i perioden nævnt i stk. 3.

Med den foreslåede stk. 5, præciseres det, at Kulturministeriet fører tilsyn med opfyldelse af vilkårene i stk. 1. Kulturministeriet kan forelægge sager for museumsnævnet på baggrund af tilsynet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Kulturministeriet vil føre tilsyn med opfyldelse af vilkårene i stk. 1, herunder minimumskrav og krav til høj kvalitet. Det er hensigten, at tilsynet vil blive delegeret til Slots- og Kulturstyrelsen.

Den konkrete udformning af ministeriets tilsynskoncept vil kunne udvikle sig over tid. Det forudsættes, at Kulturministeriet vil skulle føre et risikobaseret og reduceret tilsyn med de statsanerkendte museer i forhold til i dag. Det nye årlige tilsyn vil som udgangspunkt skulle have fokus på opfyldelse af museumslovens kvantitative minimumskrav til statsanerkendelse (indtægter, brugere og forskningspublikationer), som også vil være tilskudsudløsende parametre samt kvaliteten i museernes løsning af de museumslovsbestemte opgaver samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling. Gennem tilsynets fokus på opfyldelse af minimumskrav til statsanerkendelse, vil tilsynet samtidig blive koblet til dele af de tilskudsudløsende parametre i den foreslåede tilskudsmodel.

Hvis Kulturministeriet i sit faglige tilsyn konstaterer, at vilkår ikke er opfyldt, vil ministeriet som led i sekretariatsbetjening af nævnet kunne forberede og forelægge en sag til museumsnævnet, og nævnet vil kunne træffe afgørelse om eventuel tilbagekaldelse af statsanerkendelsen efter de op til to år, et museum kan få til at opfylde vilkåret, jf. dog stk. 4 ovenfor og det foreslåede § 13, stk. 3.

Museets offentlige tilsynsmyndighed vil fortsat føre et økonomisk, administrativt tilsyn med museerne i henhold til driftstilskudsloven.

Til nr. 13

Det fremgår af museumslovens § 14, stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse af bestemmelserne i stk. 1.

Det foreslås, at der i § 14, stk. 2, der bliver stk. 6, indsættes som 2. pkt.: »Kulturministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om ændring af ansvarsområde efter stk. 1, nr. 2, om høj kvalitet efter stk. 1, nr. 7, perioden efter stk. 3 og beregningsperioden efter stk. 4.«

Den foreslåede bestemmelse medfører, at kulturministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om de statsanerkendte museers ansøgning om ændring af deres ansvarsområde og museumsnævnets vurdering heraf, herunder de kriterier, som museumsnævnet skal lægge vægt på i vurderingen af, om der skal ske godkendelse af ændring i museets ansvarsområde.

Kulturministeren vil endvidere blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indholdet af vilkåret om høj kvalitet i museernes opgavevaretagelse. Der forventes f.eks. ved bekendtgørelse at blive fastsat kriterier for vurdering af høj kvalitet inden for henholdsvis samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling.

Vurderingen af de kvalitetskrav, der stilles til de kulturhistoriske museer, fordi de løser arkæologiske undersøgelsesopgaver efter museumslovens kapitel 8, vil ligge uden for museumsnævnets kompetence. Vurderingen vil således følge gældende regler om arkæologisk undersøgelsesvirksomhed.

Kulturministeren vil med bestemmelsen også blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om den periode på op til to år, som museet vil kunne få til at opfylde vilkårene, jf. stk. 3, og beregningsperioden efter stk. 4.

Til nr. 14

Efter museumslovens § 14, stk. 3, kan kulturministeren i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i stk. 1, nr. 3, og stk. 2.

Det foreslås, at § 14, stk. 3, ophæves.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at kulturministerens bemyndigelse til at fravige bestemmelserne i stk. 1, nr. 3, og stk. 2, i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. vil blive fjernet. Der er tale om en konsekvensændring som følge af indførelsen af en ny tilskudsmodel og den foreslåede ændring af § 14, stk. 1. Museumslovens nye tilskudsmodel vil ikke være forenelig med en eventuel kulturel rammebevilling afsat til kulturaftaler.

