Patentdomstolen

Det europæiske enhedspatent skal gøre det lettere at søge patent, og Patentdomstolen skal afgøre uenigheder om patenter for de 25 EU-lande, der er med i aftalen. Patentdomstolen trådte i kraft d. 1. juni 2023.

Større

Langt de fleste af EU's medlemslande er blevet enige om at lave en forordning, der skal indføre et fælles europæisk patent ved navn enhedspatentet. Dette skal gøre det muligt for virksomheder at få patent i 25 lande ved at sende en samlet ansøgning frem for en ansøgning i hvert enkelt land.

Patentdomstolen får desuden eneret til at træffe afgørelser i sager om patenter. Afgørelserne får virkning for alle de deltagende lande.

En sag vil både kunne indledes ved en lokal afdeling i medlemslandet eller direkte hos en af de centrale afdelinger, der bliver placeret i Paris, London og München.. Afgørelser truffet af lokale eller centrale afdelinger kan ankes til appeldomstolen i Luxembourg. Den 1. juni 2023 åbnede en af domstolens lokale afdelinger i København.

For at sikre Patentdomstolens neutralitet skal der være dommere af flere forskellige nationaliteter. Et dommerpanel skal bestå af tre dommere, der skal komme fra tre forskellige medlemslande.

Patentdomstolen skal henvende sig til EU-Domstolen, hvis der opstår tvivl om fortolkningen eller gyldigheden af EU-retten.

En mellemstatslig aftale

Patentdomstolen er ikke en selvstændig EU-institution, men derimod en mellemstatslig aftale, hvor medlemslandene selv bestemmer, om de vil være med. 25 EU-lande er med i EU-forordningen om enhedspatentet, ligesom 25 er med i den mellemstatslige aftale om Patentdomstolen. Det er dog ikke nøjagtig de samme lande, idet Polen er med i enhedspatentet, men ikke i Patentdomstolen, mens Italien til gengæld er med i Patentdomstolen, men ikke i enhedspatentet. Spanien er ikke med i nogen af aftalerne, og Kroatien, der blev medlem af EU i 2013, har endnu ikke meddelt, om landet vil deltage. 

I aftalen om Patentdomstolen står der, at domstolen først kan oprettes, når mindst 13 lande har ratificeret aftalen. Det skete i 2022, da den østrigske regering ratificerede aftalen. Patentdomstolen trådte derfor i kraft 1. juni 2023. Lige nu har 17 EU-lande ratificeret aftalen i form af Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Portugal, Slovenien, Sverige, Tyskland og Østrig.  

I Danmark kræver grundloven i visse tilfælde en folkeafstemning, før regeringen kan gennemføre en ratificering. Danskerne stemte ja til en ratificering af Patentdomstolen ved en folkeafstemning den 25. maj 2014. 

Læs om status for patentdomstolen her

17. december 2012:

Forordningen om enhedspatentet blev vedtaget af Europa-Parlamentet og 25 EU-lande i Ministerrådet som led i et ønske om et forstærket samarbejde.

19. februar 2013:

Den mellemstatslige aftale om den fælles patentdomstol blev underskrevet af EU’s erhvervsministre.

7. maj 2013:

Justitsministeriet i Danmark vurderede, at en dansk tilslutning til den mellemstatslige aftale om Patentdomstolen ville indebære overdragelse af suverænitet efter grundlovens § 20. Derfor skulle Patentdomstolen vedtages med enten 5/6 flertal i Folketinget eller ved en folkeafstemning.

2. oktober 2013:

Det danske lovforslag om at tiltræde Patentdomstolen (L22) blev fremsat i Folketinget.

29. april 2014:

Folketinget vedtog lovforslaget om tiltrædelse af Patentdomstolen (L22), men ikke med det krævede 5/6 flertal.

25. maj 2014:

Danskerne stemte ja til at være med i Patentdomstolen ved en folkeafstemning, der blev afholdt samtidig med europaparlamentsvalget. På den måde ratificerede Danmark aftalen.

2020: 

16 lande har ratificeret Patentdomstolen, men den er endnu ikke trådt i kraft.

19. januar 2022: 

Østrig ratificerer aftalen om Patentdomstolen. 17 lande har nu ratificeret aftalen.

1. juni 2023

Patentdomstolen trådte i kraft.

 


Senest opdateret: [30.07.2024]
Sideansvarlig: Mads Dam Døllner