Fremsat den 11. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark

Kapitel 1

Oprettelse af selvejende institution

§ 1. Med denne lov oprettes Udbetaling Danmark som en selvejende institution.

Stk. 2. Udbetaling Danmarks hjemsted er Hillerød Kommune.

Kapitel 2

Lovens område

§ 2. Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i henhold til:

1) Lov om social pension.

2) Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

3) Lov om individuel boligstøtte.

4) Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

5) Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Kapitel 3

Udbetaling Danmarks ledelse

§ 3. Udbetaling Danmark ledes af en bestyrelse og en direktør.

§ 4. Bestyrelsen består af en formand og 8 andre medlemmer, som alle udpeges af beskæftigelsesministeren.

Stk. 2. Formanden og 5 bestyrelsesmedlemmer udpeges efter indstilling fra KL.

Stk. 3. Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 4 år ad gangen. Genudpegning kan finde sted. Første udpegning sker for perioden 1. november 2012 til 31. maj 2014.

Stk. 4. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden fastsætte nærmere bestemmelser om udførelsen af sit virke. Bestyrelsen kan beslutte at etablere et sekretariat.

Stk. 5. Bestyrelsen kan i sin forretningsorden fastsætte bestemmelser om tegningsregler, ligesom bestyrelsen kan meddele prokura.

Stk. 6. Bestyrelsen fastsætter serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v. for den administrative bistand, der leveres af Arbejdsmarkedets Tillægspension efter § 6, stk. 1.

§ 5. Direktøren for Udbetaling Danmark er den til enhver tid værende direktør for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Direktøren forestår den daglige ledelse af Udbetaling Danmark under ansvar over for bestyrelsen.

Stk. 2. Direktøren skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter Udbetaling Danmarks forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktøren kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for Udbetaling Danmarks virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

Stk. 3. Direktøren skal sikre, at Udbetaling Danmarks bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom.

Stk. 4. Direktøren skal sikre, at Udbetaling Danmark til enhver tid drives forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde Udbetaling Danmarks nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Stk. 5. Direktøren skal sikre, at opgaveudførelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension finder sted på forsvarligt grundlag, og således at bestyrelsen har indsigt i og kan vurdere, om opgaveløsningen udføres tilfredsstillende.

Kapitel 4

Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand til Udbetaling Danmark

§ 6. Udbetaling Danmarks opgaver varetages med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer bistanden på omkostningsdækket basis. I tilfælde af fejl under udførelsen af administrationen bærer Udbetaling Danmark det økonomiske ansvar. Arbejdsmarkedets Tillægspension har pligt til at begrænse det økonomiske tab samt berigtige fejlen. Arbejdsmarkedets Tillægspension underretter hurtigst muligt bestyrelsen for Udbetaling Danmark om væsentlige fejl.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal ved valg af elektroniske løsninger og systemer til brug for varetagelse af opgaver omfattet af denne lov i videst muligt omfang påse, at de valgte løsninger og systemer

1) ikke påvirker omkostningsudviklingen i Udbetaling Danmark uhensigtsmæssigt,

2) kan integreres med kommunernes øvrige elektroniske systemer og løsninger ved at basere sig på godkendte fællesoffentlige standarder og grænseflader, og

3) passer ind i Arbejdsmarkedets Tillægspension øvrige systemer, så valget af løsninger ikke påvirker omkostningsudviklingen negativt i den øvrige virksomhed, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udøver.

Stk. 4. Ved valg af elektroniske løsninger og systemer, der alene er til brug for løsning af opgaver omfattet af denne lovs § 2, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension inddrage Udbetaling Danmarks bestyrelse i beslutningen.

§ 7. Beskæftigelsesministeren kan på Udbetaling Danmarks sagsbehandlingsområde efter § 2 fastsætte regler om ret til at modtage henvendelser fra Udbetaling Danmark i elektronisk form (digital kommunikation), og herunder fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at et sådant dokument i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.

Kapitel 5

Medarbejdere

§ 8. Arbejdsmarkedets Tillægspension overtager ved overførsel af opgaverne, jf. § 2, kommunalt personale, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller individuel aftale, som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, som overføres til Udbetaling Danmark.

Stk. 2. Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder anvendelse på personale, der overtages af Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til stk. 1.

§ 9. De kommunale tjenestemænd, som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, som overføres til Udbetaling Danmark og varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. §§ 2 og 6, og for hvem en ændring af arbejdssted eller ændringer af stillingens karakter i øvrigt ikke medfører, at stillingen ikke længere er passende, overgår til ansættelse i staten på tidspunktet for opgavernes overførsel og på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

Stk. 2. De tjenestemænd, som overføres til staten, jf. stk. 1, er forpligtet til at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension med bevarelse af deres ansættelsesforhold til staten.

Stk. 3. Tjenestemænd, som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, som overføres til Udbetaling Danmark og varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. §§ 2, der uden at være forpligtet til det accepterer frivilligt at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension, overføres til staten, hvorfra de udlånes til Arbejdsmarkedets Tillægspension med bevarelse af deres ansættelsesforhold til staten.

Stk. 4. En tjenestemand, der overføres til staten og herfra udlånes til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter stk. 3, har ikke som følge af overførslen krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension.

Stk. 5. Ved beregning, administration, refusion, revision mv. af pensionerne til de i stk. 1 nævnte tjenestemænd følges reglerne i lov om visse proceduremæssige spørgsmål vedrørende kommunalreformen og reglerne udstedt i medfør af denne lov med de nødvendige tilpasninger som følge af tidspunktet for tjenestemændenes overgang til staten.

Stk. 6. Finansministeren træffer afgørelse om tvivlsspørgsmål i henhold til stk. 5.

Stk. 7. Tjenestemænd omfattet af stk. 1 får ved pensionering fra denne ansættelse udbetalt den samlede tjenestemandspension af staten.

Stk. 8. Mellem kommunerne og staten finder bestemmelserne i § 10, stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse, med de tilpasninger som følger af disse ansættelsesforholds særlige karakter.

§ 10. Arbejdsmarkedets Tillægspension bærer fra tidspunktet for overtagelsen af medarbejderne vederlagskrav og andre forpligtelser for de medarbejdere, der overtages efter §§ 8 - 9. Kommunerne bærer vederlagskrav og andre forpligtelser, der er optjent eller vedrører tiden før overtagelsesdagen, uanset om de på overtagelsesdagen er forfaldne til betaling.

Stk. 2. Der udarbejdes senest tre måneder efter overtagelsen sædvanlig refusionsopgørelse vedrørende alle vederlagskrav og andre forpligtelser omfattet af stk. 1 mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og den enkelte kommune. Refusionsopgørelsen udarbejdes i overensstemmelse med normale regnskabsprincipper for periodeafgrænsning. Saldoen berigtiges kontant med tillæg af indskudsbevisrenten p.a. fra tre måneder efter overtagelsen til betaling sker.

Stk. 3. Den enkelte kommune friholder Arbejdsmarkedets Tillægspension for ethvert krav, som rettes mod Arbejdsmarkedets Tillægspension efter stk. 1-2, §§ 8-9 og lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse af medarbejdere, som ikke tiltræder ansættelse hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kapitel 6

Årsregnskab og revision

§ 11. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen for Udbetaling Danmark et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Regnskabsåret følger kalenderåret.

Stk. 2. Uden ugrundet ophold efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til Beskæftigelsesministeriet. Har bestyrelsen oprettet en intern revision, skal den interne revisionschefs revisionsprotokol tillige indsendes.

Stk. 3. Årsregnskabet offentliggøres.

§ 12. Årsregnskabet for Udbetaling Danmark skal revideres af en statsautoriseret revisor. Revisionen omfatter ikke årsberetningen og eventuelle supplerende beretninger, som indgår i årsregnskabet. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i årsberetningen og eventuelle supplerende beretninger er i overensstemmelse med årsregnskabet.

