Da flygtningekrisen brød ud i 2015, brød systemerne sammen i Italien og Grækenland; de to lande, som asylansøgerne typisk ankom til først, på grund af placeringen tæt på Tyrkiet og Nordafrika. De kunne på ingen måde håndtere så store grupper af mennesker på flugt. Helt konkret var det umuligt at tage fingeraftryk på de mange mennesker og Dublin-forordningen, som siger, at man kan sende asylansøgere tilbage til det land, hvor de først er blevet registreret og har fået taget fingeraftryk, blev derfor sat ud af kraft. Asylansøgerne endte med at gå i store grupper på motorvejene op gennem Europa. Det skabte en næsten panikagtig stemning i EU, og et stort fokus på at kontrollere EU’s ydre grænse.

I november 2015 indgik EU en aftale med Tyrkiet om, at Tyrkiet skulle forsøge at stoppe menneskestrømmene, som bevægede sig gennem Tyrkiet mod EU. Til gengæld fik Tyrkiet økonomisk kompensation på 3 mia. euro. En del af aftalen var også, at Tyrkiet er blevet lovet EU-medlemskab med tid og at tyrkiske statsborgere en dag vil kunne rejse ind og ud af EU uden først at søge om visum.

Som et resultat, faldt antallet af mennesker, der krydsede Middelhavet fra Tyrkiet mod Europa, i 2016 til en tredjedel af, hvad det var året før. Til gengæld var der en betydelig stigning i antallet af mennesker, der forsvandt eller mistede livet i forsøget på at nå til Europa, fordi de nu måtte bruge farligere ruter og metoder. Og forholdene for f.eks. de syriske flygtninge i Tyrkiet, er meget dårlige. De har ikke lov at arbejde og der er ingen adgang til skole for børnene.

Krisen var stadig ikke ovre for Italien, som nu blev det primære knudepunkt for de flygtninge og migranter, der krydsede Middelhavet. 120.000 mennesker flygtede til Europa via Middelhavet i første halvår af 2017. Af dem ankom næsten 8 ud af 10 til Italien. Mange kom fra fattige lande i Afrika. I sommeren 2017 faldt antallet af flygtninge og migranter, som benytter denne rute, drastisk - blandt andet på grund af en styrket indsats fra den libyske kystvagt. 

Siden flygtningekrisen har EU forsøgt at forhindre lignende kriser i at gentage sig. EU-Kommissionen er blandt andet kommet med et forslag om en ny asyl- og flygtningelov, som bl.a. vil øge EU-landenes muligheder for at hjælpe hinanden med at håndtere flygtninge. Den er dog ikke vedtaget endnu.

I perioden fra 2018-2021 faldt antallet af flygtninge, der søgte asyl i EU igen. Men i 2022 udbrød der krig i Ukraine, hvilket medførte endnu en flygtningestrøm til Europa. I første halvdel af 2022 modtog EU-landene omkring 406.000 asylansøgninger, hvilket er 68% flere end i samme periode i 2021 og det højeste antal siden flygtningekrisen startede i 2015.