Fremsat den 24. februar 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og lov om social service

(Ændring af 450 timers reglen til en 225 timers regel, uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp, reduktion af boligstøtten ved manglende efterlevelse af forældrepålæg m.v.)

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, som bl.a. ændret ved § 3 i lov nr. 431 af 28. april 2010, og som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1596 af 22. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 8, nr. 1, og to steder i § 13, stk. 10, ændres »i sammenlagt to år« til: »i sammenlagt et år«.

2. I § 13, stk. 8, nr. 2, § 13, stk. 9, § 13, stk. 12, 1. pkt., § 26, stk. 5, 1. pkt., og § 26, stk. 6, 1. pkt. ændres »450« til: »225«, og »24« ændres til: »12«.

3. I § 13, stk. 10, 2. pkt., ændres »i en sammenhængende periode på 2 år« til: »i en sammenhængende periode på et år«.

4. To steder i § 13, stk. 11, ændres »24« til: »12«.

5. I § 13, stk. 12, 2. pkt., § 26, stk. 5, 2. pkt., og § 26, stk. 6, 3. pkt., ændres »450« til: »225«.

6. I § 34, stk. 3, indsættes som nr. 5:

»5) Personer, der modtager introduktionsydelse efter integrationslovens § 28 a, stk. 1, nr. 3 og 4.«

7. I § 34, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder for modtagere af introduktionsydelse, der får nedsat hjælpen efter §§ 29-31 i integrationsloven.«

§ 2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1345 af 19. december 2008, § 3 i lov nr. 1411 af 27. december 2008, § 24 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, og senest ved § 3 i lov nr. 624 af 11. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Det er en betingelse for, at et barn skal medregnes ved beregningen af boligstøtte, at barnet er under 18 år og bor i lejligheden.«

2. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at det pågældende barn ikke medregnes ved beregningen af boligstøtten, hvis der træffes en af følgende afgørelser:

1) En afgørelse efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse om, at betingelsen om et barns ophold her i landet ikke er opfyldt.

2) En afgørelse efter § 57 a, stk. 7, i lov om social service om manglende efterlevelse af et forældrepålæg vedrørende et barn.

3) En afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales ved manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for et barn, der er mellem 15 og 17 år, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1, bortfalder samtidig med, at en afgørelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, bortfalder.«

3. I § 8 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. I beregningen af husstandsindkomsten efter stk. 1-4 indgår kontanthjælp med det beløb, der ville være blevet udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af § 25, stk. 5, 7, 8, 9 eller 10 eller § 42 i lov om aktiv socialpolitik.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

4. § 46 a affattes således:

»§ 46 a. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, at barnet ikke medregnes ved beregningen af boligstøtten, jf. § 7 a, stk. 1, finder § 46, stk. 2, og stk. 4-6, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Hvis afgørelsen efter § 7 a, stk. 1, er bortfaldet, jf. § 7 a, stk. 2, finder § 43, stk. 1, 2. pkt., og § 44, stk. 1, 2 og 4, tilsvarende anvendelse.«

§ 3

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 57 a, stk. 6, indsættes efter »lov om en børne- og ungeydelse«: », og for, at det pågældende barn eller den pågældende unge medregnes ved beregningen af boligstøtten, jf. lov om individuel boligstøtte.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2011.

Stk. 2. For ægtepar, der inden 1. juli 2012 har modtaget hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik i sammenlagt 2 år eller derover, gælder i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012, at en ægtefælle uanset § 13, stk. 8, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis vedkommende dokumenterer, at han eller hun har haft 450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder.

Stk. 3. For ægtepar, der inden 1. juli 2012 har modtaget hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik i sammenlagt mindst 1 år men under 2 år gælder i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012, at en ægtefælle, uanset § 13, stk. 8, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, selv om vedkommende ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Stk. 4. Denne lovs § 2 finder kun anvendelse ved afgørelser, der træffes i medfør af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, § 57 a, stk. 7, i lov om social service, § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., og § 25, stk. 5, 7, 8, 9 eller 10 eller § 42 i lov om aktiv socialpolitik, der træffes efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslagets baggrund og indhold

Som led i regeringens plan for at forbedre forholdene i ghettoområderne og styrke integrationen, har regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne indgået aftale om en fælles ghettostrategi, der blandt andet skal få personer væk fra passiv forsørgelse på offentlige ydelser.

Som led i denne ghettostrategi er det blevet besluttet at ændre 450 timers reglen til en 225 timers regel. Formålet hermed er at sikre en mere kontinuerlig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Den såkaldte 300/450 timers regel blev indført for at sikre, at begge ægtefæller i et ægtepar står til rådighed for arbejdsmarkedet. Hver ægtefælle skal derfor opfylde et krav om 300/450 timers ordinært og ustøttet arbejde indenfor de seneste 24 kalendermåneder, for at den ene ægtefælle ikke mister retten til kontanthjælp.

Regeringen bygger hermed videre på de positive erfaringer med 300 timers reglen på kontanthjælpsområdet, der øger tilskyndelsen til at komme i arbejde for de ægtepar, som modtager kontanthjælp. Reglen har siden indførelsen bidraget til, at langvarige kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde og væk fra offentlig forsørgelse.

Med 225 timers reglen sigtes der mod at motivere kontanthjælpemodtagere til at have en mere kontinuerlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette sikres ved, at ægtefæller i et ægtepar, der modtager kontanthjælp, nu efter sammenlagt 1 år på kontanthjælp skal kunne dokumentere, at de har udført 225 timers ordinært og ustøttet arbejde indenfor de seneste 12 måneder. Med det eksisterende regelsæt skal man først kunne dokumentere 450 timers ordinært og ustøttet arbejde efter sammenlagt 2 år på kontanthjælp.

