Somme tider hører man, at et land har formandskabet for EU, men i realiteten er medlemslandet kun formand for Ministerrådet. Formandskabet for Ministerrådet er et roterende formandskab. Det vil sige, at de enkelte EU-lande på skift er formand for Ministerrådet i et halvt år. På den måde deles formandsopgaverne mellem EU-landene, og de får alle mulighed for at sætte dagsordenen i Ministerrådet. Rådet for Udenrigsanliggender er dog en undtagelse fra det roterende formandskab, fordi EU’s udenrigsrepræsentant er fast formand for dette. 

Formandskaberne gennemføres som et trioformandskab. Det betyder, at 3 lande arbejder sammen om et fælles program med mærkesager for de 18 måneder, de tilsammen har formandskabet. Formålet med trioformandskaberne er at skabe sammenhæng i Ministerrådets prioriteter. Derudover bliver trioformandskaberne sammensat, så der tages højde for landenes beliggenhed og størrelse bl.a. for at undgå, at det administrative arbejde forbundet med formandskabet for Ministerrådet bliver for stor en mundfuld for små lande.

Formandskabet har tre hovedopgaver

1) Sætter dagsordenen i Ministerrådet. Formandskabet planlægger arbejdet i Ministerrådet, så mærkesagerne for det enkelte formandskab og trioformandskabet kan gennemføres. Formandskabet planlægger også møderne i de arbejdsgrupper med embedsmænd, der er tilknyttet Ministerrådet. Der er dog begrænsninger for, hvor meget af dagsordenen formandskabet kan bestemme, fordi det kan være nødvendigt at behandle f.eks. verserende eller uventede sager.

2) Leder møderne og forhandler kompromiser i Ministerrådet. Formandskabet sidder for bordenden ved forhandlingerne, og det forventes, at formandskabet fremstår neutralt og tilsidesætter egne interesser. Det er formandskabets ansvar at forsøge at finde kompromisser ved forhandlinger, ligesom det er formandskabet, der samler trådene efter endte forhandlinger. Det gælder både på møder mellem landenes ministre og møder mellem embedsmændene i Ministerrådets arbejdsgrupper.

3) Repræsenterer Ministerrådet over for andre EU-institutioner. Dette er især vigtigt under arbejdet med den almindelige lovgivningsprocedure, når Ministerrådet mødes i forhandlinger om ny EU-lovgivning med Europa-Parlamentet og/eller Kommissionen. Ved den slags forhandlinger skal formandskabet både have øje for det kompromis, der er opnået i Ministerrådet, og forsøge at finde et fælles ståsted med de andre EU-institutioner.

Hvem har haft formandskabet - og hvem skal have det i fremtiden?

Tidligere gik formandskabet på tur mellem landene efter alfabetisk rækkefølge. I dag er rækkefølgen sammensat ud fra en række hensyn som nævnt tidligere. Under det seneste danske formandskab indgik Danmark i en trio med Polen og Cypern i perioden juli 2011-december 2012. Danmark skal igen have EU-formandskabet i andet halvår af 2025.