Fremsat den 15. december 2010 af
socialministeren (Benedikte Kiær)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service og
lov om almene boliger m.v.
(Rammeaftaler m.v.)
§ 1
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010, som
ændret ved § 10 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, § 4 i
lov nr. 624 af 11. juni 2010, § 1 i lov nr. 628 af 11. juni
2010 og § 1 i lov nr. 629 af 11. juni 2010, foretages
følgende ændringer:
1. §
6 affattes således:
Ȥ
6. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet
indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling,
styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud efter
denne lov, som er beliggende i regionen. Rammeaftalen
drøftes og suppleres efter behov.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af
rammeaftalen, som skal offentliggøres og sendes til
Servicestyrelsen.
Stk. 3. Socialministeren
kan udmelde temaer til behandling i rammeaftalerne.
Stk. 4. Socialministeren
fastsætter nærmere regler om rammeaftalerne herunder
om, hvilke tilbud efter denne lov der er omfattet af rammeaftalen,
om de nærmere krav til aftalernes indhold, om tidsfrister for
indgåelse af aftalerne, om koordinering af kapacitet og
sammensætning af de mest specialiserede lands- og
landsdelsdækkende tilbud samt om udviklingsplaner, jf. §
9.«
2. I
§ 89, stk. 2, 1. pkt., § 91, stk. 1,
3. pkt., § 92, stk. 5, 1. pkt., § 94, 2. pkt., og
§ 94 a, 2. pkt., ændres
»§ 90, stk. 1« til: »§ 90«.
3. § 186,
stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) Når
en kommunalbestyrelse overtager et tilbud efter stk. 1, skal
tilbuddet være til rådighed for øvrige kommuner
i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen, jf. §
6.«
4. Overskriften før § 188
ophæves.
5. §
188 ophæves.
§ 2
I lov om almene boliger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1040 af 1. september 2010, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 27, stk. 1, 4. pkt., § 54, stk. 2,
3. pkt., § 57, stk. 3, 2. og 3.
pkt., § 185 c, stk. 2, og §
185 e ændres »§ 185 b, stk. 4« til:
»§ 185 b, stk. 3«.
2. I
§ 178 a, stk. 1, ændres
»§ 11 a« til: »§ 11 a, stk. 1, 2, 4 og
5,«.
3. § 185
b, stk. 3-6, affattes således:
»Stk. 3.
Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår
årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og
koordinering af de kommunale og regionale tilbud efter § 105,
stk. 2, og § 185 b, stk. 1, som er beliggende i regionen.
Rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af
rammeaftalerne, som skal offentliggøres og sendes til
Servicestyrelsen.
Stk. 5. Socialministeren
kan udmelde temaer til behandling i rammeaftalerne.
Stk. 6. Socialministeren
fastsætter nærmere regler om rammeaftalerne, jf. stk.
3, herunder om de nærmere krav til aftalernes indhold, om
tidsfrister for indgåelse af aftalerne samt om koordinering
af kapacitet og sammensætning af de mest specialiserede
lands- og landsdelsdækkende tilbud.«
§ 3
I lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af
7. september 2010, som ændret ved § 11 i lov nr. 434 af
8. maj 2006 og § 2 i lov nr. 628 af 11. juni 2010, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 9 a, stk. 7, ændres
»efter stk. 4, 2. pkt.« til: »efter stk. 4, 2.
eller 3. pkt.«.
2. § 44,
stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og
3.
§ 4
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
| | | 1. | Indledning | | 2. | Lovforslagets baggrund og
formål | | 3. | Lovforslagets indhold | | | 3.1. | Gældende ret | | | 3.2. | Overvejelser | | | 3.3. | Den foreslåede ordning | | | | 3.1.1. | Formålet med rammeaftalerne | | | | 3.3.2. | Anvendelsesområde | | | | 3.3.3. | Indhold | | | | | 3.3.3.1. | Udviklingsstrategien | | | | | 3.3.3.2. | Styringsaftalen | | | | 3.3.4 | Proceskrav | | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | | 5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | | 6. | Administrative konsekvenser for
borgerne | | 7. | Miljømæssige
konsekvenser | | 8. | Forholdet til EU-retten | | 9. | Hørte myndigheder og
organisationer | | 10. | Sammenfattende skema | |
|
1. Indledning
Forslaget indgår i aftalen mellem
regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2011 og er
desuden et led i regeringens afbureaukratiseringsprogram. Derudover
skal forslaget ses på baggrund af den udvikling, som det
sociale område og det almene ældreboligområde har
gennemgået, siden rammeaftalerne blev indført.
Centrale punkter i forslaget er:
- At rammeaftalerne
forenkles og at koordineringen flyttes til kommunerne.
- At rammeaftalerne
fremover indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og
med regionsrådet for så vidt angår de regionale
tilbud.
- At lovgivningen
sætter nogle overordnede rammer for rammeaftalerne, som
udfyldes af de deltagende kommunalbestyrelser og
regionsråd.
- At rammeaftalerne
opdeles i en udviklingsstrategi og en styringsaftale, som skal ses
i sammenhæng, men som ligger tidsmæssigt forskudt.
- At rammeaftalerne
styrkes som redskab for kommunerne i rollen som køber af
pladser i tilbud hos regioner eller andre kommuner.
- At rammeaftalerne
skal bidrage til at skabe beslutningsgrundlag for den enkelte
kommunalbestyrelses tilrettelæggelse af det sociale
område og det almene ældreboligområde.
Ud over ændringer af reglerne om
rammeaftaler indeholder forslaget en række redaktionelle
konsekvensændringer, jf. forslagets § 1, nr. 2-5, §
2, nr. 2, og § 3.
2. Lovforslagets baggrund og
formål
Bestemmelserne om rammeaftalerne kom ind i
serviceloven, ved lov nr. 573 af 24. juni 2005, jf. lovforslag nr.
L 38 (folketingssamlingen 2004-05, 2. samling) og almenboligloven
ved lov nr. 575 af 24. juni 2005, jf. lovforslag nr. L 40
(folketingssamlingen 2004-05, 2. samling). Det skete i forbindelse
med kommunalreformen som en konsekvens af, at der blev tillagt
regionerne en forsyningspligt for en række tilbud efter
serviceloven og almenboligloven. Reglerne blev udformet ud fra den
forudsætning, at regionerne overtog en stor del af de
tidligere amtslige tilbud og skulle sælge pladser til
kommunerne.
Rammeaftalen var tænkt som et
planlægnings- og udviklingsværktøj for de
tilbud, som blev drevet af de tidligere amter, og som regionerne
ved kommunalreformen fik en forsynings- og udviklingspligt for.
