L 82 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om folkeskolen. (Udvidelse af undervisningspligten til 10
år, mål- og indholdsbeskrivelse for
skolefritidsordninger m.v.).
Fremsat den 27. februar 2008 af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Udvidelse af undervisningspligten til 10
år, mål- og indholdsbeskrivelse for
skolefritidsordninger m.v.)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2007, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 3, stk. 1, ændres
»en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig
grundskole og« til: »en 10-årig grundskole
bestående af en børnehaveklasse og 1.-9. klasse
samt«.
2. I
§ 4, stk. 2, ændres
»11 år ud over børnehaveklassen« til:
»12 år«.
3. I
§ 5, stk. 2, ændres
»den 9-årige grundskole« til: »1.-9.
klasse«.
4. I
§ 5, stk. 7, 1. pkt., ændres
»børnehaveklassen og i 1.-9. klasse« til:
»grundskolen«.
5. I
§ 11, stk. 2, indsættes
efter »målene for børnehaveklassen«:
»og obligatorisk sprogvurdering i starten af
børnehaveklassen«.
6. I
§ 16, stk. 1, nr. 3, ændres
», herunder børnehaveklassen« til: »i
grundskolen«.
7. I
§ 17, stk. 1, 1. pkt., udgår
»i børnehaveklassen og«.
8. I
§ 20, stk. 1, udgår
»at oprette børnehaveklasse og«.
9.§ 24, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
10. I
§ 25, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »inden for 1.-« til: »op
til«.
11. I
§ 25, stk. 2, ophæves 1.
pkt., og i stedet indsættes:
»Ved fordelingen af børn i kommunens skoler skal
det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet
på de følgende klassetrin i grundskolen, jf. dog stk.
7. Den endelige klassedannelse skal finde sted senest ved udgangen
af børnehaveklassen.«
12.§ 25, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
13. I
§ 25, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »På «
til: »I børnehaveklassen og på « .
14. I
§ 25 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 2 af
pædagogiske grunde på et møde beslutte, at
undervisning fra børnehaveklassen til og med 1. eller 2.
klassetrin organiseres i klasser, der omfatter elever med
forskellig skolealder (aldersintegrerede klasser). Det er en
betingelse, at der er truffet beslutning om, at undervisningen af
sådanne klasser varetages af personale som nævnt i
§ 30. Beslutning efter 1. pkt. træffes efter indhentet
udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte
skoler.«
15. I
§ 28, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »grundskolen og i« til:
»1.-«.
16. I
§ 33, stk. 1, ændres
»folkeskolens undervisning« til: »undervisningen
i folkeskolens grundskole«.
17.§ 34, stk. 1, affattes
således:
»Undervisningspligten indtræder den 1. august i
det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og
ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen
på 9. klassetrin. Undervisningspligten ophører dog
senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17
år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med
grundskolen, jf. § 33, stk. 2-7.«
18. I
§ 34, stk. 2, 2. pkt., udgår
»eller en børnehaveklasse«.
19. I
§ 34 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og § 3,
stk. 1, af pædagogiske grunde på et møde
beslutte, at der skal gøres brug af individuel optagelse
baseret på barnets alder (rullende skolestart) i
aldersintegrerede klasser efter § 25, stk. 7. Uanset
beslutning om rullende skolestart skal det enkelte barn efter
anmodning fra forældrene, jf. § 54, optages ved
skoleårets start. Beslutning efter 1. pkt. træffes
efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de
berørte skoler.«
20.§ 37, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
21. I
§ 37, stk. 2, der bliver stk. 1,
udgår »i børnehaveklassen med henblik på
at kunne gå i 1. klasse året efter«.
22.§ 38 ophæves.
23. I
§ 40 indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en
mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf.
§ 3, stk. 4, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne
ved de berørte skoler. Undervisningsministeren
fastsætter regler om krav til indholdet af mål- og
indholdsbeskrivelserne.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. august 2008, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr.
1-10, 15-18 og 20-23, træder i kraft den 1. august 2009.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Det faglige niveau skal styrkes gennem hele
uddannelsessystemet. Gode uddannelser er fundamentet for, at alle
kan deltage i samfundslivet og på arbejdsmarkedet. Grundlaget
for al videre uddannelse skabes i skolen. Skolestarten er indgangen
til uddannelsessystemet og af stor betydning for den videre
skolegang. Derfor er det vigtigt, at skolestarten bliver så
god og udbytterig som mulig.
Der har været nedsat et Skolestartudvalg sammensat af
forskere og eksperter på området, som den 21. februar
2006 afgav rapport med udvalgets anbefalinger til
undervisningsministeren og ministeren for familie- og
forbrugeranliggender. Udvalget har afgivet rapporten i
enighed.
De foreliggende forslag til forbedret og sammenhængende
indskolingsforløb med øget kvalitet i undervisningen
bygger på en række af Skolestartudvalgets anbefalinger
herom.
2.1. Udvidelse af
undervisningspligten
Undervisningspligten foreslås udvidet fra ni til 10
år, således at børnehaveklassen kommer til at
indgå i grundskolen.
Efter den gældende folkeskolelov er undervisningspligten
i Danmark ni år. Undervisningspligten indtræder den 1.
august i det kalenderår, hvor barnet fylder syv år.
Børnehaveklassen er frivillig og derfor ikke omfattet af
undervisningspligten.
Som følge af den foreslåede udvidelse af
undervisningspligten fra ni til 10 år indtræder
undervisningspligten i stedet den 1. august i det kalenderår,
hvor barnet fylder seks år, og børnehaveklassen bliver
herefter en del af en tiårig grundskole. Den etårige
10. klasse berøres ikke af dette forslag.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 1 og 17-18.
2.2. Ny beskrivelse af indholdet af
undervisningen i børnehaveklassen
Efter den gældende folkeskolelov gives undervisningen i
børnehaveklassen overvejende i form af leg og andre
udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre
børnene fortrolige med skolens daglige liv. De nærmere
regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 499 af 13. juni 2003
om indholdet i børnehaveklassen, hvoraf fremgår, at
undervisningen i børnehaveklassen mindst skal omfatte seks
temaer. Undervisningen er ikke fagopdelt.
Det foreslås, at der skal indføres en
obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen,
så undervisningen i børnehaveklassen allerede fra
begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige
forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering.
Sprogvurderingen er en del af den løbende evaluering, som
skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den
videre planlægning og tilrettelæggelse af
undervisningen samt for underretning af forældrene om elevens
udbytte af undervisningen.
Herudover foreslås det, at der skal fastsættes en
ny beskrivelse af indholdet af undervisningen i
børnehaveklassen med tilhørende trinmål.
Indholdsbeskrivelsen for det obligatoriske tema i
børnehaveklassens undervisning, Sprog
og udtryksformer, med tilhørende mål justeres
således, at arbejdet med det talte og skrevne sprog
præciseres. Hvad angår indholdsbeskrivelsen med
tilhørende mål for de øvrige obligatoriske
temaer justeres beskrivelserne således, at arbejdet med
temaernes sproglige dimension tydeliggøres i den
udstrækning, hvor det er relevant.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 5.
2.3. Klassedannelse
Det foreslås endvidere, at beslutningen om opdeling af
de enkelte elever i børnehaveklassen i faste klasser kan
udskydes til et senere tidspunkt end ved skoleårets
begyndelse, således at den endelige klassedannelse
først skal finde sted senest ved udgangen af det
første skoleår.
Efter den gældende folkeskolelov skal alle skolens
elever være opdelt i klasser. Det gælder også i
forhold til eleverne i børnehaveklassen. Lovforslaget giver
således mulighed for, at opdelingen af eleverne i de enkelte
børnehaveklasser kan ske på baggrund af et konkret
kendskab til børnene hver især, i modsætning til
når klassedannelsen skal ske ved skoleårets
begyndelse.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 11.
2.4. Holddannelse
Endvidere foreslås det, at der indføres adgang
til holddannelse også i børnehaveklassen. De
gældende regler om undervisningen i børnehaveklassen
indeholder ikke retningslinjer herom.
