Draghirapporten: EU's konkurrenceevne skal styrkes

Draghirapporten tager temperaturen på EU’s konkurrenceevne, og diagnosen er klar: Situationen er kritisk. Med politisk handling, reformer og massive investeringer kan vi dog
vende udviklingen.

Større

Europa befinder sig i en verden, som er under forandring. Verdenshandlen ændrer karakter, geopolitiske forhold er i opbrud, og den teknologiske udvikling accelererer. Vi kigger ind i en verdensorden, hvor veletablerede forretningsmodeller udfordres, og hvor nogle nøgleøkonomiske afhængigheder pludselig bliver til geopolitiske sårbarheder. 

Det er baggrunden for, at Europa-Kommissionen bad den italienske økonom, politiker og tidligere direktør for Den Europæiske Centralbank (ECB) Mario Draghi om at komme med sit bud på fremtidens europæiske konkurrenceevne. 

Resultatet er den knap 400 sider lange rapport »Fremtiden for den Europæiske konkurrenceevne«. Han er ikke i tvivl: Hvis ikke der skrides til handling nu, bliver fremtidens Europa et fattigere, mindre lige, mindre sikkert og derfor også mindre frit sted at leve. 

 

Mario Draghi

Født 3. september 1947.

Mario Draghi er en italiensk økonom og politiker. 2011-2019 var han direktør for Den Europæiske Centralbank (ECB), og 2021-2022 var han italiensk premierminister.

Som direktør for ECB var han bl.a. ansvarlig for at håndtere eurozonens gældskrise. Det gjorde han ved at indføre flere vigtige politikker, som stabiliserede euroen.

I 2023 fik han af Europa-Kommissionen opgaven med at kigge på, hvordan Europa kan forblive konkurrencedygtigt. Resultatet præsenterede han i september 2024. 

 

Mangler og muligheder

Det er let at komme til at pege på historiens gang og udefrakommende forhold. Men problemet er i høj grad EU’s egne mangler, mener Mario Draghi. 

For det første mangler EU fokus. Der opstilles fælles mål, men prioriteterne er ikke klare nok. Og manglende politisk retning gør det svært at komme i mål. 

For det andet spildes fælles ressourcer.
De fælles midler bruges ikke strategisk nok, med forsvarsindustrien og innovationsområdet som klare eksempler. 

For det tredje koordinerer EU ikke nok på afgørende områder.
EU mangler f.eks. en effektiv og bred industripolitik, som vi kender det fra USA og Kina. 

Men løbet er ikke kørt for Europa. EU har nemlig en række grundlæggende forudsætninger for at være konkurrencedygtigt. Draghi peger på, at EU kombinerer en åben økonomi, en høj grad af markedsbaseret konkurrence og et stærkt regelværk med aktive politikker til at bekæmpe fattigdom og omfordele velstand. EU-landene præsterer også godt i forhold til regeringsførelse, sundhed, uddannelse og miljøbeskyttelse.

 

Draghi anbefaler

Draghirapporten er på knap 400 sider og indeholder ca. 170 hovedanbefalinger.

De kan opsummeres til et behov for at sætte ind på fem områder:

  1. Innovationskløften skal lukkes.

  2. Der skal laves en samlet plan for grøn omstilling og konkurrence.

  3. Sikkerheden skal øges og afhængigheden mindskes.

  4.  Der skal bruges finansiering og større investering.

  5. Der skal være bedre styreformer

Læs mere i EU-noten: "Draghirapporten: EU’s faldende konkurrenceevne kalder på omfattende politisk handling og massive investeringer"

Innovationskløften skal lukkes

Siden årtusindskiftet har USA's brugt flest forsknings- og innovationsmidler på først medicin, så biler og nu software og tech. I Europa har det i samme periode været bilindustrien, der har brugt flest penge på forskning og innovation.

Det er et eksempel på det, som Draghi kalder en »statisk industristruktur«, hvor lave investeringer og et lavt niveau af innovation skaber en ond cirkel.  

Årsagerne dertil er mange. F.eks. er den offentlige støtte til forskning ineffektiv, fordi den er spredt og ikke fokuseret nok på ny teknologi. Samtidig er få europæiske universiteter i verdenseliten. Og de europæiske universiteter er generelt set dårlige til at indgå i miljøer, som hjælper startups med at vokse.