Stk. 2. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark udnævner revisorerne.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeriet kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er udnævnt af bestyrelsen.

Stk. 4. Bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisionschef.

Stk. 5. Ved revisorskift skal såvel bestyrelsen for Udbetaling Danmark som revisor orientere beskæftigelsesministeren om årsagen til skiftet.

Stk. 6. Efter at revisionen af årsregnskabet er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på årsregnskabet bekræfte, at de har revideret dette.

Stk. 7. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revision eller aflæggelse af årsregnskabet.

Stk. 8. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for budgetter, regnskaber og revision.

Kapitel 7

Etableringen af Udbetaling Danmark

§ 13. Etableringen af Udbetaling Danmark varetages af en styregruppe i perioden indtil 1. november 2012.

Stk. 2. Styregruppen varetager bestyrelsens opgaver efter denne lov indtil den 1. november 2012.

Stk. 3. Udbetaling Danmark refunderer henholdsvis KL, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Pensionsstyrelsen for udgifter til udførelsen af opgaver, som er en del af etableringen og udføres i regi af Udbetaling Danmark.

§ 14. Styregruppen består af 2 medlemmer udpeget af KL, 1 medlem udpeget af Finansministeriet, 2 medlemmer udpeget af Beskæftigelsesministeriet, samt 2 medlemmer udpeget af Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvoraf den ene fungerer som formand.

Stk. 2. I perioden frem til den 1. november 2012 tegnes Udbetaling Danmark af den samlede styregruppe eller af tre medlemmer af styregruppen i forening.

§ 15. Omkostningerne til etableringen af Udbetaling Danmark finansieres ved at Udbetaling Danmark optager lån hos pengeinstitutter eller hos staten.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med finansministeren optage statslån til at dække Udbetaling Danmarks finansieringsbehov efter stk. 1. Sådanne lån må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som staten selv kan opnå som låntager.

Stk. 3. Omkostningerne til etableringen, jf. stk. 1, dækkes ind fra tidspunktet for opgavernes overgang til Udbetaling Danmark, jf. § 2, gennem bidrag fra kommunerne til Udbetaling Danmark.

Kapitel 8

Ikrafttrædelsesregler

§ 16. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 ledes Udbetaling Danmark først af en direktør fra den 1. november 2012.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 16.

§ 17. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning og baggrund for lovforslaget

1.1. Mindre administration - Mere velfærd

Dette lovforslag er første led i den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalerne mellem regeringen og Dansk Folkeparti (som led i aftalen om genopretning af dansk økonomi, maj 2010) og regeringen og KL (Kommunernes Landsforening), som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2011, juni 2010 om, at en række nationale centre fra 2012 skal overtage størstedelen af kommunernes sagsbehandlingsopgaver, der hovedsagligt udføres på baggrund af objektive kriterier med beregning og udbetaling på følgende områder: Folkepension, førtidspension, boligstøtte, barseldagpenge og børnebidrag.

Kommunernes borgerservice skal fortsat varetage de opgaver, der forudsætter personlig kontakt med borgerne.

Samlingen af sagsbehandlingen vil på sigt medføre mindre kommunale omkostninger til administration. Besparelserne tilfalder kommunerne, der derved tilføres et betydeligt beløb til opretholdelse og udvikling af den kommunale service. Det er aftalt, at kommunerne finansierer implementeringsomkostningerne ved etableringen af en selvstændig forvaltningsenhed, som samler sagsbehandling af opgaver, der hovedsagligt kan udføres på baggrund af objektive kriterier.

Analyser har peget på, at en samling af sagsbehandlingsopgaverne, som anført i § 2, gennem stordriftsfordele vil muliggøre en effektivisering af administrationen, hvorved der kan spares knap 300 mio. kr. om året, når samlingen af opgaverne er fuldt indfaset. Hertil kommer en endnu ikke opgjort besparelse ved, at én samlet instans over tid kan opnå mere gunstige kontrakter på de relevante it-systemer.

Det har ligget til grund for aftalen mellem regeringen og KL, at personaleforbruget på de fem opgaveområder i kommunerne i dag andrager ca. 2.000 årsværk. De kommunale opgaver i den fremtidige organisering skønnes at beskæftige ca. 500 årsværk. Fuldt indfaset skønnes det, at Udbetaling Danmark i sagsbehandlingscentrene vil beskæftige ca. 1.000 årsværk. Det er aftalt mellem regeringen og KL, at det ved afslutningen af etableringsperioden skal vurderes, hvorvidt de oprindelige personaleforudsætninger fortsat er gældende.

Selve administrationen og sagsbehandlingen foreslås efter § 6, at skulle leveres af Arbejdsmarkedets Tillægspension på omkostningsdækket basis. Arbejdsmarkedets Tillægspension får således - på vegne af den nyoprettede forvaltningsenhed og dennes bestyrelse - til opgave at stå for den daglige drift af Udbetaling Danmark.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har mange års erfaring med billig og effektiv administration i stor skala. Den erfaring skal udnyttes til de nye opgaver.

Arbejdsmarkedets Tillægspension, KL og kommunerne har ansvaret for, hvordan processen med overførsel af medarbejdere tilrettelægges. Når det er helt klarlagt, hvordan opgaverne deles mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, skal kommunerne beslutte, hvilke medarbejdere, der skal tilbydes at flytte med opgaverne, og hvem der skal blive i kommunerne sammen med de opgaver, der fortsat skal varetages i kommunerne, og som forudsætter socialfaglige kompetencer og personlig kontakt med borgerne.

1.2. Sagsbehandlingsopgaver baseret på objektive kriterier

De opgaver, der tænkes udført af Udbetaling Danmark er kendetegnet ved at være kommunale opgaveområder, hvor der - uanset hvilken kommune man bor i og hvilke personlige forhold, der gør sig gældende - er ens regler for, hvad en borger har krav på i udbetaling, og hvor sagsbehandlingen af borgerens krav næsten udelukkende baserer sig på objektive kriterier.

Det er helt afgørende, at det ikke bliver svært for borgerne at finde rundt i systemet, og at borgerne ikke henvises fra den ene myndighed til den anden. Dette vil blive håndteret dels ved en klar kanalstrategi og selvbetjeningsløsninger, dels ved at kommunerne i deres borgerservicecentre kan yde særlig hjælp til de borgere, som ikke kan benytte selvbetjeningsløsningerne.

1.3. Finansieringen af Udbetaling Danmark

Udover finansieringen af etableringsomkostningerne, skal der også tages stilling til yderligere to finansieringsspørgsmål.

For det første skal det reguleres, hvorledes kommunerne skal betale for driften af Udbetaling Danmark. Regeringen og KL har aftalt, at kommunerne fremadrettet vil skulle betale et administrationsbidrag til Udbetaling Danmark, fx baseret på kommunale indbyggertal. Administrationsbidraget reduceres i takt med, at effektiviseringspotentialet realiseres, men dog først når etableringsomkostningerne er fuldt dækket.

For det andet skal det reguleres, hvorledes den gældende finansiering mellem stat og kommuner af udgifterne til de velfærdsydelser, der skal udbetales via Udbetaling Danmark, skal tilrettelægges administrativt. Dette forudsætter blandt andet en række analyser af de aktuelle pengestrømme mellem stat og kommunerne, samt af hvorledes det nuværende refusionssystem skal spille sammen med etableringen af Udbetaling Danmark. Der vil senere blive fremsat lovforslag med de nødvendige regelændringer.

Der vil i forbindelse med fremsættelse af lovforslag til udbygningen af nærværende lov i foråret 2011 blive udarbejdet et detaljeret budget. Der etableres ved vedtagelsen af nærværende lovforslag en regnskabsmæssig forpligtelse til at følge alle udgifter, der afholdes til etableringen af Udbetaling Danmark. Der vil således kunne fremlægges månedsvise regnskaber til brug for styregruppen.