Den gældende 450 timers regel blev indført som en udbygning af den daværende 300 timers regel, der var et led i regeringens integrationsplan »En ny chance til alle«, som i efteråret 2005 blev udmøntet sammen med Dansk Folkeparti. Formålet med reglen var at øge det økonomiske incitament for ægtepar på kontanthjælp til at søge ordinær beskæftigelse og bringe sig ud af offentlig forsørgelse. Samtidig skulle reglen understrege, at det er en betingelse for, at ægtepar kan modtage kontanthjælp i længere tid, at begge ægtefæller udnytter deres arbejdsmuligheder og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Med reglen blev der indført et objektivt kriterium for, hvornår en ægtefælle må anses for at være reelt hjemmegående.

Regeringen ønsker endvidere, at det skal have yderligere konsekvenser, hvis kontanthjælpsmodtagere ikke gør en reel indsats for at komme væk fra passiv forsørgelse, hvis forældre ikke lever op til deres forældreansvar, eller hvis unge mennesker eller deres forældre ikke følger eller ikke samarbejder om en uddannelsesplan.

Det er allerede et gældende princip på kontanthjælpsområdet, at ydelsesudbetalingen er afhængig af, om modtageren gør en reel indsats for at komme væk fra offentlig forsørgelse. Tilsvarende er der indført en række incitamentsfremmende regler om nedsættelse af hjælpen efter 6 måneder, der skal sikre, at det kan betale sig at arbejde. Efter gældende boligstøtteregler slår disse incitamentsfremmende regler ikke fuldt igennem, idet de i nogle situationer kan blive kompenseret ved, at boligstøtte forhøjes.

Det foreslås derfor, at nedsættelse af kontanthjælpen i bestemte situationer ikke længere skal kunne kompenseres gennem en forhøjelse af boligstøtten. Dette betyder fx, at boligstøtten ikke vil blive opreguleret som følge af, at kontanthjælpen efter 6 måneder nedsættes med 622 kr. (2010-tal) for ægtepar.

Tilsvarende er der indført en række incitamentsfremmende regler i relation til børne- og ungeydelse (som pr. 1. januar 2011 er det nye navn for børnefamilieydelsen), hvor kommunen skal træffe afgørelse om bortfald af børne- og ungeydelse, hvis forældrene ikke har efterlevet et forældrepålæg, og hvor kommunen kan træffe afgørelse om bortfald af ungeydelsen, hvis den unge eller forældrene ikke følger eller ikke samarbejder om en uddannelsesplan (sidstnævnte træder i kraft 1. januar 2011).

Lovforslaget indeholder forslag om, at den del af boligstøtten, som vedrører et barn, skal bortfalde, hvis kommunen træffer afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg efter lov om social service, eller hvis kommunen træffer afgørelse om bortfald af ungeydelsen som følge af reglerne om unges pligt til at deltage i uddannelse m.v.

Lovforslaget indeholder således følgende elementer:

- Forslag om at perioden, hvor et ægtepar på kontanthjælp skal have modtaget hjælp for at blive omfattet af reglen i § 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, ændres fra sammenlagt 2 år til sammenlagt 1 år. Endvidere ændring af kravet om arbejde, således at hver ægtefælle fremover skal dokumentere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for 12 kalendermåneder, for at begge ægtefæller kan blive ved med at modtage hjælp.

- Forslag om uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp og reduktion af boligstøtten ved mang­lende forældreansvar.

Endelig indeholder forslaget en ændring af reglerne om særlig støtte efter lov om aktiv socialpolitik.

2. Ændring af 450 timers reglen inden for 2 år til en 225 timers regel inden for 1 år

2.1. Gældende ret

Efter gældende regler skal hver ægtefælle i et ægtepar, der har modtaget hjælp i sammenlagt 2 år, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til hjælp efter loven, og hvor hjælpen beregnes på grundlag af voksensats, dokumentere, at de har haft 450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, for at begge ægtefæller kan bevare retten til kontanthjælp.

Kravet svarer til ca. 5 timers arbejde ugentligt.

Perioden med hjælp i sammenlagt 2 år afbrydes, hvis ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter loven i en sammenhængende periode på 2 år.

Hvis en ægtefælles arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er han eller hun undtaget fra kravet. Desuden gælder det, at perioden på 24 måneder kan forlænges, hvis der har været perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet arbejde på grund af sygdom, barsel m.v.

Har en ægtefælle mistet retten til hjælp på grund af 450 timers kravet, kan vedkommende igen blive berettiget til hjælp, hvis han eller hun opnår 450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder. Alle 450 timer skal ligge efter det tidspunkt, hvor retten til hjælp faldt væk.

Adgangen til igen at få ret til hjælp, hvis en ægtefælle opnår 450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for 24 måneder, hvor alle timer ligger efter bortfaldstidspunktet, gælder også for en ægtefælle, der har valgt at være hjemmegående.

Forslaget berører ikke de eksisterende regler om, hvilke ægtepar der er omfattet af selve kravet om ordinært og ustøttet arbejde, reglerne om hvornår en ægtefælles arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, og hvad der kan forlænge optjeningsperioden, hvis der har været perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet arbejde (»døde perioder«).

2.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at perioden, hvor ægteparret skal have modtaget hjælp for at blive omfattet af regelsættet, ændres fra sammenlagt 2 år til sammenlagt 1 år.

Kravet om 450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder foreslås ændret til et krav om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde indenfor de seneste 12 kalendermåneder.

