Fremsat den 19. februar 2008 af
Karina Lorentzen (SF), Anne Baastrup (SF),
Pernille Frahm (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ligestilling mellem enlige adoptanter og
eneforsørgere med hensyn til ret til det særlige
børnetilskud
Regeringen pålægges hurtigst muligt og senest ved
begyndelsen af folketingsåret 2008-09 at fremsætte
lovforslag om ligestilling mellem enlige adoptanter og
eneforsørgere med hensyn til ret til det særlige
børnetilskud.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er med enkelte justeringer af
bemærkningerne en uændret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 74 fra folketingsåret 2006-07. Der
henvises til Folketingstidende 2006-07, tillæg A side 4168 og
4170, tillæg B 1217 og forhandlingerne side 4966, 7366 og
7927.
Det menneskelige aspekt
Er man eneforsørger for et barn under 18 år, har
man i dag ret til et særligt børnetilskud, medmindre
man har adopteret barnet. Det synes forslagsstillerne er uholdbart.
I SF ønsker vi ikke at forskelsbehandle. Derfor må
loven laves om, og enlige adoptanter af udenlandske børn
bør ligestilles med andre eneforsørgere, så de
kan få tildelt de samme rettigheder.
Det sundhedsmæssige
aspekt
Ud over det menneskelige aspekt er der desuden et
sundhedsmæssigt argument i at ligestille enlige adoptanter
med eneforsørgere. I Ugeskrift for Læger (41/2006)
peger de to forskere Merete Laubjerg og Birgit H. Petersson fra
Københavns Universitet i artiklen
»Sundhedsmæssige problemer hos
adoptivbørn« på, at »sundhedstilstanden
hos internationalt adopterede børn, specielt børn
adopteret af eneforældre, er betydelig dårligere end
hos andre børn.« Eneadoptanter straffes altså
ikke kun på pengepungen. Som det fremgår, kan de
også i langt højere grad være udsat for alene at
skulle klare en hverdag med et meget skrøbeligt barn.
Den gældende
lovgivning
I en højesteretsdom fra den 2. november 2006
stadfæstede Højesteret landsrettens afgørelse,
at enlige adoptanter ikke har ret til det særlige
børnetilskud. Der blev henvist til lovbekendtgørelse
909 af 3. september 2004 § 4, stk. 3, nr. 3, om det
særlige børnetilskud med henvisning til vejledning om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag. I vejledningens kapitel 3, punkt 23,
står der:
»Der ydes et særligt børnetilskud for et
barn under 18 år, når barnet, efter at
forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af
dennes ægtefælle eller af en enlig person, jf. §
4, stk. 3, nr. 3. Det kræves ikke, at adoptanten er i
slægt med barnet. Bestemmelsen tager sigte på
adoptioner, hvor der før
forældremyndighedsindehaverens død har været en
vis form for tilknytning mellem barnet og adoptanten. Tilskuddet
ydes fortsat, selv om adoptanten senere indgår
ægteskab, medmindre den nye ægtefælle adopterer
barnet. Enlige adoptanter, der adopterer et udenlandsk barn gennem
en af de organisationer, der er godkendt af ministeren for familie-
og forbrugeranliggender efter adoptionslovens § 30, er ikke
omfattet af bestemmelsen i § 4, stk. 3, nr. 3, idet der ikke
forud for disse adoptioner har været en tilknytning
mellem barnet og adoptanten.«
Modstridende regler på
området
Det er værd at lægge mærke til, at
lovgivningens argumentation for den manglende ligestilling mellem
eneforsørgere og eneadoptanter går på en
manglende tilknytning mellem barnet og adoptanten. Men hvorfor skal
adoptivbørn forskelsbehandles, når de ifølge
dansk lovgivning er blevet en forælders barn?
Som det fremgår af § 16 i adoptionsloven:
»Ved adoption indtræder samme retsforhold mellem
adoptant og adoptivbarn som mellem forældre og deres barn, og
adoptivbarnet og dets livsarvinger arver og arves af adoptanten og
dennes slægt, som om adoptivbarnet var adoptantens eget barn.
Samtidig bortfalder retsforholdet mellem adoptivbarnet og dets
oprindelige slægt.«
Adoptionsloven garanterer således, at et barn efter
adoptionen i alle henseender behandles, som om det var
forsørgerens biologiske barn, men i henhold til
ovenstående vejlednings kapitel 3, punkt 23, kan et adopteret
barn ikke behandles som et biologisk barn, hvis der er
foregået en udenlandsk adoption.
Man kan således sige, at der er et åbenlyst
modsætningsforhold mellem adoptionsloven og vejledningens
kapitel 3, punkt 23.
Retten til et frit valg
Sidst skal det nævnes, at det at få et barn
også kan være et bevidst valg fra den enkelte kvindes
side. Men som det er med den nuværende lovgivning, varierer
de økonomiske konsekvenser alt efter, om hun vælger at
adoptere eller at få en kunstig insemination. Siden den 1.
januar 2007 har det været muligt for en enlig kvinde at blive
kunstigt befrugtet på det offentliges regning, og et
sådant barn vil give kvinden retten til at få det
særlige børnetilskud. Men vælger den samme
kvinde i stedet at adoptere et udenlandsk barn, er der ingen
støtte, også selv om det er et bevidst valg fra
kvindens side.
Ikke alene virker det meget mærkværdigt, det
virker også, som om lovgivningen bag den manglende
ligestilling mellem eneforsørgere og enlige adoptanter er
helt ude af trit med respekten for det enkelte barn og ikke mindst
dets forældre.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
ligestilling mellem enlige adoptanter og eneforsørgere med
hensyn til ret til det særlige børnetilskud.
(Beslutningsforslag nr. B 58).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.