Europa står over for en verdens, som er i dramatisk forandring. Verdenshandlen aftager, geopolitiske forhold fragmenteres, og den teknologiske udvikling accelererer. Vi kigger ind i en verdensorden, hvor veletablerede forretningsmodeller udfordres, og hvor nogle nøgleøkonomiske afhængigheder pludselig bliver til geopolitiske sårbarheder. 

Det er baggrunden for, at Europa-Kommissionen bad den italienske økonom og tidligere præsident for den Europæiske Central Bank (ECB), Mario Draghi om at komme med sit bud på fremtidens europæiske konkurrenceevne. 

Resultatet er den mere end 400 sider lange rapport: ”Fremtiden for den Europæiske konkurrenceevne”. Og Mario Draghis konklusion er klar: Hvis ikke der skrides til handling nu, så er fremtidens Europa et fattigere, mindre lige, mindre sikkert og derfor også mindre frit sted at leve. 

Mangler og muligheder

Problemet er i høj rad EU’s egne mangler, mener Draghi. For det første mangler EU fokus. Der opstilles fælles mål, men prioriteterne er ikke klare nok. Derfor er det svært at opstille mål. For det andet spildes fælles ressourcer. De fælles midler bruges ikke strategisk nok, med forsvarsindustrien og innovationsområdet som klare eksempler. For det tredje koordinerer EU ikke nok på afgørende områder. EU mangler f.eks. en effektiv bredspektret industripolitik, som det også ses i USA og Kina.

Rapporten fremhæver samtidig, at EU har en række grundlæggende forudsætninger for at være en konkurrencedygtig økonomi. EU kombinerer en åben økonomi, en høj grad af markedsbaseret konkurrence, et stærkt lovgivningsmæssigt rammeværk med aktive politikker til at bekæmpe fattigdom og at omfordele velstand. EU-landene præsterer også godt i forhold til regeringsførelse, sundhed, uddannelse og miljøbeskyttelse.

Draghi anbefaler

Draghi rapporten er på mere end 400 side og indeholder 170 hovedanbefalinger. 
De kan opsummeres til et behov for at sætte ind på tre områder:

1. Innovationsgabet skal lukkes.
2. Der skal laves en samlet dekarboniserings- og konkurrenceplan
3. Sikkerheden skal øges og afhængigheden mindskes

Derudover anbefaler Draghi reformer for dele af EU-samarbejdet, så beslutningsproceduren gøres mere effektiv og lovgivningsprocessen kortere. Endeligt peger rapporten på, at der er behov for øgede investeringer, hvis anbefalingerne skal føres ud i livet.

En samlet dekarboniserings- og konkurrenceplan

Høje energipriser, lav produktion af vedvarende energi og huller i det europæiske energinet hindrer vækst. EU har også mere ambitiøse klimamål end konkurrenterne, hvilket stiller større krav til europæiske virksomheder.

Den grønne omstilling og bevægelsen mod lavere udslip af drivhusgasser er en mulighed for EU. Det kan hjælpe med at sænke energipriserne. EU er førende inden for syv områder af “kompleks grøn teknologi”. Men der er behov for en mere effektiv og strategisk kombination af dekarbonisering og konkurrencepolitik.

Sådan kommer vi i mål

1. Energipriserne skal sænkes. Dette kan gøres ved fælles indkøb af flydende naturgas og ved at adskille prisfastsættelsen af vedvarende energi og atomkraft fra fossil energi.
2. Dekarboniseringen skal fremskyndes. Der skal store offentlige og private investeringer i vedvarende energi, atomkraft og brint. EU bør også opdatere miljølovgivningen for at tillade undtagelser, indtil vi opnår klimaneutralitet.
3. Det europæiske energinet skal udbygges.
4. Der skal laves en selvstændig plan for den europæiske bilindustri.