Den gældende bestemmelse om, at eleverne på alle
klassetrin skal undervises i deres klasse i den overvejende del af
undervisningstiden, berøres ikke af lovforslaget.
Bestemmelsen gælder, uanset om der er anvendt
årgangsdelt (aldersopdelt) eller aldersintegreret
klassedannelse.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 13.
2.5. Mål- og
indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger
Det foreslås, at der bliver krav om at fastsætte
en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne
(SFO). Ifølge lovforslaget er det kommunalbestyrelsen, der
skal fastsætte mål- og indholdsbeskrivelserne. De
fastsatte mål- og indholdsbeskrivelser skal respektere
balancen mellem voksenorganiserede og børneinitierede
aktiviteter. Undervisningsministeren bemyndiges med forslaget til
at fastsætte regler om krav til indholdet af mål- og
indholdsbeskrivelserne.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 23.
2.6. De igangværende
forsøg med skolestart
Siden juni 1998 har undervisningsministeren godkendt en lang
række forsøg med skolestart, som kræver
dispensation fra folkeskoleloven. Der er ca. 130 skoler i over 30
af de nuværende kommuner med igangværende forsøg
med skolestart, herunder ca. 20 skoler med rullende skolestart og
aldersintegrerede klasser. Forsøgene udløber med
skoleåret 2007/08.
De igangværende forsøg er iværksat inden
for rammerne af det nu afsluttede forsøgsprogram En skole i bevægelse fra april 2003 og
er godkendt af undervisningsministeren med hjemmel i den
gældende folkeskolelovs § 55, stk. 1-2. Med hensyn til
forarbejderne til forsøgshjemlen henvises til lovforslag nr.
L 12 (Folketinget 1997-98, 2. samling), vedtaget som lov nr. 318 af
3. juni 1998, jf. Folketingstidende 1997-98, 2. samling,
Forhandlingerne, spalte 362, 1123, 1278, Tillæg A, spalte
479, Tillæg B, spalte 38, Tillæg C, spalte 272.
Med henblik på at indhøste yderligere erfaringer
med lærer-pædagog-samarbejde om undervisning af elever
fra børnehaveklassen op til og med 3. klasse i et
forpligtende samarbejde mellem skolens undervisning og
skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed er partierne
bag folkeskoleloven (Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og
Dansk Folkeparti) enige om, at muligheden for at
iværksætte forsøg med skolestart forlænges
med yderligere tre år. Skoler og kommuner, der i
skoleåret 2007/08 har igangværende forsøg med
skolestart, vil således kunne fortsætte med disse
ordninger i yderligere tre år, ligesom nye kommuner og skoler
efter ansøgning kan få godkendt
iværksættelse af forsøg med skolestart.
Undervisningsministeren vil orientere landets kommuner herom,
herunder om de nærmere vilkår for at få godkendt
forsøg.
2.7. Rullende skolestart og
aldersintegrerede klasser
Det foreslås, at der gives mulighed for, at
kommunalbestyrelserne kan træffe beslutning om at etablere
ordninger med samordning af undervisning i klasser, der omfatter
elever med forskellig skolealder (aldersintegrerede klasser med
elever på op til 2. klassetrin i forhold til elevernes
skolealder), og eventuelt tillige med individuel optagelse i
klassen baseret på barnets alder (rullende skolestart).
Lovforslaget indeholder ikke krav om, at aldersintegrerede klasser
og rullende skolestart alene må ske i forbindelse med
forsøg. Der stilles heller ikke krav om godkendelse fra
undervisningsministeren.
Beslutning om aldersintegrerede klasser og rullende skolestart
forudsætter, at der tillige er truffet beslutning om, at
undervisningen af sådanne klasser varetages af lærere
og børnehaveklasseledere i overensstemmelse med de
gældende regler om samordnet indskoling i den gældende
folkeskolelovs § 30.
Ønskes 3. klassetrin inddraget i ordningen, eller
ønskes der etableret et forpligtende samarbejde mellem
skolens undervisning og skolefritidsordningens pædagogiske
virksomhed, kan dette ske som led i forsøg, jf. foran pkt.
2.6.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 14 og nr. 19.
Det bemærkes, at SFO-medarbejderes m.v. ulovregulerede
adgang til at varetage assisterende opgaver i undervisningen under
lærerens instruktion ikke berøres af
lovforslaget.
2.8. Andre anbefalinger fra
Skolestartudvalget
Skolestartudvalget har anbefalet, at den gældende
formålsbestemmelse for dagtilbud skal præciseres,
så det klart fremgår, at dagtilbuddene i samarbejde med
forældre og skole skal sikre børnene en god overgang
til skolen, og at der skal fastsættes en mål- og
indholdsbeskrivelse for fritidshjem med respekt for balance mellem
voksenorganiserede og børneinitierede aktiviteter parallelt
med pkt. 2.5. ovenfor om mål- og indholdsbeskrivelser i
skolefritidsordningerne.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender har fulgt op
på udvalgets anbefalinger med et forslag til lov om dag-,
fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge
(dagtilbudsloven), lovforslag nr. L 170 (Folketinget 2006-07), som
er vedtaget som lov nr. 501 af 6. juni 2007. Den lov indeholder
tillige bestemmelser om sprogvurdering til alle treårige
børn og opfølgende sprogstimulering, hvis der er et
behov herfor. Vurderingen skal bruges som et redskab til at
understøtte personalets pædagogiske arbejde med
børns sproglige udvikling. Bestemmelserne bygger på en
anbefaling fra Udvalget til forberedelse af en national
handlingsplan for læsning.
3. Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget skønnes samlet kun at indebære
begrænsede merudgifter for kommunerne. Da næsten alle
børn i aldersgruppen allerede går i
børnehaveklasse eller er optaget i en børnehave, vil
forslaget om udvidelse af undervisningspligten således i sig
selv kun give marginale merudgifter. Forslaget om, at der skal
udarbejdes mål- og indholdsbeskrivelse for
skolefritidsordningerne, vil ikke aflede merudgifter, idet
kommunerne selv fastsætter mål for og indhold af de
aktiviteter, der ønskes i skolefritidsordningerne, og som
derfor forudsættes gennemført uden ændringer i
personaleforbruget. Der vil dog kunne være en minimal
administrativ meropgave for kommunerne forbundet med at udforme
beskrivelserne. Forslaget om obligatorisk sprogvurdering
forudsættes gennemført som en del af undervisningen og
varetaget af samme person, som forestår undervisningen, og
vil derfor heller ikke medføre merudgifter. Der vil dog
være marginale udgifter for staten forbundet med udarbejdelse
af sprogvurderingsmateriale, og udgifter hertil er allerede
indbudgetteret under finanslovens § 20.
Undervisningsministeriet. De indholdsmæssige krav til
undervisningen i børnehaveklassen har ingen konsekvenser for
personaleforbrug og personalesammensætning, idet der ikke er
tale om skærpede, men alene om præciserede indholdskrav
inden for en uændret timetalsramme på 600
undervisningstimer årligt og inden for rammerne af
gældende kvalifikationskrav for undervisere i
børnehaveklassen. De foreslåede bestemmelser om
klasse- og holddannelse, rullende skolestart og aldersintegrerede
klasser indebærer alle en øget fleksibilitet for
kommunerne i forhold til de eksisterende regler, samtidig med at
muligheden for at iværksætte forsøg med
skolestart forlænges med yderligere tre år, og disse
dele af lovforslaget vil derfor ikke give kommunerne
merudgifter.