Det foreslås, at etableringen af Udbetaling Danmark finansieres ved lånoptagelse. Senere lovforslag fastlægger, hvorledes tilbagebetaling af optagne lån fordeles på de enkelte kommuner.

1.4. Den lovgivningsmæssige proces i forbindelse med etableringen af Udbetaling Danmark

Med dette lovforslag foreslås Udbetaling Danmark oprettet som selvejende institution med egen bestyrelse og formue.

Lovforslaget indeholder alene en regulering af de forhold, der som minimum skal reguleres i forhold til den videre opbygning af Udbetaling Danmark.

Der vil i foråret 2011 blive fremsat lovforslag, der dels supplerer dette lovforslag dels foreslår ændringer i de enkelte ydelseslove, hvorved det præcist fastsættes, hvilke opgaver Udbetaling Danmark overtager fra kommunerne, og hvilke opgaver der forbliver i kommunerne inden for de fem ydelsesområder.

Med henblik på at sikre borgerne de nuværende retssikkerhedsgarantier i forhold til sociale sager er det forudsat, at Udbetaling Danmark vil blive omfattet af dele af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Ligeledes vil den endelige finansieringsmodel for Udbetaling Danmark blive reguleret i et fremtidigt lovforslag.

2. Lovforslagets indhold

Med dette lovforslag oprettes forvaltningsenheden Udbetaling Danmark som en selvejende institution.

Udbetaling Danmark vil efter forslaget være en selvstændig offentligretlig enhed, blandt andet således at forvaltningsretlige regler, herunder forvaltningsloven og offentlighedsloven, finder direkte anvendelse.

Det betyder, at Udbetaling Danmark er underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler og principper ved opgavevaretagelsen som f.eks. ligebehandling, saglighed og tavshedspligt samt åbenhed om beslutningerne.

2.1. Organisering

2.1.1. Bestyrelsen

Forvaltningsenheden får efter forslaget en selvstændig bestyrelse, hvor formanden og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne indstilles af KL.

Det er bestyrelsens opgave at sikre, at sagsbehandling udøves i overensstemmelse med de kommunale hensyn. Det er derfor bestyrelsen, der træffer de overordnede og strategiske beslutninger vedrørende den sagsbehandling der udføres i Udbetaling Danmark, herunder også de overordnede mål for effektiviseringer.

Bestyrelsen beslutter - indenfor lovgivningens rammer og under hensyn til omkostningerne - hvad Arbejdsmarkedets Tillægspension skal levere, herunder de enkelte administrative ydelser, serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v. Bestyrelsen skal dermed sikre en passende balance mellem servicen over for borgerne og kommunale ønsker til omkostningseffektivitet.

Bestyrelsen har pligt til - via behørig instruktion til og rapportering fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør - løbende at påse, at opgaveudførelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension finder sted på forsvarligt grundlag. Til det formål modtager bestyrelsen løbende rapporteringer fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom bestyrelsen udpeger en ekstern revisor, som gennemfører en revision svarende til den kommunale regnskabs- og forvaltningsrevision på de omfattede områder i dag.

Skulle der imod forventning opstå problemer, som ikke kan løses mellem bestyrelsen og Arbejdsmarkedets Tillægspension, vil emnet blive drøftet mellem KL og regeringen.

Bestyrelsen kan beslutte, at der gennemføres en evaluering af konstruktionen med Arbejdsmarkedets Tillægspension som leverandør/administrator m.v., når den nye organisering har været i drift i minimum 5 år.

Ved den nye organisering forstås, at Udbetaling Danmarks drift er fuldt indfaset med de aftalte personalereduktioner og effektiviseringer af administrationen. Det betyder, at de fem år regnes fra 1. november 2014.

Bestyrelsen kan på baggrund af en sådan evaluering tage stilling til, om den ønsker en anden leverandør/administrator til at varetage sagsbehandlingen.

Træffer bestyrelsen beslutning om at ønske en anden leverandør/administrator end Arbejdsmarkedets Tillægspension, indstilles dette til beskæftigelsesministeren, idet valg af anden leverandør/administrator vil forudsætte en ændring af lovgrundlaget.

Bestyrelsen for Udbetaling Danmark skal, i tilfælde af at en anden leverandør/administrator end Arbejdsmarkedets Tillægspension skal varetage administrationsopgaven for Udbetaling Danmark, sikre, at en ny leverandør/administrator holder Arbejdsmarkedets Tillægspension skadesløs i forhold til udgifter til den eller de bygninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har lejet, ladet opføre eller købt alene til brug for at varetage administrationen af Udbetaling Danmark.

2.1.2. Styregruppe

Efter forslagets kapital 7 vil repræsentanter fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, KL, Finansministeriet og Pensionsstyrelsen under Beskæftigelsesministeriet via en styregruppe fungere som Udbetaling Danmarks bestyrelse indtil den 1. november 2012, hvor Udbetaling Danmarks ordinære bestyrelse, som reguleret i forslagets § 3, træder sammen.

Den midlertidige bestyrelse, styregruppen, skal sikre, at Udbetaling Danmark senest den 1. november 2012 er i stand til at varetage en ordinær drift i henhold til dette lovforslag samt de følgende lovforslag, der nærmere regulerer Udbetaling Danmarks opgaver.

Styregruppen har ansvaret for økonomistyringen i Udbetaling Danmark frem til den 1. november 2012, herunder at der alene afholdes udgifter, der er nødvendige for etableringen og driften af Udbetaling Danmark.

2.1.3. Arbejdsmarkedets Tillægspension

Udbetaling Danmark foreslås i forslagets § 6 administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspension, der i forvejen yder teknisk og administrativ bistand til en række lovbundne ordninger, fx Arbejdsgivernes Elevrefusion og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Administrationen skal efter forslaget ske på omkostningsdækket basis. Dette betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke må tjene penge på at administrere Udbetaling Danmark. Ydelserne udføres derfor til kostpris. Administrationen er overordnet set til fordel for Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer, fordi leveringen af ydelserne medvirker til at generere stordriftsfordele, som bidrager til at nedbringe Arbejdsmarkedets Tillægspensions enhedsomkostninger.

Samarbejdet mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark vil - ligesom for de øvrige lovbundne ordninger - hvile på det hovedprincip, at ordningens øverste ledelse (bestyrelsen) har det overordnede ansvar for ordningen, mens ordningens daglige drift varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Sagsbehandlingen skal efter forslaget udføres i en række nationale sagsbehandlingscentre. Sagsbehandlingscentrene oprettes og drives af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

2.2. Overførsel af medarbejdere

Det fremgår af aftalen mellem KL og regeringen, at de medarbejdere, der bliver berørt af opgavernes overgang fra kommunerne til Udbetaling Danmark, stilles således, at de opnår den lønmodtagerbeskyttelse, der statueres i virksomhedsoverdragelsesloven.

Det har været afgørende for kommunerne og Arbejdsmarkedets Tillægspension, at der så tidligt som muligt opstilles præcise rammer for, hvad medarbejderne kan forvente i den kommende proces.

Dette giver såvel medarbejdere, kommuner og Arbejdsmarkedets Tillægspension mulighed for i god tid at indrette sig på de forandrede forhold.

Derfor er det i nærværende lovforslags kapitel 5 foreslået, at overenskomstansatte medarbejdere med flere omfattes af virksomhedsoverdragelseslovens beskyttelsesregler. Derved sikres, at de personer, der overvejende eller udelukkende har beskæftiget sig med de arbejdsområder der overføres til Udbetaling Danmark i overensstemmelse med § 2, har ret til at følge med opgaverne, når disse overføres til Udbetaling Danmark.