Derudover gør et ufuldstændigt indre marked og manglende investeringer det svært for virksomheder at vokse. Noget som yderligere besværliggøres af EU’s mange techlove. 

 
Større

Sådan kommer vi i mål med at lukke innovationskløften 

Tryk på pilene for at se et uddrag fra rapporten anbefalinger.
Større

Horisont Europa, EU's fællesprogram for forskning og innovation skal styrkes

Der skal være færre prioriteter, og en større del af budgettet skal bruges på »disruptive områder« – industrier eller områder, som har potentiale til at skabe betydelige ændringer i markedet. Det skal også være hurtigere og mindre bureaukratisk at få støtte, og der skal være bedre koordination af og støtte til forskning og innovation.
Større

Der skal være flere eliteuniversiteter

EU bør have en ramme for privat støtte. Der skal afsættes flere midler til at fastholde toptalenter og til forskning generelt.
Større

Et europæisk alternativ indenfor AI

Inspireret af EuroHPC bør EU samle offentlig og privat investering til at lave et europæisk AI. Samtidig skal der arbejdes på at lave et EU-alternativ til cloudløsninger, så EU ikke er så afhængigt af amerikanske løsninger. 
Større

Øgede investeringer

Der skal skabes flere incitamenter til private investeringer, og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) skal have et større budget. Den Europæiske Centralbank (ECB) skal kunne foretage mere risikofyldte investeringer.
Større

Stærkere forskning og innovation skal hjælpe etablerede industriet

Eksempelvis skal digitalisering af det europæiske sundhedsdataområde (EHDS) gå hurtigere.

Det skal laves en samlet plan for grøn omstilling og konkurrence

Der er meget at vinde ved at arbejde mere strategisk mod et lavere udslip af drivhusgasser, så EU både kommer i mål med den grønne omstilling og forbliver konkurrencedygtigt. 

Høje energipriser, for lav produktion af vedvarende energi og huller i det europæiske energinet hindrer vækst. EU har også mere ambitiøse klimamål end konkurrenterne, hvilket stiller større krav til europæiske virksomheder på kort sigt.

Den grønne omstilling og bevægelsen mod lavere udslip af drivhusgasser er også en mulighed for EU. Det kan hjælpe med at sænke energipriserne, føre til en højere grad af energisikkerhed og bidrage til at styrke de europæiske virksomheders position i forhold til den grønne omstilling. Men der er behov for en mere effektiv og strategisk kombination af den grønne omstilling og konkurrencepolitik.
Større

Sådan kommer vi i mål med en samlet plan for den grønne omstilling og konkurrence

Tryk på pilene for at se et uddrag fra rapporten anbefalinger.
Større

Energipriserne skal sænkes

Ved bl.a. fælles indkøb af flydende naturgas og ved at adskille prisfastsættelsen af vedvarende energi og atomkraft fra prisfastsættelsen af fossil energi, skal energipriserne sænkes. 
Større

Der skal mere fart på den grønne omstilling

Det kræver store offentlige og private investeringer i bl.a. vedvarende energi, atomkraft og brint. EU bør også opdatere dele af miljølovgivningen for at tillade undtagelser, indtil vi opnår klimaneutralitet.
Større

Det europæiske energinet skal udbygges

Ved at udbygge energinettet får EU det fulde udbytte af den grønne omstilling. 
Større

En selvstændig plan for den europæiske bilindustri

Næsten 14 mio. europæere er beskæftiget i bilindustrien, der er presset af den internationale konkurrence fra særligt amerikanske og kinesiske elbilproducenter.

EU bør have forskellige strategier for forskellige industrier. Draghi fremhæver:

  1. At der er blevet for stor prisforskel mellem europæiske produkter og konkurrenternes produkter. Uagtet om konkurrenternes fordele er skabt ved statsstøtte eller ej, bør EU ikke tage konkurrencen op, men arbejde på at få flere leverandører for at mindske afhængighed.
  2.  At medlemslandene har en interesse i, hvor produktionen finder sted, og vil beskytte arbejdspladser imod unfair konkurrence. Her bør der anvendes opfordringer til direkte investeringer (FDI) internt i EU og handelsværktøjer for at udligne omkostningerne i forhold til konkurrenternes produkter. Bilsektoren nævnes som de facto-eksempel på denne tilgang.
  3. At EU har en strategisk interesse i sektoren, der skal kunne øge produktionen i tilfælde af geopolitiske spændinger. EU skal her øge den langsigtede profitabilitet af nye investeringer i Europa ved f.eks. at stille krav om lokal produktion og et minimumsniveau af teknologisk
    uafhængighed.
  4. Industrier i den spæde fase, hvor EU har en innovationsmæssig fordel og ser et stort fremtidigt vækstpotentiale. Her skal hele den »veletablerede håndbog om anvendelse af et komplet udvalg af handelsforvrængende foranstaltninger« tages i brug, indtil industrien har nået et vist niveau og beskyttelsen kan trækkes tilbage.
 

