Som medlem af EU skal Danmark følge EU’s love. Skulle der opstå konflikt mellem EU’s lovgivning og den danske lovgivning, står EU-loven over den danske. EU’s lovgivning har nemlig forrang i medlemslandene. Det har EU-Domstolen besluttet.

EU må kun lovgive på de politiske områder, som medlemslandene er blevet enige om. Det står skrevet i EU-traktaten. Når Danmark overdrager noget af sin selvbestemmelsesret på et politisk område til EU, hedder det suverænitetsafgivelse. Danmark har flere gange afgivet suverænitet til EU, der bl.a. betyder, at en lov kan gælde i Danmark, så snart den er vedtaget i EU. Danmark fastholder sin suverænitet på de områder, der er omfattet af forbeholdene.

Selv om EU har forrang, er der ikke altid enighed om, hvor langt Danmark er forpligtet til at følge EU’s regler. Ifølge grundloven kan staten ikke give EU ret til at indføre love på områder, hvor staten ikke selv må. Højesteret i Danmark har slået fast, at danske myndigheder ikke skal følge EU-retten, hvis den er i konflikt med grundloven. EU-Domstolen har dog på den anden side fastslået, at medlemslandenes nationale regler må stå under de fælles EU-regler, uanset om det er grundlov eller ej.

Desuden kan Danmark ifølge dansk statsret tage suverænitet tilbage fra EU, mens det ifølge EU-retten er ulovligt.

Brud på EU's fælles regler

Hvad sker der hvis et land nægter at følge EU's fælles regler?

EU's medlemslande kan det blive idømt bøder ved EU-Domstolen, hvis landet ikke følger EU’s regler. På den måde sikrer EU, at et land ikke kan ignorere domme fra EU-Domstolen.
EU accepterer ikke traktatbrud.

Indtil 2005 var dog kun 3 lande blevet idømt bøder af EU-Domstolen: Grækenland, for ikke at rette op på dårlig affaldshåndtering; Spanien, for ikke at rense sundhedsskadeligt badevand; og Frankrig, for ikke at retsforfølge fiskere, som solgte fisk, der ifølge loven var for små. Siden er der kommet flere sager til, hvor lande er idømt bøder for hver dag, der er gået, indtil EU's regler er korrekt indført i landet.