(L3) Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter (Okt I)

Lovforslaget har til formål at tilvejebringe bemyndigelse til, at der fastsættes regler om et nyt beskyttelsessystem af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411 af 18. oktober 2023 om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. Det omfatter bl.a. regler om beskyttelse, registrering samt kontrol og håndhævelse af geografiske betegnelser for hånd værks- og industriprodukter.

> Læs statusblad

> Læs lovforslag (L3)

(L5) Lov for Grønland om oplysninger, der skal medsendes ved overførsel af midler (Okt I)

Formålet med lovforslaget er at sætte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1113 af 31. maj 2023 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler og ved overførsler af visse kryptoaktiver og om ændring af direktiv (EU) 2015/849 i kraft for Grønland. Endvidere er formålet at sikre, at pengeoverførelser mellem Grønland og Danmark ikke begrænses af, at Grønland ikke har en ækvivalent regulering på dette område. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

> Læs statusblad

> Læs lovforslag (L5)

(L6) Lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes ved overførsel af midler (Okt I)

Formålet med lovforslaget er at sætte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1113 af 31. maj 2023 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler og ved overførsler af visse kryptoaktiver og om ændring af direktiv (EU) 2015/849 i kraft for Færøerne. Endvidere er formålet at sikre, at pengeoverførelser mellem Færøerne og Danmark ikke begrænses af, at Færøerne ikke har en ækvivalent regulering på dette område. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

> Læs statusblad

> Læs lovforslag (L6)

(L4) Lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje (Okt I)

Lovforslaget har til formål at implementere regler om arbejdstid for mobile arbejdstagere på indre vandveje. Lovforslaget gennemfører direktiv 2014/112/EU om arbejdstid for mobile arbejdstagere på indre vandveje.

> Læs statusblad

> Læs lovforslag (L4)

(L61) Lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i visse store børsnoterede selskaber (kønsbalanceloven) (Okt II)

Lovforslaget har til formål at opnå en mere ligelig repræsentation af kvinder og mænd blandt ledelsesmedlemmer i store børsnoterede aktieselskaber. Lovforslaget implementerer direktiv (EU) 2022/2381 af 23. november 2022 om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmed lemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (kønsbalancedirektivet). Direktivet foreslås implementeret fuldt, så selskaberne underlægges et mål for andelen af ledelses medlemmer af det underrepræsenterede køn på 40 pct. af posterne i det øverste ledelsesorgan.

> Læs statusblad

(L60) Lov om bistand til Europa-Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked) (Okt II)

Lovforslaget har til formål at sikre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan bistå Europa-Kommissionen i dennes arbejde med at håndhæve forordningen med det sigte, at konkurrencen på det indre marked ikke fordrejes af subsidier fra tredjelande. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil bl.a. kunne gennemføre kontrolundersøgelser og anden informationsindsamling på anmodning og vegne af Europa-Kommissionen i forbindelse med dennes håndhævelse af for ordningen.

> Læs statusblad

Ændring af lov for Færøerne om kapital og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber (Gennemførsel af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1623 af 31. maj 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013) (Jan I)

Lovforslaget har til formål at sætte reglerne i EU’s kapitalkravsforordning (CRR III) i kraft på Færøerne. Formålet med lovforslaget er at styrke den finansielle stabilitet i Færøerne og sikre samhandlen i rigsfællesskabet. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

> Læs statusblad

Ændring af lov for Grønland om kapital og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber (Gennemførsel af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1623 af 31. maj 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013) (Jan I)

Lovforslaget har til formål at sætte reglerne i EU’s kapitalkravsforordning (CRR III) i kraft i Grønland. Formålet med lovforslaget er at styrke den finansielle stabilitet i Grønland og sikre samhandlen i rigsfællesskabet. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

> Læs statusblad

Ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbrugerklageloven) (Gennemførelse af direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling og effektivisering af det offentlige forbrugerklagesystem) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen ved at gennemføre direktiv 2024/825/EU om ændring af direktiv 2005/29/EF og 2011/83/EU for så vidt angår styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis og gennem bedre oplysning i dansk ret og ved at optimere det offentlige forbrugerklagesystem yderligere.

