I EU er det forbudt at diskrimere pga. nationalitet. EU har også vedtaget regler, der forbyder diskrimination på baggrund af køn, seksualitet og race.
Ligestilling, især mellem mænd og kvinder, har gennem tiden været højt prioriteret i EU, og er det fortsat. Princippet om lige behandling mellem kønnene er nedskrevet i Romtraktaten og har været en del af EU-samarbejdet helt fra begyndelsen. De første centrale direktiver fra EU på området stammer derfor også helt tilbage fra 1970’erne.
EU baner vejen for danske kvinder
En række af de rettigheder, som kvinder har på det danske arbejdsmarked stammer fra EU. I 1975 vedtog EU sit ligelønsdirektiv, som slog fast, at kvinder og mænd skal have samme løn for samme arbejde.
Direktivet blev efterfølgende implementeret i Danmark i 1976, da princippet om ligeløn ikke før da havde været gældende på det danske arbejdsmarked.
En række danske sager ved EU-Domstolen i 1980’erne har samtidig været med til at slå fast, at der er omvendt bevisbyrde ved sager, hvor kvinder fyres eller forskelsbehandles – eksempelvis i forbindelse med graviditet. Det vil sige, at det er op til arbejdsgiveren (og ikke arbejdstageren) at bevise, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af køn.
Landene stiller sig på bagbenene
Ikke alle EU-medlemslande er lige begejstrede, når Kommissionen vil blande sig i ligestilling. En række lande mener, at ligestilling skal overlades til de enkelte lande.
Kommissionen fremsatte f.eks. et forslag til kønskvoter i bestyrelser tilbage i 2012, som har mødt massiv modstand fra flertallet af lande. Forslaget blev blokeret i Rådet, fordi et flertal af lande mente, at det var for vidtgående. Til sidst lykkedes det dog Rådet og Parlamentet at blive enige, men hele 10 år skulle der gå, før, at de to institutioner vedtog direktivet i 2022.
Direktivet trådte i kraft i december 2022. Reglerne skal sikre flere kvinder blandt bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber ved at indføre en klar målsætning om, at mindst 40 procent af bestyrelsesmedlemmerne i større virksomheder med mindst 250 ansatte skal være af det underrepræsenterede køn (ofte kvinder).
Kvinderne skal have mere i lønningsposen
Sidste skud på stammen er et nyt initiativ om løngennemsigtighed fra EU. Det skal gøre op med lønforskellen på 13 procent mellem kønnene og bane vejen for, at EU’s kvinder får mere i løn.
Konkret skal arbejdsgiverne sikre objektive kriterier for lønnen og samtidig skal der være større åbenhed om lønforskellene mellem kønnene i større virksomheder.
Landene og Europa-Parlamentet blev enige om en aftale den 15. december 2022 og reglerne er trådt i kraft.