For så vidt angår de tjenestemandsansatte i kommunerne, er udgangspunktet også, at disse skal følge med de overførte opgaver. Tjenestemandsansatte er dog særligt reguleret i tjenestemandsreglerne, der som udgangspunkt opstiller en række begrænsninger i forhold til, hvad en tjenestemand skal acceptere.

Derfor foreslås det, at tjenestemænd, der udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af opgaver, der overføres til Udbetaling Danmark, overføres sammen med opgaven i det omfang, dette er foreneligt med den øvrige tjenestemandsregulering.

De tjenestemandsansatte, som overvejende eller udelukkende har beskæftiget sig med de arbejdsområder, der overføres til Udbetaling Danmark i overensstemmelse med § 2, vil blive ansat i staten.

Ligeledes vil de tjenestemænd, der frivilligt ønsker at følge med opgaverne til Udbetaling Danmark blive ansat i staten, med pligt til at gøre tjeneste hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der indgås herefter udlånsaftaler mellem den statslige myndighed og Arbejdsmarkedets Tillægspension om de nærmere forhold, der skal gælde for netop denne medarbejdergruppe. Udlånsvilkårene skal til enhver tid respektere tjenestemandens rettigheder.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og KL vil indgå en række underliggende aftaler om, hvorledes den praktiske overgang af medarbejderne nærmere håndteres, ligesom Arbejdsmarkedets Tillægspension og KL på behørig vis informerer de potentielt berørte medarbejde fra kommunerne om overgangen til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

2.3 Persondata for medarbejdere der overføres fra kommunerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension

I forbindelse med kommunernes overdragelse af medarbejdere til Arbejdsmarkedets Tillægspension jf. lov om virksomhedsoverdragelse, vil der samtidigt skulle overføres en række oplysninger om den enkelte medarbejder til blandt andet indplacering af anciennitet mv. Disse overførsler af oplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med persondatalovens og forvaltningslovens regler herom.

2.4. IT

Til baggrund kan det oplyses, at KMD har været og er den eneste udbyder af de kritiske it-løsninger, og der findes ikke andre tilgængelige it-løsninger, som kan substituere de kritiske it-løsninger.

De kritiske it-løsninger er nødvendige for kommunernes og Udbetaling Danmarks varetagelse af de lovgivningsmæssigt fastsatte forpligtelser primært vedrørende beregning og udbetaling af sociale ydelser, der er grundlæggende elementer i den danske velfærdsstat.

Der gennemføres forhandlinger med KMD til sikring af, at de kritiske it-løsninger fra KMD også er til rådighed for Udbetaling Danmarks varetagelse af de lovgivningsmæssigt fastsatte forpligtelser primært vedrørende beregning og udbetaling af sociale ydelser. Forhandlingerne finder sted under iagttagelse af forbuddet i konkurrencelovens § 11 mod misbrug af dominerende stilling. I nødvendigt omfang vil dette forhold kunne adresseres i senere lovgivning.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Effektiviseringspotentialet ved en samling af sagsbehandlingen er opgjort til knap 300 mio. kr. årligt. Det er forudsat, at effektiviseringspotentialet realiseres gradvist, og at det fulde effektiviseringspotentiale vil kunne realiseres, når den nye organisering af den objektive sagsbehandling har været i drift i to år.

Vedrørende omkostningerne ved at etablere samlingen af sagsbehandlingen har en arbejdsgruppe under ledelse af Finansministeriet tidligere skønnet omkostningerne til at udgøre omkring 370 mio. kr. Dette skøn er lagt til grund for aftalen mellem KL og regeringen. Der udarbejdes et mere detaljeret samlet etableringsbudget, til brug for styregruppen i efteråret 2010.

Som en del af aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev det besluttet, at effektiviseringspotentialet ved en samlet Udbetaling Danmark skal tilfalde kommunerne, som ligeledes skal dække etableringsomkostningerne.

I praksis vil dette ske ved, at Udbetaling Danmark optager et lån til at afholde etableringsomkostningerne, der tilbagebetales af kommunerne fra det tidspunkt, hvor opgaverne overgår til Udbetaling Danmark, jf. § 2. Derudover skal kommunerne fremover betale et administrationsbidrag til Udbetaling Danmark for driften af de opgaver, der overgår til Udbetaling Danmark, jf. § 2.

Låntagningen til etablering af Udbetaling Danmark vil ikke være omfattet af reguleringen af kommunernes låntagning, jf. bekendtgørelse nr. 1311 af 15. december 2009 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., idet de opgaver, som Udbetaling Danmark skal varetage, tillægges Udbetaling Danmark ved lov, jf. lovforslagets § 2.

I takt med at Udbetaling Danmark effektiviserer administrationen af sagsbehandlingen, og det kommunale administrationsbidrag dermed overstiger driftsomkostningerne, reduceres administrationsbidraget tilsvarende. Administrationsbidraget reduceres dog først, når lånet til at afholde etableringsomkostningerne er tilbagebetalt.

4. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Kommunerne vil skulle indrette sig på, at en række sagsområder overgår til Udbetaling Danmark. Kommunerne vil herunder skulle forberede og gennemføre en overdragelse af medarbejdere til Arbejdsmarkedets Tillægspension og staten.

Kommunerne vil i fremtiden skulle samarbejde med Udbetaling Danmark om en række sagsforløb. Kommunerne vil herudover få en særlig opgave i forhold til vejledningen af borgerne i forhold til Udbetaling Danmark.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører, at en række hidtidige kommunalt administrerede ordninger overgår til Udbetaling Danmark. Borgerne kan fortsat henvende sig til kommunerne, der kan vejlede og henvise borgerne til Udbetaling Danmark. Forvaltningsloven indeholder regulering af myndigheders pligt til at henvise borgere til rette myndighed. Dette regelsæt gælder for såvel kommunerne som for Udbetaling Danmark.

Det vil i forbindelse med etableringen af Udbetaling Danmark indgå som et særligt hensyn, hvorledes forholdet mellem den kommunale borgerservice og Udbetaling Danmark kan indrettes til gavn for brugerne.

Borgerne vil skulle omstille sig i forhold til, hvem der varetager administrationen og udbetalingen af en række ydelser. Det skal i den forbindelse sikres, at der ikke kan opstå tvivl om, hvilken myndighed, der har kompetencen til at behandle en konkret sag.

Overordnet set skal Udbetaling Danmark på sigt skabe et administrativt enkelt system. Udbetaling Danmark vil i det omfang, dette er foreneligt med brugernes forhold, indrette sig på en række automatiserede it-mæssige løsninger, hvor brugervenlighed og selvbetjeningsløsninger vil være af helt central betydning.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos Dansk Arbejdsgiverforening, FTF, Landsorganisationen i Danmark, Akademikernes Centralorganisation, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Ankestyrelsen, Datatilsynet, Statsforvaltningsdirektørerne, KL, Danske Regioner, Advokatrådet, ATP, Finansrådet, Forsikring og Pension, Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Landsforeningen Ældre Sagen, Ældremobiliseringen, Boligselskabernes Landsforening, Danmarks Lejerforeninger, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Ejendomsforeningen Danmark, Jydske Grundejerforeninger, Rådet for Socialt Udsatte, Ældreboligrådet, Ungdomsboligrådet, Det Centrale Handicapråd, Grønlands Selvstyre samt Rigsombudsmanden på Færøerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i stk. 1, at oprette en selvstændig forvaltningsenhed, som ved denne lov tillægges myndighedsansvaret for den sagsbehandling, der overføres til myndigheden efter § 2.

Den selvejende institution får navnet Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark oprettes som en offentlig reguleret selvejende institution, det vil sige en særskilt juridisk enhed med egen bestyrelse og egen formue.

Udbetaling Danmark har til formål at træffe afgørelser over for borgerne samt finansiere, administrere og udbetale offentlige ydelser i overensstemmelse med afgrænsningen i kapitel 2.

Udbetaling Danmark vil som offentlig myndighed i relation til borgerne være omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand.