Lovforslaget vil øge forbrugerbeskyttelsen ved at bidrage til, at forbrugerne aktivt kan tage del i den grønne omstilling og mindske virksomheders brug af ”greenwashing”. For at forbrugerne kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag, skal virksomheder endvidere give specifikke oplysninger om et produkts holdbarhed og reparationsmuligheder, inden aftalen ind gås. Herudover forbedres forbrugerbeskyttelsen i det offentlige klagesystem ved at smidiggøre og effektivisere behandlingen af forbrugerklager til gavn for forbrugere, erhvervsdrivende og samfundet.

> Læs statusblad

 Ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love (Adgang til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger, tilsyn efter forordning om europæiske grønne obligationer og åremålsansættelse for direktionen i Danmarks Nationalbank m.v.) (Nov I)

Formålet med lovforslaget er at styrke adgangen til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger. Endvidere foreslås det at indføre åremålsansættelse for direktionen i Danmarks Nationalbank. Lovforslaget indeholder ligeledes en række ændringer af den finansielle regulering, der er nødvendige for at implementere EU-regulering og for at sikre, at den finansielle regulering er tidssvarende.

Ændring af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis (Opfølgning på en lovbunden evaluering af forsøgsordning med medicinsk cannabis og formel genfremsættelse efter notifikation for EU-Kommissionen) (Feb I) 

Ændring af straffeloven (Definition af, hvad skal anses for strafbare handlinger og for sanktioner for overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger) (Dec II) 

Lovforslaget har til formål at tilpasse de danske regler om overtrædelse af EU-sanktioner til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2024/1226 om, hvad der skal anses for strafbare handlinger og for sanktioner for overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger. Direktivet er omfattet af det danske retsforbehold, men med lovforslaget indføres der regler svarende til direktivet.

> Læs statusblad

(L17) Lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en kulstofgrænse mekanisme (Okt I)

Lovforslaget har til formål at bemyndige klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte administrative regler i forbindelse med den danske administration af EU’s forordning om ind førelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme. Med gennemførelsen af forordningen sikres det, at producenter uden for EU ikke får en konkurrencefordel af, at producenter af de samme produkter i EU skal betale ETS (CO2-kvoter).

> Læs statusblad

(L18) Lov om supplerende bestemmelser til forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren (Okt I)

> Læs statusblad

> Læs lovforslag (L18)

Ændring af olieberedskabsloven (Hjemmel til gebyrfinansiering af tilsyn og myndighedsopgaver efter olieberedskabsordningen og justering af bødeniveau for overtrædelse af lagringspligten m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at etablere hjemmel til at opkræve gebyr for opgaver i henhold til loven, etablere hjemmel til at udveksle oplysninger med Europa-Kommissionen samt at justere bødeniveauet for overtrædelse af lagringspligten.

> Læs lovforslag

Lov om styrket beredskab i energisektoren (Okt II)

 Lovforslaget skal styrke beredskabet i energisektoren med henblik på at forebygge og modstå hændelser, som kan true energiforsyningen, samt sikre implementering af EU-direktiverne NIS2 og CER i energisektoren. Der i dag et højt og markant trusselsniveau mod energisektoren i forhold til især cyberangreb og spionage, hvorfor der er behov for et ambitiøst beredskabsniveau, som robustgør sektoren.

> Læs statusblad

(L68) Ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om gasforsyning og lov om elforsyning (Gennemførelse af EU-regler om fremme af vedvarende energi og grønne brændstoffer) (Okt II) 

> Læs statusblad

(L69) Ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet, fremtidssikret regulering af netvirksomheder) (Okt II) 

Lovforslagets har til formål at gennemføre EU’s elmarkedsreform, herunder at implementere ændringer til EU’s elmarkedsdirektiv. Lovforslaget har endvidere til formål at fremtidssikre den økonomiske regulering af netvirksomhederne. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om robuste rammer for elnetvirksomhedernes økonomi mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet fra juni 2024.

> Læs statusblad

Lov om supplerende bestemmelser til forordning om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter m.v. (Dec I)

Lovforslaget har til formål at fastsætte supplerende regler til EU’s ecodesignforordning om fast læggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design til bæredygtige produkter m.v.

> Læs statusblad

Ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om varmeforsyning, lov om fjernkøling og forskellige andre love (Implementering af dele af direktiv om energieffektivitet) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at muliggøre implementering af nye EU-regler om energieffektivise ring m.v. Lovforslaget indeholder bl.a. regler om indberetning og indhentning af oplysninger om energibesparelser og energirenoveringer af offentligt ejede bygninger, krav til energieffektive offentlige udbud og krav om energieffektivitet på varme- og køleområdet.

