EU's konkurrenceevne
I en foranderlig verden er EU fokuseret på at forblive velstående og konkurrencedygtigt. For der er behov for at fremtidssikre og styrke konkurrenceevnen.
Covid-19 og Ruslands invasion af Ukraine har medført inflation og energikriser, som har skabt historiske udfordringer for EU. Samtidig investerer USA og Kina massivt i ny teknologi, den grønne omstilling, forskning og innovation. Konkurrencen skærpes. Den internationale handel og globale samarbejde er under pres og forandring.
Samlet har de seneste års udvikling tydeliggjort behovet for at styrke EU’s konkurrenceevne på tværs af medlemslandene. En stærk konkurrenceevne er nøglen til økonomisk vækst, innovation og beskæftigelse, og derfor er det et centralt fokusområde for EU.
Bæredygtig velstand og konkurrenceevne
En af hovedprioriteterne for Europa-Kommissionen i 2024-2029 er EU’s konkurrenceevne og økonomiske sikkerhed. Det fremgår af de politiske retningslinjer, som Ursula von der Leyen har lagt frem.
Under punktet »bæredygtig velstand og konkurrenceevne« vil Kommissionen
- i løbet af de første 100 dage etablere en aftale om en ren industri (en grøn industriaftale)
- lancere en europæisk konkurrencefond
- udnævne en vicepræsident i Kommissionen, som skal gøre det lettere at drive virksomhed i EU, lette reguleringsbyrden og skære ned i bureaukratiet.
Læs mere i EU-noten om nyvalg af Ursula von der Leyen
Læs mere om Ursula von der Leyens politiske program
Den videre vej frem
I januar 2025 lancerede Europa-Kommissionen det, de kalder for ”konkurrenceevnekompasset”. Det skal vise EU og medlemslandene vejen til en mere konkurrencedygtig union. Det gør det ved at præsentere en række lovforslag og initiativer, som Europa-Kommissionen vil fremsætte og arbejde med i den kommende periode.
Kompasset sætter retningen inden for tre hovedområder:
- EU skal lukke innovationskløften: EU vil fremme innovation ved at skabe et miljø, hvor nye virksomheder kan opstå og vokse. Der vil blive lanceret initiativer som "AI Gigafactories" og "Apply AI" for at fremme udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens i nøglesektorer.
- EU skal have en fælles plan for grøn omstilling og konkurrence: EU vil lette adgangen til overkommelig energi og reducere CO2-udledninger gennem initiativer som "Clean Industrial Deal" og skræddersyede handlingsplaner for energiintensive sektorer.
- EU skal mindske afhængigheden og øge sikkerheden: EU vil reducere afhængigheder og øge modstandsdygtigheden ved at udvide sit netværk af handelsaftaler og sikre en stabil forsyningskæde.
Lyder det bekendt? Så er det måske ikke helt tilfældigt. Det er nemlig de samme hovedanbefalinger, som den italienske økonom Mario Draghi kom med i sin 400 sider lange rapport om ”EU’s konkurrenceevne”.
Gå til Europa-Kommissionens side om konkurrencekompasset (på engelsk)
Factsheet om konkurrencekompasset (siden er på engelsk)
Statusblad på forslaget
Fem nødvendige tiltag
Innovation, grøn omstilling, sikkerhed og
afhængighed det er emner, som går på tværs af mange forskellige sektorer. Og
der skal ske nogle fundamentale ændringer, hvis EU vil nå i mål med
ambitionerne. Derfor er der i konkurrenceevnekompasset også fem horisontale
katalysatorer. Med andre ord: fem tiltag, som er nødvendige for, at EU kan
styrke konkurrenceevnen.
- Forenkling: Europa-Kommissionen vil gøre det nemmere at få adgang til EU-midler og få administrative afgørelser. Der kommer forslag, som skal gøre rapportering om bæredygtighed og andre krav enklere. Målet er at reducere den administrative byrde med mindst 25 %. For små og mellemstore virksomheder (SMV'er) skal det reduceres med 35%.
- Sænkning af barriererne til det indre marked: Europa-Kommissionen vil forbedre, hvordan det indre marked fungerer ved at fjerne forhindringer. Samtidig vil de forhindre, at nye opstår. Standardiseringsprocesser skal også blive hurtigere og lettere, især for SMV'er og startups.
- Finansiering af konkurrenceevnen: EU mangler et effektivt kapitalmarked, hvor man kan købe og sælge aktier og obligationer og dermed omdanne opsparinger til investeringer. EU vil skabe en opsparings- og investeringsunion. Med nye produkter og incitamenter skal flere investere i nye virksomheder og startups. EU-budgettet vil blive omlagt for at gøre det nemmere at få adgang til EU-midler.
- Fremme af færdigheder og kvalitetsjob: Europa-Kommissionen vil sikre, at der er fokus på investering i uddannelse og livslang læring, så europæernes færdigheder bedre matcher det, som arbejdsmarkedet mangler. Samtidig skal EU tiltrække og integrere kvalificerede talenter fra udlandet.
- Bedre koordinering af politikker: Europa-Kommissionen vil skabe et nyt værktøj, som medlemslandene kan bruge til at arbejde sammen om fælles politiske mål. Blandt andet ved at have fælles målsætninger og ved at identificere fælles projekter.
Draghirapporten: EU's konkurrenceevne skal styrkes
Hvilke udfordringer står industri og virksomheder over for på det indre marked og i forhold til den globale konkurrence? Det tager rapporten temperaturen på. Diagnosen er klar: Situationen er kritisk, og EU taber særligt terræn til USA og Kina. Rapporten kommer samtidig med en række anbefalinger til, hvordan EU fremtidssikrer og styrker konkurrenceevnen.
Læs om Draghirapporten
Lettarapporten: Det indre markedet skal styrkes
Der er behov for investeringer, mere samarbejde og forenklinger af EU’s regelværk. Sådan lyder nogle af hovedkonklusionerne i Lettarapporten, som gør status på EU’s indre marked.
Læs mere om Lettarapporten