Sådan lovgiver EU
Det er en omfattende proces, når EU-institutionerne og medlemslandene skal blive enige om ny lovgivning, eller hvordan EU's penge skal bruges. Hvad skal prioriteres, og i hvilken retning skal EU gå i fremtiden?
Det er som udgangspunkt Kommissionen, der kommer med forslag til EU-lovgivning. I langt de fleste tilfælde vedtages forslagene af Europa-Parlamentet og Ministerrådet i fællesskab. På enkelte følsomme områder, såsom skattepolitik, er det dog kun Ministerrådet, der vedtager lovgivningen.
Kommissionen afstemmer sine politiske prioriteter for de kommende 5 år med Ministerrådet og Europa-Parlamentet, ligesom det årlige lovprogram bliver til efter diskussion med de to lovgivere.
Kommissionen foretager også omfattende konsultationer af medlemslandene og Europa-Parlamentet forud for fremsættelsen af de enkelte forslag. Før Kommissionen fremsætter et EU-lovforslag, iværksætter den desuden en bred offentlig høring, hvor interesserede parter (typisk interesseorganisationer, ngo'er, industrien og lign.) kan give deres mening til kende og gøre opmærksom på mulige udfordringer.
Den vigtigste måde at træffe beslutninger på i EU er gennem den almindelige lovgivningsprocedure.
Nærhedsprincippet skal sikre, at de politiske beslut-ninger i EU altid træffes så tæt på borgerne som muligt.
Forstærket samarbejde kaldes nogle gange for fleksibilitet eller integration i flere hastigheder.
Som borger i EU har du flere muligheder for at få indsigt i EU’s beslutningsprocesser og dokumenter.
EU love kaldes for retsakter, og de bliver vedtaget af Ministerrådet og Europa-Parlamentet.
Der er indført mange mekanismer i EU-systemet, som skal sikre en fornuftig kontrol med magthaverne.