EU's vejpakke

Også på vejtransportområdet er der behov for regler, der vedrører arbejdsvilkår. Vejtransportområdet er særligt udsat for såkaldt social dumping. Derfor har EU vedtaget ny lovgivning om sociale rettigheder på området.


Større
Hver dag triller tæt på 6.000 lastbiler ind over den danske grænse. Hele 80 procent af de lastbiler, der krydser grænsen til Danmark, har en udenlandsk chauffør bag rattet. 

Den store konkurrence fra udenlandske chauffører skaber bekymringer hos den danske vejtransportbranche, som er hårdt pressede af den internationale konkurrence. 

Ikke mindst konkurrencen fra østeuropæiske chauffører giver anledning til bekymring, fordi de ofte kører til en løn, der er langt lavere end de danske chaufførers, hvilket chaufførerne oplever presser lønniveauet.

EU vedtager vejpakken som et værn mod social dumping

Flere års forhandlinger om den såkaldte vejpakke fik endelig sin afslutning i juli 2020. Der er tale om forhandlinger, som har splittet landene i øst og vest, både i Ministerrådet og i Europa-Parlamentet.

De nye regler slår fast, at udenlandske chauffører i meget stor udstrækning skal aflønnes på samme niveau som nationale chauffører i det land, de kører i. Som et  resultat af vejpakken  introduceres desuden en række nye tiltag, som skal forbedre arbejdsforholdene for EU’s chauffører.

Det bliver f.eks.et krav, at chaufførerne vender hjem til deres hjemland mindst hver fjerde uge. Det bliver samtidig slået fast, at chaufførernes ugentlige, obligatoriske hviletid på min. 45 timer ikke må tages i deres lastbil. Der er tale om ret vidtgående regler for at beskytte mod såkaldt social dumping.

Du kan læse mere om køretid og hvileperioder her

Begrænser vejpakken den fri bevægelighed?

Med vejpakken skal chaufførerne aflønnes forskelligt, alt efter hvilket land de kører transport i.

Da transportsektoren er så mobil, som den er, vil der være tilfælde, hvor en lastbilchauffør kører i flere forskellige lande i løbet af en normal arbejdsuge.

Der er derfor tale om et skrøbeligt kompromis i forsøg på at finde den rette balance mellem hensynet til sociale vilkår på den ene side og fri bevægelighed på den anden side. De første regler i vejpakken trådte i kraft i sommeren 2020, og efterfølgende vil reglerne drypvis træde i kraft i takt med, at de bliver implementeret i Danmark.

Statusblad om udstationering af chauffører Rapport fra Vejdirektoratet over trafikkens udviklingen Pressemeddelelse: Vejpakken endeligt vedtaget

Hvad er cabotagekørsel?

Cabotagekørsel er, når en transportvirksomhed kører internt i en anden medlemsstat. Det vil sige de tilfælde, hvor f.eks. en polsk chauffør henter et læs varer i Padborg og afleverer det i København. 

Cabotagekørsel hører til de dele af EU’s transportpolitik, som har været sværest for landene at blive enige om, fordi de hver især har været optaget af at beskytte deres nationale markeder. Landene var bange for, at større international konkurrence ville udkonkurrere deres nationale lastbilchauffører.  

Det var derfor først i 1998, at der blev åbnet for, at de enkelte landes transportvirksomheder frit kunne køre internt i andre medlemslande. 

Bekymringen for cabotagekørsel er taget til med østudvidelsen. Der blev derfor i 2009 og senest med vejpakken lagt begrænsninger ind for, hvor meget lastbilchauffører må køre internt i andre lande.

Statusblad om forordningen om cabotagekørsel

Hvad er social dumping?

Der findes ikke en klar definition på begrebet social dumping. Det bruges typisk til at beskrive situationer, hvor medlemslandenes egen arbejdsstyrkes løn- og arbejdsvilkår sættes under pres af udenlandske arbejdstagere og virksomheder.

Ofte er der tale om en situation, hvor udenlandske tjenesteydere kan arbejde i et andet EU-medlemsland på dårligere løn- og arbejdsvilkår end landets egne arbejdstagere.

Debatten om såkaldt social dumping er taget til fra østudvidelsen den 1. januar 2004, hvor EU blev udvidet med 8 nye østeuropæiske lande foruden Cypern og Malta. Det førte til større forskel på lønniveauerne i EU. I Danmark diskuterer vi også social dumping i relation til EU-samarbejdet. Debatten fyldte bl.a. en del i den op til europaparlamentsvalget i maj 2019.  Særligt cabotagekørsel er i debatten tæt forbundet med såkaldt social dumping.                                                               

Padborgsagen – når EU-reglerne overtrædes

I slutningen af oktober 2018 kom det frem, at filippinske og srilankanske statsborgere boede under kummerlige forhold i Padborg. 

Chaufførerne var hyret som lastbilchauffører af en dansk vognmands polske datterselskab. Chaufførerne havde tidligere fået opholds- og arbejdstilladelse i datterselskabet i Polen. Derfor kunne de frit deltage i den polske virksomheds arbejde i bl.a. Danmark. 

Sagen fyldte meget i medierne herhjemme som et udtryk for de problemer, der eksisterer med social dumping på vejtransportområdet. 

Politiet har efterfølgende gennemført en grundig efterforskning af sagen for bl.a. at undersøge, om der er tale om menneskehandel. Politiet er kommet frem til, at der ikke var tale om menneskehandel, men virksomheden Kurt Beier A/S er blevet tiltalt for en række andre strafferetlige forhold. Det gælder bl.a. groft ågeri, som er udnyttelse af en anden persons økonomiske eller personlige vanskeligheder.

Anklagemyndigheden rejser tiltale mod Kurt Beier A/S

Sideansvarlig: Mads Dam Døllner