Til nr. 15

Der er med hjemmel i museumslovens § 13 a, stk. 5, fastsat regler ved bekendtgørelse nr. 333 af 25. februar 2021 om museernes årlige indberetning af budget- og regnskabsoplysninger til Slots- og Kulturstyrelsen. Oplysningerne anvendes til vurdering af, om museerne opfylder betingelsen om ikke-statslige minimumstilskud. Til brug for det løbende tilsyn indberetter de statsanerkendte museer endvidere årligt en række oplysninger om deres varetagelse af de lovbestemte museumsfaglige opgaver, herunder om personale, antal forskningspublikationer, antal besøgende hold og klasser fra skoler og andre uddannelser, besøgende ved arrangementer m.v. Dele af disse oplysninger er også anvendt til statistisk belysning af museumsområdet.

Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudsloven), jf. lov nr. 1531 af 21. december 2010 med senere ændringer, som omfatter statsanerkendte museer, indeholder også hjemmel til at indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere i forbindelse med tilsynet med tilskudsmodtagerens virksomhed og til statistisk belysning af tilskudsområdet, jf. driftstilskudslovens § 8, stk. 4.

Det foreslås, at der efter § 14 indsættes en ny § 14 a.

Det fremgår af § 14 a, stk. 1, 1. pkt., at statsanerkendte museer årligt skal indberette de nødvendige oplysninger digitalt til Kulturministeriet til brug for fastsættelse af variabelt tilskud i henhold til § 13 c, og til brug for kontrol af opfyldelse af vilkår i § 14, stk. 1, nr. 4-6.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at statsanerkendte museer årligt vil skulle indberette besøgstal, besøgstal for børn og unge, indtægter og antal fagfællebedømte forskningspublikationer, jf. § 13 c. Museerne vil endvidere skulle indberette oplysninger om opfyldelse af de kvantitative minimumskrav i § 14, stk. 1, nr. 4-6. Museerne vil skulle foretage indberetningerne digitalt.

Som følge af den måde driftstilskuddet forventes at skulle beregnes på, jf. regler som forudsættes fastsat ved bekendtgørelse efter den foreslåede § 13 c, stk. 3, og lovforslagets § 1, nr. 8, vil alle statsanerkendte museer skulle indberette oplysninger om parametre i det foreslåede § 13 c, stk. 1, uanset om deres driftstilskud vil indeholde et variabelt tilskud. Oplysninger fra alle de statsanerkendte museer vil således indgå i beregningen af variable tilskud, og der vil derfor være behov for at skabe en høj sikkerhed for, at de er dokumenterede og korrekt opgjort.

Efter den foreslåede § 14 a, stk. 1, 2. pkt., skal indberetningerne være ledsaget af en erklæring fra en godkendt revisor.

Kravene til opgørelse af de variable tilskudsparametre i § 13 c, stk. 1, og minimumskravene i § 14, stk. 1, nr. 4-6, vil blive fastsat i bekendtgørelse og forventes i tilstrækkeligt omfang at kunne kontrolleres af museets revisor og dermed ledsages af en erklæring fra museets revisor. Kravet om kontrol og erklæring fra revisor vil kunne give museerne en øget udgift, ligesom det nuværende krav om samlingsrevision antages at gøre, men denne vurderes at blive begrænset.

Det fremgår af den foreslåede § 14 a, stk. 2, at kulturministeren fastsætter regler om indberetning og opgørelse af oplysninger efter stk. 1, dokumentation og kontrol af oplysninger, som indberettes efter stk. 1, og indberetning af øvrige oplysninger til brug for Kulturministeriets tilsyn med de statsanerkendte museer, herunder opfyldelse af vilkår i § 14, stk. 1, nr. 1-3 og 7-15, samt i § 2, og til statistiske formål.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse om, at oplysningerne skal indberettes digitalt via Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside samt evt. om frister herfor samt om erklæring fra revisor og dokumentation til brug herfor.

