Lettarapporten - Det indre marked skal styrkes

Hvis det indre marked fortsat skal sikre velstand, beskæftigelse og konkurrencedygtige virksomheder, så er der behov for massive investeringer, mere samarbejde og forenklinger af EU’s regelværk. Sådan lyder de vigtigste anbefalinger i Lettarapporten.

Hvordan indretter vi bedst muligt fremtidens indre marked i EU, så det også i fremtiden er i stand til at klare sig i den globale konkurrence? 

Det kom den tidligere italienske premierminister Enrico Letta med sit bud på i sommers med rapporten: Much more than a market.  

Med rapporten advarer Letta om, at EU er ved at sakke agterud i forhold til den økonomiske udvikling hos vores globale konkurrenter. Samtidigt fremhæver rapporten, hvordan en foranderlig geopolitisk situation ændrer spillereglerne for international handel og samarbejde. Der er med andre ord behov for at gøre noget.  

Hvorfor sakker EU bagud?

EU’s problem er ifølge Letta blandt andet, at de nationale markeder på helt centrale områder er for små. Det er med til at forringe europæiske virksomheders konkurrenceevne og muligheder for at vækste. Manglende størrelse er ifølge Letta først og fremmest et problem for markederne for finansielle tjenesteydelser, energi og telekommunikation, hvor der er behov for fuldt integrerede markeder. Et tilsvarende problem gør sig gældende for EU’s opsplittede marked for forsvars- og militærmateriel. 

Også inden for forskning, innovation og uddannelse har EU svært ved at holde trit med fremskridtene hos de globale konkurrenter. Der skal være et stærkt europæisk forsknings- og teknologisamarbejde, som sikrer, at europæiske virksomheder får langt bedre mulighed for at udnytte EU’s enorme reserve af viden, kloge hoveder og iværksættere. Letta mener, at der er brug for en femte frihed for forskning, innovation og uddannelse.  

EU’s indre markedet blev indført den 1. januar 1993. Det garanterer, at varer, tjenesteydelser, personer og kapital frit kan bevæge sig på hele EU’s område. Det er det, som man kalder de fire friheder.  

Grundlaget for det indre markedet blev skabt med Den Europæiske Fælles Akt fra 1987.
Derudover står EU ifølge Letta over for et altoverskyggende finansieringsproblem. Hvor skal pengene komme fra til EU’s vigtige strategiske prioriteter om den grønne og den digitale omstilling, optagelsen af nye medlemslande og en styrket sikkerheds- og forsvarskapacitet? Der vil være brug for at finansiere mere i fællesskab end i dag.  

Endelig er der ifølge Letta behov for både at styrke den sociale dimension af det indre marked og forenkle EU’s regelværk for at lette de europæiske virksomheders administrative byrder. 

Letta anbefaler

I rapporten kommer Letta med en række anbefalinger for, hvordan det indre marked fortsat skal sikre velstand, beskæftigelse og konkurrencedygtige virksomheder i EU.  

  • Et større indre marked
  • En femte frihed for forskning, innovation og uddannelse
  • Finansiering af EU's strategiske mål
  • Et indre marked for alle
  • Et hurtigt og velfungerende indre marked
Læs mere om anbefalingerne i EU-noten "Lettarapport: EU halter efter globale konkurrenter og risikere økonomisk tilbageslag" Læs den fulde rapport her

Enrico Letta

Enrico Letta var italiensk premierminister i perioden mellem 2013-2014 og leder for Partito Democratico (det italienske socialdemokratiske parti) fra 2021-2023.  

Han har arbejdet med politik siden 1998 og har blandt andet været minister for europæiske anliggender, industriminister og medlem af Europa-Parlamentet.  

I dag er han formand for Institut Jacques Delors og medlem af det italienske Deputeretkammer. I september 2023 fik han mandat fra EU-institutionerne til at udarbejde en rapport på højt plan om det indre markeds fremtid.  

Kilde: Europa-Kommissionen 

Senest opdateret: [31.10.2024]
Sideansvarlig: Kitte Fabricius