Samlet indebærer lovforslaget følgende kommunale
merudgifter, der kompenseres over bloktilskuddet og afholdes inden
for Undervisningsministeriets bevillingsramme:
(mio. kr. i 2008-prisniveau) | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 |
Folkeskolen (flere elever) | 0,0 | 0,8 | 1,8 | 1,8 |
Skolefritidsordning (flere elever) | 0,0 | 0,2 | 0,5 | 0,5 |
Børnehave (færre
elever) | 0,0 | -0,4 | -1,0 | -1,0 |
Skolefritidsordning
(meradministration) | 0,0 | 0,9 | 0,9 | 0,9 |
Kommunale merudgifter i alt | 0,0 | 1,5 | 2,2 | 2,2 |
4. Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
En række af forslagene vil give de ansvarlige
kommunalbestyrelser og skolerne gode og fleksible rammer for at
skabe et forbedret og sammenhængende
indskolingsforløb. Forslaget om mål- og
indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger vil kunne give
kommunerne en mindre administrativ meropgave.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Høring
Et lovudkast har forud for fremsættelsen været
sendt til høring hos følgende:
Børne- og Kulturchefforeningen,
Børnerådet, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks
Lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Dansk
Friskoleforening, Dansk Industri, Det Centrale Handicapråd,
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Efterskolernes Lærerforening, Efterskoleforeningen,
Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, FOA - Fag og Arbejde,
Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL), Foreningen af
Husholdningsskoler og Håndarbejdsskoler, Frie Grundskolers
Fællesråd, Frie Grundskolers Lærerforening,
Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsforbundet af Voksen- og
Ungdomsundervisere (LVU), Landsforeningen af Opholdssteder,
Botilbud og Skolebehandlingstilbud,Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere (LU), Landsorganisationen i Danmark, Rådet
for Etniske minoriteter, Skolelederne, Skole og Samfund,
Ungdomsringen, Ungdomsskolernes Udviklingscenter, Datatilsynet,
Konkurrencestyrelsen og Rigsrevisionen.
Lovudkastet har endvidere været offentliggjort på
Høringsportalen (www.hoeringsportalen.dk).
10. Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
| | Positive konsekvenser
/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | 1,5 mio. kr. i 2009 og et varigt
udgiftsniveau på 2,2 mio. kr. fra 2010 |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Gode og fleksible rammer for kommuner og
skoler for at skabe et forbedret og sammenhængende
indskolingsforløb | Forslaget om mål- og
indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger vil kunne give en
minimal administrativ meropgave for kommuner |
Økonomiske konsekvenser og
administrative konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-4
Efter den gældende folkeskolelovs § 3, stk. 1,
omfatter folkeskolen en etårig børnehaveklasse, en
niårig grundskole og en etårig 10. klasse.
Det præciseres med de foreslåede ændringer,
at børnehaveklassen fremover er en del af undervisningen i
folkeskolens grundskole, og at grundskolen er tiårig. Den
etårige 10. klasse berøres ikke af dette
forslag.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af
forslaget om at udvide undervisningspligten fra ni til 10 år,
jf. lovforslagets § 1, nr. 17-18, og bemærkningerne
hertil.
Til nr. 5
Det foreslås, at der skal indføres en
obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen,
så især arbejdet med det talte og skrevne sprog
allerede fra begyndelsen af børnehaveklassen kan tage
udgangspunkt i det enkelte barns sproglige forudsætninger og
princippet om undervisningsdifferentiering. Sprogvurderingen er en
del af den løbende evaluering, jf. folkeskolelovens §
13, stk. 2, som skal danne grundlag for vejledning af den enkelte
elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse
af undervisningen, jf. lovens § 18, samt for underretning af
forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. lovens
§ 13, stk. 1.
Herudover foreslås det, at der skal fastsættes en
ny beskrivelse af indholdet af undervisningen i
børnehaveklassen med tilhørende trinmål. Det
foreslås i den forbindelse, at de gældende
indholdsbeskrivelser med tilhørende mål for
undervisningen i børnehaveklassens seks obligatoriske temaer
justeres og præciseres. Hvad angår det obligatoriske
tema, Sprog og udtryksformer, med
tilhørende mål præciseres arbejdet med det talte
og skrevne sprog. Hvad de øvrige obligatoriske temaer
angår justeres indholdsbeskrivelserne således, at
arbejdet med temaernes sproglige dimension tydeliggøres i
den udstrækning, hvor det er relevant.
De gældende regler om undervisningen i
børnehaveklassen indeholder ikke retningslinjer om
sprogvurdering af børnene. Efter den gældende
folkeskolelovs § 11, stk. 1, gives undervisningen i
børnehaveklassen overvejende i form af leg og andre
udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre
børnene fortrolige med skolens daglige liv.
De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr.
499 af 13. juni 2003 om indholdet i børnehaveklassen. Det
fremgår heraf, at undervisningen i børnehaveklassen
mindst skal omfatte seks temaer: sprog og
udtryksformer, naturen og naturfaglige
fænomener, det praktisk
musiske, bevægelse og
motorik, sociale
færdigheder og samvær og
samarbejde. For hvert af de seks indholdstemaer er desuden
fastsat indholdsbeskrivelse med tilhørende mål for,
hvad undervisningen for hvert af temaernes vedkommende skal lede
frem mod, at eleverne tilegner sig af viden og færdigheder.
De seks indholdstemaer er at betragte som indholdsmæssige
omdrejningspunkter, der samlet set skal tilgodeses i
undervisningen. Temaerne er således ikke tillagt en
strukturerende funktion, der kan sidestilles med den senere
fagopdelte undervisning. Undervisningen skal ifølge
bekendtgørelsen endvidere skabe sammenhæng både
mellem børnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og
mellem børnehaveklasse, de efterfølgende klassetrin
og skolefritidsordning/fritidshjem.
Den fagopdelte undervisning påbegyndes i 1. klasse, jf.
folkeskolelovens § 5, stk. 2. Fagene i de første to
skoleår er dansk, kristendomskundskab, idræt, musik,
billedkunst, matematik og natur/teknik. Det fremgår af §
5, stk. 1, at eleverne i vekselvirkning med fagene skal have
mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede faglige kundskaber
og færdigheder i arbejde med tværgående emner og
problemstillinger. Fra 1. klasse omfatter undervisningen desuden
følgende obligatoriske emner: færdselslære,
sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt
uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, jf.
folkeskolelovens § 7, stk. 1. For så vidt angår
færdselslære indgår elementer heraf i dag i
børnehaveklassens undervisning under det obligatoriske tema
bevægelse og motorik, hvor det
fremgår, at børnene skal lære at orientere sig
sikkert i forhold til at begå sig i trafikken og til at kunne
anvende lokalområdets tilbud.Med forslaget om at lade
børnehaveklassen indgå i en 10-årig grundskole,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1, kommer § 7, stk. 1,
også til at omfatte børnehaveklassen.
Med forslaget skal de gældende indholdsbeskrivelser for
de obligatoriske temaer i børnehaveklassens undervisning
justeres og præciseres, og de tilhørende mål
får status af første trinmål. De justerede
beskrivelser med tilhørende trinmål skal
tydeliggøre den indholdsmæssige sammenhæng
mellem undervisningen og på den ene side de pædagogiske
læreplaner i dagtilbuddene og på den anden side den
efterfølgende fagopdelte undervisning i 1. klasse og frem.
Undervisningen skal tilrettelægges, så der skabes
sammenhæng til og bygges videre på de afleverende
dagtilbuds arbejde med de pædagogiske læreplaner. Det
foreslås i den forbindelse, at arbejdet med den sproglige
dimension i børnehaveklassens undervisning
tydeliggøres, således at de enkelte temaers mulighed
for at inddrage sprog-, læse- og skriveaktiviteter
udfoldes.
Herudover foreslås det, at der indføres en
obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen.
Herved kan undervisningen i børnehaveklassen lige fra
begyndelsen tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige
forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering.
Det vil formentlig ofte være mest hensigtsmæssigt, at
sprogvurderingen foretages af børnehaveklasselederen, men
vurderingen kan efter omstændighederne foretages af andre.
Undervisningsministeriet vil sørge for, at der udarbejdes
sprogvurderingsmateriale, som skoler/kommuner kan vælge at
benytte.
Ifølge forslaget videreføres
undervisningsministerens eksisterende bemyndigelse til at
fastsætte regler om indholdet i børnehaveklassen. De
nye regler om indholdet af undervisningen i børnehaveklassen
vil bygge på de hidtidige regler, herunder elementerne i de
seks indholdstemaer, der fremgår af bekendtgørelse nr.