For så vidt angår den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om indberetning af øvrige oplysninger til brug for Kulturministeriets tilsyn med de statsanerkendte museer, herunder opfyldelse af kravene i § 14, stk. 1, nr. 1-3 og 7-15, samt i § 2, og til statistiske formål, bemærkes, at oplysningerne modsat stk. 1 ikke nødvendigvis vil skulle indsamles årligt.

Med bestemmelsen er det bl.a. hensigten at give adgang til, at der vil kunne videreføres regler om, at museerne løbende vil skulle indberette en række oplysninger om f.eks. deres økonomi og opgavevaretagelse til brug for tilsyn samt til statistiske formål. Der vil blive tilstræbt en reduktion i antallet af oplysninger, som museerne vil skulle indberette med henblik på at lette museernes ressourceanvendelse til indberetningen i forhold til gældende ret. Der påregnes også at blive behov for lejlighedsvist at indhente andre former for oplysninger til brug for Kulturministeriets tilsyn med, at de statsanerkendte museer opfylder vilkårene i museumsloven, og at museerne løfter deres opgaver på et tilstrækkeligt højt niveau.

Til nr. 16

Det fremgår af museumslovens § 17 a, at kulturministeren nedsætter udvalg m.v., der skal rådgive med henblik på udvikling af museumsområdet.

I dag er der nedsat flere råd og udvalg til rådgivning på museumsområdet, bl.a. Slots- og Kulturstyrelsens Museumsråd og Det Arkæologiske Udvalg.

Det foreslås, at i § 17 a, stk. 1, ændres »nedsætter« til: »kan nedsætte«.

Med den foreslåede ændring præciseres det, at der vil være tale om en mulighed for, at kulturministeren vil kunne nedsætte sådanne udvalg, men at kulturministeren ikke vil være forpligtet hertil. Det fremgår ikke klart af de eksisterende forarbejder, at kulturministeren vil kunne undlade at nedsætte sådanne udvalg. Præciseringen sker bl.a. med afsæt i nedsættelsen af museumsnævnet, der skaber behov for ændring af den nuværende rådgivningsstruktur og behov for færre udvalg.

Til nr. 17

Det fremgår af museumslovens § 17 a, stk. 2, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1 nævnte udvalg m.v., herunder om deres sammensætning og opgaver.

Det foreslås, at i § 17 a, stk. 2, ændres »fastsætter« til: »kan fastsætte«.

Med den foreslåede ændring præciseres det, at kulturministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte udvalg m.v., herunder om deres sammensætning og opgaver.

Ændringen sker som en konsekvens af ændringen i stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 16. Med den foreslåede ændring af stk. 2 gøres det klart, at kulturministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte udvalg m.v., herunder om deres sammensætning og opgaver, men at dette ikke vil være en pligt.

Til nr. 18

Museumslovens § 17 b indeholder hjemmel til, at kulturministeren kan yde tilskud med henblik på udvikling af museumsområdet, herunder tilskud til museernes erhvervelser af værker og genstande. Tilskud kan ydes til museer og i særlige tilfælde til organisationer, der understøtter museernes arbejde.

Det foreslås, at i § 17 b, stk. 1, 1. pkt., udgår », herunder tilskud til museernes erhvervelser af værker og genstande«.

Efter den foreslåede bestemmelse vil kulturministeren fortsat kunne yde tilskud med henblik på udvikling af museumsområdet. Det vil imidlertid ikke fremgå specifikt, at dette også vedrører tilskud til museernes erhvervelser af værker og genstande. Statslig finansiering af museernes erhvervelser af værker og genstande vil med den nye tilskudsmodel som udgangspunkt være indeholdt i det samlede driftstilskud. Med lovforslaget gøres det således klart, at der ikke vil være en forpligtelse for kulturministeren til at yde tilskud hertil. Det er dog ikke udelukket, at der med hjemmel i den foreslåede § 17 b, stk. 1, kan etableres støttemuligheder til brug for tilskud til museernes erhvervelser af værker og genstande. Der kan således fortsat ydes sådanne tilskud i det omfang, det måtte blive besluttet.