Rammeaftalerne er efter de gældende regler således i
høj grad tænkt som et redskab til at sikre
planlægning og udvikling af de regionale tilbud og som en
regulering af forholdet mellem kommunernes efterspørgsel og
behov på den ene side og regionernes forsyningspligt over for
kommunerne på den anden side.
Udviklingen har dog vist, at kommunerne i langt
højere grad end forventet har overtaget tidligere amtslige
eller regionale tilbud, og at de også i højere grad
end forventet selv har oprettet nye tilbud, som ikke er omfattet af
rammeaftalerne. Et udtræk af oplysninger fra Tilbudsportalen
(landsdækkende, statslig database med oplysninger om
kommunale, regionale og private tilbud på det sociale
område m.v.) fra september 2010 viser således, at
regionerne driver 4,1 % af tilbuddene registreret på portalen
og 4,3 % af alle pladser i tilbuddene.
Udvekslingen af pladser sker således i vidt
omfang imellem kommunerne.
Der er derfor brug for at nytænke
rammeaftalerne, så de i højere grad forholder sig til
denne udvikling. Formålet med forslaget om en revision af
reglerne er på den baggrund, at rammeaftalerne i
højere grad skal blive et redskab for kommunalbestyrelserne
i regionerne til på tværs at styre faglig udvikling,
kapacitet og økonomi - herunder takstudvikling.
Med forslaget styrkes rammeaftalerne som redskab
for kommunalbestyrelser og regionsråd, som har
forsyningspligten på det sociale område, i forhold til
udvikling og styring af det sociale område og det almene
ældreboligområde. Det fremhæves, at
drøftelserne om udvikling og styring skal ske på
baggrund af aktuelle oplysninger om eksisterende tilbud og på
baggrund af erfaringerne fra de foregående år.
Med forslaget sker der en væsentlig
forenkling af rammeaftalerne og kommuners og regionsråds
arbejde med dem. Kommunernes forpligtelse til at udarbejde
omfattende årlige redegørelser om behov for og
forventede brug af pladser ophæves, og det overlades i vid
udstrækning til kommunalbestyrelserne og regionsrådet
at vurdere, hvilke oplysninger m.v. der er nødvendige i
forbindelse med indgåelse af rammeaftalen. Samtidig beslutter
parterne selv, hvilke tilbudstyper, temaer eller målgrupper,
der for et givent år skal være i fokus i den faglige
udviklingsdel.
Efter den foreslåede model bliver parternes
mulighed for selv at beslutte, hvilke tilbudstyper o.l. , der skal
behandles i udviklingsstrategien, jf. nedenfor under punkt 3.3.3.1,
suppleret af en adgang for socialministeren til at udmelde, at
bestemte temaer eller tilbudstyper skal behandles for et givent
år.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
De gældende regler om rammeaftaler på
det sociale område og det almene ældreboligområde
fremgår af § 6 i lov om social service, § 185 b i
lov om almene boliger m.v. samt af bekendtgørelse nr. 36 af
23. januar 2006 om rammeaftaler m.v. på det sociale
område og på det almene
ældreboligområde.
Efter de gældende regler i § 6 i lov
om social service indgår regionsråd og
kommunalbestyrelser årligt en rammeaftale om de tilbud, som
drives af regionerne, jf. lovens § 5, ligesom de tilbud, som
en kommunalbestyrelse overtager fra regionen, skal indgå i
rammeaftalen og stå til rådighed for de øvrige
kommuner, jf. lovens § 186, stk. 2, nr. 1. På det almene
ældreboligområde omfatter rammeaftalerne efter
gældende ret almene ældreboliger, der tilvejebringes og
indrettes med særligt henblik på at betjene personer
med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
jf. § 185 b, stk. 1, i lov om almene boliger. Desuden skal
regionale almene ældreboliger, som en kommunalbestyrelse
overtager fra regionen, indgå i rammeaftalen og stå til
rådighed for de øvrige kommuner, jf. lovens § 185
c, stk. 2.
Regionsrådene koordinerer udarbejdelsen af
rammeaftalerne, og den enkelte kommunalbestyrelse udarbejder til
brug for rammeaftalen en detaljeret redegørelse for
kommunens forventede brug af pladser og tilbud omfattet af
rammeaftalen.
Bekendtgørelsen om rammeaftalerne
udmønter lovens bestemmelser med en lang række krav
til, hvilke oplysninger - generelt og om de enkelte tilbud - der
skal indeholdes i rammeaftalen.
3.2. Overvejelser
Som det fremgår ovenfor under beskrivelsen
af baggrunden for lovforslaget, har udviklingen siden
kommunalreformen medført, at rammeaftalerne, som de blev
tænkt i forbindelse med reformen, ikke længere er et
hensigtsmæssigt værktøj.
Samtidig viser ansøgninger fra kommuner
til udfordringsretten, en undersøgelse fra 2009 fra KREVI,
"Samarbejde på formel", samt tilbagemeldinger fra kommuner og
regioner i forbindelse med de regionale udviklingsråds
redegørelser om udviklingen på det sociale
område efter kommunalreformen, at der grundlæggende er
tilfredshed med rammeaftalerne som redskab og som samarbejdsform,
men at resultatet af det administrative arbejde omkring
rammeaftalerne ikke står mål med indsatsen.
Særligt de kommunale redegørelser, der skal leveres
til regionerne, er alt for detaljerede og tekniske i forhold til
udbyttet.
Derudover viste Finansministeriets "Analyse af
takstudviklingen og incitamentsstrukturer på det
specialiserede socialområde" fra juni 2010, at der kan
være behov for at begrænse udgiftsvæksten
på det specialiserede socialområde ved blandt andet at
sikre kommunerne som købere af pladser hos andre
leverandører en større indflydelse på
takstudviklingen, og det indgik derfor i aftalen mellem regeringen
og KL om kommunernes økonomi for 2011, at kommunernes rolle
som købere skulle styrkes i forbindelse med en revision af
reglerne om rammeaftaler.
3.3. Den foreslåede
ordning
3.3.1. Formålet med
rammeaftalerne
Det foreslås, at loven, som det også
er tilfældet efter gældende ret, fastsætter de
helt overordnede rammer for udformningen af rammeaftalerne, og at
socialministeren i en bekendtgørelse fastsætter
nærmere regler i overensstemmelse med hjemlen i den
foreslåede § 6, stk. 3, i lov om sociale service og den
foreslåede § 185 b, stk. 5, i lov om almene boliger m.v.
og som beskrevet i lovforslagets bemærkninger.
