Betænkning afgivet af Socialudvalget
den 10. februar 2011
1. Ændringsforslag
Socialministeren har stillet 4 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. december 2010 og var til 1.
behandling den 18. januar 2011. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og socialministeren sendte den
12. november 2010 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del -
bilag 76. Den 16. december 2010 sendte socialministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 26 spørgsmål til
socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF
og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S, SF og
RV) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod
lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Radikale
Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at kommunerne med
kommunalreformen fra den 1. januar 2007 overtog hele
myndighedsansvaret og det fulde finansieringsansvar for alle tilbud
på det særlige sociale område. Desuden overtog
kommunerne hele forsyningsansvaret, så det er den enkelte
kommune, som skal sørge for, at der er et relevant tilbud
til en borger, der har brug for særlig støtte.
Forsyningsansvaret kan opfyldes ved brug af egne tilbud og ved
samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud. I
praksis har der vist sig at være betydelige problemer ved at
opfylde forsyningsansvaret, når det gælder borgere, der
har et meget specialiseret behov for støtte, og hvor der
ikke er ret mange i hver målgruppe. Et af problemerne er, at
der ikke er nogen, der har en egentlig initiativpligt til at
oprette og drive tilbud, hvor målgrupperne er små. Det
tager socialministerens lovforslag ikke fat på at
løse. Man nøjes med en konstatering af, ». . .
at det er den enkelte kommunalbestyrelse, der har ansvaret for, at
der er »de nødvendige tilbud« efter
serviceloven«, som det fremgår af svaret på
spørgsmål 2. Socialministeren ønsker med
andre ord ikke at tage fat på et helt afgørende
problem, som også mange kommuner mener, at det
nuværende system indeholder.
Det fremgår f.eks. af rapporten fra Det Kommunale og
Regionale Evalueringsinstitut (KREVI) »Samarbejde på
formel - en analyse af de sociale rammeaftaler« fra marts
2009, hvor udsagnene fra de involverede kommuner bl.a.
fortæller, at »En anden udfordring er etableringen af
nye regionsdækkende pladser eller nye f.eks.
regionsdækkende tilbud til små målgrupper.
Spørgsmålet er, om det kan foregå i regi af
samarbejdet i rammeaftalerne? Hvem skal tage initiativet? Hvorledes
får man gjort det inden for en rimelig tid? Hvem skal
finansiere det? Hvor skal det ligge? «
Et gennemgående kommunalt synspunkt i den forbindelse
har været, at der i loven ikke er noget incitament til at
bygge højtspecialiserede tilbud på områder, hvor
man selv kun har få brugere. En anden problemstilling er, at
kommunerne kan blive så fokuserede på udviklingen af
egne tilbud, at det sker på bekostning af de meget
specialiserede regionalt dækkende tilbud. Næsten alle
informanter giver udtryk for, at kommunen aldrig ville bygge et nyt
tilbud, medmindre de har mindst halvdelen af pladserne besat med
egne borgere. En kommune udtrykker det på denne måde:
»Der er ikke nogen af os, der har incitament til at lave
tilbud til de højt specialiserede målgrupper…
Der har vi et hul… Jeg kan jo ikke seriøst gå
til min kommunalbestyrelse og sige: »nu skal vi bygge en
institution til 40-50 mio. kr., som vi skal have hjem over en lang
årrække via takstbetaling, og i øvrigt har vi
kun 10 pct. af borgerne selv«. Hvorfor skulle man tage den
risiko? «
Det er partiernes opfattelse, at der nu, fire år efter
at kommunerne overtog ansvaret for det særlige sociale
område, er brug for et grundigt hovedeftersyn af
opgavefordelingen og opgavevaretagelsen på det særlige
sociale område. Hvad er gået godt? Hvor er der
problemer? Der er mange meldinger om komplicerede udfordringer for
de borgere, der har brug for en helt særlig støtte.
Udfordringer, som bl.a. er en følge af, at mange kommuner
ikke er store nok til at varetage opgaver for de små
målgrupper. Eftersynet, som bør foretages med
inddragelse af brugerorganisationerne på området, skal
bl.a. indeholde en kortlægning af de specialiserede sociale
tilbud, så der kan opnås viden om, hvilke tilbud der
kræver et større geografisk grundlag end det, de
fleste kommuner er i besiddelse af.
Der er brug for at kigge på regionernes rolle i
forbindelse med driften af de meget specialiserede tilbud, på
en ændret form for specialrådgivning, så den
bliver mere tilgængelig for både borgere, sociale
tilbud og kommuner, på hvordan der skabes incitamenter til
indgåelse af forpligtende kommunale samarbejder til
løsning af opgaver på det særlige sociale
område, og desuden på etablering af et ubureaukratisk,
men kvalificeret vidensystem, så der til stadighed er
overblik over, hvad der foregår på det specialiserede
sociale område.
Kommunerne har en presset økonomi, og det skaber behov
for styring af udgifterne til det specialiserede
socialområde, så udgifterne på den ene side ikke
- med socialministerens udtryk - tordner derudad, uden at vi ved
hvorfor, og på den anden side ikke lægger hindringer i
vejen for, at en borger med handicap får den
nødvendige støtte.