> Læs statusblad

Ændring af lov om sikring af kulturværdier i Danmark og om supplerende bestemmelser til forordning om indførsel og import af kulturgenstande (Sanktioner for overtræ delse af indførselsforordningens bestemmelser om importørerklæringer og importli censer m.v.) (Feb I)

Lovforslaget har til formål at fastsætte strafbestemmelser m.v. for overtrædelse af reglerne om importlicenser og importørerklæringer til visse kategorier af kulturgoder i forordning (EU) 2019/880 om indførsel og import af kulturgenstande, som finder anvendelse fra den 28. juni 2025.

> Læs statusblad

Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter, og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på genbrugspladser) (Okt I) 

Lovforslaget har til formål at reducere forbrænding af genanvendeligt affald. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance fra august 2022. Lovforslaget har derudover til formål at supplere EU’s Ecodesignforordnings forbud for virksomheder mod at destruere visse usolgte forbrugerprodukter. Herudover ophæves bestemmelser vedrørende etablering af genbrugsområder på genbrugspladser. Hermed undgås unødig administration i kommunerne og i stedet bakkes op om den frivillige indsats på kommunale genbrugspladser, hvilket er i overensstemmelse med aftalerne om den kommunale og regionale økonomi for 2025.

> Læs statusblad

> Læs lovforslag

Ændring af lov om kemikalier (Opkrævning af gebyr for udstedelse af autorisationer efter EU-forordning om fluorholdige drivhusgasser, supplerende bestemmelser til EU-forordning om fluorholdige drivhusgasser, afgift pr. produkt i en godkendelse af en familie af biocidholdige produkter og digital indberetning af forbrug af bekæmpelsesmidler) (Okt I) 

Lovforslaget har til formål at implementere dele af SAIO-forordningen, for så vidt angår bedre statistik på forbruget af plantebeskyttelsesmidler ved landbrugsaktiviteter. Lovforslaget har her udover til formål at sikre hjemmel til for gebyrfinansiering af en EU-lovpligtig autorisationsordning for personer, der arbejder med fluorholdige drivhusgasser, jf. F-gasforordningen, hjemmel til at fastsætte kriterier for udpegning af private juridiske personer, som varetager opgaver for Miljøministeriet, entydig identifikation i forbindelse med udstedelse af autorisationer samt at indføre supplerende bestemmelser, der sikrer Danmarks overholdelse af revideret F-gasforordning. 

Endvidere vil lovforslaget præcisere reglerne for opkrævningen af produktafgift for godkendte biocidmidler, så loven kommer til at afspejle de nuværende muligheder for at få godkendt et biocidmiddel som en del af en biocidproduktfamilie. Endelig vil lovforslaget give mulighed for bedre kontrol af reglerne for brug af bekæmpelsesmidler mod mus og rotter.

> Læs statusblad

> Læs lovforslag

Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidet producentansvar for emballage og visse engangsplastprodukter samt supplerende bestemmelser til batteriforordningen) (Nov I) 

Lovforslaget har til formål at fremme en mere cirkulær økonomi i forhold til håndtering af emballage og visse engangsplastprodukter i nye udvidede producentansvarsordninger i overensstemmelse med EU's emballagedirektiv, affaldsdirektiv samt engangsplastdirektiv. 

Med lovforslaget gives miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte detaljerede regler om de nye udvidede producentansvarsordninger ved bekendtgørelser. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på aftalen mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folke parti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Alternativet fra august 2022. 

Lovforslaget har derudover til formål at ophæve de eksisterende regler om udvidet producentansvar for batterier og akkumulatorer, der erstattes af en ny EU-forordning om batterier. Udover at ophæve eksisterende regler om batterier og akkumulatorer skal lovforslaget tilvejebringe de hjemler, der er nødvendige for at implementere og supplere dele af den nye batteriforordning.

> Læs statusblad

Ændring af lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven, lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber og lov om vandforsyning (Terrænnært grundvand i kloakerede områder og gennemførelse af direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)) (Feb II) 

Lovforslaget har til formål at gøre kommunen til myndighed for håndtering af terrænnært grundvand og gøre det muligt for spildevandselskaber at gennemføre kollektive løsninger i om råder, hvor det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsudspillet ”Klimatilpasningsplan 1” fra oktober 2023. 