Udbetaling Danmarks opgaver varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension i en række sagsbehandlingscentre. Arbejdsmarkedets Tillægspension opretter og driver centrene samt står for den daglige ledelse og drift og på vegne af Udbetaling Danmark varetager opgaverne vedrørende sagsbehandling, tilkendelse, udbetaling m.v. som nævnt i kapitel 2.

I stk. 2 foreslås det, at Udbetaling Danmark placeres og får adresse hos Arbejdsmarkedets Tillægspension med hjemsted i Hillerød Kommune.

Til § 2

Det foreslås, at Udbetaling Danmark skal varetage de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i medfør af ydelseslovgivningen. Det betyder, at en række opgaver af objektiv karakter på de fem omhandlende områder (folkepension, førtidspension, boligstøtte, barseldagpenge og børnebidrag) vil overgå fra kommunerne til Udbetaling Danmark, hvorved Udbetaling Danmark får myndighedsansvaret.

Det er hensigten, at Udbetaling Danmark får mulighed for - hvis det er hensigtsmæssigt - at kunne overtage alle opgaver samlet eller de enkelte opgaver gradvis. Såfremt det sidstnævnte vælges, indtræder kommunernes betalingsforpligtelse for administrationen af den overførte opgave fra det tidspunkt, hvor opgaven overføres.

De fem opgaveområder, der skal overgå til Udbetaling Danmark, vedrører ydelser, der indgår i mange borgeres grundforsørgelse. Det er derfor afgørende, at overgangen af opgaver fra en myndighed til en anden foregår så smidigt som muligt og uden gene for borgerne. Med muligheden for en gradvis overgang af opgaverne sikres et større råderum for en hensigtsmæssig planlægning af opgaveovergangen. Råderummet kan tænkes udnyttet til at overføre én eller flere opgaver ad gangen fra en eller flere kommuner til Udbetaling Danmark med henblik på at sikre stabil drift og rettidig udbetaling til borgerne. Forinden overførsel af opgaver fra kommunerne til Udbetaling Danmark, kan der blive gennemført pilotforsøg.

Der vil i løbet af 2011 blive fremsat lovforslag om ændringer i lovgivningen på de fem ydelsesområder, så det tydeligt fremgår, om det er kommunerne eller Udbetaling Danmark, der har myndighedskompetencen inden for de enkelte områder.

Der vil dog være aktiviteter i den egentlige sagsbehandling, som det fortsat er mest hensigtsmæssigt at håndtere på det kommunale niveau. Det gælder især socialfaglige vurderinger, som oftest forudsætter et lokalt kendskab og direkte kontakt med borgerne. Desuden kan der være en tæt kobling mellem de socialfaglige vurderinger og andre sociale ydelser, som fortsat vil være kommunalt forankret.

Det er på den baggrund hensigten, at kommunerne bevarer den fulde myndighedskompetence i forhold til reglerne om personligt tillæg og helbredstillæg til pensionister, beboerindskudslån m.v. For alle disse ydelser gælder, at afgørelse og udbetaling skal kunne ske akut i det enkelte tilfælde - dvs. om nødvendigt, »mens borgeren venter«. Det konkrete opgavesplit skal i forbindelse med ændring af ydelseslovgivningen analyseres nærmere.

Ligeledes skal det endelige tidspunkt for opgavernes overgang fra kommunerne til Udbetaling Danmark fastsættes i forbindelse med ændringerne til ydelseslovgivningen.

Til § 3

Det foreslås, at Udbetaling Danmark ledes af en bestyrelse og en direktør.

Til § 4

Bestyrelsen foreslås i stk. 1 sammensat af en formand og 8 andre medlemmer, som udpeges af beskæftigelsesministeren.

I stk. 2 foreslås det, at bestyrelsen udpeges således:

- formanden efter indstilling af KL

- 5 medlemmer efter indstilling af KL

- 3 medlemmer udpeges direkte af beskæftigelsesministeren.

I stk. 3 foreslås det, at bestyrelsen foreslås udpeget for en 4-årig periode med mulighed for genvalg. Udpegningsperioden er tilrettelagt til at følge konstitueringsprocessen i forbindelse med kommunalvalg. Af hensyn hertil vil den første udpegning finde sted for en kortere periode end 4 år.

Ved udpegning af et nyt medlem inden for en udpegningsperiode udpeges det nye medlem alene for den resterende udpegningsperiode.

I stk. 4 foreslås det, at bestyrelsen får det overordnede ansvar for Udbetaling Danmark. Det forudsættes, at det enkelte bestyrelsesmedlem får et normalt bestyrelsesansvar.

Bestyrelsen får til opgave at træffe de overordnede og strategiske beslutninger vedrørende den objektive sagsbehandling, herunder også det overordnede mål for effektiviseringer. Bestyrelsen skal endvidere sikre, at den objektive sagsbehandling udøves i overensstemmelse med de kommunale hensyn.

Bestyrelsen kan etablere et sekretariat. Udgifterne til sekretariatet afholdes af Udbetaling Danmark, og finansieres gennem kommunernes administrationsbidrag.

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og KL indgår nærmere aftale om sekretariatets funktioner og placering i forhold til den fastlagte governance struktur i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Aftalen skal godkendes af beskæftigelsesministeren af hensyn til at sikre grundlaget for ministerens overordnede tilsyn, og således at der i tilstrækkeligt omfang medtages hensyn til gennemsigtighed og ansvarsfordeling.

Det er i forslaget forudsat, at det alene er bestyrelsen, der har ansvaret for driften af Udbetaling Danmark. Dette er imidlertid ikke til hinder for, at bestyrelsen i sin forretningsorden etablerer et forretningsudvalg, der efter delegation fra bestyrelsen kan træffe beslutninger.

I stk. 5 foreslås det, at bestyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser om tegningsregler.

I stk. 6 foreslås det, at det er bestyrelsen, der under hensyn til omkostningerne beslutter, hvad Arbejdsmarkedets Tillægspension skal levere, det vil sige de enkelte administrative ydelser, serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v., og indgår aftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension herom. Det foreslås, at der udarbejdes en administrationsaftale indeholdende en specifikation af ydelserne, herunder en beskrivelse af serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v., indsigt og rapporteringskrav samt øvrige vilkår for Arbejdsmarkedets Tillægspensions levering af ydelser til Udbetaling Danmark.

Bestyrelsen for Udbetaling Danmark får afgørende indflydelse på Arbejdsmarkedets Tillægspensions valg af it-systemer, som alene skal bruges til løsning af den objektive sagsbehandling. Det er en forudsætning, at de valgte it-løsninger passer ind i Arbejdsmarkedets Tillægspensions fælles it-platform, så valget af løsninger ikke påvirker omkostningsudviklingen negativt i de øvrige ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer.

Herudover skal bestyrelsen lede Udbetaling Danmark i overensstemmelse med lovgrundlaget, udarbejde en forretningsorden, sikre en effektiv og billig administration af Udbetaling Danmark og forestå udarbejdelse af Udbetaling Danmarks budget, regnskaber og aktivitetsplaner, ligesom bestyrelsen har pligt til via behørig instruktion til og rapportering fra direktøren løbende at påse, at opgaveudførelsen der udføres af Arbejdsmarkedets Tillægspension på vegne af Udbetaling Danmark finder sted på forsvarligt grundlag. Til det formål modtager bestyrelsen løbende rapporteringer fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom bestyrelsen kan udpege en ekstern revisor, som gennemfører en revision svarende til den kommunale regnskabs- og forvaltningsrevision på de omfattede områder i dag.

Det foreslås, at den daglige ledelse af Udbetaling Danmark fra 1. november 2012 forestås af en direktør, som er den til enhver tid værende direktør for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at den daglige ledelse af Udbetaling Danmark fra 1. november 2012 forestås af en direktør, som er den til enhver tid værende direktør for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den daglige ledelse udføres under ansvar over for bestyrelsen. Den daglige ledelse, skal udføres i overensstemmelse med de interesser, som Udbetaling Danmark måtte have.

