Skriftlig fremsættelse (3. november 2006)

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.)

(Lovforslag nr. L 59).

Lovforslaget udmønter den del af aftalen af 20. juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden (velfærdsreformen), der vedrører ændringer i efterlønsordningen samt dagpengeretten og særlige ordninger for de ældre ledige.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om social pension, forslag til lov om ændring af lov om delpension, forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love og forslag til lov om seniorjob.

Justeringerne i tilbagetrækningssystemet kan opdeles under følgende overskrifter:

Gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder

Efterlønsalderen forhøjes gradvist til 62 år fra år 2019 til år 2022, og aldersgrænsen for ret til efterløn for fremtiden indekseres, således at tilbagetrækningsalderen på længere sigt følger den stigende levetid.

Mere fleksibel efterlønsordning

Efterlønsordningen målrettes i højere grad personer med mange år på arbejdsmarkedet, således at der fremover kræves 30 års medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag for ret til efterløn, mod nu 25 år. Indbetalingerne skal påbegyndes senest ved det 30. år.

Der indføres en ny fortrydelsesordning med henblik på at give personer med langvarigt medlemskab af en a-kasse, der i første omgang har fravalgt efterlønsordningen, mulighed for efterfølgende at tilmelde sig ordningen. Disse personer får mulighed for at tilmelde sig efterlønsordningen indtil 15 år før efterløns­alderen, dog med nedsat efterlønsydelse og nedsat skattefri præmie.

For at øge lavtlønnedes incitament til at arbejde i efterlønsperioden indføres et lempeligere fradrag for arbejdsindkomst op til 30.000 kr. pr. år for efterlønsmodtagere med en lav timeløn.

Tilpasninger som følge af højere efterløns- og folkepensionsalder

For at forebygge utilsigtet brug af skattebegunstigende pensionsordninger til at finansiere tilbagetrækning i årene umiddelbart før man kan gå på efterløn, skal udbetalinger efter 60-års-dagen, men før overgangen til efterløn, medføre fradrag i efterlønnen. Pensionsudbetalingerne medfører fradrag i efterlønnen på samme måde som pensionsudbetalinger i efterlønsperioden.

Styrkede jobmuligheder for de ældre

Ved lovforslaget ophæves en række særregler for de lidt ældre, herunder den forlængede dagpengeret for de 55-59-årige, den kortere dagpengeperiode for de over 60-årige, og reglen om at 58-59-årige kan fritages for aktivering.

For at styrke jobmulighederne for ældre oprettes endvidere en særlig løntilskudsordning for personer over 55 år.

Udover de justeringer, som er aftalt i velfærdsreformen, foreslås nogle justeringer og overvejende administrative forenklinger af efterlønsordningen på baggrund af erfaringerne med administrationen af efterlønsordningen siden efterlønsreformen i 1999. Det foreslås, at efterlønsbevis fremover udstedes automatisk, at kompetencen til at give tilladelse til drift af selvstændig virksomhed inden for 400 timer pr. år udlægges til a-kasserne, at den eksisterende suspensionsordning ved selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse regelfastsættes, og at reglerne om tilbagebetaling af indbetalte efterlønsbidrag justeres.

Velfærdsreformen vil bidrage afgørende til højere beskæftigelse, større velstand og bedre samfundsøkonomisk balance. Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet øger beskæftigelsen med ca. 85.000 i 2025, og forslagene om dagpenge og aktivering medvirker til ca. 13.000 flere i beskæftigelse frem mod 2010.

De forskellige forslag medfører herudover mindre- eller merudgifter for det offentlige, som kan opsummeres således:

Gradvist højere efterlønsalder betyder mindreudgifter til efterløn på ca. 1,6 mia. kr. i 2019 stigende til 8,8 mia. kr. i 2023, hvorefter mindreudgifterne falder til ca. 0,5 mia. kr. i 2028.

Forslagene om mere fleksibel efterlønsordning mv. medfører netto-merindtægter på ca. 65 mio. kr. i 2008, ca. 500 mio. kr. i 2012 og støt stigende derefter. Fortrydelsesordningen vil medføre merudgifter til efterløn på ca. 100 mio. kr. i 2023, ca. 700 mio. kr. i 2026 og støt stigende derefter.

Styrkede jobmuligheder for de ældre ved forslagene vedrørende dagpenge og aktivering, afføder merudgifter til dagpenge på ca. 115 mio. kr. i 2007 og ca. 150 mio. kr. i 2008, mindreudgifter på ca. 5 mio. kr. i 2009, ca. 160 mio. kr. i 2010 og stigende derefter; samt merudgifter til aktivering mv. på ca. 35 mio. kr. i 2007 og ca. 75 mio. kr. i 2008 og frem.

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet. Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Forslaget har ingen miljø- eller ligestillingsmæssige konsekvenser. Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007. Visse dele af loven træder dog først i kraft senere, herunder reglerne om forhøjelsen af efterlønsalderen som træder i kraft den 1. juli 2009.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg på regeringens vegne anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.