Til nr. 19

Det følger af museumslovens § 17 b, stk. 1, 2. pkt., at tilskud kan ydes til museer og i særlige tilfælde til organisationer, der understøtter museernes arbejde.

Det foreslås, at i § 17 b, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ydes til«: »statsanerkendte«.

Den foreslåede ordning vil indebære, at tilskud alene vil kunne ydes til statsanerkendte museer og i særlige tilfælde til organisationer, der understøtter museernes arbejde. Bestemmelsen præciserer således, at museet vil skulle være statsanerkendt for at modtage udviklingsmidler. Der vil kunne fastsættes nærmere regler om ansøgningsberettigede museer efter stk. 2, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 20.

Til nr. 20

Det følger af museumslovens § 17 b, stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om indsendelse og behandling af ansøgninger, ydelse af tilskud og fastsættelse af vilkår for anvendelsen af tilskud efter stk. 1.

Det foreslås, at i § 17 b, stk. 2, indsættes efter »Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om«: »ansøgningsberettigede museer,«.

Med den foreslåede ændring vil kulturministeren ud over at fastsætte nærmere regler om indsendelse og behandling af ansøgninger, ydelse af tilskud samt fastsættelse af vilkår for anvendelse af tilskud efter stk. 1, også kunne fastsætte nærmere regler om ansøgningsberettigede museer.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse om, hvilke statsanerkendte museer der vil være berettiget til at søge tilskud til udvikling.

Til nr. 21

Der findes ikke bestemmelser i loven om et museumsnævn.

Efter gældende lovs § 13, stk. 1, er det kulturministeren, som kan statsanerkende et museum, og dele er delegeret til Slots- og Kulturstyrelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkninger hertil.

Kapitel 7 i museumsloven ("Museumsråd") indeholder en enkelt bestemmelse om, at en kommune eller flere kommuner i forening kan nedsætte et lokalt museumsråd, som har til opgave at samordne og fremme museumsarbejdet i lokalområdet, og at kulturministeren kan yde tilskud. Det foreslås, at indsætte et nyt kapitel efter § 18, således at § 19 i det nuværende kapitel 7 erstattes af en ny bestemmelse om museumsnævnet i et nyt kapitel 7 a.

Det foreslås således, at der efter museumslovens § 18 indsættes før overskriften før kapitel 8 et nyt kapitel 7 a, der indeholder den foreslåede § 19.

Det foreslås i § 19, stk. 1, at kulturministeren nedsætter et uafhængigt museumsnævn bestående af syv medlemmer, som beskikkes således, at et medlem beskikkes efter indstilling fra KL, et medlem beskikkes efter indstilling fra Organisationen Danske Museer og fem medlemmer udpeges af kulturministeren, heraf et medlem fra et andet nordisk land.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der nedsættes et museumsnævn.

At museumsnævnet er uafhængigt vil indebære, at medlemmerne ikke vil kunne modtage instruktioner fra nogen om udførelsen af deres opgaver i museumsnævnet. Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at museumsnævnets medlemmer vil skulle handle uafhængigt og upartisk i deres sagsbehandling. Uanset medlemmernes aktuelle og tidligere jobfunktioner og evt. organisatoriske positioner eller tilhørsforhold vil de som medlemmer af museumsnævnet alene skulle handle ud fra hensynet om at fremme og sikre et museumsvæsen kendetegnet ved mangfoldighed, relevans, bæredygtighed og høj kvalitet.

Efter det foreslåede stk. 2, skal medlemmerne tilsammen besidde høj museumsfaglig ekspertise inden for museernes opgaver, jf. § 2, stk. 1.

