EU's fælles asylsystem fokuserer især på:
- Hvilket land skal behandle asylansøgningen? (Dublin-forordningen)
- Hvordan skal asylansøgeren modtages? Der er regler om indkvartering, lægehjælp, skole til børnene osv.
- Hvordan skal ansøgningen behandles? EU har vedtaget nogle frister for behandlingstiden.
- Hvem kan opnå asyl?
Tilbagesendelsesaftaler
EU forhandler tilbagesendelsesaftaler med lande, hvorfra vi modtager mange asylansøgere, som ender med afslag. Uden sådanne aftaler kan hjemlandet nægte indrejse til de afviste asylansøgere. EU’s asylpolitik fastlægger også reglerne for, hvornår og hvordan en asylansøger kan hjemsendes.
EU har tilbagesendelsesaftaler med Albanien, Armenien, Aserbadsjan, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Hong Kong, Hviderusland, Kap Verde, Macao, Moldova, Montenegro, Pakistan, Republikken Nordmakedonien, Rusland, Serbien, Sri Lanka, Tyrkiet og Ukraine.
Dublin-forordningen
Ideen med Dublin-forordningen er at forhindre ”asylshopping.” Det kalder man det, når en person efter at have fået afslag på asyl i land A, rejser videre til land B og søger om asyl igen. Med Dublin-forordningen må en asylansøger kun søge om asyl i det land, hvor han eller hun først har afgivet fingeraftryk. Hvis man derfor bagefter rejser til et andet land og søger om asyl, så kan man sendes tilbage til det først land.
Lande som Grækenland og Italien har derfor i perioder haft rigtigt svært ved at håndtere de mange asylansøgninger fra folk, som har krydset Middelhavet. Man har forsøgt at ændre Dublin-forordningen flere gange for at finde en bedre måde til at fordele asylansøgerne mellem EU-landene. Men forhandlingerne er svære.
EU besluttede derfor at lave nogle hotspots i Italien og Grækenland. Når de er fuldt funktionelle er det planen, at man i Italien skal kunne tage imod fingeraftryk på op mod 2.100 mennesker om dagen, mens man i Grækenland skal kunne tage imod fingeraftryk fra op mod 11.000 om dagen.
Danmarks deltager ikke i EU’s asyl- og migrationspolitik på grund af det danske retsforbehold. Og så alligevel. Danmark har nemlig vedtaget en særaftale, så vi deltager i Dublin-forordningen.
Frontex
Frontex står for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser. Frontex er oprettet i 2005 i Warszawa.
Frontex er EU's grænseagentur, som har til opgave at koordinere medlemsstaternes kontrol af og styrke sikkerheden ved EU's ydre grænser.
Frontex har ikke selv operationelle beføjelser, men hjælper medlemsstaterne med at koordinere deres operationelle samarbejde. Frontex udarbejder derfor risikoanalyser, hjælper med uddannelse af nationale grænsevagter, hjælper med at koordinere fælles tilbagesendelser eller at overvåge relevant forskning på området.
Danmark var ikke med til at tage beslutning om oprettelsen af Frontex på grund af det danske retsforbehold. Alligevel deltager Danmark i samarbejdet efter en særregel og kun på mellemstatsligt grundlag. Det betyder også, at vi ikke nødvendigvis kan deltage i nye initiativer for Frontex.
Gå til Frontex
Fremtiden for EU's asylpolitik
I kølvandet på de store flygtningestrømme i 2015-17, da krigen i Syrien var på sit højeste, udfordredes EU's asylpolitik. Derfor har man diskuteret modeller for, hvordan man kan fordele asylansøgerne bedre mellem EU-landene, hvis vi får en ny krise. Men det er en svær diskussion med mange argumenter for og imod. Ingen ved, hvornår EU står overfor den næste flygtningekrise – eller hvilke lande, der står for skud. Det er jo heller ikke givet, at det bliver fra Middelhavet næste gang.
I 2015 besluttede EU, at der skulle fordeles 160.000 flygtninge (over 2 år) fra Grækenland og Italien (to EU-lande, som var særligt hårdt ramt), til andre EU-lande. Det lykkedes dog ikke at fordele alle 160.000 indenfor den 2-årige periode.
Læs mere om flygtningekrisen 2015