Som efter de gældende regler vil
formålet med rammeaftalerne efter forslaget stadig være
at regulere regionernes forsyningspligt og dermed sikre kommunernes
forsyning. Derudover er formålet med aftalerne
- at sikre og styre
den faglige udvikling af tilbuddene på tværs af
kommunegrænser, så alle kommuner til stadighed er i
stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet
også til små målgrupper og målgrupper med
komplicerede problemer,
- at skabe
synlighed og gennemskuelighed om kapacitet, behov for pladser samt
takst- og udgiftsudvikling og
- at sikre
koordinering og udvikling af nye tilbud særligt til små
målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer,
så ekspertise og ressourcer på særlige
områder anvendes hensigtsmæssigt.
3.3.2.
Anvendelsesområde
Efter forslaget vil det som udgangspunkt alene
være tilbud, der er beliggende inden for regionens
geografiske område, der drives af aftaleparterne - kommuner
og regioner, der er omfattet af rammeaftalen.
- De kommunale
tilbud kan opdeles i tre kategorier:
- Tilbud som det
alene er driftskommunen, der anvender,
- Tilbud hvor
driftskommunen har indgået aftale med en eller få andre
kommuner om at stille pladser til rådighed
- Tilbud, hvor der
ikke er indgået konkrete aftaler mellem driftskommunen og en
eller flere andre kommuner om anvendelse af tilbuddet, men hvor en
stor del/størstedelen af pladserne anvendes af andre
kommuner evt. også af kommuner uden for regionen.
Alle tre kategorier vil som udgangspunkt
være omfattet af rammeaftalen. Det skal sikre, at der i regi
af rammeaftalerne skabes overblik over tilbud i regionen og dermed,
at kommunalbestyrelsernes drøftelser om faglig udvikling og
udgifts- og kapacitetsstyring sker på det bedst mulige
grundlag.
Tilbud, som alene anvendes af driftskommunen, vil
dog kun indgå i rammeaftalen som en orienterende oversigt,
der skabes ved et udtræk af oplysninger fra Tilbudsportalen.
Tilbud, som benyttes af to eller flere kommuner i regionen, vil
efter forslaget skulle behandles mere indgående i forhold til
de indholdsmæssige krav, jf. nedenfor.
Alle regionale tilbud vil indgå i
aftalen.
Private tilbud foreslås ikke at indgå
i rammeaftalerne, men rammeaftalen får dog afsmittende effekt
for de private leverandører, da aftalerne i høj grad
kommer til at angive de rammer, som området kommer til at
udvikle sig indenfor. De private leverandører vil derfor
kunne bruge rammeaftalerne til at orientere sig om kommunernes
behov og krav, og har dermed mulighed for at indrette deres tilbud
efter det.
Endelig vil kommunerne få mulighed for at
indtænke de private tilbud, når de vurdere behovet for
oprettelse af nye pladser og tilbud eller for at indgå aftale
med private leverandører.
3.3.3. Rammeaftalernes
indhold
Der foreslås en konstruktion, hvor loven og
den tilhørende bekendtgørelse selv skal
fastsætte nogle overordnede rammer for, hvad rammeaftalerne
skal indeholde og hvor de deltagende parter derefter i høj
grad selv skal fastlægge det nærmere indhold ud fra de
lokale forhold og betingelser.
Efter forslaget vil det bliver fastsat i en
bekendtgørelse, at rammeaftalerne komme til at bestå
af en faglig udviklingsdel (udviklingsstrategien) og en kapacitets-
og økonomistyringsdel (styringsaftalen).
Udviklingsstrategien og styringsaftalen foreslås at skulle
være tidsmæssigt adskilt men i høj grad at
skulle spille sammen. I forbindelse med udviklingsstrategien
fastlægges fx det behov for regulering af kapaciteten, som
skal udmøntes i styringsaftalen.
Det foreslås, at rammeaftalerne stadig skal
indgås årligt, men der vil ikke være noget til
hinder for, at rammeaftalerne - og det gælder især
udviklingsstrategierne - vil kunne indeholde flerårige
elementer, som kan danne grundlag for den årlige gennemgang
af behov for og udbud af tilbud i regionen, hvis aftaleparterne
finder det hensigtsmæssigt.
Det foreslås, at der ikke længere
skal udarbejdes en årlig redegørelse for kommunens
behov for og forventede forbrug af tilbud, jf. § 5 i lov om
sociale service, i regionen. Der vil således blive tale om en
væsentlig forenkling af de centralt fastsatte krav til
aftalernes indhold. Samtidig overlades det fremover i høj
grad til kommunalbestyrelserne selv at vurdere, hvilke oplysninger
der skal indgå i rammeaftalerne.
3.3.3.1.
Udviklingsstrategien
Det foreslås, at udviklingsstrategien
udarbejdes af kommunalbestyrelserne i regionen med bidrag fra
regionsrådet for så vidt angår de tilbud, der
aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne
påtænker at anmode regionen om at etablere, jf. §
5 i lov om social service. Som grundlag for drøftelserne
udarbejdes ved træk på Tilbudsportalen et samlet
overblik over tilbud, der ligger i regionen, ligesom det
forudsættes, at kommunalbestyrelser og regionsråd har
gjort sig nogle overvejelser over, om udbuddet af og behovet for
pladser og tilbud i det eller de foregående år har
været overensstemmende både i forhold til antal pladser
og tilbud og i forhold til tilbuddenes indhold.
De deltagende parter vil selv skulle bestemme,
hvilke tilbudstyper, temaer eller målgrupper, der for et
givent år skal være i fokus i den faglige
udviklingsdel. Herudover foreslås en adgang for
socialministeren til at udmelde, at bestemte temaer eller
tilbudstyper skal behandles for et givent år.
Det vil således i vidt omfang blive op til
kommunalbestyrelserne og regionsrådet, hvad
udviklingsstrategien skal indeholde, men det forventes, at
følgende elementer indgår
- Ønsker og
løsningsmuligheder i forhold til den faglige udvikling i
tilbuddenes indhold på baggrund af den behovsmæssige
udvikling der har været i de(t) foregående år,
herunder i forhold til ventetid.
- Muligheder for
fleksibel anvendelse af eksisterende tilbud(styper).
Følgende indgår i rammeaftalerne
efter de gældende regler og skal efter forslaget ligeledes
indgå i udviklingsstrategien:
- Koordinering af
de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende
tilbud.
- Udviklingsplaner,
jf. § 9 i lov om social service, for botilbud efter
§§ 107-110 med mere end 100 pladser, som medtages, hvis
de har betydning for mere end en kommune.
- Kommunernes
forebyggende foranstaltninger, som de har etableret eller
planlægger at etablere, og som har betydning for
planlægning og udvikling af de tilbud, som er omfattet af
rammeaftalen.
