Skriftlig fremsættelse (28.
januar 2009)
Økonomi- og
erhvervsministeren (Lene Espersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om betalingstjenester
(Lovforslag nr. L 119).
Formålet med forslaget til lov om betalingstjenester er
at fastsætte ensartede regler for alle betalingstjenester.
Dette gælder både for betalingstjenester, som allerede
i dag er omfattet af den nuværende lov om visse
betalingsmidler og dem som ikke er, som for eksempel
konto-til-konto overførsler og
pengeoverførsler.
Lovforslaget øger forbrugerbeskyttelsesniveauet
på flere områder i forhold til de regler, der findes i
dag i lov om visse betalingsmidler, som dette forslag
ophæver.
For at gøre det lettere for kunderne at sammenligne
udbudte betalingstjenester vil lovforslaget stille en række
oplysningskrav forud for udførelsen af en betalingstjeneste.
I forhold til lov om visse betalingsmidler er der tale om en
udbygning og detaljering af de gældende oplysningskrav.
Oplysningskravene gælder for alle typer af
betalingstjenester.
De gældende regler om hæftelse ved uberettiget
brug af betalingsinstrumenter videreføres med lovforslaget.
Det er således fortsat udbydere af betalingsinstrumenter, der
som udgangspunkt kommer til at hæfte for uberettiget brug af
for eksempel et betalingskort.
Med lovforslaget implementerer vi samtidigt et EU-direktiv,
der skal sikre ensartede regler for betalingstjenester i EU.
Direktivet er nødvendigt for, at arbejdet med at oprette et
indre marked for betalingstjenester kan fuldføres.
Det foreslås med lovforslaget, at man for at kunne
udføre betalingstjenester som udgangspunkt skal have
tilladelse som pengeinstitut, udsteder af elektroniske penge eller
have tilladelse som betalingsinstitut. For visse betalingstjenester
er det dog tilstrækkeligt, at udbyderne får en
begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester
på lempeligere vilkår. At alle
betalingstjenesteudbydere skal have tilladelse er nyt i forhold til
de eksisterende regler i lov om visse betalingsmidler.
Med lovforslaget indføres en ny type virksomhed -
betalingsinstituttet. Lovforslaget indeholder en række krav,
der skal opfyldes for at kunne opnå tilladelse som
betalingsinstitut. For eksempel vil loven indeholde krav til
startkapital, løbende kapitalkrav for betalingsinstitutter,
samt en række organisatoriske krav. Det nye betalingsinstitut
adskiller sig fra pengeinstitutter bl.a. ved at
betalingsinstitutter ikke kan modtage indlån.
Lovforslaget indfører nye regler, som ikke findes i den
gældende lovgivning. Der er for eksempel tale om nye regler
om valør, dvs. regler om start og ophør af
renteberegning. Efter forslaget skal for eksempel den, som modtager
en betaling, som altovervejende hovedregel fremover have rente af
det modtagne beløb fra den dag, hvor betalingen bliver
indsat på den pågældendes konto.
Endelig viderefører lovforslaget dankortforligets
gebyrregler.
Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt
henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager
det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige
behandling.