499 af 13. juni 2003 om indholdet i børnehaveklassen. Der
vil imidlertid ske en præcisering af indholdsbeskrivelsen for
undervisningen i børnehaveklassen og de tilhørende
mål, der skal tydeliggøre den indholdsmæssige
sammenhæng mellem de obligatoriske indholdstemaers
trinmål og på den ene side den efterfølgende
fagrækkes første trinmål og på den anden
side de obligatoriske temaer i dagtilbuddets pædagogiske
læreplaner. En præcisering af, at undervisningen i
børnehaveklassen bygger videre på de pædagogiske
læreplaner i dagtilbuddene, vil desuden bidrage til, at
dagtilbuddets pædagogiske indsats får klarere relation
til skolen. De regler om undervisningen i børnehaveklassen,
der fastsættes, skal vægte både faglighed og
legende tilgang til undervisningen som integrerede værdier i
indskolingspædagogikken. Den foreslåede justering af de
gældende indholdsbeskrivelser med tilhørende mål
for børnehaveklassens undervisning vil alene have karakter
af præcisering og tydeliggørelse af den del af
undervisningen, der retter sig mod børnenes tale- og
skriftsproglige udvikling. De samlede krav til
børnehaveklassens undervisning fastlægges på et
uændret niveau i forhold til i dag og kan således
opfyldes inden for rammerne af de gældende kvalifikationskrav
for undervisere i børnehaveklassen.
Sammenhæng mellem dagtilbuddets
pædagogiske læreplaner, de gældende
indholdstemaer for børnehaveklassen og den første
fagopdelte undervisning
Temaer i børnehavens
pædagogiske læreplaner | Børnehaveklassens obligatoriske
temaer | Den første fagopdelte
undervisning |
Sprog | Sprog- og udtryksformer | | Dansk | Kristendomskundskab | Naturen og naturfænomener | Natur og naturfaglige
fænomener | | Natur/teknik | Matematik | Kulturelle udtryksformer | Det praktisk musiske | | Billedkunst | Musik | Krop og bevægelse | Bevægelse og motorik | Idræt | | Barnets alsidige personlige
udvikling | Samvær og samarbejde | Sociale kompetencer | Sociale færdigheder | | |
| Sociale færdigheder | Samvær og samarbejde |
Den samlede undervisningstid i børnehaveklassen bevares
uændret. Den foreslåede sprogvurdering skal indgå
som en del af undervisningen i børnehaveklassen og kan
dermed gennemføres inden for de gældende
timetalsrammer, jf. bekendtgørelse nr. 1131 af 15. november
2006 om undervisningstimetal i folkeskolen for skoleårene
2006/07-2010/11 samt efterfølgende skoleår.
Med hensyn til forarbejderne til de gældende
bestemmelser i folkeskoleloven om indholdet i
børnehaveklassen henvises til lovforslag nr. L 130
(Folketinget 2002-03), vedtaget som lov nr. 300 af 30. april 2003,
jf. Folketingstidende 2002-03, Forhandlingerne, spalte 4543, 7366,
7557, Tillæg A, spalte 2949, 2980, Tillæg B, spalte
778, Tillæg C, spalte 315.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
forslaget om at udvide undervisningspligten fra ni til 10 år,
jf. lovforslagets § 1, nr. 17-18.
Til nr. 7
Efter den gældende folkeskolelovs § 17, stk. 1, 1.
pkt., må elevtallet i børnehaveklassen og i
grundskolens klasser ved skoleårets begyndelse normalt ikke
overstige 28. Efter 2. pkt. kan kommunalbestyrelsen dog i
særlige tilfælde tillade et højere elevtal i
grundskolens klasser, dog ikke over 30.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
forslaget om at udvide undervisningspligten fra ni til 10 år,
jf. lovforslagets § 1, nr. 17-18. Bestemmelsen i 2. pkt.
kommer til at omfatte børnehaveklassen i kraft af, at
børnehaveklassen bliver en del af grundskolen.
Til nr. 8-10
De foreslåede ændringer er en konsekvens af
forslaget om at udvide undervisningspligten fra ni til 10 år,
jf. lovforslagets § 1, nr. 17-18.
Til nr. 11
Efter den gældende folkeskolelovs § 25, stk. 1, 1.
pkt., skal skolen deles i klasser, hvilket skal ske allerede fra
skolestarten.
Det foreslås, at beslutningen om opdeling af de enkelte
elever i børnehaveklassen i faste klasser kan udskydes til
et senere tidspunkt end ved skoleårets begyndelse. Efter
forslaget skal den endelige klassedannelse først finde sted
senest ved udgangen af det første skoleår, dvs.
børnehaveklassen.
Forslaget er i overensstemmelse med den praksis, der er mange
steder, hvorefter den endelige klassedannelse af
børnehaveklassens elever først finder sted, efter at
skolens personale har fået et nøjere kendskab til
børnene. Forslaget giver i overensstemmelse hermed mulighed
for, at opdelingen af eleverne i de enkelte børnehaveklasser
kan ske på baggrund af et konkret kendskab til børnene
hver især, i modsætning til når klassedannelsen
skal ske allerede ved skoleårets begyndelse i
børnehaveklassen.
Reglerne om fordelingen af eleverne mellem de enkelte klasser
berøres ikke af forslaget.
Ved den endelige klassedannelse skal det fortsat
tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet i resten
af den nye 10-årige grundskole, jf. den gældende
folkeskolelovs § 25, stk. 2, 1. pkt., der justeres som
konsekvens af forslagene i lovforslagets § 1, nr. 14 og nr.
17-18. Ombrydning af klasserne på et senere tidspunkt kan som
hidtil alene ske, hvis det skønnes nødvendigt af
pædagogiske, økonomiske, sociale eller andre
årsager. Dertil kommer, at det naturligvis er
nødvendigt at ombryde en aldersintegreret klasse ved
overgang til aldersopdelt klasse.
Til nr. 12
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
forslagene i lovforslagets § 1, nr. 10, nr. 13 og nr.
14.
Til nr. 13
Efter den gældende folkeskolelovs § 25, stk. 4, kan
undervisningen på 1.-7. klassetrin organiseres i hold inden
for den enkelte klasse og på tværs af klasser og
klassetrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske
grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af
undervisningen, jf. § 13, stk. 2, kan inddrages som en del af
grundlaget for den pædagogisk begrundede holddannelse. Hvis
den løbende evaluering indgår som en del af
grundlaget, kan holddannelsen inden for det enkelte fag tidligst
ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det
enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser. De
gældende regler om undervisningen i børnehaveklassen
indeholder ikke regler om adgang til holddannelse. Det er dog
muligt at etablere fælles undervisning på tværs
af børnehaveklassen og 1. og/eller 2. klassetrin i
medfør af reglerne om samordnet indskoling i § 25, stk.
3, i den gældende lov.
Det foreslås, at regelsættet i § 25, stk. 4,
udvides til også at omfatte børnehaveklassen.
Forslaget om holddannelse også i børnehaveklassen er i
overensstemmelse med Skolestartudvalgets anbefalinger.
Med hensyn til forarbejderne til de gældende
bestemmelser i folkeskoleloven om holddannelse henvises til
lovforslag nr. L 130 (Folketinget 2002-03), vedtaget som lov nr.
300 af 30. april 2003, jf. Folketingstidende 2002-03,
Forhandlingerne, spalte 4543, 7366, 7557, Tillæg A, spalte
2949, 2980, Tillæg B, spalte 778, Tillæg C, spalte
315.