- Samlet
skøn over behovet for oprettelse af nye pladser og
tilbud.
Som led i vurderingen af behovet for oprettelse
af nye pladser og tilbud vil kommunalbestyrelserne skulle inddrage
oplysninger om ventetider i det foregående år.
Udviklingsdelen af rammeaftalen foreslås at
skulle fastlægges i foråret senest den 1. juni, inden
kommunernes budgetforhandlinger indledes, så
udviklingsstrategien kan anvendes som input til forhandlingerne og
give anledning til en politisk drøftelse i kommunen.
Som bilag til udviklingsstrategien
vedlægges udtræk fra Tilbudsportalen over alle tilbud,
kommunale, regionale og private, der ligger i regionen.
3.3.3.2. Styringsaftalen
Det fremgår af kommuneøkonomiaftalen
for 2011, at: "Lovforslaget skal [samtidig] understøtte
kommunerne i rollen som købere i forhold til tilbud, hvor
driftsherren ikke selv har finansieringsansvar for hovedparten af
pladserne. "
Det foreslås derfor, at der som led i
rammeaftalen indgås en styringsaftale, der skal være
med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen
i det kommende år.
De tilbud, som foreslås at skulle
indgå i styringsaftalen, er tilbud, som anvendes af flere
kommuner end driftskommunen. Tilbud i kategori 2, jf. ovenfor punkt
3.3.2, altså tilbud hvor driftskommunen har indgået
aftale med en eller få andre kommuner om at stille pladser
til rådighed, og hvor aftalen omfatter udvikling i taksterne
for tilbuddet, prisstruktur og frister for afregning,
foreslås at kunne undtages fra styringsaftalen.
Styringsaftalen vil skulle mellem
kommunalbestyrelserne i regionen. For så vidt angår de
dele af styringsaftalen, der specifikt angår de regionale
tilbud, indgås styringsaftalen dog mellem
kommunalbestyrelserne og regionsrådet.
Styringsaftalen foreslås at skulle
indeholde:
- Angivelse af,
hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen, jf.
nedenfor.
- Aftaler om
udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. Inden for
rammerne af denne del af aftalen fastsætter driftsherren,
kommunen eller regionen, taksterne for det enkelte tilbud. Hvis der
er særlige tilbud, hvor taksterne ikke vil kunne holdes inden
for aftalen, fx fordi tilsyn med tilbuddet har vist, at der er et
behov for opkvalificering eller anden særligt indsats, kan
dette indgå i aftalen.
- Prisstrukturen
for de omfattede tilbud, dvs. anvendes der gennemsnitstakster eller
differentierede takster baseret på brugergrupper. Klarhed
omkring prisstrukturen i det enkelte tilbud skal begrænse
anvendelsen af tillægstakster.
- Principper for
evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning
af tilbud aftalt i rammeaftaleregi.
- Aftaler om
frister for afregning for brug af tilbud.
- Aftaler om
oprettelse og lukning af tilbud og pladser.
- Tilkendegivelse
fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og
fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal
stå til rådighed for de øvrige kommuner.
- Overvejelser om
anvendelse af sær- og enkeltmandsforanstaltninger.
Aftaleparterne vil desuden som led i
styringsaftalen kunne drøfte varsler i forbindelse med
lukning af pladser og tilbud samt varsler i forbindelse med
kommunalbestyrelsernes opsigelse af konkrete aftaler mellem
kommunalbestyrelsen og leverandører.
Efterhånden som der udvikles nye redskaber
til fx udgiftsstyring, vil disse også kunne inddrages i
styringsaftalerne.
Rammeaftalens styringsdel foreslås at
skulle indgås i efteråret i forbindelse med
færdiggørelsen af de kommunale budgetter med frist for
indgåelse den 15. oktober.
Som bilag til styringsaftalen vedlægges
oplysninger om de takster, som driftsherren fastsætter for
det år, rammeaftalen vedrører, for de tilbud, der er
omfattet af den samlede rammeaftale.
Der forudsættes ikke ved denne
lovændring nogen ændringer i forhold til, hvilke
udgifter der inkluderes i betalingen for kommunernes anvendelse af
almene ældreboliger.
3.3.4. Proceskrav
I lyset af regeringens
afbureaukratiseringsprogram foreslås det, at reglerne om
rammeaftaler udformes, så de i forhold til de gældende
regler i højere grad regulerer resultatet (rammeaftalerne)
end processen. Proceskrav foreslås derfor begrænset til
et minimum. Det betyder bl.a., at kravet ifølge de
gældende regler om, at den enkelte kommune skal indsende
meget detaljerede redegørelser til brug for den samlede
rammeaftale, foreslås ophævet.
Rammeaftalerne vil være bindende for de
deltagende parter, men som efter gældende ret foreslås
der ikke sanktionsmuligheder for tilfælde, hvor aftalen ikke
overholdes. Der fastsættes heller ikke regler om fx
flertalsbeslutning, og aftalen vil således skulle
indgås i enighed. Det betyder bl.a., jf. formålet med
rammeaftalerne som beskrevet i punkt 3.3.1, at rammeaftalerne vil
skulle tilgodese alle kommuners behov for pladser, hvad enten
behovet dækkes via kommunernes egne tilbud, eller ved
køb af pladser fra andre kommuner eller regionen.
Uenighed om aftalen vil som efter gældende
regler ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Det
forudsættes således, at de deltagende parter har en
så stor interesse i at der indgås en aftale, at der vil
blive arbejdet konstruktivt for et aftaleresultat, som alle kan
tilslutte sig, og som efter gældende regler fastsættes
det, at rammeaftalen skal tilpasses løbende, hvis en af de
deltagende parter ønsker det, eller hvis det viser sig, at
regionale tilbud ikke længere efterspørges med det
hidtidige indhold.
Som det fremgår af aftalen mellem
regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2011,
foreslås det, at ansvaret for koordinering af rammeaftalerne
flyttes fra regionsråd til kommunalbestyrelser. Det vil
således være de enkelte kommunalbestyrelser, der sammen
har ansvaret for arbejdet. Der stilles ikke derudover krav til,
hvordan arbejdet tilrettelægges. Det betyder, at kommunerne
sammen kan vælge fx at lægge det praktiske ansvar for
arbejdet hos én af regionens kommuner eller i et
fælles kommunalt regi fx KKR
(kommunekontaktrådene).
Det er hensigten, at rammeaftalerne skal
indgås på baggrund af drøftelser i et politisk
forum. Det vil desuden være hensigtsmæssigt, hvis
rammeaftalerne i løbet af processen drøftes med
repræsentanter for brugerorganisationerne i regionen.