Ændringen i timetallet (til 225 timer) og optjeningsperioden (til 12 måneder) skal efter forslaget gælde både den løbende vurdering af hver ægtefælles ret til hjælp, når parret har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år, og ved vurderingen af om retten til hjælp er generhvervet efter, at den er faldet væk enten på grund af manglende opfyldelse af timekravet eller på grund af, at ægtefællen har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Herudover foreslås det som en konsekvens af at perioden, hvor parret sammenlagt skal have modtaget hjælp for at blive omfattet af regelsættet, ændres fra 2 til 1 år, at der samtidig sker ændring i afbrydelsesperioden fra 2 til 1 år. Det betyder, at ægteparret på overgangsdatoen, dvs. fra det tidspunkt, hvor hjælpen til ægteparret vurderes efter loven, skal have modtaget hjælp efter loven, (kontanthjælp, starthjælp eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) i sammenlagt 1 år eller derover. Hvis ingen af ægtefællerne har modtaget nogen form for hjælp efter loven i en sammenhængende periode på 1 år, tælles der forfra.

De foreslåede ændringer skal ses i lyset af regeringens strategi for ghettoområderne, hvor der er et ønske om at få så mange væk fra passiv forsørgelse på offentlige ydelser og i stedet skabe en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Regeringen bygger hermed videre på de positive erfaringer med 300 timers reglen på kontanthjælpsområdet, der øger tilskyndelsen til at komme i arbejde for de ægtepar, som modtager kontanthjælp. Reglen har siden indførelsen bidraget til, at langvarige kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde og væk fra offentlig forsørgelse.

2.2.1. Ikrafttræden

Det foreslås, at der gives de berørte ægtepar en rimelig tid til at indrette sig på ændringerne i reglerne om, at:

- perioden med sammenlagt hjælp for at blive omfattet af reglen om et arbejdskrav ændres fra 2 år til 1 år,

- kravet om 450 timers ordinært og ustøttet arbejde ændres til 225 timer, og

- perioden, hvori arbejdskravet skal være opfyldt, ændres fra de seneste 24 kalendermåneder til de seneste 12 kalendermåneder.

Alle ægtefæller vil fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2011 have 12 måneder til at opfylde det ændrede arbejdskrav om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder. Ingen kan således miste retten til hjælp på baggrund af 225 timers reglen før 1. juli 2012.

Ægtefæller, der har modtaget hjælp i sammenlagt 2 år eller derover i perioden fra 1. juli 2011 til 30. juni 2012 og dermed efter gældende regler ville have »overgangsdato« (den dato hvorefter retten til hjælp vil blive vurderet efter regelsættet) i denne periode, og som opfylder kravet om 450 timers arbejde inden for de seneste 24 måneder, vil først skulle opfylde betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder fra 1. juli 2012. Indtil da skal de opfylde kravet om 450 timers arbejde indenfor 24 måneder.

Ægtefæller, der fra 1. juli 2011 til 1. juli 2012 har modtaget hjælp i sammenlagt mindst 1 år men under 2 år, bliver først omfattet af betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder den 1. juli 2012. Det betyder, at ægtefæller i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012 anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, selvom vedkommende ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. De pågældende personer skal således ikke opfylde et krav om arbejde i denne periode for at bevare retten til hjælp.

Det forudsættes, at kommunerne ved lovens ikrafttræden vejleder de berørte ægtepar om konsekvenserne af de ændrede regler.

For så vidt angår generhvervelse af retten til hjælp, foreslås der ingen særlig overgangsregel for ægtefæller, der som følge af 450 timers reglen har mistet retten til hjælp inden lovens ikrafttræden, eller som mister retten til hjælp i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012, eller som har valgt ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder efter lovens § 13, stk. 7. Disse ægtefæller vil således kunne generhverve retten til hjælp, hvis de efter 1. juli 2011 kan dokumentere 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

3. Ændring af reglerne om særlig støtte efter lov om aktiv socialpolitik

Særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik gives til personer med særlig høje boligudgifter og/eller store forsørgerbyrder. Særlig støtte gives oftest sammen med kontant- eller starthjælp, men kan også ydes til personer, der f.eks. modtager introduktionsydelse.

For personer, der har fået reduceret deres kontant- eller starthjælp som følge af manglende opfyldelse af deres rådighedsforpligtelse, er lovgivningen udformet således, at der ikke kan ske forhøjelse af den særlige støtte efter § 34, som helt eller delvist kompenserer for nedsættelsen.

Det foreslås, at denne regel udstrækkes til også at gælde introduktionsydelsesmodtagere.

4. Uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp og reduktion af boligstøtten ved manglende forældreansvar

4.1. Gældende ret

Boligstøtte ydes til husstande med relativt lave indkomster som hjælp til betaling af huslejen. Boligstøtten er indtægtsreguleret, hvis indkomsten overstiger en vis grænse, som afhænger af forskellige forhold, jf. nedenfor. Endvidere er boligstøtte målrettet husstande med børn gennem en række begunstigende beregningsregler for boligstøtten for husstande med hjemmeboende børn.

Indtægtsregulering af boligstøtte

Ved beregning af boligstøtte opgøres husstandsindkomsten som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst samt et tillæg for formue, hvis denne overstiger ca. 700.000 kr.