Socialministerens forslag forsøger ikke at løse
nogle af de mere grundlæggende problemer på det
særlige sociale område, men gør på den
anden side ingen skade.
Et andet mindretal i udvalget (EL)
vil indstille lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at EL ved
gennemførelsen af strukturreformen advarede imod at flytte
det specialiserede socialområde fra amterne til kommunerne og
gøre det markedsstyret. Desværre fik EL ret i frygten
for, at det ville gå ud over brugerne og betyde, at kommuner,
der er trængt økonomisk, ser på, hvad et tilbud
koster, og ikke så meget på, hvad der er bedst for
borgeren.
Lovforslaget indeholder en række forringelser i forhold
til de nuværende rammeaftaler, og de mangler, der er
påvist i den eksisterende ordning, bliver ikke afhjulpet, men
tværtimod forstærket. EL kan støtte de
administrative lettelser, der består i, at kommunerne ikke
længere skal udarbejde detaljerede årlige
redegørelser, men det er også det eneste positive, EL
kan sige om forslaget.
For at sikre kvaliteten og for at sikre, at der findes alle de
specialtilbud og sociale tilbud, som borgerne i Danmark og brugerne
har brug for, er det afgørende, at brugerne og
brugerorganisationerne bliver inddraget, når der skal
udarbejdes rammeaftaler. De er eksperter på området.
Det er uforståeligt, at kravet om brugerinddragelse er
udgået i udkastet til den nye bekendtgørelse, der er
udarbejdet sammen med lovforslaget.
Det fremgår af høringssvarene og af analysen
»Samarbejde på formel«, der er udarbejdet af Det
Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI), at der mangler
en klar og tydelig initiativpligt, så der er et klart ansvar
for at sikre, at der til enhver tid er de tilbud, der er behov for.
Dette ansvar flyder nu, og initiativpligten er ikke sikret med
lovforslaget.
En anden alvorlig mangel ved lovforslaget er, at kommunerne i
regionen samlet skal være enige om rammeaftalerne. Det er
ikke hensigtsmæssigt i forhold til at få oprettet nye
højt specialiserede tilbud med kun få brugere i hver
kommune. EL støtter Danske Handicaporganisationers og
Socialpædagogernes forslag om, at en eller flere kommuner kan
anmode regionsrådet om at udvide eller oprette en bestemt
type tilbud. Både regionerne og mange små kommuner
ønsker, at der var denne mulighed; i dag oplever de, at
store kommuner blokerer for oprettelse af nye specialiserede
tilbud.
Efter at de regionale udviklingsråd er blevet nedlagt,
mangler der en overordnet regional instans, der kan overvåge
og styre udviklingen i regionen og have det overordnede ansvar for
tilbuddene.
Det er uhensigtsmæssigt, at rammeaftalerne er
etårige. Af hensyn til den langsigtede planlægning og
igangsætning og udvikling af nye tilbud, som det kan tage
flere år at etablere, bør udviklingsplanerne
være flerårige, eventuelt kombineret med etårige
styringsaftaler.
I lighed med Danske Regioner anbefaler EL, at opgaveflytningen
bliver omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af socialministeren,
tiltrådt af udvalget:
1) I
nr. 2 udgår »§
92, stk. 5, 1. pkt.,«.
[Redaktionel ændring]
Af socialministeren,
tiltrådt af udvalget:
2)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
92, stk. 5, ændres »§ 90, stk. 1,«
til: »§ 90«.«
[Redaktionel ændring]
Af socialministeren, tiltrådt af udvalget:
3) Nr. 3
affattes således:
»3. § 186, stk. 2, nr. 1, affattes
således:
»1) Tilbuddet
skal være til rådighed for øvrige kommuner, i
det omfang det fastlægges i rammeaftalen, jf. §
6.«
[Redaktionel ændring]
Til § 3
Af socialministeren,
tiltrådt af udvalget:
4) I
nr. 2 ændres »Stk. 3 og 4
bliver herefter stk. 2 og 3« til: »Stk. 3 bliver
herefter stk. 2«.
[Konsekvens af lov nr. 628 af 11.
juni 2010]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Af redaktionelle årsager foreslås det, at
ændringen i henvisningen i servicelovens § 92, stk. 5,
til lovens § 90 udskilles i et særligt nummer.
Til nr. 3
For at undgå gentagelser i servicelovens § 186,
stk. 2, forslås en ny formulering af § 186, stk. 2, nr.