Vurderinger om tildeling af statsanerkendelse forudsætter et godt kendskab til det samlede museumsvæsen, herunder hvordan forskellige ansvarsområder er dækket og betydningen af bestemte ansvarsområder for landets kultur- og naturarv. For at sikre, at museumsnævnet vil kunne træffe afgørelser på museumsfagligt grundlag vil medlemmerne tilsammen skulle besidde høj museumsfaglig ekspertise inden for samlingsudvikling, formidling og vidensudvikling og inden for naturhistorie, kunsthistorie og kulturhistorie, herunder arkæologi. Medlemmerne vil således skulle have bred viden om det danske museumslandskab, herunder kendskab til museumsdrift og museumsfaglig opgavevaretagelse og viden om de statsanerkendte museer.

Efter det foreslåede stk. 3 beskikkes medlemmerne for en periode på fire år. Umiddelbar genbeskikkelse kan finde sted én gang. Udtræder et medlem, beskikker kulturministeren et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Det følger af det foreslåede stk. 4, at museumsnævnets medlemmer beskikkes forskudt, således at halvdelen af medlemmerne beskikkes hvert andet år.

De foreslåede bestemmelser vil medføre, at udpegningen af de syv medlemmer vil ske forskudt, så henholdsvis tre og fire af medlemmerne vil blive beskikket hvert andet år. Beskikkelserne vil gælde for fire år, jf. stk. 3. Ved den første udpegning efter lovens ikrafttræden vil alle syv medlemmer blive udpeget samtidigt, dog vil tre af de syv medlemmer, jf. stk. 5, blive beskikket kun for to år.

I medfør af det foreslåede stk. 5 vil tre af de syv medlemmer af museumsnævnet blive beskikket for en periode på to år første gang efter lovens ikrafttræden.

Formålet er at sikre forskudt kontinuitet i udskiftningen af medlemmer, således at tre medlemmer evt. vil kunne genudpeges fire år fra 2027, mens de øvrige fire medlemmer evt. vil kunne genudpeges til nævnet fra 2029.

Med stk. 6 foreslås det, at kulturministeren udpeger en nævnsleder blandt medlemmerne.

Det følger af det foreslåede stk. 7, at museumsnævnet er beslutningsdygtigt, når mindst fire medlemmer deltager i behandlingen af en sag. Museumsnævnet træffer afgørelse ved almindeligt stemmeflertal på et møde eller ved skriftlig behandling. I tilfælde af stemmelighed er nævnslederens stemme i den enkelte sag udslagsgivende.

Bestemmelsen vil bidrage til at sikre, at museumsnævnet vil kunne fungere i enkelte medlemmers fravær. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at museumsnævnet vil kunne mødes og træffe afgørelser i sager på trods af, at op til tre medlemmer er fraværende. I tilfælde, hvor nævnslederen er fraværende, vil det ved eventuel stemmelighed være en fungerende nævnsleders stemme, der vil være udslagsgivende.

Det foreslås i stk. 8, at museumsnævnet selv fastsætter sin forretningsorden.

Bestemmelsen medfører, at øvrige regler om nævnets arbejdsform m.v. vil kunne fastsættes i nævnets forretningsorden. Kulturministeriet (ved Slots- og Kulturstyrelsen) vil som sekretariat, jf. stk. 9, kunne bistå museumsnævnet med dette.

Det foreslås med stk. 9, at museumsnævnet sekretariatsbetjenes af Kulturministeriet. Kompetencen vil kunne delegeres til Slots- og Kulturstyrelsen.

Museumsnævnets afgørelser, herunder om f.eks. statsanerkendelse og tilbagekaldelse, jf. § 13, stk. 1 og 3, vil kunne forberedes af Kulturministeriet som sekretariat, som kan samle eksisterende oplysninger, og efter behov indhente yderligere oplysninger fra det relevante museum og evt. faglige vurderinger fra sagkyndige. Museumsnævnets afgørelser om statsanerkendelser m.v. vil være omfattet af forvaltningslovens almindelige regler om partshøring m.v.

