Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet består af folkevalgte politikere fra alle EU's medlemslande. Parlamentet behandler og vedtager EU’s love, og er sammen med Ministerrådet den lovgivende magt i EU.
Diskuterer ny EU-lovgivning, kommer med ændringsforslag til lovgivning og stemmer om lovforslag.
Vedtager EU's budget i samarbejde med Ministerrådet.
Kontrollerer Kommissionens arbejde og om Kommissionen forvalter budgettet korrekt.
Godkender valget af Kommissionsformand og den samlede nye kommission.
Er en folkevalgt lovgivende forsamling, der i perioden 2024-2029 består af 720 medlemmer.
Medlemmerne repræsenterer partierne i de 27 medlemslande, og de organiserer i syv politiske grupper.
Europa-Parlamentet er en vigtig aktør i EU. EU-landenes regeringer har styrket Parlamentets beføjelser betydeligt over en årrække. Det skyldes navnlig et krav om at gøre EU mere demokratisk og åbent.
Europa-Parlamentet er især styrket, fordi det i stigende grad vedtager EU-love sammen med Ministerrådet. Men Europa-Parlamentet er også en central spiller, fordi både Europa-Parlamentet og Ministerrådet skal godkende EU's årlige budget.
Europa-Parlamentet kan afsætte Kommissionen
Europa-Parlamentet overvåger samtidig Europa-Kommissionen og har en vigtig kontrolfunktion. Det godkender den samlede Europa-Kommission, når en ny bliver indsat hvert 5. år. Europa-Parlamentet overvåger og godkender også, hvordan Europa-Kommissionen gennemfører EU’s årlige budgetter.
Europa-Parlamentet kan i følge EU's traktater stille et mistillidsvotum til Europa-Kommissionen og tvinge den samlede Europa-Kommission til at gå af. Det har Europa-Parlamentet dog ikke gjort endnu, men det var tæt på i 1999, da Santer-Kommissionen valgte at træde tilbage. Et flertal i Europa-Parlamentet ville nemlig dengang vedtage en mistillidsdagsorden til Europa-Kommissionen på grund af uregelmæssigheder i EU-budgettet.
Hvis Europa-Parlamentet udtrykker mistillid til et bestemt medlem af Europa-Kommissionen, skal Kommissionens formand overveje, om hun vil bede den pågældende kommissær om at træde tilbage. Europa-Parlamentet har dog heller ikke benyttet sig af denne mulighed endnu.
Europa's folkevalgte forsamling
Europa-Parlamentet er den eneste af EU's institutioner, hvor politikerne er direkte valgt af EU's borgere.
Ifølge Lissabontraktaten kan der maksimalt vælges 750 medlemmer samt en formand til Europa-Parlamentet, men antallet af medlemmer kan variere og fastsættes før et valg til parlamentet. Efter Brexit faldt antallet af MEP'ere eksempelvis til 705, mens det i 2024 blev besluttet at hæve antallet af medlemmer til de nuværende 720. Det øgede antal medlemmer betyder, at Danmark fik et ekstra mandat og nu har i alt 15 medlemmer.
Pladserne i Europa-Parlamentet fordeles ikke fuldt proportionalt efter landenes befolkningstal, men efter såkaldt degressiv proportionalitet. Det indebærer, at der ikke kun tages hensyn til størrelsen af et EU-lands befolkning, men samtidig gives en vis overrepræsentation til de mindre medlemslande. EU’s største land, Tyskland, har med sine 96 medlemmer kun ca. 6,5 gange så mange pladser som Danmark, selv om landet har ca. 14 gange flere indbyggere. Princippet om degressiv proportionalitet sikrer samtidig lande som Cypern, Malta og Luxembourg mindst 6 pladser i Parlamentet, selv om disse landes befolkningstal alle ligger under en million indbyggere.
Oversigt over de 15 danske medlemmer af Europa-Parlamentet
Antallet af MEP'ere per land
Stemmeprocent ved Europa-Parlamentsvalg
Politiske grupper i Europa-Parlamentet
Medlemmerne af Europa-Parlamentet er organiseret i forskellige politiske grupper. I den indeværende periode er der otte forskellige grupper og en række løsgængere. Grupperne bliver dannet ud fra politisk tilhørsforhold. Det vil sige, at medlemmerne organiserer sig efter, hvem de er er mest politisk enige med eller kan få mest lovgivning igennem med.
Danske socialdemokrater sidder f.eks. med socialdemokrater fra andre EU-lande, mens konservative sidder i en konservativ gruppe. Der er også en gruppe for EU-modstandere i Europa-Parlamentet. Det er klart, at otte politiske grupper, som skal repræsenterer medlemmer fra 27 lande, ikke kan være så finkornede i deres politiske holdninger som nationale partier.
Sådan dannes grupperne
Man kan danne en politisk gruppe i Europa-Parlamentet, hvis man kan samle 23 medlemmer fra mindst en fjerdedel af EU-landene.
Selv om politikerne i Europa-Parlamentet organiserer sig i politiske grupper, er gruppeloyaliteten generelt svagere, end vi kender den fra national politik. Det skyldes bl.a., at nationale eller regionale interesser kan påvirke, hvordan medlemmerne stemmer.
Gå til Europa-Parlamentets side om politiske grupper
Grupper i Europa-Parlamentet i perioden 2024-2029
Nuværende otte politiske grupper
Venstrefløjsgruppen (The Left): En venstreorienteret og grøn gruppe.
Per Clausen (EL) er medlem.
Gruppen Patrioter for Europa (PFE): En nationalkonservativ gruppe.
Anders Vistesen (DF) er medlem.
De Europæiske Konservative og Reformister (ECR): En nationalkonservativ gruppe.
Kristoffer Storm (DD) er medlem.
Gruppen Renew Europe (RE): En socialliberal/liberal gruppe.
Morten Løkkegaard (V), Asger Christensen (V) og Stine Bosse (M) er medlemmer.
Gruppen for det progressive Forbund af Socialdemokrater (S&D): En socialdemokratisk gruppe.
Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance (EFA): .En miljøpolitisk og grøn gruppe.
Kira Marie Peter-Hansen (SF), Villy Søvndal (SF) og Rasmus Nordqvist (SF) er medlemmer.
Det Europæiske Folkepartis gruppe (EPP): En konservativ og kristendemokratisk gruppe
Niels Flemming Hansen (K) og Henrik Dahl (LA) er medlemmer.
Gruppen af Suveræne Nationer (ESN): En nationalkonservativ og euroskeptisk gruppe.
Har ingen danske medlemmer.
Læs om de andre EU-institutioner