Lovforslaget har derudover til formål at implementere et ændringsdirektiv til direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), som blev vedtaget i marts 2024. Direktivændringen har baggrund i en dom afsagt af EU-domstolen.

> Læs statusblad

Redegørelser til Folketinget: Redegørelse om udviklingen i EU-samarbejdet (Jan II)

Lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2022/868 om europæisk datastyring (Nov I) 

Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til håndhævelse af det forordningsfastsatte tilsyn med uberettiget videredeling af personoplysninger til tredjelande, anmeldelsespligten for data formidlingstjenesteudbydere, betingelser for udbud af dataformidlingstjenester og betingelserne for registrering som en anerkendt dataaltruistisk organisation. 

Loven skal sikre understøttelsen af forordningens formål om at fremme tilgængeligheden af data ved at øge tilliden til dataformidlere og styrke datadelingsmekanismerne i hele EU ved at indføre effektive sanktionsmidler for overtrædelse af forordningens krav.

> Læs statusblad

Lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2024/1689 om harmoniserende regler for kunstig intelligens (Feb II) 

Lovforslaget har til formål at sikre effektiv håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets for ordning om harmoniserende regler for kunstig intelligens. Forordningen er direkte gældende i Danmark, men af hensyn til anvendelsen af forordningen, er det nødvendigt at supplere forordningens bestemmelser, i form af at give tilsynsmyndigheder kompetence/hjemmel til at sanktionere ved overtrædelse af forordningen.

Ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ (Supplerende bestemmelser til skov rydningsforordningen om tilsyn, gebyr og konfiskation m.v.) (Okt I) 

Formålet med lovforslaget er at give ministeren for grøn trepart hjemmel til at fastsætte regler om administration og håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2023/1115 af 31. maj 2023 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse, og om ophævelse af forordning (EU) nr. 995/2010 (skovrydningsforordningen). 

Herunder indeholder lovforslaget hjemmel til opkrævning af gebyr til finansiering af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn med forordningen.

> Læs statusblad

> Læs lovforslag

Lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (Feb I)

Lovforslaget har til formål at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS 2-direktivet) i en række sektorer. Lovforslaget vil bl.a. fastsætte krav om gennemførelse af cybersikkerhedsforanstaltninger, hændelsesrapportering samt tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser, herunder regler om sanktioner.

> Læs statusblad

Lov om kritiske enheders modstandsdygtighed (Feb I) 

Lovforslaget har til formål at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (CER-direktivet) i en række sektorer. Lovforslaget vil bl.a. fast sætte krav om gennemførelse af modstandsdygtighedsforanstaltninger, underretning til myndig hederne om hændelser samt tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser, herunder regler om sanktioner

> Læs statusblad

Lov om cybersikkerhed i telesektoren (Feb I) 

Lovforslaget har til formål at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS 2-direktivet) i telesektoren. Lovforslaget vil bl.a. fastsætte krav om gennemførelse af cybersikkerhedsforanstaltninger, hændelsesrapportering samt tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser, herunder regler om sanktioner.

> Læs statusblad

Ændring af momsloven og lov om afgift af lønsum m.v. (Indførelse af nulmoms på per sonbefordring med fly, justering af særordningen for små virksomheder på momsområdet og præcisering af hjemmel til at fastsætte tidspunkter for bogføring) (Nov I) 

Lovforslaget har til formål at indføre nulmoms for indenrigsflyselskabers indenrigsflyvninger svarende til den nulmoms, der gælder for udenrigsflyselskabers indenrigsflyvninger. Herudover indeholder lovforslaget enkelte mindre justeringer af særordningen for små virksomheder på momsområdet, der træder i kraft 1. januar 2025 på tværs af EU samt en præcisering af en eksisterende hjemmel i momsloven, så skatteministeren får mulighed for at fastsætte regler for tids punkter for bogføring af fradrag for købsmoms i momsregnskabet.

Ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet og toldloven (Gennemførelse af direktiv om ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet om indberetning og udveksling af oplysninger om transaktioner i kryptoaktiver m.v.) (Jan II) 

Lovforslaget har til formål at implementere ændringer af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC8). Direktivet indebærer bl.a., at medlemsstaterne skal indføre regler, der forpligter udbydere og formidlere af kryptoaktiver og e-penge til at ind berette oplysninger om de enkelte kunders transaktioner/beholdninger til de nationale skattemyndigheder, som efterfølgende vil skulle udveksles automatisk mellem EU-landenes nationale skattemyndigheder.