Sikkerheden skal øges og afhængigheden mindskes

Kritiske råmaterialer, tech, forsvar og rummet – det er nogle af de områder, hvor Europa i dag er afhængigt af lande uden for fællesskabet. Der er ifølge Draghi grund til bekymring, for som situationen omkring import af russisk gas har vist, bliver det hurtigt sårbart, både økonomisk og i forhold til at åbne døren for, at tredjelande kan lægge politisk pres på EU’s medlemslande. 

Kommissionen har allerede taget en række vigtige skridt i den rigtige retning. Der er blandt andet lavet ny lovgivning om kritiske råmaterialer og mikrochips. Men der er behov for yderligere tiltag, mener Mario Draghi. 

Det gælder også i forhold til finansiering. Det er nemlig ikke billigt, hvis vi skal ændre på situationen. Derfor skal vi etablere og skabe alternative forsyningskæder. Og vi skal fremadrettet leve med det, som Draghi kalder en »forsikringsomkostning«. For man kan ikke længere bare vælge den billigste løsning.

 
Større

Sådan kommer vi i mål med at øge sikkerheden og mindske afhængigheden

Tryk på pilene for at se et uddrag fra rapporten anbefalinger.
Større

En fælles europæisk udenrigsøkonomisk politik

Den fælles politik skal blandt andet sikre, at EU og medlemslandene har nødvendige råmaterialer – både gennem fælles indkøb, ved at sikre forsyninger gennem »ressourcediplomati« og ved at afsøge mulighederne for undersøisk minedrift. 
Større

Bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer

EU har mange såkaldt kritiske ressourcer, og der er potentiale for at få mere ud af dem, bl.a. ved at arbejde med de store muligheder for genanvendelse. 
Større

Strategiske industrier skal styrkes

EU kan ikke nødvendigvis være førende inden for alle kritiske teknologier, f.eks. mikrochips. Men derfor bør de stadig arbejde med og have en kapacitet på området. 
Større

Mere fokus på europæiske interesser i rummet

Det skal bl.a. ske gennem en opdatering af reglerne, så der kan skabes et »reelt indre marked for rum(teknologi)«.
Større

Flere europæiske løsninger på forsvarsområdet

Den i dag fragmenterede europæiske forsvarsindustri skal fokuseres. Der er behov for standardisering og udvikling, også på dyre områder som f.eks. droneteknologi. Og så bør forskningsmidler rettes mod fælles initiativer.

Der skal bruges finansiering og større investeringer

Der skal betydeligere investeringer til, hvis Draghis anbefalinger skal føres ud i livet. Selv estimerer han, at der er behov for investeringer på ca. 5 pct. af BNP årligt. Det svarer til 750-800 mia. euro for at føre rapportens forslag ud i livet.

Draghis forslag til mobilisering af den nødvendige private og offentlige finansiering udspringer af de identificerede mangler i EU. Han foreslår derfor

  • etablering af en ægte kapitalmarkedsunion
  • styrkelse af bankernes finansieringskapacitet
  • reform af EU-budgettet
  • regelmæssig udstedelse af fælles gæld. 

 

Der skal være bedre styreformer i EU

For at komme i mål er der behov for, at EU bliver mere effektivt og hurtigere til at træffe fælles beslutninger. Derfor mener Draghi, at der er behov for at medlemslandene og EU-institutionerne kigger nærmere på deres samarbejde. 
Han anbefaler, at medlemslandene og EU-institutionerne indgår et særligt europæisk partnerskab med tre overordnede formål:

  1. Refokusering af EU’s arbejde.
  2. Hurtigere beslutninger i EU.
  3. Forenkling af regelværket.
 

Der skal vedtages færre, men bedre regler. EU skal fokusere på de mest presserende udfordringer og koncentrere sin indsats om særlig prioriterede politikker og tiltag. Draghis anbefaler blandt andet:

  1. En koordineret indsats for konkurrenceevne. 
    Blandt de meste presserende udfordringer er at styrke EU-landenes samarbejde på områder, som har betydning for den europæiske konkurrenceevne. I begyndelsen af hver lovgivningsmæssige cyklus skal Det Europæiske Råd fastsætte en række strategiske prioriteter. For hver strategiske prioritet skal der udarbejdes en særlig konkurrenceevnehandlingsplan, som fastsætter klare målsætninger, finansiering og styring. Det giver mening at inddrage et bredt spektrum af interessenter (medlemslande, tekniske eksperter, den private sektor og EU-institutioner).

    EU skal etablere en særlig ramme for koordinationen af konkurrenceevnerelaterede tiltag/prioriteter, som skal sikre tæt koordination mellem EU-landene i forbindelse med de strategiske prioriteter.
 

EU’s beslutningsprocedurer er ifølge Draghi for langsommelige og tunge og har ikke udviklet sig i takt med optagelsen af nye medlemslande. EU er derfor ikke i stand til at reagere lige så hurtigt som USA og Kina. Langsommeligheden skyldes bl.a., at beslutningsprocedurerne er designet til at samle konsensus mellem mange aktører.

Derfor foreslår Draghi blandt andet følgende: 

  1. Øget brug af kvalificeret flertal.
    Hvor der i dag er en række områder med krav om enstemmighed, skal der i fremtiden lægges større vægt på kvalificeret flertal, f.eks. i relation til skatteområdet, miljøafgifter og oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed. 
  2. Forstærket samarbejde.
    EU skal benytte sig af et forstærket samarbejde på områder, hvor der ikke kan opnås enighed efter de almindelige beslutningsprocedurer i Rådet. Draghis foretrukne model vil være at anvende de allerede eksisterende muligheder i TEU artikel 20 eller i TEUF artikel 329, som kræver deltagelse af mindst ni EU-lande. Er det ikke muligt, foreslår Draghi, at en sidste udvej er at forsøge sig med forstærket mellemstatsligt samarbejde uden for EU-traktaterne.
  3. Udvidet brug af nødprocedure.
    EU skal vedtage en såkaldt »interinstitutionel pagt«, så EU kan benytte TEUF artikel 122 i videre omfang til at vedtage hurtige nødforanstaltninger i forbindelse med alvorlige forsyningsvanskeligheder for visse produkter. Draghi foreslår samtidig, at Europa-Parlamentet skal inddrages for at sikre den demokratiske kontrol.
 

Fra 2019 til 2024 blev der i USA vedtaget 3.500 stykker lovgivning og 2.000 resolutioner. I samme periode vedtog EU 13.000 retsakter. Det er ifølge Draghi et eksempel på, hvordan europæiske virksomheders lovgivningsmæssige og administrative byrde er for høj i forhold til konkurrenternes i USA og Kina. Det svækker konkurrenceevnen hos europæiske virksomheder og hæmmer deres mulighed for at drive forretning i EU.

Derfor foreslår Draghi blandt andet følgende:

  1. Bedre konsekvensanalyser

    Kommissionen udfører konsekvensanalyser af de vigtigste EU-lovgivningsforslag, men hverken Rådet eller Europa-Parlamentet måler på konsekvenser af deres ændringsforslag til Kommissionens forslag. Det skal der ændres på.

  2. Valg af en ledende næstformand i Europa-Kommissionen med ansvar for området
    Draghi anbefaler endelig, at kommissionsformanden udpeger en næstformand i Kommissionen med særligt ansvar for forenkling af lovgivning. Kommissæren skal desuden have til opgave at arbejde for at sænke EU’s samlede lovgivningsmængde og udarbejde et forslag til en klar og ensartet metode til at kvantificere omkostningerne forbundet med EU-lovgivning. Ursula von der Leyen synes at have fulgt dette råd, idet hun allerede har peget på Valdis Dombrovskis som kommissær for økonomi, produktivitet, implementering og forenkling.

Tema: EU's konkurrenceevne

I en foranderlig verden er EU fokuseret på at forblive velstående og konkurrencedygtigt. For der er behov for at fremtidssikre og styrke konkurrenceevnen.
Gå til temaet om EU's konkurrenceevne

Senest opdateret: [31.10.2024]
Sideansvarlig: Kitte Fabricius