Beregning af boligstøtte - og dermed opgørelse af husstandsindkomsten - finder sted ved ansøgning om boligstøtte, ved omberegning af boligstøtten i forbindelse med væsentlige ændringer, samt ved årlige omregning af boligstøtten pr. 1. januar. Ved ansøgning opgøres husstandsindkomsten, som den aktuelle indkomst. Omregning af boligstøtten i løbet af året foretages bl.a., hvis indkomsten er faldet med mindst 10.000 kr. på årsbasis (ca. 800 kr. pr. måned). Ved årsomregningen pr. 1. januar anvendes som udgangspunkt den indkomst, som senest er registreret i kommunen. Denne registrerede indkomst opreguleres derefter med den samme procentsats, som SKAT anvender ved forskudsregistreringen.

Hvis en kontanthjælpsmodtager, som har fået foretaget en nedsættelse af, et fradrag i eller ophør af hjælpen, ansøger om boligstøtte i forbindelse hermed, vil det være personens indkomst efter nedsættelsen, som anvendes til beregning af boligstøtte, og vedkommende vil derfor få beregnet en højere boligstøtte i forhold til en situation, hvor kontanthjælpen ikke var blevet nedsat.

Hvis personen i forvejen modtager boligstøtte, vil vedkommende efter ansøgning være berettiget til at få omberegnet (dvs. forhøjet) boligstøtten, hvis nedsættelsen af kontanthjælpen har medført et fald i indkomsten på mindst 10.000 kr. på årsbasis.

Hvis nedsættelsen af kontanthjælpen ikke har været på mindst 10.000 kr. på årsbasis, sker der ikke en forhøjelse af boligstøtten, men den nye, lavere indkomst vil alligevel blive registreret i kommunen. Hvis den registrerede, lavere indkomst fortsat er aktuel ved årsskiftet, vil den blive opreguleret med en procentsats, og derefter anvendt som indkomstgrundlaget fra 1. januar. Derfor vil personen også i denne situation få beregnet en højere boligstøtte i forhold til en situation, hvor kontanthjælpen ikke var blevet nedsat.

Endelig bemærkes det, at boligstøtten indgår i beregningen af den samlede hjælp, når loftet over ydelser til kontant- og starthjælpsmodtagere (»kontanthjælpsloftet«) beregnes, jf. § 25 b-d, i lov om aktiv socialpolitik.

Målretning af boligstøtten til husstande med børn

Som led i målretningen af boligstøtten til husstande med børn, findes der en række begunstigende beregningsregler, hvis der er børn i husstanden, herunder:

- Boligsikring kan maksimalt udgøre 15 pct. af boligudgiften. Dette maksimum finder ikke anvendelse, hvis der er børn i husstanden.

- Maksimumsbeløbet for den husleje, der kan beregnes boligstøtte af (ca. 75.000 kr.), forøges med 5 pct. for hvert barn til og med fire børn.

- Ved indtægtsregulering af boligstøtte ses der bort fra husstandens indkomst op til ca. 130.000 kr. Denne såkaldte progressionsgrænse øges med ca. 35.000 kr. for hvert barn ud over ét barn op til og med fire børn.

- Maksimumsbeløbet for den boligstøtte, som maksimalt kan udbetales (ca. 40.000 kr.) forøges med 25 pct., hvis der er 4 eller flere børn i husstanden.

- Beboerindskudslån: Ved indflytning i en almen bolig gives som udgangspunkt lån til betaling af beboerindskuddet, hvis husstandens indkomst ikke overstiger ca. 210.000 kr. årligt. Dette beløb forøges med ca. 35.000 kr. for hvert barn til og med fire børn.

Efter de gældende regler skal et barn være under 18 år og have fast ophold i ansøgerens hjem, for at barnet indgår i husstanden som barn. Endvidere er det en betingelse for, at et barn medregnes, at der ikke er truffet afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse (som pr. 1. januar 2011 er det nye navn for lov om en børnefamilieydelse) om, at betingelsen om barnets ophold her i landet for retten til børne- og ungeydelse ikke er opfyldt.

4.2. Lovforslagets indhold

Ingen forhøjelse af boligstøtten ved nedsættelse af kontanthjælp

Regeringen finder det uhensigtsmæssigt, at nedsættelse af kontanthjælp i bestemte situationer delvist kan kompenseres gennem en forhøjelse af boligstøtte. Dette er grunden til, at der allerede i dag er regler, der sikrer, at sådanne nedsættelser af kontanthjælpen hverken helt eller delvist kan kompenseres gennem en forhøjelse af særlig støtte efter lov om aktiv socialpolitik (som gives til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde).

Med dette lovforslag foreslås det derfor, at kommunen ved opgørelse af husstandsindkomsten til beregning af boligstøtte skal lade kontanthjælp indgå med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis det pågældende husstandsmedlem ikke havde været omfattet af § 25, stk. 5 og stk. 7-10, og § 42 i lov om aktiv socialpolitik:

Nedsættelse af kontanthjælp efter § 25, stk. 5 og stk. 7-10, i lov om aktiv socialpolitik vedrører den såkaldte »500 kr.-regel«, hvorefter kontanthjælpen efter 6 måneder nedsættes med 622 kr. (2010-niveau) for ægtepar.

Nedsættelse af kontanthjælp efter § 42 i lov om aktiv socialpolitik foretages, når en kontanthjælpsmodtager har arbejde, som personen har undladt at oplyse kommunen om.

Konsekvensen af forslaget er, at boligstøtten beregnes efter den indkomst, som kontanthjælpsmodtageren ville have haft, hvis personen ikke havde været omfattet af nedsættelsen af kontanthjælpen. Dette medfører, at den beregnede boligstøtte holdes uændret således, at boligstøtten ikke kan stige som følge af de pågældende nedsættelser af kontanthjælpen.

