Du må arbejde og bo i et andet EU-medlemsland. Den frie bevægelighed for arbejdskraft er en af grundpillerne i EU-samarbejdet. Det samme er princippet om, at EU-borgere skal behandles ens. 

EU beskæftiger sig ikke kun med, hvordan varer og penge flytter rundt i Europa. EU har også fælles regler for, hvordan og under hvilke vilkår du kan flytte til et andet land for at bo og arbejde.  
 
Inden for EU’s grænser skal du frit kunne flytte dig fra et medlemsland til et andet. Det gælder, hvad enten du vælger at flytte til et andet land for at arbejde, bor i dit hjemland, men arbejder i et andet EU-land, eller om din arbejdsgiver midlertidigt sender dig til et andet medlemsland for at udføre en opgave. 
 
Den frie bevægelighed for arbejdskraft er en af grundpillerne i EU-samarbejdet. Det skal sikre, at EU’s medlemslande hverken har for meget eller for lidt arbejdskraft. 
 
Hvis Danmark f.eks. mangler ingeniører, og der i Tyskland er arbejdsløshed inden for denne faggruppe, er tanken, at skævheden skal kunne udligne sig ved, at tyske ingeniører tager til Danmark for at arbejde.

Som arbejdstager i EU har du gennem EU’s traktater en række rettigheder til at bo og arbejde i et andet EU-medlemsland, og efter noget tid får du også ret til sociale ydelser. 

Rettighederne har været genstand for stor debat, bl.a. fordi EU-Domstolen har været med til at definere, hvad arbejdstagere har ret til og ikke har ret til. 

Den 21. februar 2013 afsagde EU-Domstolen dom i den såkaldte SU-sag, som handlede om en EU-borgers ret til dansk SU i forbindelse med studier i Danmark. Her tog domstolen fat på spørgsmålet om, hvornår du kan betegnes som arbejdstager – et centralt begreb i EU-traktaten i forbindelse med at opnå ret til sociale ydelser. 

Sagen drejede sig om en EU-borger, der i marts 2009 søgte optagelse på Copenhagen Business School (CBS) i København. I juni 2009 flyttede den unge mand til Danmark og begyndte at arbejde på fuld tid. I august 2009 søgte han om dansk SU til sin uddannelse på CBS, som han påbegyndte i september 2009. Da han begyndte på studiet, gik han over til at arbejde på deltid. 

Den danske SU-styrelse nægtede manden SU, fordi han var kommet til Danmark for at studere. Styrelsen mente, at han dermed skulle betragtes som studerende og ikke som arbejdstager. EU-Domstolen fastslog imidlertid, at EU-borgere, der studerer i Danmark og samtidig udøver såkaldt reel og faktisk beskæftigelse, har ret til SU. 

Dommen har fået SU-styrelsen (i dag Uddannelses- og Forskningsstyrelsen) til at administrere reglerne anderledes. I dag kan udenlandske studerende, der studerer i Danmark og arbejder 10-12 timer ugentligt ved siden af deres studier, derfor få dansk SU. Siden dommen i 2013 er udgifterne til udenlandske studerende steget eksplosivt. Det har givet anledning til stor debat i Danmark, og i 2021 blev et flertal af partierne enige om at reducere antallet af engelsksprogede videregående uddannelser for at mindske SU-udgiften til udenlandske studerende. 

Færre engelsksprogede uddannelser betyder, at de budgetterede SU-udgifter i 2023 er 496 mio. kr., hvor man før aftalen forventede, at SU-udgiften i 2023 ville være 569 mio. kr.