L 98 Forslag til lov om ændring af lov om musik, folkeoplysningsloven og lov om folkehøjskoler.

(Styrket gennemsigtighed i tilskudsadministrationen m.v.).

Af: fungerende kulturminister Christina Egelund
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2024-25
Status: Betænkning afgivet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 07-11-2024

Fremsættelse: 07-11-2024

Skriftlig fremsættelse (7. november 2024)

20241_l98_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (7. november 2024)

Kulturministeren (Christina Egelund, fg.):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om musik, folkeoplysningsloven og lov om folkehøjskoler (Styrket gennemsigtighed i tilskudsadministrationen m.v.)

(Lovforslag nr. L 98)

Lovforslaget har til formål at flytte opgavevaretagelsen med Musikalske Grundkurser (MGK) samt tildeling af det statslige tilskud til MGK fra Statens Kunstfond til Kulturministeriet, som det blev meldt ud i november 2023.

Overflytningen skal skabe stabilitet om MGK-centrenes virke og etablere en mere tydelig ansvarsdeling mellem Kulturministeriet og Statens Kunstfond fremadrettet. Opgaven med musikkonservatorierne ligger i forvejen i Kulturministeriet. Derved giver det god synergi, at der kan bygges bro, og Statens Kunstfond kan fokusere på sin kerneopgave med at fordele kunststøtte på baggrund af en kunstfaglig vurdering. Samtidig har lovforslaget til formål at skabe klare regler for administration af tilskud til MGK-centrene og tilvejebringe et tidssvarende og mere enkelt hjemmelsgrundlag. Det foreslås som følge heraf at tilføje en bemyndigelsesbestemmelse i musikloven, hvorefter kulturministeren på bekendtgørelsesniveau kan fastsætte nærmere regler for administration af MGK, herunder regler om fordeling af midler, organisering og fælles kursusfaglige retningslinjer.

Lovforslaget har desuden til formål at flytte hjemlen for Europa-Nævnets virke fra tekstanmærkning på finansloven til folkeoplysningsloven. Dette sker efter ønske fra Folketingets Europaudvalg, som har opfordret til, at støtteordninger gennem Europa-Nævnet får et hjemmelsgrundlag i anden lov end finansloven, fx folkeoplysningsloven.

Desuden vil der med lovforslaget blive foretaget en række konsekvensændringer i folkeoplysningsloven og højskoleloven som følge af ændringer i forskellige love på Social- og Boligministeriets område, herunder lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service. Disse konsekvensrettelser medfører ikke materielle ændringer i de to love.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.