Reduktion af boligstøtten ved manglende forældreansvar

Reglerne om forældrepålæg og unges pligt til uddannelse, herunder reglerne om bortfald af børne- og ungeydelsen, skal understøtte forældrene i at leve op til deres forældreansvar.

Med dette lovforslag foreslås det, at hvis der træffes afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg, eller hvis der træffes afgørelse om bortfald af ungeydelsen som følge af reglerne om unges pligt til at deltage i uddannelse m.v., skal den del af boligstøtten, som vedrører det pågældende barn, også bortfalde.

Det foreslås endvidere, at kommunen får pligt til at oplyse forældre om, at efterlevelse af forældrepålæg er en betingelse for at modtage den boligstøtte, der vedrører det pågældende barn.

I praksis gennemføres forslaget ved, at det pågældende barn ikke skal medregnes i husstanden ved beregningen af boligstøtten. Dette vil have betydning for, om og i hvilken udstrækning de i afsnit 3.1 beskrevne begunstigende særregler for beregning af boligstøtte for husstande med børn, fortsat skal finde anvendelse. Det medfører fx, at hvis det pågældende barn er det eneste i husstanden, vil boligstøtten fremover alene kunne beregnes som 15 pct. af huslejen.

Afgørelser om reduktion af boligstøtten vil bygge på de afgørelser, der allerede skal træffes af kommunen efter lov om social service og lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Nedenfor gives en beskrivelse af reglerne for forældrepålæg og unges pligt til uddannelse. For en uddybende beskrivelse af formålet med og målgrupperne for forældrepålæg og uddannelsespligt samt retssikkerhed, administrationen m.v. i forbindelse med disse ordninger henvises til bemærkninger til de to lovforslag, som indførte disse regler (lovforslag nr. L 108 (2005/06), som indførte reglerne om forældrepålæg i lov om social service lovforslag nr. L 114 (2008/09), om skærpelse af reglerne om forældrepålæg og indførelse af ungepålæg og lovforslag nr. L 201 (2009/10), som indførte reglerne om uddannelsespligt m.v.).

Forældrepålæg og bortfald af børne- og ungeydelsen ved manglende efterlevelse

Kommunen meddeler forældre et pålæg om at handle på en bestemt måde i forhold til deres barn, hvis der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit ansvar. Hvis kommunen vurderer, at et forældrepålæg ikke efterleves, skal kommunen træffe en afgørelse om dette, som er gældende i et kvartal. Det bemærkes, at det er en betingelse for udbetaling af børne- og ungeydelse, at der ikke for det pågældende kvartal er truffet afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg.

Unges uddannelsespligt og mulighed for stop for ungeydelsen ved manglende efterlevelse

Fra 1. januar 2011 skal kommunen sikre, at 15-17-årige efterlever pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, som indgår i den unges uddannelsesplan. Hvis en ung ikke efterlever pligten til uddannelse m.v., kan kommunen træffe afgørelse om, at udbetaling af ungeydelsen standses.

Kommunens afgørelser om boligstøtte kan påklages til det sociale nævn, jf. kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

4.2.1. Ikrafttræden

Det foreslås, at ændringerne af boligstøtteloven skal have betydning ved afgørelser efter lov om en børne- og ungeydelse, lov om social service, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., og lov om aktiv socialpolitik, der træffes 1. juli 2011 eller senere.

Dette betyder, at en afgørelse om fx ophør af børne- og ungeydelsen ikke skal medføre omregning af boligstøtten, hvis den pågældende afgørelse er truffet inden den 1. juli 2011.

Tilsvarende vil husstandsindkomsten skulle opgøres på baggrund af den faktisk udbetalte kontanthjælp, selvom der er truffet afgørelse om nedsættelse, hvis afgørelsen om nedsættelse er truffet inden den 1. juli 2011.

5. Ligestillingsmæssige overvejelser

Der er foretaget en vurdering af de ligestillingsmæssige konsekvenser af elementerne i forslaget.

Forslagene til ændringer i lov om aktiv socialpolitik, om at perioden, hvor ægteparret skal have modtaget hjælp for at blive omfattet af regelsættet, ændres fra sammenlagt 2 år til sammenlagt 1 år, og kravet om arbejde ændres således, at hver ægtefælle fremover skal dokumentere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for 12 kalendermåneder for, at begge ægtefæller kan blive ved med at modtage hjælp, skønnes at have ligestillingsmæssige konsekvenser.

Ved fremsættelsen af LF 89, Folketingsåret 2005-06, 1. samling, lov nr. 239 af 27. marts 2006 (Indførelsen af 300 timers reglen) skønnedes det, at forslaget kunne have ligestillingsmæssige konsekvenser. Uanset at timekravet om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde gjaldt begge ægtefæller, var forventningen, at det ofte ville være kvinder, der ville miste kontanthjælpen. Omvendt var det også forventningen, at 300 timers reglen ville øge kvindernes incitament til at søge ud på arbejdsmarkedet.

Af en undersøgelse fra SFI offentliggjort den 24. juni 2008 om 300 timers reglen - betydningen af 300 timers reglen for ugifte kontanthjælpsmidtagere af Henning Bjerregård Bach og Brian Larsen fremgår, at blandt de interviewede, der havde mistet retten til kontanthjælp, var 70 pct. kvinder. Blandt de interviewede i risikogruppen, men som ikke havde mistet retten til hjælp, var 52 pct. kvinder.