Lov om godkendelse og syn af køretøjer (Jan II)

Lovforslaget har til formål at indføre en permanent godkendelsesordning for nationale individuelle køretøjer omfattet af typegodkendelsesforordning (EU) 2018/858. Med lovforslaget foretages desuden en samlet gennemskrivning af gældende regler om syn og godkendelse af køretøjer for at sikre en tidssvarende og klar lovgivning for borgerne og synsvirksomhederne.

Ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine m.v. (Forlængelse af Ukraine-særloven) (Okt I)

Lovforslaget har bl.a. til formål at sikre, at personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Ukraine-særloven), får forlænget deres opholdstilladelse svarende til den forlængelse, som EU i juni 2024 besluttede for det tilsvarende EU-opholdsgrundlag for fordrevne fra Ukraine.

Lovforslaget indeholder derudover enkelte ændringer af særloven, idet der bl.a. etableres mulighed for, at asylsager kan berostilles, så længe ansøgeren er berettiget til opholdstilladelse efter særloven. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om lovgivning for fordrevne ukrainere mellem den daværende regering (Social demokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance og Kristendemokraterne fra marts 2022.

> Læs lovforslag

Folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1356 af 14. maj 2024 om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1349 af 14. maj 2024 om indførelse af en grænseprocedure for tilbagesendelse og om ændring af forordning (EU) 2021/1148 (Okt I) 

Forslaget har til formål at opnå Folketingets samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne tilslutter sig Screeningforordningen og forordning om indførelse af en grænseprocedure ved tilbagesendelse. Forordningerne er en del af EU’s Asyl- og Migrationspagt.

> Læs statusblad

> Læs statusblad

> Læs lovforslag

Ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, integrationsloven og lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård (Gennemførelse af rådsafgørelse om Cyperns anvendelse af Schengeninformationssystemet (SIS) samt rådsafgørelse om Bulgariens og Rumæniens fulde anvendelse af Schengenreglerne, beregning af kortvarigt ophold i Schengenområdet, på Færøerne og i Grønland som følge af ind- og udrejsesystemet (EES), pligt til afgivelse af biometriske oplysninger til brug for ind- og udrejsesystemet, ændring af reglerne om klageadgang i forbindelse med Dublinoverførsler, ændring af reglerne om indberetning i SIS, afskaffelse af opholdstilladelse som udsendelseshindret og ændring af betingelserne for kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård) (Okt I) 

Lovforslaget skal sikre, at dansk ret ensrettes med forskellige dele af EU-retten, herunder SIS-forordningens bestemmelser om indberetning i Schengeninformationssystemet (SIS). Lovforslaget skal også ophæve de nuværende særlige forhold for Bulgarien og Rumænien i forhold til Schengenreglerne, ligesom de særlige regler vedrørende Cyperns anvendelse af SIS ophæves m.v. Lovforslaget vil ligeledes indebære afskaffelse af opholdstilladelse som udsendelseshindret som følge af opgavebortfald i staten. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2025. 

Lovforslaget indeholder også en justering af reglerne om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård.
Ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne vedrørende fortabelse af dansk statsborgerskab og ændring af gebyret, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation) (Feb I) 

Lovforslaget har til formål at bringe indfødsretslovens regler om automatisk fortabelse af dansk statsborgerskab i overensstemmelse med EU-retten. Herudover har lovforslaget til formål at 64 justere reglerne om gebyr i indfødsretsloven, således at gebyret for ansøgninger om dansk statsborgerskab forhøjes, ligesom der indføres et gebyr for gentagne ansøgninger om statsborgerskab og et lempet gebyr for unge, der er født eller opvokset i Danmark. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om at hæve gebyret i sager om statsborgerskab mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance fra juni 2024.

Ændring af udlændingeloven (Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, m.v.) (Feb II) 

Lovforslaget har til formål at udvide persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold m.v. Denne del af lovforslaget følger op på regeringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab 2023-2026 fra juni 2023. Herudover vil lovforslaget indeholde forslag om at undtage statsudsendte og deres medfølgende familie fra reglerne om bortfald af opholdstilladelse som følge af ophold i udlandet samt forslag om at kodificere EU retspraksis på familiesammenføringsområdet.