I stk. 2 foreslås det i forlængelse af stk. 1, at direktøren skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet.

Den daglige ledelse efter stk. 1 omfatter ikke dispositioner, der efter Udbetaling Danmarks forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktøren kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for Udbetaling Danmarks virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

I stk. 3 foreslås det, at det er direktørens opgave, at sikre, at Udbetaling Danmarks bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom.

I stk. 4 og 5 foreslås det, at det er direktørens opgave at sikre, at Udbetaling Danmark til enhver tid drives forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde Udbetaling Danmarks nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Forpligtelsen til at Udbetaling Danmark drives forsvarlig medfører også, at direktøren har en forpligtelse til at sikre, at opgaveudførelsen, der på vegne af Udbetaling Danmark udføres af Arbejdsmarkedets Tillægspension finder sted på et forsvarligt grundlag, og således at bestyrelsen har indsigt i og kan vurdere, om opgaveløsningen udføres tilfredsstillende. Direktøren og bestyrelsen er forpligtet til sammen at sikre et grundlag, der understøtter transparens og forsvarlig drift.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1, at opgaverne efter denne lov varetages med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension får således til opgave at stå for den daglige drift af Udbetaling Danmark. Ansvars- og opgavefordelingen mellem Udbetaling Danmarks bestyrelse og Arbejdsmarkedets Tillægspension følger efter forslaget de tilsvarende modeller for en række andre opgaver henlagt til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand til Udbetaling Danmark finder sted i henhold til denne lov samt lovgivning inden for de fem ydelsesområder. Det samlede lovgrundlag vil fastlægge de nærmere rammer for Udbetaling Danmarks virke i forhold til opgaver, ledelse, regnskab, revision, klageregler m.v.

Efter lovgrundlaget er Udbetaling Danmarks bestyrelse ansvarlig for ordningens administration, medens den daglige ledelse og drift overlades til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal således oprette og drive centrene og stå for den daglige ledelse og administration samt på vegne af Udbetaling Danmark varetage de opgaver vedrørende sagsbehandlingen, tilkendelse, udbetaling mv., som tillægges Udbetaling Danmark i henhold til kapitel 2.

I stk. 2 foreslås det, at kommunerne via Udbetaling Danmark betaler Arbejdsmarkedets Tillægspension for den ydede bistand. Prisen for bistanden fastsættes på omkostningsdækket basis. Dette betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have dækket alle omkostninger forbundet med opgaveløsningen for Udbetaling Danmark efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed. Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark vil samtidig opnå fælles gavn af etablerede stordriftsfordele.

Udbetaling Danmarks kontakt til borgerne og offentligheden sker altid fra Arbejdsmarkedets Tillægspension i Udbetaling Danmarks navn.

De nærmere rammer og vilkår for Arbejdsmarkedets Tillægspensions levering af ydelser fastlægges i en administrationsaftale med Udbetaling Danmark.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har retten til og ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre opgaverne for Udbetaling Danmark i overensstemmelse med de fastlagte retningslinjer for bistanden såvel under etableringsforløb som efter overgang til drift.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har alle rettighederne til det it-programmel og det it-udstyr, som anvendes ved leveringen af ydelser i henhold til aftalen. Ved ophør af administrationen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension er Udbetaling Danmark berettiget til fra Arbejdsmarkedets Tillægspension at få udleveret data samt kopi af det af Arbejdsmarkedets Tillægspension specialudviklede programmel med tilhørende dokumentation. Retten til kopi gælder ikke programmel, der er købt, lejet eller leaset. Programmel, der er internt udviklet til anden anvendelse end alene for Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark, ved ophør af samarbejdet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, opnå ret til en kopi af mod betaling.

I stk. 3 foreslås det, at det er en forudsætning, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved valg af elektroniske løsninger og systemer til brug for løsning af opgaverne i videst muligt omfang skal påse, at de valgte løsninger og systemer (i) ikke påvirker omkostningsudviklingen i Udbetaling Danmark uhensigtsmæssigt, (ii) kan integreres med kommunernes øvrige elektroniske systemer og løsninger ved at basere sig på godkendte fællesoffentlige standarder og grænseflader og (iii) i øvrigt passer ind i Arbejdsmarkedets Tillægspension øvrige systemer, så valget af løsninger ikke påvirker omkostningsudviklingen negativt i den øvrige virksomhed, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udøver.

I stk. 4 foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved valg af elektroniske løsninger og systemer, der alene er til brug for løsning af opgaver omfattet af lovens § 2, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension sikre Udbetaling Danmarks bestyrelse afgørende indflydelse. Under henvisning til bestyrelsens pligt til at vedtage en forretningsorden, kan der i denne træffes nærmere retningslinjer for behandlingen af sådanne sager.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelsesret omfatter - men er ikke begrænset til - fx valg af medarbejdere og valg af metoder samt tilrettelæggelse af arbejdets udførelse. Alle omkostninger, som vedrører alle de ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer (fællesomkostninger), besluttes af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ledelsen af de enkelte lovbundne ordninger har indsigt i fordelingen af fællesomkostninger og i grundlaget for konteringen af fællesomkostninger til den enkelte ordning.

Administrationen, sagsbehandlingen, den it-mæssige understøttelse, personale, andre ressourcer m.v. leveres på omkostningsdækket basis, dvs. uden avance eller risikopræmie, ligesom der ikke beregnes moms af ydelserne. Udbetaling Danmark opnår endvidere andel i stordriftsfordele knyttet til driften af de lovbundne ordninger.

Levering sker efter de principper og metoder samt på de vilkår, som er fastlagt for Arbejdsmarkedets Tillægspensions levering af ydelser til andre lovbundne ordninger, herunder i forhold til i videst muligt omfang at forfølge mulighederne for standardisering, effektivisering og eventuel yderligere systemunderstøttelse af arbejdsgange. Effektiviseringsgevinster, der vedrører en enkelt ordning, vil komme denne ordning og kun denne ordning til gode.

De dele af Arbejdsmarkedets Tillægspensions omkostninger, som ikke kan henføres direkte til den enkelte ordning, vil blive fordelt mellem ordningerne efter en af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse fastlagt omkostningsfordelingsmodel, som tidligere uden kritiske bemærkninger har været forelagt en række relevante myndigheder i Danmark.

Som følge af at varetagelse af opgaverne vil ske på omkostningsdækket basis, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke påtage sig et erstatningsansvar for eventuelle tab ved sagsbehandlingsfejl m.v., da der ikke etableres en risikomargin (avance), som kan dække et sådant tab. Modellen understøtter dermed den afgørende forudsætning, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer ikke må påføres tab ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions samarbejde med andre lovbundne ordninger. Den foreslåede model etablerer byrdemæssigt samme situation, som hvis Udbetaling Danmark selv løser opgaven.

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forud for regnskabsårets begyndelse udarbejde et budget for det kommende års omkostninger - dels omkostninger, der kan henføres til Udbetaling Danmark alene, dels fællesomkostninger. Arbejdsmarkedets Tillægspension foretager en årlig prisfastsættelse af alle væsentlige delaktiviteter henhørende under Udbetaling Danmark og beregner - på baggrund af opstillede forventninger til det kommende års sagsmængder - de samlede, forventede administrationsomkostninger. Endvidere indeholder budgettet en oversigt over Udbetaling Danmarks forventede indtægter og udgifter knyttet til Udbetaling Danmarks ydelsesbestemte virke.

Udbetaling Danmarks bestyrelse godkender budgettet for ordningens omkostninger - dog sådan, at godkendelse af omkostninger, der angår samtlige administrerede ordninger, godkendes af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse.