1. Ændringsforslaget medfører ingen
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 4
Ændringsforslaget er redaktionelt og en konsekvens af,
at lov nr. 628 af 11. juni 2010 (Barnets Reform) er trådt i
kraft den 1. januar 2011. Med loven er den gældende
bestemmelse i § 44, stk. 4, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
ophævet.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at
et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et
flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
Ellen Trane Nørby (V)
Erling Bonnesen (V) nfmd. Louise
Schack Elholm (V) Sophie Løhde (V) Martin Henriksen (DF)
fmd. Tina Petersen (DF)
René Christensen (DF) Vivi Kier (KF) Per Ørum
Jørgensen (KD) Mette Frederiksen (S) Orla Hav (S) Julie
Skovsby (S) Lise von Seelen (S) Meta Fuglsang (SF) Astrid Krag (SF)
Anne Marie Geisler Andersen (RV) Line Barfod (EL)
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
Radikale Venstre (RV) | 9 |
Enhedslisten (EL) | 4 |
Liberal Alliance (LA) | 3 |
Kristendemokraterne (KD) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 100
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra socialministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 4 5 6 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget Ændringsforslag, fra
socialministeren 1. udkast til betænkning Ændringsforslag, fra
socialministeren |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 100
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. , om ministeren kan redegøre
for, hvorfor det ikke skal gøres til en forpligtelse at
inddrage brugerorganisationerne i forbindelse med
udfærdigelsen af rammeaftalerne m.v., til socialministeren,
og ministerens svar herpå |
2 | Spm. , om ministeren kan redegøre
for, hvem der har »initiativpligten« i forhold til
oprettelsen af særlige tilbud på social- og
boligområdet m.v., til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
3 | Spm. , om ministeren kan garantere, at der
ikke sker en afspecialisering, når hverken kommuner eller
region har nogen initiativpligt m.v., til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
4 | Spm. , om ministeren kan redegøre
for, hvorfor alle kommuner som helhed og ikke blot »en
række kommuner« i en region skal være enige om at
oprette nye tilbud m.v., til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spørgsmålet er
tilbagetaget |
6 | Spm. , om ministeren kan redegøre
for, hvorfor de private tilbud ikke indgår i rammeaftalerne,
til socialministeren, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. , om ministeren kan redegøre
for, hvorfor man ikke laver flerårige rammeaftaler, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
8 | Spm. om, hvad ministerens kommentar er til
DH's kommentarer om indholdet til en udviklingsaftale m.v., til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
9 | Spm. om, hvad ministerens kommentarer er
til DH's kommentarer vedr. den »Manglende
afinstitutionalisering« på side 10 i
høringssvarene, til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
10 | Spm. om, hvad ministerens kommentar er til
HK-Kommunals høringssvar m.v., til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
11 | Spm. , om ministeren kan redegøre
for, hvordan man både regionalt og landsdækkende sikrer
en sammenhæng i botilbuddene på §
110-området m.v., til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
12 | Spm. om, hvad ministerens kommentar er til
ønsket fra SBH m.v., til socialministeren, og ministerens
svar herpå |
13 | Spm. , om ministeren vil overveje SL's
forslag om, at der stilles visse krav til udformningen af en
udviklingsstrategi m.v., til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
14 | Spm. , om ministeren har fået
indkredset »… hvad det er, der pengemæssigt har
tordnet derudaf« på det specialiserede sociale
område, når man nu fastlægger nye rammer for
planlægningen på området m.v., til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
15 | Spm. , om det er hensigtsmæssigt, at
kommunerne har overtaget så stor en del af de tidligere
amtslige tilbud på det sociale området m.v., til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
16 | Spm. om, hvordan ministeren fortsat vil
sikre overvågning af det specialiserede socialområde
m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpå |
17 | Spm. om en oversigt over eksisterende
kommunale samarbejder på
specialrådgivningsområdet, til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
18 | Spm. om en oversigt over eksisterende
kommunale samarbejder, jf. definitionen i § 10, stk. 1, andet
punktum i udkastet til bekendtgørelse om rammeaftaler m.v.
på det sociale område og på det almene
boligområde, til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
19 | Spm. om en undersøgelse af, hvordan
borgere med specialiserede behov oplever udviklingen med hensyn til
specialrådgivning siden kommunalreformen, til
socialministeren, og ministerens svar herpå |
20 | Spm. om initiativpligten til at oprette og
drive relevante tilbud til den sandsynligvis mindre
målgruppe, til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
21 | Spm. om det kun er selvstændig
specialrådgivning i tilknytning til regionale tilbud, der
skal indgå i rammeaftalerne, til socialministeren, og
ministerens svar herpå |
22 | Spm. om den eksisterende specialviden,
når kommuner opbygger egne tilbud og ikke har hverken vilje
eller økonomiske incitamenter til at samarbejde om tilbud,
til socialministeren, og ministerens svar herpå |
23 | Spm. om et landsdækkende overblik og
viden om området, til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
24 | Spm. om et kontinuerligt samarbejde med
brugerorganisationerne, til socialministeren, og ministerens svar
herpå |
25 | Spm. om konkrete tiltag der er gjort for
at forbedre Tilbudsportalen, til socialministeren, og ministerens
svar herpå |
26 | Spm. , om hvad taler efter ministerens
opfattelse imod, at § 6, stk. 1 andet punktum i udkast til
bekendtgørelse ændres til »Regionsrådet
bidrager til udviklingstrategien for så vidt angår de
tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som én eller
flere kommunalbestyrelser påtænker at anmode regionen
om at etablere…«, til socialministeren, og ministerens
svar herpå |
27 | Spm. , om ministeren kan redegøre
for fordelingen af pladser mellem regioner og kommuner for de
sociale tilbud m.v., til socialministeren, og ministerens svar
herpå |