EU's sociale dimension

EU’s regler på beskæftigelses- og socialområdet er bl.a. til for, at du altid er socialt sikret og for at give dig ordentlige arbejdsvilkår, når du bevæger dig rundt i EU.


Større
Drømmer du om et arbejde under sydens sol? Så kan du trygt finde pas og kuffert frem. Som EU-borger har du ikke alene ret til at bevæge dig frit i EU. Du er også omfattet af en række regler om sociale ydelser og arbejdsvilkår.
 
Beskæftigelses- og socialpolitikken i EU kaldes for EU’s sociale dimension. Det er et område, som i overvejende grad er overladt til medlemslandene, men EU spiller også en rolle.

Formålet med EU’s sociale dimension

  • fremme beskæftigelsen i landene,
  • forbedre leve- og arbejdsvilkårene for borgerne,
  • sikre en passende social beskyttelse for borgerne,
  • sikre dialogen på arbejdsmarkedet mellem arbejdsmarkedets parter i landene, dvs. arbejdsgivere og arbejdstagere,
  • bidrage til udviklingen af de menneskelige ressourcer, der skal muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau i landene,
  • bekæmpe social udstødelse.

Medlemslande bestemmer selv over deres velfærdsmodeller

Velfærd er traditionelt et område, som det i langt overvejende grad er overladt til de enkelte EU-medlemslande at bestemme over. Spørgsmål som hvordan landene regulerer deres pensionssystemer, hvad der sker for en borger, som mister sit job, eller om en mor skal have børnepenge fra faren til sit barn, hvis de to forældre bliver skilt, er fortsat i høj grad noget, der besluttes nationalt i de enkelte medlemslande.

EU’s rolle på området er derfor ikke at definere, hvordan det enkelte land udformer sit velfærdssystem. Det er fortsat beslutninger, som i Danmark træffes af Folketinget. EU fokuserer i stedet på at koordinere de forskellige velfærdssystemer, i forhold til hvilket land der skal udbetale en bestemt ydelse til de borgere, som har benyttet den frie bevægelighed for arbejdskraft til at bo eller arbejde i et andet EU-medlemsland.

EU-reglerne er til for, at du altid er socialt sikret, når du bevæger dig rundt i EU, og for at forhindre, at du får en ydelse udbetalt to gange fra to forskellige lande.

Medlemslande bestemmer selv over deres arbejdsmarkeder

Det overlades ligeledes i høj grad fortsat til de enkelte lande at beslutte, hvordan de vil indrette deres arbejdsmarkeder.

I Danmark blander regeringen sig f.eks. normalt ikke i forhold, der vedrører arbejdsvilkår og lønniveauer. Det er spørgsmål, der overlades til arbejdsmarkedets parter. Arbejdsmarkedets parter udgøres af arbejdsgivere og arbejdstagere, som er organiserede i forskellige typer af foreninger.

EU fastsætter en række sociale minimumskrav til landene for, hvilke rettigheder arbejdstagerne skal have, hvad angår løn og arbejdsvilkår.  Men EU blander sig normalt ikke i, hvordan landene sikrer disse arbejdsvilkår – f.eks. om det er en opgave for arbejdsmarkedets parter eller for regeringen. 

Læs mere om EU's beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedspolitik Læs mere om EU's ligestillingspolitik

EU’s forordning 883 handler om social sikring

Forordningen fastsætter regler for social sikring, når personer flytter inden for EU, Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.

Den dækker alle traditionelle former for social sikring som sygdom, barsel, pension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge og børnepenge. 

Forordningen definerer også, hvilket land der har ansvaret for at levere disse ydelser, alt efter hvad situationen er. Normalt er det sådan, at det er det land, du arbejder i, som betaler ydelsen. Der er dog en række tilfælde, hvor det er anderledes.

 

Læs statusbladet om forordning 883

Her sørger EU for fælles løsninger for social sikring

 

  • Du er en dansk statsborger, der har bosat dig i Tyskland, men som hver dag tager til København for at arbejde. Du er medlem af en a-kasse, og en dag mister du dit job og skal have dagpenge. Men hvem betaler så? Er det den danske eller den tyske statskasse?

Som reglerne er i dag vil det være den tyske statskasse, der betaler, men det bliver muligvis ændret med nye regler, som er på vej fra EU.

  • Du er en litauisk kvinde, som flytter til Danmark og gifter dig med en dansk mand. I arbejder begge to og lever lykkeligt sammen i en lang årrække og får tre dejlige børn. Men på et tidspunkt bliver I skilt. Du rejser hjem til Litauen med børnene, mens faren bliver i Danmark og arbejder. Har du så ret til danske børnepenge? Og hvilket niveau udbetales børnepengene på?

Da familien har boet i Danmark i en lang årrække, har de optjent ret til det fulde beløb af danske børnepenge. I eksemplet afhænger det af, om moren arbejder i Litauen eller ej. Hvis hun ikke har et arbejde, kan hun fortsat få danske dagpenge på samme niveau, som hvis hun boede i Danmark. Har hun derimod et arbejde, vil den danske statskasse kun skulle betale forskellen på beløbet for henholdsvis dansk og litauisk ydelse.

  • Du er en dansk statsborger, som har taget en akademisk uddannelse, men du har været arbejdsløs i en længere periode og er derfor på dagpenge. Du har imidlertid hørt, at de mangler akademikere som dig i Tyskland. Du er klar til at starte et nyt kapitel og rejse til Tyskland, men må du så tage dine danske dagpenge med, mens du søger arbejde?

Som reglerne er i dag, må du tage dine dagpenge med til et andet EU-medlemsland, mens du søger arbejde i 3 måneder. Kommissionen og et flertal af landene ønsker at sætte perioden op til 6 måneder.

Alle sider i temaet

Sideansvarlig: Mads Dam Døllner