Til nr. 14
I folkeskolen organiseres eleverne normalt i
årgangsdelte (aldersopdelte) klasser, jf. § 25, stk. 1,
1. pkt., i den gældende folkeskolelov. Med aldersopdelte
klasser understøttes en forventning om, at alle eleverne kan
nogenlunde det samme på samme tid. Det er imidlertid en
kendsgerning, at børn lærer og udvikler sig i
forskellige tempi, og der kan med rette sættes
spørgsmålstegn ved, om det eneste naturlige er et
system, hvor eleverne ved skolestarten konsekvent opdeles i klasser
efter fødselsår. Efter lovens § 25, stk. 1, 2.
pkt., gælder der en særbestemmelse om aldersintegrerede
klasser for små skoler, idet en klasse på sådanne
skoler kan omfatte flere klassetrin inden for 1.-7. klassetrin.
Bestemmelsen er begrundet i kapacitetsmæssige hensyn. Dertil
kommer, at det - på små skoler - er muligt at lade hele
undervisningen være fælles for børnehaveklassen
og 1. og/eller 2. klassetrin i medfør af reglerne om
samordnet indskoling i § 25, stk. 3, 2. pkt., (der
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 12) i den
gældende lov.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen får en
almindelig adgang til at beslutte, at undervisningen i
børnehaveklassen til og med 1. eller 2. klassetrin skal
organiseres i aldersintegrerede klasser, dvs. klasser, der omfatter
elever med forskellig skolealder.
Beslutning om etablering af aldersintegrerede klasser er en
beslutning, der indebærer valg af en mærkbart
anderledes pædagogisk tilgang til det at holde skole.
Efter forslaget vil en aldersintegreret klasse kunne omfatte
elever fra børnehaveklasse til og med 1. eller til og med 2.
klasse, dvs. at klassen dannes af elever med den skolealder, der
normalt ville høre til de klassetrin, der er omfattet af
beslutningen. Beslutning i henhold til bestemmelsen skal
træffes af kommunalbestyrelsen på et møde, dvs.
beslutningen er underlagt et delegationsforbud. Da
kommunalbestyrelsens møder er offentlige, indebærer
forslaget, at der sikres mulighed for, at en sådan fravigelse
af folkeskolelovens almindelige ordning kan blive et tema i den
lokale, offentlige kommunalpolitiske debat. Forinden beslutning
træffes i kommunalbestyrelsen, skal der være indhentet
udtalelse fra skolebestyrelserne ved den eller de berørte
skoler.
Det er op til kommunalbestyrelsen, om der på skolerne
kun skal etableres aldersintegrerede klasser, eller om der
også skal dannes et eller flere aldersopdelte spor.
Tilsvarende kan kommunalbestyrelsen vælge at lade det
være op til beslutning på den enkelte skole, om der
konkret skal etableres aldersintegrerede klasser.
Beslutning om aldersintegrerede klasser forudsætter, at
der tillige er truffet beslutning om, at undervisningen af
sådanne klasser varetages af lærere og
børnehaveklasseledere i overensstemmelse med de
gældende regler om samordnet indskoling i § 30.
Den aldersintegrerede klasse vil kunne danne baggrund for et
to- til treårigt skolestartforløb, hvor arbejdsformer
og indhold, der traditionelt er fremherskende i
børnehaveklassen, naturligt koordineres og integreres med
arbejdsformer og indhold på de efterfølgende
klassetrin. Eleverne placeres i en klasse, hvor de på grund
af den store modenhedsmæssige og faglige spredning må
lære at tage hensyn til og indrette sig efter hinanden. De
yngste elever kommer ind i en gruppe med etablerede normer og
samværsformer, hvor de erfarne elever lærer de nye at
være elever i skolen.
Det betyder, at de yngste børn gennem det sociale
samvær med ældre børn hjælpes til at
tilegne sig en række normer og færdigheder både
af social og faglig karakter - færdigheder, som ellers ville
kræve de voksnes initiativ, støtte og instruktion.
Anvendeligheden og betydningen af de forskellige kulturteknikker
bliver synlig for de yngste elever. De ser, at det har værdi
at kunne læse, skrive, foretage matematiske beregninger, og
hvad man ellers skal lære i løbet af de første
år i skolen.
Børnene er stadig opdelt i faste klasser, men da
klassen omfatter elever med forskellig skolealder, fungerer den i
højere grad som social base, hvor skoledagen
påbegyndes og afsluttes. Der træffes aftaler om dagens
forløb for enkelte elever eller grupper af elever, og der
evalueres på dagens arbejde. Undervisning i hjemklassen
suppleres med undervisning på hold på tværs af de
aldersintegrerede klasser. Holdene dannes efter varierende
kriterier som f.eks. fagligt indhold, særlige interesser,
udvalgte aktiviteter, særlige behov, fagligt niveau eller
frie valg. Det er det almindelige regelsæt for holddannelse,
jf. herved lovforslagets § 1, nr. 13, der gælder for
aldersintegrerede klasser.
Muligheden for at etablere aldersintegrerede klasser
føjer sig i forhold til eleverne til adgangen til at
beslutte samordnet indskoling efter§ 25, stk. 3, og § 30.
Med aldersintegrerede klasser efter den foreslåede § 25,
stk. 7, må undervisningen tage udgangspunkt i, at klasserne
er sammensat af elever med varierende skolealder, og der kan ved
holddannelse tilrettelægges undervisningssituationer, hvor
eleverne er sammen med jævnaldrende. I den samordnede
indskoling efter § 25, stk. 3, er udgangspunktet det modsatte,
idet undervisningen dér må tage udgangspunkt i, at
klasserne er sammensat af jævnaldrende elever, og der kan
så ved holddannelse tilrettelægges
undervisningssituationer, hvor eleverne er sammen med hinanden
på tværs af skolealder.
Ønskes 3. klassetrin inddraget i ordningen, eller
ønskes der etableret et forpligtende samarbejde mellem
skolens undervisning og skolefritidsordningens pædagogiske
virksomhed, kan dette ske som led i forsøg, jf.
lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.6.
Særbestemmelsen i den gældende folkeskolelovs
§ 25, stk. 1, 2. pkt., berøres ikke af forslaget, men
opretholdes med konsekvensændring, jf. lovforslagets §
1, nr. 10.
Til nr. 15
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
forslaget om at udvide undervisningspligten fra ni til 10 år,
jf. lovforslagets § 1, nr. 17-18, og bemærkningerne
hertil.
Til nr. 16
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
forslaget om at udvide undervisningspligten fra ni til 10 år,
jf. lovforslagets § 1, nr. 17-18.
Til nr. 17-18
Undervisningspligten foreslås udvidet fra ni til 10
år, således at børnehaveklassen kommer til at
indgå i grundskolen. Forslaget indebærer, at
undervisningspligten indtræder den 1. august i det
kalenderår, hvor barnet fylder seks år.
Efter den gældende folkeskolelovs § 32 er der
undervisningspligt i Danmark. Undervisningspligten indtræder
ifølge lovens § 34, stk. 1, 1. pkt., den 1. august i
det kalenderår, hvor barnet fylder syv år, og
ophører den 31. juli, efter at barnet har modtaget
regelmæssig undervisning i ni år. Undervisningen i
børnehaveklassen medregnes ikke i undervisningspligten, jf.
lovens § 34, stk. 1, 2. pkt. Det fremgår endvidere af
lovens § 34, stk. 1, 3. pkt., at undervisningspligten dog
altid senest ophører den 31. juli i det kalenderår,
hvor barnet fylder 17 år.
Med de foreslåede ændringer om udvidelse af
undervisningspligten fra ni til 10 år indtræder
undervisningspligten den 1. august i det kalenderår, hvor
barnet fylder seks år, og den ophører først,
når barnet har afsluttet undervisningen i 9. klasse efter
sædvanligvis 10 års regelmæssig undervisning.
Dette kan få konsekvenser for elever, der går et eller
flere klassetrin om, idet undervisningspligten dog fortsat under
alle omstændigheder ophører, når barnet fylder
17 år eller har afsluttet ét af de uddannelsestilbud,
som er beskrevet i lovens § 33, stk. 2-4. Efter disse
bestemmelser kan undervisningspligten i nogle nærmere angivne
tilfælde opfyldes ved at deltage i forskellige alternativer
til folkeskolen, bl.a. hjemmeundervisning og erhvervsmæssig
uddannelse eller beskæftigelse.