Inddragelse af brugerorganisationerne er meget væsentligt af
hensyn til både kvalitet i tilbuddene og en
hensigtsmæssig tilrettelæggelse af køb og salg
af tilbud.
Det foreslås, at rammeaftalernes to dele
skal offentliggøres på henholdsvis den enkelte
kommunes og regionens hjemmesider og tillige indsendes til
Servicestyrelsen, som dermed får mulighed for at skabe et
samlet overblik, og orientere Socialministeriet herom som led i den
løbende overvågning af udviklingen.
4. Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører regionale
mindreudgifter på 1,8 mio. kr. fra 2011 og frem som
følge af, at de regionale udviklingsråd ophører
med udgangen af 2010.
Lovforslaget indebærer en flytning af
ansvaret for koordinering af rammeaftalerne fra regionsråd
til kommunalbestyrelser. Som følge heraf overføres
der 15,8 mio. kr. i 2011-pl fra det regionale til det kommunale
bloktilskud fra 2011 og frem.
Den del af forslaget, som vedrører
ophævelsen af kommunernes forpligtelse til at udarbejde
årlige redegørelser for behovet for og forventet brug
af pladser, indgår som et element i regeringens opfyldelse af
flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af
ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013.
Drøftelserne med KL om udmøntning af
flerårsaftalen vil ske i forbindelse med de årlige
drøftelser om kommunernes økonomi.
Finansministeren vil i forlængelse af de
årlige drøftelser med KL om kommunernes økonomi
fremlægge et bloktilskudsaktstykke, hvori der søges om
bemyndigelse til at kunne fravige § 14, stk. 2, i lov nr. 499
af 7. juni 2006 om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner med senere ændringer, så kommunernes
statstilskud ikke nedsættes med de kommunale mindreudgifter,
som følger af denne del af lovforslaget.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal
forhandles med kommuner og regioner.
5. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været sendt i
høring hos: Ankestyrelsen, Boligselskabernes Landsforening,
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF),
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Center for Ligebehandling af Handicappede, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, De
Samvirkende Menighedsplejer, Det Centrale Handicapråd,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Danske
Døgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i Danmark, KL,
Konkurrencestyrelsen, Landsforeningen for kvindekrisecentre - LOKK,
Landsforeningen LEV, LOS - Landsforeningen af opholdssteder,
botilbud og skolebehandlingstilbud, OSI, Plejefamiliernes
Landsforening, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af
boformer for hjemløse i Danmark - SBH samt Sjældne
diagnoser.
10. Sammenfattende skema
|
| Positive konsekvenser /
mindreudgifter | Negative konsekvenser / merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Årlige mindreudgifter på 1,8
mio. kr. | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Lovforslaget forventes at medføre
administrative lettelser for kommuner. | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
For en beskrivelse af gældende ret, som det
fremgår af den gældende § 6 i lov om social
service henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
punkt 3.1
Til § 6, stk. 1
Det foreslås som det også
fremgår af forslagets almindelige bemærkninger punkt
3.3, at kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet
indgår en årlig rammeaftale om faglig udvikling,
styring og koordinering af tilbud efter lov om social service.
Som efter gældende ret fastsættes det
desuden, at rammeaftalen skal drøftes og suppleres efter
behov.
Til § 6, stk. 2
Efter forslaget flyttes koordineringen af
rammeaftalerne fra regionerne til kommunerne. Det vil således
være kommunalbestyrelsernes fælles ansvar at forberede
arbejdet ved fx at indhente de relevante baggrundsoplysninger hos
regioner, kommuner og Tilbudsportalen, jf. de almindelige
bemærkninger punkt 3.3.3.1. og udarbejde udkast til
aftaler.
Det står i øvrigt
kommunalbestyrelserne frit for at tilrettelægge arbejdet,
herunder hvordan de vælger at inddrage
brugerorganisationerne.
Udviklingsstrategierne og styringsaftalerne vil
hver især skulle offentliggøres på både
kommunernes og regionen hjemmesider inden for en fastsat frist og
sendes til Servicestyrelsen.
Til § 6, stk. 3
Som supplement til, at parterne i aftalerne har
vide muligheder for at fastlægger, hvilke temaer, der skal
behandles i rammeaftalerne, får socialministeren adgang til
at udmelde tema, som skal behandles i de enkelte rammeaftaler.
Ministeren vil skulle udmelde temaerne med en fast frist, som vil
blive fastsat i bekendtgørelsen, jf. forslaget til stk.
4.
Til § 6, stk. 4
Som efter gældende ret indeholder forslaget
til § 6 derudover en bemyndigelsesbestemmelse for
socialministeren til at fastsætte nærmere regler.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en
bekendtgørelse, der fastsætter nærmere
bestemmelser om rammeaftalernes indhold og krav til processen i
overensstemmelse med, hvad der er anført i de almindelige
bemærkninger punkt 3.3.
Som det også anføres i de
almindelige bemærkninger, vil der efterhånden som der
udvikles nye redskaber til kommunernes styring af fx
udgiftsudviklingen kunne inddrages nye punkter i styringsaftalerne.
Dette vil blive fastsat udtrykkeligt i bekendtgørelsen.
Til nr. 2
Der er tale om en enslydende
konsekvensændring i en række bestemmelser i lov om
social service som følge af, at den dagældende §
90, stk. 2, blev ophævet ved lov nr. 1346 af 19. december
2008. Ved en fejl blev der ikke i forbindelse med lovforslaget
konsekvensrettet i en række af lovens øvrige
bestemmelser, så der nu stadig findes henvisninger til §
90, stk. 1. Henvisningerne er meningsforstyrrende, når der
ikke længere findes en § 90, stk. 2. Det foreslås
derfor, at der de pågældende 5 steder alene henvises
til § 90.
Til nr. 3
Efter den gældende § 186, stk. 2, nr.
1, 1. led skal tilbud, der overtages fra en region af en
kommunalbestyrelse indgå i den årlige rammeaftale.
Med forslaget om, at tilbuddene indgår i
rammeaftalerne ud fra en vurdering af, om de anvendes alene af
driftskommunen eller også af andre kommuner, jf. forslagets
almindelige bemærkninger punkt 3.3, har den nævnte
bestemmelse ikke længere selvstændig betydning, og det
foreslås derfor, at det udgår.
Derimod fastholdes den gældende regel i
bestemmelsens 2. led om, at tilbud, der overtages af en
kommunalbestyrelse, skal stå til rådighed for de
øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges i
rammeaftalen.