Af en rapport fra AKF (Anvendt KommunalForskning) om kommunernes erfaringer med implementeringen af 300-timers-reglen, der er udgivet i juni 2008 af Kræn Blume Jensen og Helle Bendix Lauritzen fremgår det, at reglen af og til er blevet et godt argument for indvandrerkvinder, som på mandens opfordring, er hjemmegående. Med 300-timers-reglen i ryggen kan disse kvinder nu helt konkret konfrontere ægtefællen med det faktum, at hvis ikke hun tager et arbejde, så betyder det en halvering af deres forsørgelsesgrundlag.

Det er vurderingen, at de effekter, som har kunnet måles af 300 timers reglen, vil blive videreført ved de foreslåede ændringer i lov om aktiv socialpolitik. Som forventet er der flere kvinder end mænd, som er blevet berørt af arbejdskravet og derved har mistet retten til hjælp og er blevet hjemmegående. Omvendt har reglen også medvirket til, at mange kvinder har fået mulighed for at søge ud på arbejdsmarkedet.

De foreslåede ændringer af boligstøtteloven vurderes ikke at have selvstændige ligestillingsmæssige konsekvenser.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Ændring af perioden, hvor ægteparret skal have modtaget hjælp for at blive omfattet af reglen i § 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, ændres fra sammenlagt 2 år til sammenlagt 1 år. Endvidere ændring af kravet om arbejde, således at hver ægtefælle fremover skal dokumentere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for 12 kalendermåneder for, at begge ægtefæller kan blive ved med at modtage hjælp.

Denne del af forslaget skønnes at medføre en offentlig mindreudgift til kontanthjælp på 13,3 mio. kr. Samtidigt skønnes der at blive en afledt merudgift til boligstøtte på 2,3 mio. kr. Den samlede offentlige mindreudgift skønnes herefter at blive 11,0 mio. kr., når hjælpen er fuldt indfaset i 2013.

Kommunerne finansierer 70 pct. af udgifterne til kontanthjælp og 50 pct. af udgifterne til boligstøtte (boligsikring).

De øvrige dele af forslaget om uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp skønnes at medføre offentlige mindreudgifter til boligstøtte på ca. 2,8 mio. kr. om året. Langt størstedelen af mindreudgifterne vedrører boligsikring, hvor der er 50 pct. kommunal medfinansiering. Forslaget om at lade beregningen af boligstøtten være afhængig af, at modtageren ikke har mistet børne- og ungeydelsen m.v. skønnes at ville berøre meget få familier og at ville have ubetydelige offentlige økonomiske konsekvenser.

Tabel 1: Forslagets samlede økonomiske konsekvenser - mio. kr. i 2011-pl.

Udgifterne til boligstøtte er omfattet af DUT, og udgifterne til kontanthjælp er omfattet af budgetgarantien.

Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Lovforslagets samlede virkninger vil herefter være en mindreudgift på 13,8 mio. kr. efter indfasning, dvs. fra og med 2013. Mindreudgifterne er omfattet af budgetgarantien.

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for det offentlige.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser.

11. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring hos følgende:

Amnesty International, Ankestyrelsen, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Boligselskabernes Landsforening, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Center for Ligebehandling af Handicappede, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kristelig Fagbevægelse, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Statsforvaltningerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

450 timers reglen blev indført ved lov nr. 476 af 12. juni 2009 og er en udbygning af den daværende 300 timers regel, der blev indført ved lov nr. 238 af 27. marts 2006.

Med forslaget ændres perioden, hvor ægteparret skal have modtaget hjælp for at blive omfattet af § 13, stk. 8, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, fra sammenlagt 2 år til sammenlagt 1 år.

Ved opgørelsen af hjælp i sammenlagt 1 år indgår som efter gældende regler perioder, hvor ægteparret har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 11. Dvs. perioder, hvor parret har modtaget starthjælp, kontanthjælp, herunder kontanthjælp på de lave satser, jf. § 25, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik, eller hvor en eller begge ægtefæller har været i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder i løntilskudsjob.

Forslaget berører ikke de eksisterende regler om, hvilke ægtepar der er omfattet af selve kravet om ordinært og ustøttet arbejde i § 13, stk. 8, nr. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik og reglerne om, hvornår en ægtefælles arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, jf. § 13, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 2

Vedrørende 450 timers reglen henvises til de specielle bemærkninger til nr. 1 indledningsvis.

Med forslaget ændres timetallet fra 450 timers ordinært og ustøttet arbejde til 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, og perioden, hvor timetallet skal være opfyldt, fra de seneste 24 kalendermåneder til de seneste 12 kalendermåneder. Dette gælder både i forbindelse med den løbende vurdering af, om en ægtefælle opfylder kravet om arbejde og i forbindelse med genoptjening af retten til hjælp.

Til nr. 3

Vedrørende 450 timers reglen henvises til de specielle bemærkninger til nr. 1 indledningsvis.

1 års perioden afbrydes, hvis ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 11 i en sammenhængende periode på 1 år.

Til nr. 4

Vedrørende 450 timers reglen henvises til de specielle bemærkninger til nr. 1 indledningsvis.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af at perioden, hvori timekravet skal være opfyldt ændres fra 24 måneder til 12 måneder.

Forslaget berører ikke den eksisterende regel om, hvad der kan forlænge optjeningsperioden, hvis der har været perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet arbejde (»døde perioder«), jf. § 13, stk. 11, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 5

Vedrørende 450 timers reglen henvises til de specielle bemærkninger til nr. 1 indledningsvis.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at timekravet ændres fra 450 timers ordinært og ustøttet arbejde til 225 timers ordinært og ustøttet arbejde.

Til nr. 6

Der er tale om en præcisering af retstilstanden, hvorefter udlændinge under 25 år, som modtager introduktionsydelse på de såkaldte ungesatser, i lighed med starthjælpsmodtagere under 25 år på ungesats, ikke kan modtage særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv social politik.

