Draghirapporten: EU's konkurrenceevne skal styrkes
Draghirapporten tager temperaturen på EU’s konkurrenceevne, og diagnosen er klar: Situationen er kritisk. Med politisk handling, reformer og massive investeringer kan vi dog
vende udviklingen.
Europa befinder sig i en verden, som er under forandring. Verdenshandlen ændrer karakter, geopolitiske forhold er i opbrud, og den teknologiske udvikling accelererer. Vi kigger ind i en verdensorden, hvor veletablerede forretningsmodeller udfordres, og hvor nogle nøgleøkonomiske afhængigheder pludselig bliver til geopolitiske sårbarheder.
Det er baggrunden for, at Europa-Kommissionen bad den italienske økonom, politiker og tidligere direktør for Den Europæiske Centralbank (ECB) Mario Draghi om at komme med sit bud på fremtidens europæiske konkurrenceevne.
Resultatet er den knap 400 sider lange rapport »Fremtiden for den Europæiske konkurrenceevne«. Han er ikke i tvivl: Hvis ikke der skrides til handling nu, bliver fremtidens Europa et fattigere, mindre lige, mindre sikkert og derfor også mindre frit sted at leve.
Mario Draghi
Født 3. september 1947.
Mario Draghi er en italiensk økonom og politiker. 2011-2019 var han direktør for Den Europæiske Centralbank (ECB), og 2021-2022 var han italiensk premierminister.
Som direktør for ECB var han bl.a. ansvarlig for at håndtere eurozonens gældskrise. Det gjorde han ved at indføre flere vigtige politikker, som stabiliserede euroen.
I 2023 fik han af Europa-Kommissionen opgaven med at kigge på, hvordan Europa kan forblive konkurrencedygtigt. Resultatet præsenterede han i september 2024.
Mangler og muligheder
Det er let at komme til at pege på historiens gang og udefrakommende forhold. Men problemet er i høj grad EU’s egne mangler, mener Mario Draghi.
For det første mangler EU fokus. Der opstilles fælles mål, men prioriteterne er ikke klare nok. Og manglende politisk retning gør det svært at komme i mål.
For det andet spildes fælles ressourcer. De fælles midler bruges ikke strategisk nok, med forsvarsindustrien og innovationsområdet som klare eksempler.
For det tredje koordinerer EU ikke nok på afgørende områder. EU mangler f.eks. en effektiv og bred industripolitik, som vi kender det fra USA og Kina.
Men løbet er ikke kørt for Europa. EU har nemlig en række grundlæggende forudsætninger for at være konkurrencedygtigt. Draghi peger på, at EU kombinerer en åben økonomi, en høj grad af markedsbaseret konkurrence og et stærkt regelværk med aktive politikker til at bekæmpe fattigdom og omfordele velstand. EU-landene præsterer også godt i forhold til regeringsførelse, sundhed, uddannelse og miljøbeskyttelse.
Innovationskløften skal lukkes
Siden årtusindskiftet har USA's brugt flest forsknings- og innovationsmidler på først medicin, så biler og nu software og tech. I Europa har det i samme periode været bilindustrien, der har brugt flest penge på forskning og innovation.
Det er et eksempel på det, som Draghi kalder en »statisk industristruktur«, hvor lave investeringer og et lavt niveau af innovation skaber en ond cirkel.
Årsagerne dertil er mange. F.eks. er den offentlige støtte til forskning ineffektiv, fordi den er spredt og ikke fokuseret nok på ny teknologi. Samtidig er få europæiske universiteter i verdenseliten. Og de europæiske universiteter er generelt set dårlige til at indgå i miljøer, som hjælper startups med at vokse.
Derudover gør et ufuldstændigt indre marked og manglende investeringer det svært for virksomheder at vokse. Noget som yderligere besværliggøres af EU’s mange techlove.
Der skal laves en samlet plan for grøn omstilling og konkurrence
Der er meget at vinde ved at arbejde mere strategisk mod et lavere udslip af drivhusgasser, så EU både kommer i mål med den grønne omstilling og forbliver konkurrencedygtigt.
Høje energipriser, for lav produktion af vedvarende energi og huller i det europæiske energinet hindrer vækst. EU har også mere ambitiøse klimamål end konkurrenterne, hvilket stiller større krav til europæiske virksomheder på kort sigt.
Den grønne omstilling og bevægelsen mod lavere udslip af drivhusgasser er også en mulighed for EU. Det kan hjælpe med at sænke energipriserne, føre til en højere grad af energisikkerhed og bidrage til at styrke de europæiske virksomheders position i forhold til den grønne omstilling. Men der er behov for en mere effektiv og strategisk kombination af den grønne omstilling og konkurrencepolitik.
Sikkerheden skal øges og afhængigheden mindskes
Kritiske råmaterialer, tech, forsvar og rummet – det er nogle af de områder, hvor Europa i dag er afhængigt af lande uden for fællesskabet. Der er ifølge Draghi grund til bekymring, for som situationen omkring import af russisk gas har vist, bliver det hurtigt sårbart, både økonomisk og i forhold til at åbne døren for, at tredjelande kan lægge politisk pres på EU’s medlemslande.
Kommissionen har allerede taget en række vigtige skridt i den rigtige retning. Der er blandt andet lavet ny lovgivning om kritiske råmaterialer og mikrochips. Men der er behov for yderligere tiltag, mener Mario Draghi.
Det gælder også i forhold til finansiering. Det er nemlig ikke billigt, hvis vi skal ændre på situationen. Derfor skal vi etablere og skabe alternative forsyningskæder. Og vi skal fremadrettet leve med det, som Draghi kalder en »forsikringsomkostning«. For man kan ikke længere bare vælge den billigste løsning.
Der skal bruges finansiering og større investeringer
Der skal betydeligere investeringer til, hvis Draghis anbefalinger skal føres ud i livet. Selv estimerer han, at der er behov for investeringer på ca. 5 pct. af BNP årligt. Det svarer til 750-800 mia. euro for at føre rapportens forslag ud i livet.
Draghis forslag til mobilisering af den nødvendige private og offentlige finansiering udspringer af de identificerede mangler i EU. Han foreslår derfor
- etablering af en ægte kapitalmarkedsunion
- styrkelse af bankernes finansieringskapacitet
- reform af EU-budgettet
- regelmæssig udstedelse af fælles gæld.
Der skal være bedre styreformer i EU
For at komme i mål er der behov for, at EU bliver mere effektivt og hurtigere til at træffe fælles beslutninger. Derfor mener Draghi, at der er behov for, at medlemslandene og EU-institutionerne kigger nærmere på deres samarbejde.
Han anbefaler, at medlemslandene og EU-institutionerne indgår et særligt europæisk partnerskab med tre overordnede formål:
- Refokusering af EU’s arbejde.
- Hurtigere beslutninger i EU.
- Forenkling af regelværket.
Tema: EU's konkurrenceevne
I en foranderlig verden er EU fokuseret på at forblive velstående og konkurrencedygtigt. For der er behov for at fremtidssikre og styrke konkurrenceevnen.
Gå til temaet om EU's konkurrenceevne