Til nr. 4 og 5
Efter den gældende § 188 i lov om
sociale service, som blev indført i forbindelse med
kommunalreformen med lov nr. 573 af 24. juni 2005, nedsættes
i hver region for perioden fra 2007 til og med 2010 et regionalt
udviklingsråd, som skal følge og drøfte
udviklingen på det sociale område og
specialundervisningsområdet efter kommunalreformen. En
central opgave for udviklingsrådene er, at sende en
årlig redegørelse til Socialministeriet og
Undervisningsministeriet om udviklingen.
Da bestemmelsen således efter sin ordlyd
mister sin betydning fra og med 31. december 2010, foreslås
det, at bestemmelsen ophæves.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af, at § 185 b, stk. 3, ophæves, jf.
lovforslagets § 2, nr. 3.
Til nr. 2
Henvisningen i almenboliglovens § 178 a til
reglerne om indhentelse af oplysninger i § 11 a i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
foreslås ændret til en henvisning til § 11 a, stk.
1, 2, 4 og 5, i konsekvens af, at der ved lov nr. 699 af 25. juni
2010 i § 11 a er indsat et nyt stk. 3, der alene
vedrører oplysninger til brug for kontrol i
pensionssager.
Til nr. 3
For en beskrivelse af gældende ret, som det
fremgår af den gældende § 185 b, stk. 1, i lov om
almene boliger henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger punkt 3.1
Til §§ 185 b, stk. 3
Det foreslås som det også
fremgår af forslagets almindelige bemærkninger punkt
3.3, at kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet
indgår en årlig rammeaftale om faglig udvikling,
styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud efter
§ 105, stk. 2, og § 185 b, stk. 1, efter lov om almene
boliger m.v.
Som efter gældende ret fastsættes det
desuden, at rammeaftalen skal drøftes og suppleres efter
behov.
Til §§ 185 b, stk. 4
Efter forslaget flyttes koordineringen af
rammeaftalerne fra regionerne til kommunerne. Det vil således
være kommunalbestyrelsernes fælles ansvar at forberede
arbejdet ved fx at indhente de relevante baggrundsoplysninger hos
regioner, kommuner og Tilbudsportalen, jf. de almindelige
bemærkninger punkt 3.3.3.1. og udarbejde udkast til
aftaler.
Det står i øvrigt
kommunalbestyrelserne frit for at tilrettelægge arbejdet,
herunder hvordan de vælger at inddrage
brugerorganisationerne.
Udviklingsstrategierne og styringsaftalerne vil
hver især skulle offentliggøres på både
kommunernes og regionen hjemmesider inden for en fastsat frist og
sendes til Servicestyrelsen.
Til §§ 185 b, stk. 5
Som supplement til, at parterne i aftalerne har
vide muligheder for at fastlægger, hvilke temaer, der skal
behandles i rammeaftalerne, får socialministeren adgang til
at udmelde tema, som skal behandles i de enkelte rammeaftaler.
Ministeren vil skulle udmelde temaerne med en fast frist, som vil
blive fastsat i bekendtgørelsen, jf. forslaget til stk.
4.
Til §§ 185 b, stk. 6
Som efter gældende ret indeholder forslaget
til § 6 derudover en bemyndigelsesbestemmelse for
socialministeren til at fastsætte nærmere regler.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en
bekendtgørelse, der fastsætter nærmere
bestemmelser om rammeaftalernes indhold og krav til processen i
overensstemmelse med, hvad der er anført i de almindelige
bemærkninger punkt 3.3.
Som det også anføres i de
almindelige bemærkninger, vil der efterhånden som der
udvikles nye redskaber til kommunernes styring af fx
udgiftsudviklingen kunne inddrages nye punkter i styringsaftalerne.
Dette vil blive fastsat udtrykkeligt i bekendtgørelsen.
Til § 3
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en
konsekvensændring som følge af vedtagelsen af en
ændring af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, ved
§ 5 i lov nr. 571 af 31. maj 2010.
Unge, der er anbragt uden for hjemmet efter
kapitel 11 i lov om social service har selvstændig
opholdskommune. Det fulgte indtil 1. august 2010 i alle
tilfælde af § 9 a, stk. 4, 2. pkt. i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Den unge har herefter selvstændig opholdskommune i den
kommune, der har truffet afgørelse om anbringelsen.
Ved lov nr. 550 af 26. maj 2010 blev i
retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 7 indsat en bestemmelse om
handlekommune fra det fyldte 18. år for unge, der i
umiddelbar forlængelse af en anbringelse uden for hjemmet
får ophold i et socialt botilbud for voksne. Bestemmelsen
henviser derfor til unge, der har selvstændig opholdskommune
efter § 9 a, stk. 4, 2. pkt.
Ved lov nr. 571 af 31. maj 2010 blev imidlertid
umiddelbart efter vedtagelsen af førnævnte bestemmelse
i et nyt 3. pkt. i retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4,
fastsat, at bliver et barn eller en ung, der har selvstændig
opholdskommune efter 2. pkt., visiteret til en kommune efter
integrationslovens § 10, får barnet eller den unge
selvstændig opholdskommune i denne kommune.
Henvisningen i § 9 a, stk. 7, omfatter
herefter utilsigtet ikke længere alle unge, der er anbragt
uden for hjemmet, idet bestemmelsen alene henviser til unge med
selvstændig opholdskommune efter § 9 a, stk. 4, 2.
pkt.
På den baggrund foreslås hermed, at
henvisningen i retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 7,
ændres fra "§ 9 a, stk. 4, 2. pkt.," til "§ 9 a,
stk. 4, 2. eller 3. pkt."
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af lov nr. 408 af 21. april 2010, hvorefter den
dagældende bestemmelse i § 130 om det sociale
nævns godkendelse af kommunalbestyrelsens afgørelse
efter §§ 125, 127 og 128 blev ophævet. Det
foreslås som konsekvens heraf, at den tilsvarende § 44,
stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område ophæves. Kommunalbestyrelsens
afgørelse kan, jf. § 133 i lov om social service,
indbringes for det sociale nævn.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Af hensyn til
kommunernes tilrettelæggelse af arbejdet med rammeaftalerne
for 2012 foreslås det således, at loven træder i
kraft hurtigst muligt efter vedtagelsen.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende ret
| Gældende
formulering | | | | Lovforslaget | | | | | | | | | | § 1 | | | | | | | | | I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010, som
ændret ved § 10 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, § 4 i
lov nr. 624 af 11. juni 2010, § 1 i lov nr. 628 af 11. juni
2010 og § 1 i lov nr. 629 af 11. juni 2010, foretages
følgende ændringer: | § 6.
Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en årlig
redegørelse for kommunens behov for og forventede brug af
tilbud, jf. § 5, i regionen. Stk. 2.
Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal senest
den 15. oktober indgå en årlig rammeaftale for
regionsrådets etablering, tilpasning og udvikling af tilbud
jf. § 5. Rammeaftalen drøftes og suppleres efter
behov. Regionsrådet skal sørge for, at regionens
tilbud anvendes i overensstemmelse med rammeaftalen. Stk. 3.
Regionsrådet skal koordinere kapacitet og sammensætning
af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende
tilbud. Stk. 4.
Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte
nærmere regler om den årlige redegørelse og
rammeaftale efter stk. 1 og 2 om, hvilke lands- og
landsdelsdækkende tilbud der er omfattet af stk. 3, samt om
udviklingsplanen efter § 9. | | 1.§ 6 affattes således: »§ 6.
Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår
årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og
koordinering af de kommunale og regionale tilbud efter denne lov,
som er beliggende i regionen. Rammeaftalen drøftes og
suppleres efter behov. Stk. 2.
Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af
rammeaftalen, som skal offentliggøres og sendes til
Servicestyrelsen. Stk. 3.
Socialministeren kan udmelde temaer til behandling i
rammeaftalerne. Stk. 4.
Socialministeren fastsætter nærmere regler om
rammeaftalerne herunder om, hvilke tilbud efter lov om social
service der er omfattet af rammeaftalen, om de nærmere krav
til aftalernes indhold, om tidsfrister for indgåelse af
aftalerne, om koordinering af kapacitet og sammensætning af
de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud
samt om udviklingsplaner, jf. § 9.« | § 89.
… Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen om
hjælp efter § 83 oplyse om, hvilken person der kan
kontaktes på myndighedens vegne, hvis modtageren af
hjælpen har spørgsmål vedrørende den
personlige og praktiske hjælp, eller hvis den tildelte
hjælp ikke leveres i overensstemmelse med afgørelsen,
jf. § 90, stk. 1. § 91.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at skabe grundlag for, at
modtagere af hjælp efter § 83 kan vælge
mellem forskellige leverandører af hjælpen. Til dette
formål skal kommunalbestyrelsen sikre, at kvalificerede
private leverandører får adgang til at levere ydelser
efter § 83. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og
offentliggøre de kvalitetsmæssige krav, der stilles
til leverandører af personlig og praktisk hjælp efter
§ 83, jf. § 139, herunder krav til, hvilket
beredskab der, jf. § 90, stk. 1, kræves af
leverandørerne for at sikre, at de afgørelser, der er
truffet efter § 83, kan effektueres. Kvalitetskravene
skal være saglige, konkrete og velunderbyggede og må
ikke være konkurrenceforvridende. Stk.
2. … §
92. … Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal
indgå skriftlig aftale med den valgte leverandør om
udførelsen af den hjælp, der er truffet
afgørelse om efter § 88, stk. 1, om
leverancesikkerhed efter § 90, stk. 1, og om betaling
m.v. Stk.
6. … § 94.
En person, som er berettiget til hjælp eller støtte
efter § 83, kan vælge selv at udpege en person til
at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af
kommunalbestyrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den
pågældende om omfang og indhold af opgaverne, om
leverancesikkerhed, jf. § 90, stk. 1, og om betaling
m.v. § 94
a. Personer, der modtager hjælp efter § 83,
kan vælge en helt eller delvis anden hjælp end den, der
er truffet afgørelse om, jf. §§ 88 og 89. En
tilkendt ydelse, der fravælges efter 1. pkt., kan ikke
efterfølgende kræves leveret efter § 90,
stk. 1. | | 2. I § 89, stk. 2, 1. pkt., § 91, stk. 1, 3.
pkt., § 92, stk. 5, 1. pkt., § 94, 2. pkt., og § 94
a, 2. pkt., ændres »§ 90, stk. 1«
til: »§ 90«. | § 186. … Stk. 2. For den kommunalbestyrelse, som
overtager et tilbud efter stk. 1, fastsættes følgende
vilkår: 1) Det tilbud, der overføres, skal
indgå i den årlige rammeaftale, jf. § 6, og
skal stå til rådighed for øvrige kommuner, i det
omfang det fastlægges i rammeaftalen. 2) Kommunalbestyrelsen overtager
regionsrådets forpligtelse til at koordinere kapacitet og
sammensætning af de mest specialiserede lands- og
landsdelsdækkende tilbud, jf. § 6, stk. 3. Stk.
3… | | 3. § 186,
stk. 2, nr. 1, affattes således: »1) Når en kommunalbestyrelse
overtager et tilbud efter stk. 1, skal tilbuddet være til
rådighed for øvrige kommuner i det omfang, det
fastlægges i rammeaftalen, jf. § 6.« | Udviklingsråd
og redegørelser | | 4.Overskriften før § 188
ophæves. | § 188.
Der nedsættes i hver region for perioden fra 2007 til og med
2010 et udviklingsråd, som skal følge og drøfte
udviklingen på denne lovs område og
specialundervisningsområdet. Udviklingsrådet
sammensættes efter forhandling mellem kommunerne i regionen
og regionen af repræsentanter for kommunerne i regionen, for
regionen og for brugerne i regionen. Formanden for
udviklingsrådet udpeges af og blandt repræsentanterne
for kommunerne i regionen. Stk. 2.
Statsforvaltningen er sekretariat for udviklingsrådet og
afholder udgifterne til sekretariatsmæssig bistand til
udviklingsrådet. Stk. 3.
Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet sender
årligt en redegørelse om udviklingen på det
sociale område og specialundervisningsområdet til
udviklingsrådet. Stk. 4.
Udviklingsrådet udarbejder årligt en redegørelse
til Socialministeriet og Undervisningsministeriet om udviklingen.
Redegørelsen omfatter egne undersøgelser, oplysninger
fra informations- og analysesystemet i stk. 5 og kommunernes og
regionens redegørelser, herunder kommunernes årlige
redegørelser til regionen i henhold til § 6, stk.
1. Stk. 5.
Socialministeren fastsætter efter forhandling med
undervisningsministeren i en bekendtgørelse nærmere
regler om: 1) Redegørelsespligten efter stk. 3
og 4. 2) Et centralt informations- og
analysesystem til brug for udviklingsrådenes arbejde på
det sociale område, herunder for indsamling af data og
udarbejdelse af specialundersøgelser, der skal dokumentere
udviklingen. Informations- og analysesystemet kan også
anvendes på specialundervisningsområdet. 3) Udviklingsrådets virksomhed,
herunder regler om diæter, erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til de medlemmer af
udviklingsrådet, som repræsenterer brugerne. | | 5.§ 188 ophæves. | | | | § 2 | | | | | | | | | I lov om almene boliger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1040 af 1. september 2010, foretages
følgende ændringer: | § 27.
Afhændelse af en almen boligorganisations ejendom skal
godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2. Dette
gælder dog ikke for ejendomme, der opføres af almene
boligorganisationer som ustøttede andelsboliger efter
reglerne i kapitel 11 b. Afhændelse af boliger, der er
tilvejebragt særligt med henblik på at betjene personer
med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Hvis boliger omfattet af 3.
pkt. står til rådighed for øvrige kommuner i
henhold til en rammeaftale efter § 185 b, stk. 4, skal
afhændelsen tillige godkendes af kommunalbestyrelsen i de
pågældende kommuner. Stk.
2…. § 54.
… Stk. 3. Almene
ældreboliger, der indrettes som bofællesskaber, kan ud
over den berettigede personkreds, jf. stk. 1 og 2, udlejes til
personer, der er i familie med eller har en særlig
tilknytning til den berettigede personkreds. Det er dog en
forudsætning, at bofællesskabet i det væsentlige
udlejes til den berettigede personkreds. Stk.
4. … § 57.
… Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til de boliger,
der er nævnt i stk. 2. For boliger nævnt i stk. 2, som
ikke er etableret af beliggenhedskommunen, udøves
anvisningsretten af den kommunalbestyrelse, som i henhold til en
rammeaftale efter § 185 b, stk. 4, har rådighed
over den pågældende bolig. Såfremt boligerne ikke
kan udlejes til den i stk. 2 omhandlede personkreds, kan
kommunalbestyrelsen udleje disse til den i § 54, stk. 1,
1. pkt., nævnte personkreds, jf. dog § 185 b,
stk. 4. Reglerne i § 54, stk. 4, finder tilsvarende
anvendelse. | | 1. I § 27, stk. 1, 4. pkt., § 54, stk. 2, 3.
pkt., § 57, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 185 c, stk. 2, og
§ 185 e ændres »§ 185 b, stk. 4«
til: »§ 185 b, stk. 3.« | § 178
a. Reglerne i § 11 a i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område finder tilsvarende
anvendelse ved kommunalbestyrelsens, det sociale nævns og
Ankestyrelsens behandling af sager om anvisning af en bolig eller
sager om godkendelse af udlejning af en bolig i henhold til denne
lov, tidligere ældreboliglov, tidligere boligbyggerilove,
tidligere kollegiestøttelove og tidligere
byggestøttelove samt ved kommunalbestyrelsens behandling af
sager om anvisning af en bolig i andet udlejningsbyggeri. Stk.
2. … | | 2. I § 178 a, stk. 1, ændres
»§ 11 a« til: »§ 11 a, stk. 1, 2, 4 og
5«. | § 185
b. Efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal
regionsrådet etablere almene ældreboliger, der
indrettes særligt med henblik på at betjene personer
med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Regionsrådet opfylder sin forpligtelse efter 1. pkt. ved at
etablere egne almene ældreboliger og ved at samarbejde med
kommuner og andre regioner. Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan etablere almene ældreboliger, der
indrettes særligt med henblik på at betjene personer
med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde
en årlig redegørelse for kommunens behov for og
forventede brug af almene ældreboliger, jf. stk. 1, i
regionen. Stk. 4.
Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal senest
den 15. oktober indgå en årlig rammeaftale for
regionsrådets etablering, tilpasning og udvikling af almene
ældreboliger, jf. stk. 1. Rammeaftalen drøftes og
suppleres efter behov. Regionsrådet skal sørge for, at
regionens almene ældreboliger anvendes i overensstemmelse med
rammeaftalen. Stk. 5.
Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte
nærmere regler om den årlige redegørelse og
rammeaftale efter stk. 3 og 4. | | 3.§ 185 b, stk. 3-6, affattes
således: Stk. 3.
Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår
årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og
koordinering af de kommunale og regionale tilbud efter § 105,
stk. 2, og § 185 b, stk. 1, som er beliggende i regionen.
Rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov. Stk. 4.
Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af
rammeaftalerne, som skal offentliggøres og sendes til
Servicestyrelsen til orientering. Stk. 5.
Socialministeren kan udmelde temaer til behandling i
rammeaftalerne. Stk. 6.
Socialministeren fastsætter nærmere regler om
rammeaftalerne, jf. stk. 3, herunder om de nærmere krav til
aftalernes indhold, om tidsfrister for indgåelse af aftalerne
samt om koordinering af kapacitet og sammensætning af de mest
specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud. | § 185
c. … Stk. 2. Det er
et vilkår for den beliggenhedskommune, som overtager almene
ældreboliger efter stk. 1, at de pågældende
almene ældreboliger skal stå til rådighed for
øvrige kommuner, i det omfang det fastsættes i
rammeaftalen efter § 185 b, stk. 4. Stk.
3…. | | | § 185 e. Hvis en
beliggenhedskommune ønsker at afhænde almene
ældreboliger overtaget efter § 185 c, stk. 1, og de
pågældende almene ældreboliger i henhold til en
rammeaftale efter § 185 b, stk. 4, står til
rådighed for øvrige kommuner, skal afhændelsen
godkendes af kommunalbestyrelsen i de pågældende
kommuner. | | | | | | § 3 | | | | | | | | | I lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.
1054 af 7. september 2010, som ændret ved § 11 i lov nr.
434 af 8. maj 2006 og § 2 i lov nr. 628 af 11. juni 2010,
foretages følgende ændringer: | § 9 a
… Stk. 7. Har en
ung under 18 år selvstændig opholdskommune efter stk.
4, 2. pkt., bevarer denne kommune uanset § 9, stk. 1,
pligten til at yde hjælp efter lov om social service,
når den unge fylder 18 år, hvis kommunen eller anden
offentlig myndighed har medvirket til, at den
pågældende i umiddelbar forlængelse af
anbringelsen får ophold i en boform omfattet af
§ 9, stk. 7. § 9, stk. 8, 9 og 11, finder
tilsvarende anvendelse. | | 1. I § 9 a, stk. 7, ændres »efter
stk. 4, 2. pkt.,« til: »efter stk.4, 2. eller 3.
pkt.«. | § 44.
… Stk. 2. Det
sociale nævn godkender følgende afgørelser
truffet af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelsen er truffet
mod den pågældendes vilje: 1) Afgørelser om alarm- og
pejlesystemer efter § 125 i lov om social service. 2) Afgørelser om tilbageholdelse i
boligen efter § 127 i lov om social service. 3) Afgørelser om anvendelse af
beskyttelsesmidler efter § 128 i lov om social
service. Stk.
3… | | 2.§ 44, stk. 2, ophæves. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og
3. |
|