Ministeren bedes oplyse, hvad regeringen mener om den metode, der anvendes til at beregne statsstøttebeløb i projekter støttet af Den Europæiske Socialfond, når det nu viser sig, at den eksterne aktør – non-profit-organisation eller privat kommerciel virksomhed - tillægges store beløb, som aktørerne ingen som helst gavn har af.
Følgende eksempel kan illustere baggrunden for spørgsmålet: Der bevilges 2 mio. kroner i et socialfondstilskud til en ekstern aktør, svarerende til 50 pct. af de totale projektomkostninger. Hele dette støttebeløb tillægges aktøren som et statstilskud, selvom f.eks. kun de 400.000 kroner af de 2 mio. kroner går til ren omkostningsdækning for at udføre opgaven. Ifølge EU-støttereglerne er der loft på timepris, timetalet er godkendt på forhånd, og der må ikke tjenes herpå. De øvrige 1,6 mio. kroner går f.eks. til betaling til erhvervsuddannelsessteder m.fl., som leverer uddannelse m.v. til de pågældende deltagere. Disse midler er ikke støtte til aktørorganisationen, der har projektledelsen, men overføres ubeskåret til andre.
De øvrige 50 pct. af finansieringen til et socialfondsprojekt skal aktøren selv skaffe på anden vis. Ved projekter for ledige og ansatte sker det typisk jf. den politiske beslutning herfor med det underhold (kontanthjælp, dagpenge, løn) de pågældende har samt ved de taksameterordninger, som erhvervsuddannelsessteder har til kursister. Samlet set giver det også 2 mio. kroner. Disse 2 mio.kr. er medfinansiering, hvoraf nul kroner kommer igennem projektaktørens kasse. Alt går fra staten, A-kasser osv. til de enkelte deltagere eller erhvervsuddannelsescentrene. Men i fortolkningen af statsstøttereglerne lægges disse 2 mio. kroner oven i de andre 2 mio., og aktøren har ifølge denne fortolkning - udmøntet af Konkurrencestyrelsen - lige pludselig fået et statstilskud på 4 mio.kroner, selvom den faktiske dækning til aktørens faktiske omkostninger kun er 1/10 heraf, nemlig 400.000 kr.
Konsekvensen er, at aktøren herefter er markant over det statsstøtteloft, som er fastsat for en 3 årig periode, og aktøren kan herefter i 3 år ikke gennemføre et eneste socialfondsprojekt, der kan opkvalificere ledige og ansatte ikke-faglærte - jf. EU2020 beskæftigelsesstrategien - til at kunne få det nødvendige kompetenceløft til at forblive på eller komme tilbage til arbejdsmarkedet, for at fastholde denne gruppe på arbejdsmarkedet og for at modvirke faldet i arbejdsstyrken som følge af den demografiske udvikling.
Ministeren bedes på denne baggrund oplyse, om han finder det rimeligt, at aktørorganisationens såkaldte statsstøtte ikke blot er de 400.000 kroner som i ovenstående eksempel, og om ministeren finder rimeligt, at en aktør i forbindelse med socialfondsprojekter tillægges store statsstøttebeløb, som aktøren aldrig får som støtte?
Dato: 10-12-2010
Status: Endeligt besvaret
Emne:
tilskud, konkurrence