Til nr. 7

Efter integrationslovens § 28 a, stk. 4, kan en introduktionsydelsesmodtager, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af introduktionsydelse få en særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og de regler, der fastsættes i medfør af denne bestemmelse.

Efter § 34, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik får personer, der får nedsat hjælpen efter denne lovs § 25, stk. 5-10, eller §§ 36-42, udbetalt særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen. Det indebærer, at der ved nedsættelse af hjælpen efter disse bestemmelser ikke skal ske en ny beregning af den særlige støtte efter § 34, som følge af en sanktion.

Med den foreslåede indsættelse af § 34, stk. 4, 2. pkt. vil der tilsvarende ikke skulle foretages en ny beregning af den særlige støtte efter § 34, i de tilfælde hvor integrationsydelsesmodtageren har modtaget en sanktion efter integrationslovens §§ 29-31 i form af fradrag i eller nedsættelse af eller ophør af introduktionsydelsen.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Efter de gældende regler skal et barn være under 18 år og have fast ophold i ansøgerens hjem for at blive medregnet ved beregningen af boligstøtten. Efter § 7, stk. 2, 2. pkt., i de gældende regler er det endvidere en betingelse for, at et barn medregnes, at der ikke foreligger en afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse om, at betingelsen om barnets ophold her i landet for retten til børne- og ungeydelse ikke er opfyldt.

I forslaget til affattelse af § 7a, stk. 1, nr. 2 og 3, foreslås det, at det fremover gøres til yderligere betingelser for, at et barn medregnes ved beregningen af boligstøtte, at der ikke er truffet afgørelse efter lov om social service om manglende efterlevelse af et forældrepålæg, og at der ikke er truffet afgørelse om, at manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige skal have den virkning, at ungeydelsen skal standses, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Afgørelser om, at et barn ikke skal medregnes ved beregning af boligstøtten, vil således bygge på de afgørelser, der allerede skal træffes af kommunen efter lov om social service og lov vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Da der både er samtidighed og direkte forbindelse mellem de to afgørelser, vil det sociale nævn i forbindelse med en klage over en afgørelse om reduceret boligstøtte efter den foreslåede bestemmelse, samtidig skulle tage stilling til den bagvedliggende afgørelse efter lov om social service henholdsvis lov vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Når det forhold, der har begrundet den bagvedliggende afgørelse, ikke længere er til stede, skal barnet igen medregnes i husstanden ved beregningen af boligstøtten, under forudsætning af at de øvrige betingelser herfor er til stede. I § 7a, stk. 2, foreslås det derfor tydeliggjort, at et barn skal medregnes igen ved beregningen af boligstøtte med virkning fra det tidspunkt, hvor den bagvedliggende afgørelse falder bort.

I forhold til betingelsen om barnets ophold her i landet vil den bagvedliggende afgørelse falde bort, hvis kommunen træffer afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse om, at barnet igen opholder sig her i landet. Det bemærkes, at denne bestemmelse i de gældende regler findes i boligstøttelovens § 46 a, stk. 2.

I forhold til betingelsen vedrørende forældrepålæg er den bagvedliggende afgørelse gældende for et kvartal. Denne tidsmæssige fastsættelse af afgørelsens gyldighedsperiode fremgår af § 57 a, stk. 7, i lov om social service, hvorefter en afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg er gældende for et kvartal.

I forhold til betingelsen vedrørende pligten til uddannelse m.v. vil den bagvedliggende afgørelse falde bort, hvis kommunen træffer afgørelse om, at ungeydelsen ikke længere skal være standset.

Med hensyn til tidspunktet for omregningen (forhøjelsen) af boligstøtten, når barnet igen skal medregnes, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.

Endvidere foreslås en redaktionel omskrivning af boligstøttelovens § 7, så den hidtidige bestemmelse om barnets ophold her i landet fremgår selvstændigt i § 7 a, stk. 1, nr. 1.

Til nr. 3

Boligstøttelovens § 8 fastsætter, at kommunen ved opgørelse af husstandsindkomsten til brug for beregning af boligstøtte, skal opgøre den skattepligtige indkomst, se de almindelige bemærkninger afsnit 4.1.

Det foreslås, at kontanthjælp skal indgå med det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af § 25, stk. 5 og stk. 7-10, og § 42 i lov om aktiv socialpolitik, se nedenfor. Dette medfører, at den beregnede boligstøtte holdes uændret således, at boligstøtten ikke stiger som følge af de pågældende nedsættelser af kontanthjælpen.

Nedsættelse af kontanthjælp efter § 25, stk. 5 og stk. 7-10, i lov om aktiv socialpolitik foretages, når en af ægtefællerne i et ægtepar, hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder. Nedsættelsen sker med 622 kr. (2010-niveau) for hver person. Personer, som er gift med en person, der modtager hjælp efter §§ 27, 27 a og 29 i lov om aktiv socialpolitik, folkepension eller førtidspension eller statens uddannelsesstøtte, får alene kontanthjælpen nedsat med 622 kr.

Nedsættelse af kontanthjælp efter § 42 i lov om aktiv socialpolitik foretages, når en kontanthjælpsmodtager har arbejde, som personen har undladt at oplyse kommunen om. Sanktionen gives i form af 1/3-nedsættelse af hjælpen i 3 uger (ved 1. gangs-tilfælde) og 20 uger (ved gentagelsestilfælde indenfor de seneste 5 år). Endelig gøres den nedsatte hjælp tilbagebetalingspligtig, hvis personen tre eller flere gange inden for de seneste 5 år har haft arbejde samtidig med, at pågældende har modtaget kontanthjælp.