Det foreslås med stk. 10, at museumsnævnets afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen vil bidrage til at sikre uafhængighed fra det politiske niveau, således at kulturministeren ikke vil kunne tage stilling til nævnets afgørelser om tildeling og fratagelse af statsanerkendelser m.v. Afskæring af klageadgang vil sikre, at tildeling og tilbagekaldelse af statsanerkendelse m.v. forbliver en museumsfaglig vurdering placeret hos et uafhængigt nævn.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Efter det foreslåede stk. 2 kan museer, der ikke er statsanerkendt ved lovens ikrafttræden tidligst statsanerkendes to år efter lovens ikrafttræden.

Museumsnævnet vil kunne modtage og behandle ansøgninger om statsanerkendelse tidligere end to år efter lovens ikrafttræden. En eventuel tildeling af statsanerkendelse vil dog tidligst kunne træde i kraft med virkning fra den 1. januar 2027.

Det følger af den foreslåede § 14, stk. 3, at museer, der ved lovens ikrafttræden ikke opfylder vilkår i stk. 1, herunder minimumskrav for at kunne modtage driftstilskud, kan få en periode på op til to år til at rette op, hvorefter museumsnævnet vil kunne tage stilling til, om statsanerkendelsen tilbagekaldes. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 12.

De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland, idet hovedloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. museumsloven § 45.

Til § 3

Det foreslås med § 3, stk. 1, at museernes samlede driftstilskud efter lovens § 13 a, stk. 1, indfases gradvist efter lovens ikrafttrædelse og til 1. januar 2029.

Bestemmelsen medfører, at der vil skulle ske en gradvis indfasning af museernes samlede driftstilskud efter ændringsloven i en fireårig indfasningsperiode. Det vil skulle bidrage til at sikre en passende indfasningsperiode med mulighed for at omstille sig - særligt for de museer, der står til en nedgang i statstilskud.

Det foreslås med i lovforslagets § 3, stk. 2, at størrelsen af driftstilskud til de statsanerkendte museer, som er udbetalt i 2024 udgør beregningsgrundlaget for den gradvise indfasning af driftstilskuddene efter lovens § 13 a i 2025.

Bestemmelsen indebærer, at der vil blive taget udgangspunkt i størrelsen af de statsanerkendte museers driftstilskud i 2024, når de nye driftstilskud indfases. Museer, der med den nye tilskudsmodel står til at modtage et lavere tilskud i 2025 end i 2024, vil få en blød indfasning af det beregnede tilskud, så tilskuddet kun reduceres delvist. Denne bløde indfasning vil gælde i de fire indfasningsår. Museer, der med den nye tilskudsmodel står til at modtage et højere tilskud i 2025 end i 2024, vil modsat opnå en relativt hurtig virkning heraf. Dog vil der også her være tale om en gradvis indfasning.

Med det foreslåede § 3, stk. 3, kan kulturministeren anvende indberetninger fra de statsanerkendte museers henholdsvis besøgstal, besøgstal for børn og unge, indtægter og fagfællebedømte forskningspublikationer for årene 2019-2024 til bestemmelse af størrelsen af det variable tilskud, jf. lovens § 13 c, samt til vurdering af opfyldelse af vilkår i § 14, stk. 1, nr. 4-6, i perioden 1. januar 2025 til 1. januar 2029.

Med bestemmelsen vil kulturministeren blive bemyndiget til i perioden 1. januar 2025 til 1. januar 2029 at anvende indberetninger fra de statsanerkendte museer til bestemmelsen af størrelsen af det variable tilskud. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der således vil kunne anvendes data fra før lovens ikrafttræden i indfasningsperioden med henblik på at udregne størrelsen af variable tilskud til de statsanerkendte museer fra den 1. januar 2025. Der vil således være tale om historisk data, som vil være opgjort efter hidtidig praksis, men som ikke nødvendigvis vil være opgjort eller afgrænset på den måde, som vil blive krævet fremover, jf. de foreslåede §§ 13 c og 14 a.

Det foreslås med stk. 4, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om beregning og indfasning af driftstilskud i perioden nævnt i stk. 1.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov