Suverænitetsafgivelse som sikring af den europæiske samhørighed 

EU er et forpligtende samarbejde mellem medlemslandene. I EU vedtages fælles lovgivning, som skal sikre europæisk samhørighed, og derfor har Danmark af flere omgange afgivet suverænitet. Det betyder, at EU-reglerne gælder i Danmark, når de vedtages i EU. Netop dét er specielt ved EU som internationalt samarbejde. Danmark deltager i andet internationalt samarbejde, som dog ikke har betydning for vores suverænitet, fordi vi principielt kan vælge, om de internationale aftaler skal overholdes eller implementeres i Danmark. Imidlertid har Danmark fastholdt suveræniteten på de områder, der er indbefattet af de tre danske forbehold i EU.

Forskellen på suverænitet i forhold til FN og EU

Konkret afgiver Danmark suverænitet, når vi godkender nye traktater, som udvider EU-samarbejdet. Grundlovens definition af suverænitet er klarest, når man ser på forskellen mellem EU og FN.

FN's regler i Danmark

FN’s sikkerhedsråd besluttede i 2001, at medlemsstaterne skal kunne »indefryse« midler, som tilhører terrorister. Et halvt år senere vedtog Folketinget lovforslag L35, hvor de nye bestemmelser blev indskrevet i straffeloven. Danmarks medlemskab af FN forpligter os til at gennemføre sikkerhedsrådets resolutioner i dansk lovgivning. Vi har dog ikke overdraget vores suverænitet, blot fordi Danmark har forpligtet sig til at følge regler, som er besluttet i FN. Reglerne skal nemlig vedtages i Danmarks Folketing, før de gælder.

EU's regler i Danmark

EU kan vedtage regler, som direkte gælder for os som borgere og virksomheder. EU kan altså vedtage regler, som ikke først skal igennem Folketinget eller nogle af de andre nationale parlamenter. Det giver EU særlig status, og det er også det, der er forskellen mellem FN’s regler og EU’s regler. På grund af EU’s mulighed for at vedtage gældende love, har vi flere gange skullet afgive suverænitet til EU.

Mellemstatslige og overstatslige organisationer

Mellemstatslig

Med mellemstatslighed forpligter Danmark sig til at gennemføre regler, som Folketinget skal omsætte til dansk lov. Til denne type samarbejde anvendes grundlovens § 19. Beslutninger fra mellemstatslige organisationer skal derfor først vedtages som en ny lov i Folketinget, før de gælder for borgere i Danmark. F.eks. er FN en mellemstatslig organisation, hvorfor FN’s regler skal vedtages af Folketinget, før de gælder i Danmark. 

Overstatslig

Med overstatslighed overlader Danmark f.eks. at vedtage regler, som gælder direkte i Danmark til en international organisation. Til denne type samarbejde anvendes grundlovens § 20. Denne bestemmelse gør dansk medlemskab af EU muligt. Beslutninger, som tages i EU, gælder derfor direkte for borgere og virksomheder uden, at de først skal igennem Folketinget.

Grundloven om suverænitet

Grundlovens bestemmelse om at overlade suverænitet er brede, hvorfor EU kan gøre mere end blot at vedtage love.

Det hedder:

Grundlovens § 20:
Stk. 1. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde. 

Rigets myndigheder er Folketinget, regeringen og domstole, og de tre er den lovgivende, udøvende og dømmende magt. § 20 betyder hermed, at både den lovgivende, udøvende og dømmende magt kan overlades til EU, hvilket ses ved eksempelvis EU-lovgivning og EU-Domstolen.

Eksempel: Vetoret i Ministerrådet og suverænitet

Det skulle være lettere at tage beslutninger i EU. Det var et af de primære formål med Lissabontraktaten. Med flere lande rundt om bordet i Ministerrådet efter de seneste udvidelser med nye medlemsstater i EU, var det sværere at nå frem til enighed. Det skyldtes, at hvert enkelt land tidligere kunne blokere en beslutning. Landene ændrede derfor på stemmereglerne, så de inden for flere politikområder ikke længere skulle tage beslutninger ved enstemmighed, men med kvalificeret flertal i stedet. Det betød, at Danmark på udvalgte områder mistede sin vetoret.

Danmark overdrog ikke mere suverænitet til EU med Lissabontraktaten, selvom stemmereglerne i Ministerrådet blev ændret. Det kan man læse i den undersøgelse, som Justitsministeriet lavede forud for Folketingets godkendelse af traktaten. Det medførte en del spørgsmål til EU-Oplysningen og debat i Folketingets Europaudvalg.

Forklaringen er dog enkel. Folketinget er som udgangspunkt den lovgivende magt i Danmark. Med suverænitetsafgivelse befinder den lovgivende magt sig nu ikke alene i Folketinget, idet en dansk minister kan sidde i EU's Ministerråd og vedtage lovgivning, der gælder direkte i Danmark. I den sammenhæng er det ikke afgørende, om ministeren har vetoret eller ej. Det vil sige, at når Lissabontraktaten ændrer stemmereglerne i Ministerrådet, overdrages ikke mere lovgivende magt. På de områder, hvor stemmereglerne blev ændret, kunne Ministerrådet allerede vedtage lovgivning før Lissabontraktaten, så her har Danmark altså allerede overdraget suverænitet.