Børnehaveklassen skal således fremover medregnes
i undervisningspligten, og børnehaveklassen bliver en del af
en tiårig grundskole. Den etårige 10. klasse
berøres ikke af dette forslag.
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
34, stk. 2, at kommunalbestyrelsen efter forældrenes
anmodning eller med deres samtykke, jf. § 54, kan godkende, at
et barns undervisning udsættes til et år efter
undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i
barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages
i en børnehave eller en børnehaveklasse.
Der foreslås ikke andre ændringer af § 34,
stk. 2, end en konsekvensændring som følge af
forslaget om, at børnehaveklassen medregnes i
undervisningspligten. Efter forslaget kan godkendelse af
udsættelse ikke længere betinges af, at barnet optages
i en børnehaveklasse, men kan fortsat betinges af, at barnet
optages i en børnehave.
Til nr. 19
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen kan træffe
beslutning om at etablere såkaldt rullende skolestart, hvor
børnene påbegynder skolegangen eksempelvis i
forbindelse med deres seksårs fødselsdag og ikke
nødvendigvis i forbindelse med skoleårets begyndelse.
Det enkelte barn vil dog bevare retten til optagelse i den valgte
skole ved skoleårets begyndelse, idet forældrene efter
forslaget kan anmode herom, selvom der er truffet beslutning om at
etablere rullende skolestart.
På linje med forslaget om adgang til at beslutte
aldersintegrerede klasser forbliver lovens udgangspunkt samlet
optagelse ved skoleårets begyndelse i august. Rullende
skolestart er således en mulighed, som kan vælges, hvis
det findes pædagogisk velbegrundet.
Beslutning om etablering af rullende skolestart
indebærer valg af en mærkbart anderledes
pædagogisk tilgang til det at holde skole. Efter forslaget
forudsætter rullende skolestart, at der samtidig tillige er
truffet beslutning om aldersintegreret klasse, således at de
yngste elever kan opnå de indlæringsmæssige
fordele, der er knyttet til disse klasser, herunder samværet
med de ældre elever.
Kravet om et samlet minimumstimetal for
børnehaveklassen gælder også for en
børnehaveklasse med rullende skolestart, idet
planlægningen af den undervisning, der ligger fra august til
juni, skal ske med udgangspunkt i kravene.
Med rullende skolestart starter børnene i
børnehaveklassen på forskellige tidspunkter i
løbet af året, og skolen har på denne måde
et løbende optag af børn i stedet for en samlet
skolestart ved skoleårets begyndelse den 1. august. Rullende
skolestart indebærer, at det første skoleår for
de seksårige børn i princippet kan strække sig
fra seks måneder for de yngste børn til 17-18
måneder for de ældste børn. Når
børnene fra starten indgår i aldersintegrerede
klasser, skønnes dette dog ikke at have mærkbare
konsekvenser for hverken de yngste eller de ældste
børn, idet de første to-tre skoleår ses som et
samlet forløb uden markante overgange fra et klassetrin til
det næste.
Den pædagogiske hensigt er, at skolestarten på
denne måde bliver en individuel oplevelse, hvor det enkelte
barn og familien er i centrum, samtidig med at der lægges
vægt på en målrettet, pædagogisk udnyttelse
af den sociale og faglige læring, der naturligt finder sted,
når et barn optages i en etableret gruppe af erfarne
skoleelever. Hertil kommer, at et løbende optag af elever
mindsker den risiko for uro, der kan være forbundet med, at
børn skal finde sig til rette i en ny situation såsom
skolestart. Også dette kan medvirke til at forbedre klassens
samlede undervisningssituation.
De pædagogiske fordele, som en aldersintegreret klasse
med rullende skolestart samlet set frembyder, medfører, at
alle børn ved afslutningen af det aldersintegrerede
forløb i relation til Fælles
Mål for de omfattede klassetrin kan være
kompenseret for den mindre undervisning, de måtte have
fået som følge af et senere tidspunkt for skolestart
end den 1. august.
Beslutning i henhold til bestemmelsen skal træffes af
kommunalbestyrelsen på et møde, dvs. beslutningen er
underlagt et delegationsforbud. Da kommunalbestyrelsens
møder er offentlige, indebærer forslaget, at der
sikres mulighed for, at en sådan fravigelse af
folkeskolelovens almindelige ordning kan blive et tema i den
lokale, offentlige kommunalpolitiske debat. Forinden beslutning
træffes i kommunalbestyrelsen, skal der være indhentet
udtalelse fra skolebestyrelserne ved den eller de berørte
skoler.
Det er op til kommunalbestyrelsen, om der på skolerne
kun skal etableres klasser med rullende skolestart, eller om der
også skal dannes en eller flere klasser med sædvanlig
skolestart. Tilsvarende kan kommunalbestyrelsen vælge at lade
det være op til beslutning på den enkelte skole, om der
skal etableres rullende skolestart.
Ønskes 3. klassetrin inddraget i ordningen, eller
ønskes der etableret et forpligtende samarbejde mellem
skolens undervisning og skolefritidsordningens pædagogiske
virksomhed, kan dette ske som led i forsøg, jf.
lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.6.
Til nr. 20-22
De foreslåede ændringer er en konsekvens af
forslaget om at udvide undervisningspligten fra ni til 10 år,
jf. lovforslagets § 1, nr. nr. 17-18.
Særligt i relation til § 1, nr. 21, skal det
understreges, at der ved vurdering af, om barnet må antages
at kunne følge undervisningen, fortsat også må
ses på, om barnet forventes at kunne følge med resten
af klassen op på de næste klassetrin efter
børnehaveklasseåret.
Til nr. 23
Det foreslås, at der i folkeskolelovens § 40
indsættes et nyt stk. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen
får pligt til at fastsætte og offentliggøre en
mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne
på skolerne. Det foreslås endvidere, at
undervisningsministeren skal fastsætte regler om krav til
indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne.
Efter den gældende folkeskolelovs § 3, stk. 4, kan
folkeskolen tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning
(SFO), hvis børnene er optaget i skolen eller har nået
den alder, hvor de tidligst vil kunne optages i
børnehaveklasse. Skolefritidsordningerne er en del af
skolens virksomhed, og derfor er deres pædagogiske virksomhed
omfattet af folkeskolens formålsparagraf, jf.
folkeskolelovens § 1. Det fremgår udtrykkeligt af
bemærkningerne til den seneste affattelse af
formålsparagraffen i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006,
at ordene »skolens virke« i folkeskolelovens § 1,
stk. 3, 2. pkt., understreger, at formålsparagraffen
gælder alle dele af folkeskolens opgaver i henhold til
folkeskolelovgivningen, herunder også
skolefritidsordninger.
Skolefritidsordningerne er også omfattet af
folkeskolelovens almindelige bestemmelser om folkeskolens styrelse.
Det betyder, at kommunalbestyrelsen kan fastlægge mål
og rammer for skolefritidsordningernes virksomhed, jf.
folkeskolelovens § 40, stk. 1. Dertil kommer, at
kommunalbestyrelsen træffer beslutning om skolestrukturen,
herunder hver enkelt skoles omfang med hensyn til bl.a.
skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 3.
Det fremgår af folkeskolelovens § 44, stk. 1, at
skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de
mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, og i
øvrigt fører tilsyn med skolens virksomhed, herunder
skolefritidsordning. Ved lov nr. 300 af 30. april 2003 blev det
præciseret, at skolebestyrelsen skal udarbejde principper for
skolefritidsordningens virksomhed, jf. folkeskolelovens § 44,
stk. 2, nr. 6. Loven stiller ikke krav om nogen særskilt
repræsentation af skolefritidsordningen i skolebestyrelsen
hverken for så vidt angår repræsentanter for
forældrene til børn i skolefritidsordningen eller
personalet.
Skolens leder har den administrative og pædagogiske
ledelse af skolen, jf. folkeskolelovens § 45, stk. 1, og er
således også leder af skolefritidsordningen.
