EU’s medlemslande står i store dilemmaer, når de skal sikre folks ret til at arbejde i andre EU-medlemslande og samtidig beskytte deres egne velfærdssystemer. 

Medlemslandene var derfor ikke lige begejstrede for Europa-Kommissionens forslag om at ændre reglerne for social sikring. Nogle lande mente, at Kommissionens forslag gjorde det lettere for EU-borgere at få sociale ydelser. Andre syntes modsat ikke, at Kommissionen gik langt nok for at beskytte den frie bevægelighed.

Europa-Kommissionen vil gøre det nemmere at tage danske dagpenge med til et andet land

EU’s regler om social sikring er samlet i forordning 883. Den fastlægger reglerne for, hvilket land der skal betale sociale ydelser til borgere, som benytter deres ret til at bo og arbejde i et andet EU-medlemsland. I december 2016 foreslog Europa-Kommissionen, at forordningen skulle revideres.

Kommissionen ville bl.a. give arbejdsløse ret til at tage deres dagpenge med i 6 måneder, når de søger arbejde i et andet medlemsland, og EU-borgere ret til dagpenge efter 3 måneders arbejde i et andet land.

EU’s medlemslande har i flere år forsøgt at blive enige om at revidere forordningen, men kan indtil nu hverken blive enige med hinanden, Europa-Parlamentet eller Europa-Kommissionen.    

Danmark blokerer for en aftale

Den helt store knast i forhandlingerne er spørgsmålet om dagpenge. Et flertal af medlemslandene kæmper for, at EU-borgere kan få ret til dagpenge i et andet medlemsland efter kun én måned. Det er langt kortere tid end de 3 måneder, som Europa-Kommissionen foreslog.   

Danmark ønsker en længere optjeningsperiode og blokerede i april 2019 for en aftale i EU’s Ministerråd sammen med bl.a. Tyskland, Holland og Belgien. Landenes begrundelse var, at de var bekymrede for konsekvenserne for de nationale velfærdsstater. 

Aftalen var ellers forhandlet på plads mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet, men et blokerende mindretal af EU’s medlemslande stillede sig på bagbenene. Derfor står forhandlingerne stadig på.  

Danmark vil regulere børnepenge efter leveomkostninger

Den danske regering kæmpede i forhandlingerne om forordning 883/2004 hårdt for at gøre det muligt at indeksere børnepengene efter leveomkostningerne i det land, hvor børnene bor. Som reglerne er i dag, udbetales børnepenge på et dansk niveau, uanset, hvor børnene bor, hvis forælderen har ret til børnepenge. 

Skiftende danske regeringer har argumenteret for, at det er uretfærdigt, da der er stor forskel på, hvor meget det koster at bo og leve i de forskellige lande. Spørgsmålet er da heller ikke nyt, og Storbritannien fik for eksempel en ordning for indeksering af børnepengene, da landet genforhandlede sit medlemskab af EU forud for Brexit-afstemningen i 2016. Aftalen bortfaldt dog, da briterne valgte at forlade EU. 

Danmark har ikke vundet støtte for sit ønske om at indeksere børnepengene efter leveomkostningerne i landene. Østrig, Tyskland, Irland og Holland har bakket op om de danske synspunkter, men det har ikke været muligt at samle et flertal. Både mange medlemslande og Europa-Kommissionen mener, at det ville være administrativt besværligt at indeksere børnepengene – særlig fordi det kun drejer sig om få personer. 

Hvad handler forordning 883 om?

Forordningen dækker alle traditionelle former for social sikring som sygdom, barsel, pension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge og børnepenge. 

Den definerer også, hvilket land der har ansvaret for at levere disse ydelser, alt efter hvad situationen er. 

Østrig går enegang og indekserer børnepengene

Østrig, som har været en af Danmarks allierede under forhandlingerne om forordning 883/2004, har i januar 2020 valgt at indføre en ordning for indeksering af børnepenge udenom EU-reglerne. Det betyder, at børnepenge til EU-borgere, som arbejder i Østrig, og hvor børnene bor i et andet EU-land, indekseres efter leveomkostningerne i det land, hvor børnene bor.

Det har fået Kommissionen til at henvise Østrig til EU-Domstolen, fordi Kommissionen vurderer, at det er et brud på EU-reglerne om fri bevægelighed, og at der er tale om diskrimination af ikke østrigske EU-borgere.

Den østrigske regering mener derimod, at det er et spørgsmål om rimelighed, og regeringen vurderer, at ordningen er begrundet i objektive hensyn, da der netop er forskel på leveomkostningerne, hvilket bør afspejles i niveauet for børnepengene. 

EU-Domstolen afsagde dom i sagen i juni 2022. De meddelte, at Kommissionen havde ret, og at Østrig ikke må differentiere i børnepengene baseret på, hvor børnene bor, fordi det er indirekte diskrimination baseret på nationalitet. 

Hvad er velfærdsturisme?

Siden 2013 har danske politikere diskuteret optjeningskravet til velfærdsydelser – bl.a. på baggrund af mediehistorier om østeuropæere, som kommer til Danmark for at plukke jordbær og på kort tid opnår ret til danske velfærdsydelser. Dertil kommer en række domme fra EU-Domstolen om EU-borgeres ret til velfærdsydelser i et andet medlemsland.

Dorte Sindbjerg Martinsen fra Københavns Universitet har sat spørgsmålstegn ved, om Danmark oplever velfærdsturisme. Hun har i et større forskningsprojekt undersøgt EU-borgeres modtagelse af danske sociale ydelser i perioden fra 2002-2013. Hendes data peger på, at ni ud af ti EU-borgere, der modtager centrale sociale ydelser i Danmark, har boet i landet i mindst to år og langt størstedelen i over fem år. De tal er blevet bakket op af en rapport fra Tænketanken Europa fra 2019. 

Dorte Sindbjerg Martinsen peger derimod på, at særligt det danske SU-system lider under et stort antal udenlandske studerende. På SU-området kommer hun frem til, at der er sket en stigning i antallet af EU-borgere, der modtager SU kort tid efter ankomsten til Danmark. Over halvdelen har boet mindre end fem år i landet, inden de modtager SU.