Til nr. 4

Med de gældende regler i bl.a. boligstøttelovens kapitel 9 har ansøgeren oplysningspligt i forhold til alle ændringer, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten. Kapitlet indeholder endvidere bestemmelser om, at ved ændringer, der medfører nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, omregnes boligstøtten med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden.

Forslaget til affattelse af § 7a medfører, at en række ændringer af ansøgerens forhold kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten. Disse ændringer af ansøgerens forhold består i, at kommunen træffer afgørelse efter lov om social service henholdsvis lov vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Der vil derfor være tale om en ændring af ansøgerens forhold, som kommunen altid vil være først til at kende til.

Det foreslås gennem en henvisning til § 7 a, at når kommunen har truffet en af de pågældende afgørelser efter lov om social service eller lov vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., omregnes boligstøtten med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter, at afgørelsen er truffet.

Med den foreslåede bestemmelse er der lagt vægt på, at der er tale om en ændring, som kommunen altid selv har oplysning om, og at borgeren derfor som udgangspunkt ikke kan pålægges en pligt til at oplyse kommunen herom.

Det foreslås endvidere, at når afgørelsen om, at barnet ikke skal medregnes, ikke længere er gældende, skal boligstøtten omregnes, når ændringen er indtrådt, hvilket i praksis vil sige fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringen. Hvis afgørelsen ophører med at være gældende fra den 1. i en måned, kan boligstøtten omregnes fra begyndelsen af denne måned.

Efter gældende regler om forhøjelse af boligstøtten kan denne dog tidligst ske med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter ansøgerens meddelelse om ændringen til kommunen. I forbindelse med årsomregningen kan omberegningen dog foretages med virkning fra 1. januar, hvis ansøgeren inden udgangen af januar måned giver meddelelse om ændringen.

Efter praksis på boligstøtteområdet kan kommunen kræve, at alle ændringer i boligstøttemodtagerens forhold skal indgives direkte til boligstøttekontoret.

I forhold til omberegning (forhøjelse) af boligstøtten, når barnet efter dette forslag igen skal medregnes ved beregningen af boligstøtten, bør kommunen dog omberegne boligstøtten, så snart den får kendskab til - eller selv har afstedkommet - at afgørelsen om, at barnet ikke skulle medregnes, ikke længere er gældende.

Til § 3

Med lovforslagets § 3 foreslås en ændring af lov om social service, så kommunen får pligt til at oplyse forældre om, at efterlevelse af forældrepålæg er en betingelse for at modtage den boligstøtte, der vedrører det pågældende barn. Forslaget indebærer, at der ikke kan ske reduktion af boligstøtte, hvis kommunen ikke har opfyldt sin oplysningspligt. Kommunen har allerede en tilsvarende oplysningspligt overfor forældrene om, at overholdelse af et forældrepålæg er en betingelse for at modtage børne- og ungeydelse.

Til § 4

Til stk. 1

Det foreslås i lovforslagets § 4, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2011.

Alle ægtefæller vil fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2011 have 12 måneder til at opfylde det ændrede arbejdskrav om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder. Ingen kan således miste retten til hjælp på baggrund af 225 timers reglen før 1. juli 2012.

Til stk. 2

Ægtefæller, der har modtaget hjælp i sammenlagt 2 år eller derover og dermed efter gældende regler ville have »overgangsdato« (den dato hvorefter retten til hjælp vil blive vurderet efter regelsættet) i perioden fra 1. juli 2011 til 30. juni 2012, og som opfylder kravet om 450 timers arbejde inden for de seneste 24 måneder, vil først skulle opfylde betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder fra 1. juli 2012.

Som eksempel kan nævnes, at en ægtefælle, der har modtaget hjælp efter loven fra 1. oktober 2009, og som efter gældende regler har overgangsdato 1. oktober 2011; men opfylder kravet om 450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 måneder på overgangstidspunktet, først skal opfylde betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder fra 1. juli 2012.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.

Til stk. 3

Ægtefæller, der inden 1. juli 2012 har modtaget hjælp i sammenlagt mindst 1 år men under 2 år, bliver først omfattet af betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder den 1. juli 2012. Det betyder, at ægtefæller i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012 anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, selvom vedkommende ikke har dokumenteret, at han eller hun har 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. De pågældende skal således ikke opfylde et krav om arbejde i denne periode for at bevare retten til hjælp.

Som eksempel kan nævnes, at en ægtefælle, som har modtaget hjælp efter loven fra 1. marts 2011, og som efter gældende regler ville have overgangsdato fx 1. marts 2013 og efter de nye regler den 1. marts 2012, skal opfylde forslagets krav om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder den 1. juli 2012.

Det forudsættes, at kommunerne ved lovens ikrafttræden vejleder de berørte ægtepar om konsekvenserne af de ændrede regler.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.

Til stk. 4

I § 4, stk. 4, foreslås det, at de foreslåede ændringerne af boligstøtteloven skal have virkning ved afgørelser efter lov om en børne- og ungeydelse, lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark, der træffes 1. juli 2011 eller senere.

Dette betyder, at en afgørelse om fx ophør af børne- og ungeydelsen ikke skal medføre omregning af boligstøtten, hvis den pågældende afgørelse er truffet inden den 1. juli 2011.

Tilsvarende vil husstandsindkomsten skulle opgøres på baggrund af den faktisk udbetalte kontanthjælp, selvom der er truffet afgørelse om nedsættelse, hvis afgørelsen om nedsættelse er truffet inden den 1. juli 2011.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende regler