Sædvanligvis er der ansat en person på skoler med
skolefritidsordning, der varetager den daglige ledelse af
skolefritidsordningen under ansvar over for skolelederen. Som en
del af skolen er skolefritidsordningen omfattet af lov om elevers
og studerendes undervisningsmiljø.
Før lovændringen i 2003 indeholdt folkeskoleloven
ingen bestemmelser om indholdet af skolefritidsordningens
virksomhed ud over det, der følger af
formålsparagraffen. Det fremgår dog af
Undervisningsministeriets vejledning nr. 16 af 9. marts 1999 om
skolefritidsordninger, at kommunerne i samarbejde med
forældrene kan indrette skolefritidsordningerne i
overensstemmelse med lokale ønsker, og at det
forudsættes, at skolefritidsordningerne etableres på en
måde, der er fuldt betryggende for børnene.
Skolefritidsordningerne er således et pædagogisk
tilbud til eleverne inden for skolens rammer, som bidrager til at
opfylde folkeskolens formål ved at fremme børns
trivsel, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde i
skolefritidsordningerne understøtter børnenes
selvvalgte aktiviteter og indeholder samtidig pædagogisk
tilrettelagte aktiviteter.
Med forslaget om ændring af folkeskolelovens § 40
bliver det en del af kommunalbestyrelsens ansvar at fastsætte
en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne.
Beskrivelsen vil skulle indeholde retningslinjer for, hvordan
skolefritidsordningerne skal medvirke til udmøntningen af
den i § 19, stk. 2, i serviceloven nævnte
sammenhængende børnepolitik for kommunen.
Undervisningsministeren bemyndiges derudover med forslaget til
at fastsætte regler om krav til indholdet af mål- og
indholdsbeskrivelserne, dvs. hvilke temaer der skal være
dækket ind af mål- og indholdsbeskrivelserne for
fritidsordningernes pædagogiske virksomhed. De fastlagte
mål- og indholdsbeskrivelser skal respektere balancen mellem
voksenorganiserede og børneinitierede aktiviteter.
Forslaget indebærer ikke, at der stilles øgede
krav til skolefritidsordningernes virksomhed, men alene en pligt
for kommunalbestyrelsen til som et minimum at beskrive mål
for og indhold af denne virksomhed i forhold til en række
centralt bestemte indholdstemaer. Kommunalbestyrelsen kan
også inddrage andre indholdstemaer i beskrivelsen.
Der vil blive lagt vægt på, at de temaer, som
kommunalbestyrelserne efter bekendtgørelsen som minimum skal
forholde sig til ved formulering af mål- og
indholdsbeskrivelser for fritidsordningerne, formuleres bredt,
så de samlet tilgodeser en alsidig udvikling, og at
børnene er sikret en høj grad af medbestemmelse og
medindflydelse på, hvad der skal foregå i deres fritid.
Det forventes, at temaerne bl.a. vil omfatte samarbejde mellem
fritidsordningens pædagogiske indsats og skolens
undervisning, herunder tilbud om lektiestøtte på
forældreplan og skolefritidsordningens rolle i forhold til
børn, der har brug for en særlig indsats, koordinering
af forældresamarbejde samt idræt og bevægelse i
fritidsordningens hverdag. Dette indebærer eksempelvis, at
kommunalbestyrelsen udtrykkeligt vil skulle forholde sig til
skolefritidsordningernes eventuelle rolle i forhold til
lektiestøtte, f.eks. på forældreplan, jf.
Skolestartudvalgets anbefalinger herom.
Forinden beslutning om fastsættelse af en mål- og
indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne træffes i
kommunalbestyrelsen, skal der være indhentet udtalelse fra
skolebestyrelserne ved den eller de berørte skoler.
Opgaven med at fastsætte en mål- og
indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne kan desuden i
overensstemmelse med lovens § 40, stk. 4, der med forslaget
bliver stk. 5, helt eller delvis delegeres til den enkelte
skolebestyrelse. Herved inddrages skolens leder samt
repræsentanter for forældre, medarbejdere og elever i
udarbejdelsen af beskrivelserne. Kommunalbestyrelsens beslutning
herom skal optages i vedtægten for styrelsen af kommunens
skolevæsen, jf. folkeskolelovens § 41, stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med delegationen
fastsætte nærmere retningslinjer for skolebestyrelsens
varetagelse af opgaven med at fastsætte en mål- og
indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen på skolen,
herunder f.eks. om efterfølgende godkendelse af
kommunalbestyrelsen.
Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen
udfyldes det lokale råderum for den enkelte
skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens principper,
ledelsesbeslutninger samt i det daglige pædagogiske
arbejde.
Formålet med pligten til at offentliggøre
mål- og indholdsbeskrivelsen er at give borgerne mulighed for
at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og
serviceniveau på SFO-området.
Til § 2
Det foreslås, at følgende af lovforslagets
ændringer træder i kraft den 1. august 2009 med
virkning fra skoleåret 2009/10:
- Udvidelse af
undervisningspligten fra ni til 10 år, jf. lovforslagets
almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
- Ny beskrivelse af
indholdet af undervisningen i børnehaveklassen, jf.
lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
- Krav om
mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger, jf.
lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.
De øvrige ændringer foreslås at træde
i kraft den 1. august 2008 med virkning fra skoleåret
2008/09.
Bilag1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | § 1 I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2007, foretages
følgende ændringer: |
§ 3.
Folkeskolen omfatter en 1-årig børnehaveklasse, en
9-årig grundskole og en 1-årig 10. klasse, jf. kapitel
2 a. --- | | 1. I § 3, stk. 1, ændres »en
1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole
og« til: »en 10-årig grundskole bestående
af en børnehaveklasse og 1.-9. klasse samt«. |
| | | |
§ 4.
--- | | |
Stk. 2.
Der kan tilbydes elever, hvis udvikling kræver en
særlig vidtgående hensyntagen eller støtte,
undervisning i 11 år ud over børnehaveklassen. | | 2. I § 4, stk. 2, ændres »11
år ud over børnehaveklassen« til: »12
år«. |
| | | |
§ 5.
--- | | |
Stk. 2.
Undervisningen i den 9-årige grundskole gives inden for 3
fagblokke og omfatter for alle elever: --- | | 3. I § 5, stk. 2, ændres »den
9-årige grundskole« til: »1.-9.
klasse«. |
Stk. 7.
Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som
andetsprog til tosprogede børn i børnehaveklassen og
i 1.-9. klasse. --- --- | | 4. I § 5, stk. 7, 1. pkt., ændres
»børnehaveklassen og i 1.-9. klasse« til:
»grundskolen«. |
| | | |
§ 11.
Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form
af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at
gøre børnene fortrolige med skolens daglige
liv. | | |
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
indholdet i børnehaveklassen, herunder om målene for
børnehaveklassen. | | 5. I § 11,
stk. 2, indsættes efter »målene for
børnehaveklassen«: »og obligatorisk
sprogvurdering i starten af børnehaveklassen«. |
| | | |
§ 16.
Undervisningsministeren fastsætter: 1) --- | | |
3) Et samlet mindste antal
undervisningstimer for hvert klassetrin, herunder
børnehaveklassen. --- | | 6. I § 16, stk. 1, nr. 3, ændres
», herunder børnehaveklassen« til: »i
grundskolen«. |
| | | |
§ 17.
Elevtallet i børnehaveklassen og i grundskolens klasser
må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28.
Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade
et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over
30. --- | | 7. I § 17, stk. 1, 1. pkt., udgår
»i børnehaveklassen og«. |
| | | |
§ 20.
Det påhviler kommunalbestyrelsen at oprette
børnehaveklasser og at sørge for undervisning i
grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år,
der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre
ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. § 54. --- | | 8. I § 20, stk. 1, udgår »at
oprette børnehaveklasse og«. |
| | | |
§ 24.
Hver selvstændig skole skal omfatte mindst 3
sammenhængende klassetrin, jf. dog stk. 2.
Børnehaveklassen betragtes herved som yngste klassetrin.