Til § 7

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om brug af digital kommunikation og om udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinel underskrift.

Bestemmelsen sikrer, at Udbetaling Danmark får mulighed for at indføre effektive rutiner og tilrettelægge administrationen, så der opnås størst muligt besparelse for kommunerne.

Som baggrund kan det oplyses, at den udvikling, der foregår på det digitale område, indebærer store muligheder for at effektivisere den offentlige forvaltning. Bestemmelsen indebærer, at barrierer for den digitale udvikling kan fjernes i det omfang, det kan ske uden retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.

I overensstemmelse med regeringens it-strategi for effektivisering af staten foreslås det således, at Udbetaling Danmark får mulighed for at kunne udstede breve, udskrifter og andre dokumenter i såvel papirbaseret som elektronisk form. Dermed sikres det, at Udbetaling Danmark får mulighed for at udnytte informationsteknologierne til at digitalisere de administrative rutiner og indføre e-administration dels for at lette kommunikationen mellem Udbetaling Danmark og borgerne, dels for at lette kommunikationen internt mellem Udbetaling Danmark og andre offentlige myndigheder. Regeringens e2012-målsætning lægger således op til, at al kommunikation mellem det offentlige og virksomheder skal være obligatorisk digital i 2012, og at det skal være muligt for borgere at kommunikere digitalt med det offentlige.

Forvaltningslovens § 32 a åbner mulighed for at vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelser til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor.

Det foreslås at lægge sig tæt op ad forvaltningslovens § 32 a og indføre en fleksibel mulighed for over tid at etablere en effektiv digital kommunikation. I første omgang forventes det, at beskæftigelsesministeren giver borgerne mulighed for at benytte digital kommunikation i forhold til Udbetaling Danmark. Herefter forventes udviklingen at ske i takt med tilsvarende tiltag på det statslige område.

Det foreslås i stk. 1, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ret til at modtage henvendelser fra Udbetaling Danmark i elektronisk form (digital kommunikation), og herunder fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation.

Denne bestemmelse supplerer således forvaltningslovens regler om, at borgerne har ret til at henvende sig elektronisk til forvaltningsmyndighederne. Med bestemmelsen kan der således oprettes et system, der giver adgang til elektronisk kommunikation fra og til borgeren.

Hjemlen i stk. 1 kan ikke udnyttes til fuldstændigt at afskære personer fra at henvende sig til Udbetaling Danmark på andre måder end ved elektronisk kommunikation.

Bemyndigelsen kan dog bruges til at fastlægge hvilke andre kommunikationsformer borgerne kan bruge ved kommunikationen med Udbetaling Danmark. Ministeren kan således fastsætte krav om anvendelse af særlige blanketter eller formularer ved henvendelse til Udbetaling Danmark.

I stk. 2 foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at et sådant dokument i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.

Til baggrund bemærkes det, at Folketingets Ombudsmand har udtalt, at der efter hans opfattelse gælder et krav om, at statslige forvaltningsmyndigheders udgående breve skal være forsynet med en personlig underskrift. Ombudsmanden har i den forbindelse blandt andet henvist til, at en række hensyn taler herfor.

Kravet om personlig underskrift gælder efter ombudsmandens opfattelse med lovkraft, hvilket indebærer, at det kræver hjemmel at fravige kravet.

I den gældende lovgivning er dette blandt andet sket inden for skatteområdet, jf. fx skatteforvaltningsloven § 35, stk. 2, hvorefter skatteministeren på sit sagsområde kan fastsætte regler om udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at et sådant dokument i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.

Der er endvidere på beskæftigelsesministerens område indført lignende regelsæt. Således er der i lov om arbejdsskadesikring og i lov om arbejdsmiljø indført adgang til at fravige krav om, at udgående breve skal være forsynet med en personlig underskrift.

Udbetaling Danmark vil som myndighed dagligt skulle udsende mange tusinde breve.

Der er taget udgangspunkt i, at sagsområderne i Udbetaling Danmark i meget begrænset omfang er præget af egentlige skønsmæssige vurderinger og afgørelser. Der er tale om ydelser, der udbetales på baggrund af borgernes ansøgning og objektive forhold.

Der er flere grunde til, at myndighedernes breve skal være underskrevet. Blandt andet skal myndighederne kunne placere ansvaret for eventuelle fejl i sagsbehandlingen. Og borgerne skal have mulighed for at se, om deres sag bliver behandlet af en medarbejder, der er inhabil, ligesom en original underskrift traditionelt har kunnet give en større grad af tryghed ved afgørelsen ægthed. Endeligt har det traditionelt spillet ind, at borgerne har haft mulighed for at tale om afgørelsen med den person, der konkret har varetaget opgaven.

Ved udstedelse af regler om såvel digital kommunikation og mulighed for udstedelse af dokumenter uden underskrift, skal beskæftigelsesministeren sikre, at Udbetaling Danmarks sagsbehandlingssystem fortsat kan leve op til de retssikkerhedsmæssige krav, der generelt stilles til offentlig forvaltning. Ligeledes skal det sikres, at de hensyn, der traditionelt har båret krav om originale dokumenter med underskrift, fortsat kan varetages.

Således bør sagsbehandlingssystemet blandt andet indrettes således, at det altid er muligt at se, hvilken fysisk person, der er ansvarlig for en specifik afgørelse i forhold til borgeren. Ligeledes skal systemet generelt indrettes, så det giver borgeren størst mulig grad af tryghed i forhold til at kunne verificere dokumenters ægthed og så videre.

Til § 8

Det foreslås i stk. 1, at ansatte på overenskomstvilkår med flere overføres til Arbejdsmarkedets Tillægspension, såfremt de udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, der overføres til Udbetaling Danmark. Bestemmelsen indebærer, at medarbejdere, der varetager andre arbejdsfunktioner med indirekte tilknytning til de opgaver, som overføres til Udbetaling Danmark, ikke uden særskilt aftale mellem den enkelte kommune og Arbejdsmarkedets Tillægspension er blandt de medarbejdere, der skal overføres. Andre arbejdsfunktioner kan i den sammenhæng fx være økonomi, IT, HR, posthåndtering, skanning og rengøring.

Med forbehold for vedtagelsen af de nødvendige ændringsforslag til ydelseslovgivningen fastlægger Arbejdsmarkedets Tillægspension overdragelsesdatoen for de enkelte sagsområder senest et år før sagsområdets overgang efter denne lovs § 2.

Med henblik på en afklaring af, hvilke medarbejdere, der konkret skal overgå til Arbejdsmarkedets Tillægspension, forudsættes dette afklaret i kommunerne så tidligt som muligt og senest på det tidspunkt, hvor et eventuelt opsigelsesvarsel fra kommunens side - som følge af væsentlige vilkårsændringer - skal træde i kraft over for en medarbejder, der overgår til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lov om virksomhedsoverdragelse.

Oplysning om, hvilke medarbejdere, der skal overgå til Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder oplysninger om de pågældende medarbejderes løn og ansættelsesvilkår, skal tilgå Arbejdsmarkedets Tillægspension fra den enkelte kommune senest 6 måneder før overdragelsesdatoen.

Det foreslås i stk. 2, at lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder anvendelse på det personale, der overtages af Arbejdsmarkedets Tillægspension efter kriterierne i stk. 1.

I »Aftale om kommunernes økonomi for 2011« - indgået mellem regeringen og KL - er det forudsat, at lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder anvendelse således, at medarbejdertilpasningen finder sted i regi af de etablerede centre.

Ved at anvende virksomhedsoverdragelsesloven sikres alle overenskomstansatte med flere ensartede rettigheder efter loven, herunder blandt andet at de pågældendes ansættelsesvilkår skal videreføres uændret med den nye ansættelsesmyndighed som ny part, ligesom de pågældende bliver omfattet af lovens særlige bevisbyrderegler, der beskytter de ansatte mod usaglige afskedigelser som følge af opgaveoverførslen.

