EU's konkurrenceevne

I en foranderlig verden er EU fokuseret på at forblive velstående og konkurrencedygtigt. For der er behov for at fremtidssikre og styrke konkurrenceevnen.

Covid-19 og Ruslands invasion af Ukraine har medført inflation og energikriser, som har skabt historiske udfordringer for EU. Samtidig investerer USA og Kina massivt i ny teknologi, den grønne omstilling, forskning og innovation. Konkurrencen skærpes. Den internationale handel og globale samarbejde er under pres og forandring.

Samlet har de seneste års udvikling tydeliggjort behovet for at styrke EU’s konkurrenceevne på tværs af medlemslandene. En stærk konkurrenceevne er nøglen til økonomisk vækst, innovation og beskæftigelse, og derfor er det et centralt fokusområde for EU.

 

Bæredygtig velstand og konkurrenceevne

En af hovedprioriteterne for Europa-Kommissionen i 2024-2029 er EU’s konkurrenceevne og økonomiske sikkerhed. Det fremgår af de politiske retningslinjer, som Ursula von der Leyen har lagt frem.

Under punktet »bæredygtig velstand og konkurrenceevne« vil Kommissionen

  1. i løbet af de første 100 dage etablere en aftale om en ren industri (en grøn industriaftale)
  2. lancere en europæisk konkurrencefond
  3. udnævne en vicepræsident i Kommissionen, som skal gøre det lettere at drive virksomhed i EU, lette reguleringsbyrden og skære ned i bureaukratiet.
 
Læs mere i EU-noten om nyvalg af Ursula von der Leyen Læs mere om Ursula von der Leyens politiske program
Større

Draghirapporten: EU's konkurrenceevne skal styrkes

Hvilke udfordringer står industri og virksomheder over for på det indre marked og i forhold til den globale konkurrence? Det tager rapporten temperaturen på. Diagnosen er klar: Situationen er kritisk, og EU taber særligt terræn til USA og Kina. Rapporten kommer samtidig med en række anbefalinger til, hvordan EU fremtidssikrer og styrker konkurrenceevnen.
Større

Lettarapport: Det indre marked skal styrkes

Der er behov for investeringer, mere samarbejde og forenklinger af EU’s regelværk. Sådan lyder nogle af hovedkonklusionerne i Lettarapporten, som gør status på EU’s indre marked.

Senest opdateret: [31.10.2024]
Sideansvarlig: Kitte Fabricius