Skoler, der maksimalt rummer de 3-4 yngste klassetrin, kan
henlægges under en anden skoles ledelse, medmindre
børnetallet overstiger 100. --- | | 9.§ 24,
stk. 1, 2. pkt., ophæves. |
| | | |
§ 25.
Skolen deles i klasser efter antallet af elever, jf.
§ 17, stk. 1. På små skoler kan en
klasse omfatte flere klassetrin inden for 1.-7. klassetrin. | | 10. I § 25,
stk. 1, 2. pkt., ændres »inden for 1.-« til:
»op til«. |
Stk. 2.
Ved fordelingen af børn i 1. klasse i kommunens skoler skal
det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet
på de følgende klassetrin i grundskolen. Der kan ikke
foretages ny klassedeling på grundlag af valget af fag, jf.
§ 12, stk. 3. | | 11. I § 25,
stk. 2, ophæves 1. pkt., og i stedet indsættes: »Ved fordelingen af børn i
kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse
kan bevares samlet på de følgende klassetrin i
grundskolen, jf. dog stk. 7. Den endelige klassedannelse skal finde
sted senest ved udgangen af børnehaveklassen.« |
Stk. 3.
For børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin kan der ske
samordning af dele af undervisningen. På små skoler kan
hele undervisningen på disse klassetrin være
fælles. Undervisningsministeren kan i særlige
tilfælde tillade, at samordning af undervisningen foruden
børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin også omfatter
ældre klassetrin. | | 12.§ 25,
stk. 3, 2. pkt., ophæves. |
Stk. 4.
På 1.-7. klassetrin kan undervisningen organiseres i hold
inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og
klassetrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske
grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af
undervisningen, jf. § 13, stk. 2, kan inddrages som
en del af grundlaget for den pædagogisk begrundede
holddannelse. Hvis den løbende evaluering indgår som
en del af grundlaget, kan holddannelsen inden for det enkelte fag
tidligst ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte dele
af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere
kurser. | | 13. I § 25,
stk. 4, 1. pkt., ændres »På« til: »I
børnehaveklassen og på«. |
Stk. 5.
På 8.-10. klassetrin kan undervisningen organiseres i hold
inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og
klassetrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske
grunde eller på grundlag af en løbende evaluering af
elevernes forskellige behov, jf. § 13, stk. 2, og
§ 18, stk. 4. Holddannelse på grundlag af en
løbende evaluering kan ikke fastlægges på
forhånd for et helt skoleår ad gangen. | | |
Stk. 6.
Eleverne skal på alle klassetrin undervises i deres klasse i
den overvejende del af undervisningstiden, jf. stk. 1. | | |
| | | 14. I § 25 indsættes som stk. 7: »Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 2 af
pædagogiske grunde på et møde beslutte, at
undervisning fra børnehaveklassen til og med 1. eller 2.
klassetrin organiseres i klasser, der omfatter elever med
forskellig skolealder (aldersintegrerede klasser). Det er en
betingelse, at der er truffet beslutning om, at undervisningen af
sådanne klasser varetages af personale som nævnt i
§ 30. Beslutning efter 1. pkt. træffes efter indhentet
udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte
skoler.« |
| | | |
§ 28.
For at kunne varetage undervisning i grundskolen og i 10. klasse
skal den pågældende have gennemført uddannelsen
til lærer i folkeskolen, jf. dog stk. 2 og 3, eller
anden læreruddannelse, der er godkendt af
undervisningsministeren i denne henseende. Godkendelsen kan
betinges af, at de uddannede består en prøve ved et
lærerseminarium eller et Center for Videregående
Uddannelse (CVU), der af undervisningsministeren er godkendt til at
uddanne lærere i folkeskolen. Undervisningsministeren kan i
særlige tilfælde fravige bestemmelsen i 1. pkt. | | 15. I § 28,
stk. 1, 1. pkt., ændres »grundskolen og i« til:
» i 1.-«. |
Stk. 2. Der
kan ansættes personer med særlige kvalifikationer til
at undervise i enkelte fag. --- | | |
| | | |
§ 33.
Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i
folkeskolens undervisning eller i en undervisning, der står
mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen. --- | | 16. I § 33, stk. 1, ændres
»folkeskolens undervisning« til: »undervisningen
i folkeskolens grundskole«. |
| | | |
§ 34.
Undervisningspligten indtræder den 1. august i det
kalenderår, hvor barnet fylder 7 år, og ophører
den 31. juli, efter at barnet har modtaget regelmæssig
undervisning i 9 år. Undervisning i børnehaveklassen
medregnes ikke. Undervisningspligten ophører dog senest den
31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år
eller har afsluttet grundskolen eller hermed ligestillet
uddannelse, jf. § 33, stk. 2-7. | | 17.§ 34,
stk. 1, affattes således: »Undervisningspligten
indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet
fylder 6 år, og ophører den 31. juli ved afslutningen
af undervisningen på 9. klassetrin. Undervisningspligten
ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor
barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er
ligestillet med grundskolen, jf. § 33,
stk. 2-7.« |
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med
deres samtykke, jf. § 54, godkende, at et barns
undervisning udsættes til et år efter
undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i
barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages
i en børnehave eller en børnehaveklasse. | | 18. I § 34,
stk. 2, 2. pkt., udgår »eller en
børnehaveklasse«. |
| | | 19. I § 34
indsættes som stk. 3: »Stk. 3.
K ommunalbestyrelsen kan uanset
bestemmelserne i stk. 1 og § 3, stk. 1, af pædagogiske
grunde på et møde beslutte, at der skal gøres
brug af individuel optagelse baseret på barnets alder
(rullende skolestart) i aldersintegrerede klasser efter § 25,
stk. 7. Uanset beslutning om rullende skolestart skal det enkelte
barn efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, optages
ved skoleårets start. Beslutning efter 1. pkt. træffes
efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de
berørte skoler.« |
| | | |
§ 37.
Et barn skal efter forældrenes anmodning, jf. § 54,
optages i en børnehaveklasse i det kalenderår, hvor
barnet fylder 6 år, eller senere. | | 20. § 37, stk. 1, ophæves. Stk. 2 bliver herefter stk. 1. |
Stk. 2.
Et barn skal efter forældrenes anmodning, jf. § 54,
optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor
barnet inden 1. oktober fylder 5 år, hvis det må
antages at kunne følge undervisningen i
børnehaveklassen med henblik på at kunne gå i 1.
klasse året efter. | | 21. I § 37, stk. 2, der bliver stk. 1,
udgår »i børnehaveklassen med henblik på
at kunne gå i 1. klasse året efter«. |
| | | |
§ 38.
Et barn skal efter forældrenes anmodning, jf. § 54,
optages i 1. klasse i det kalenderår, hvor barnet inden 1.
oktober fylder 6 år, hvis det må antages at kunne
følge undervisningen i klassen. | | 22. § 38 ophæves. |
| | | |
§ 40.
Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens
skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige
børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en
undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger
mål og rammer for skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen
fører tilsyn med skolernes virksomhed. Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om
følgende: 1) --- 8) --- Stk. 3. --- | | |
| | | 23. I § 40
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en
mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf.
§ 3, stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler
om krav til indholdet af mål- og
indholdsbeskrivelserne.« Stk. 4 bliver herefter stk. 5. |
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine
beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne bortset
fra de beføjelser, der følger af bevillings- og
arbejdsgiverkompetencen. Kommunalbestyrelsen kan til
skolebestyrelsen delegere beføjelsen til at kræve, at
den enkelte elevs forældre sørger for elevens
forplejning under ekskursioner, jf. § 50, stk. 8, 1.
pkt., og at forældrene skal betale for elevernes forplejning
under lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 8,
2. pkt., samt til at træffe beslutning om dækning af
øvrige udgifter til ekskursioner, lejrskoler og skolerejser,
jf. § 50, stk. 9, 2. pkt. | | |
| | | |
| | | § 2 Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. august 2008, jf. dog stk. 2. Stk. 2. §
1, nr. 1-10, 15-18 og 20-23, træder i kraft den 1. august
2009. |