Bestemmelsen præciserer på den anden side, at de overenskomstansatte med flere er forpligtet til at overgå til ansættelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension i det omfang, at der ikke i øvrigt foreligger så væsentlige vilkårsændringer for den enkelte ansatte, at denne efter gældende ansættelsesretlig praksis ikke er forpligtet til at lade sig overføre til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne forpligtelse omfatter også en pligt til at gøre tjeneste i sagsbehandlingscentrene.

Efter almindelige ansættelsesretlige regler beror det på en konkret vurdering, i hvilket omfang en stillingsændring, herunder en stillingsændring der indebærer en geografisk flytning, indebærer en sådan væsentlig ændring i ansættelsesforholdet for den ansatte, at denne ikke skal acceptere dette.

Hvis dette er tilfældet, og hvis den pågældende tilkendegiver, at vedkommende ikke vil acceptere overflytningen, må kommunen enten flytte pågældende til en anden passende stilling eller opsige denne med de rettigheder, der følger deraf, fx en eventuel ret til fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a.

Hvis en overenskomstansat medarbejder m.fl. ikke ønsker at overgå til Arbejdsmarkedets Tillægspension, selv om den pågældende er forpligtet til det efter lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, betragtes dette som en egen opsigelse fra medarbejderens side i forhold til den kommunale ansættelse.

Til § 9

I stk. 1 foreslås det, at kommunale tjenestemænd, der udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, overføres til Udbetaling Danmark, såfremt dette ikke er uforeneligt med de tjenestemandsretlige regler om passende stilling. Ved vurderingen af, om en anden stilling kan anses for passende, vil det ud over en vurdering af stillingens karakter og sammenhæng med den hidtidige stilling skulle indgå, om tjenestemanden efter en bedømmelse på grundlag af momenter som uddannelse, alder, helbredstilstand, status mv. kan siges at have fået anvist en passende stilling. I den konkrete vurdering indgår endvidere arbejdsstedets geografiske placering i forhold til det hidtidige tjenestested. Ved vurderingen vil det endvidere blandt andet indgå, at ændringen af ansættelsesområdet sker som led i en af Folketinget besluttet omorganisering af den objektive sagsbehandling.

Forpligtelsen til inden for rammerne af det nye ansættelsesområde at overtage en anden stilling gælder dog ikke, hvis forpligtelsen til inden for rammerne af det nye ansættelsesområde at overtage en anden stilling måtte være af særlig indgribende karakter over for den enkelte.

Der kan ikke angives præcise retningslinjer for forpligtelsen til at påtage sig en anden stilling, heller ikke i forhold til eksempelvis geografiske ændringer. Stor afstand mellem det hidtidige og det nye tjenestested udelukker således ikke i sig selv pligt til at gøre tjeneste i den nye stilling.

Hvornår en stilling er passende, beror efter de almindelige tjenestemandsretlige regler på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde og vil i sidste instans skulle kunne afgøres af domstolene.

Det forudsættes, at der ikke sker forringelser i løn- og andre ansættelsesvilkår som følge af overgangen fra kommunerne til staten.

Det forudsættes endvidere, at tjenestemændene herefter fuldt ud omfattes af de løn- og ansættelsesvilkår, der gælder for allerede ansatte tjenestemænd hos den statslige ansættelsesmyndighed. Sikringen mod forringelser ophører, hvis tjenestemanden på eget initiativ bliver ansat i anden stilling.

Endvidere forudsættes det, at det ved den pensionsmæssige indplacering i staten vil blive sikret, at der ikke sker forringelser af den pensionsret, der er optjent efter kommunale regler, der svarer dertil, frem til udgangen af aftaleperioden eller ved tjenestemanden fratræden inden dette tidspunkt.

Det foreslås i stk. 2, at der er pligt til at gøre tjeneste hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Udlånsmodellen indebærer, at den pågældende tjenestemand fastholder sin ansættelse hos staten, men at han løser sine opgaver hos Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedets Tillægspensions sagsbehandlingscentre. Ved udlånet sker der ikke et arbejdsgiverskifte.

Et udlån indebærer i forhold til tjenestemanden, at den almindelige daglige og faglige ledelse overdrages, herunder de almindelige ledelsesmæssige rettigheder til at planlægge, lede og fordele arbejdet, hvorimod der ikke overdrages kompetence, der har karakter af myndighedsudøvelse så som iværksættelse af disciplinære tiltag over for tjenestemanden eller diskretionær afsked.

Overgangen til ansættelse i staten vil ikke i sig selv være en forflyttelse. De pågældende tjenestemænd vil således ikke kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn/ventepenge eller pension som følge af selve overgangen til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed med pligt til at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i stk. 3, at de tjenestemænd, der ikke er forpligtet til at overgå til ansættelse i staten jf. stk. 1, har mulighed for frivilligt at overgå til ansættelse i staten, med en pligt til at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I stk. 4 foreslås det, at disse personer, som følge af deres frivillige overgang til ansættelse i staten - i lighed med de personer, der efter stk. 1 overføres til staten - ikke har krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af overførslen til staten.

Det foreslås i stk. 5, at der ved beregning, administration, refusion, revision m.m. af de pensioner, som skal udbetales til de overførte tjenestemænd, når de pensioneres m.m., eller når der skal udbetales ægtefælle- eller børnepension, følges de regler, som anvendes i forbindelse med kommunalreformen.

Af forslaget fremgår det, at der skal ske nødvendige tilpasninger.

Det anførte dækker over, at der skal ske tilpasninger som følge af, at tidspunktet for tjenestemændenes overgang til staten i forbindelse med etableringen af Udbetaling Danmark afviger fra tidspunktet, da tjenestemænd overgik til staten i forbindelse med kommunalreformen.

Efter § 7, stk. 3 og 6, i lov nr. 539 af 24. juni 2005 om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen kan finansministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om beregning, administration, refusion m.m. af pensioner for tjenestemænd, der overføres til en anden myndighed. Disse regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 965 af 14. oktober 2005 om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen samt i bekendtgørelse nr. 130 af 28. februar 2006 om beregning af tjeneste-mandspensioner og om fordeling af pensionsbyrden i forbindelse med kommunalreformen.

Endelig vil principperne i aftale af 21. december 2005 om ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i staten m.m. i forbindelse med kommunalreformen, jf. Personalestyrelsens cirkulære af 16. januar 2006 om ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i staten m.m. i forbindelse med kommunalreformen, blive fulgt.

I stk. 6 foreslås det, at Finansministeren træffer afgørelse om tvivlsspørgsmål i henhold til stk. 5.

Det foreslås i stk. 7, at tjenestemænd omfattet af stk. 1 og stk. 3 ved pensionering fra denne ansættelse får udbetalt den samlede tjenestemandspension af staten.

Det foreslås i stk. 8, at der i forbindelse med statens overtagelse af tjenestemænd fra kommunerne til udlån til Arbejdsmarkedets Tillægspension foretages en sædvanlig refusionsopgørelse og betaling mellem den enkelte kommune og staten ud fra tilsvarende principper, som gælder for fordelingen af byrder mellem kommunerne og Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende overtagne medarbejdere.

Det følger af bestemmelsen, at § 10, stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, med de tilpasninger som følger af disse ansættelsesforholds særlige karakter. Der sigtes her til, at refusionsopgørelsen mellem stat og kommunerne vedrører tjenestemænd, hvorimod § 10, stk. 1 og 2 vedrører overenskomstansatte, de kontraktansatte mv. Disse forskelle i ansættelsesforholdet vil medføre tilpasninger i forhold til hvorledes opgørelserne udføres og hvad disse indeholder.

Til § 10

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, hvorledes de økonomiske byrder i forbindelse med Arbejdsmarkedets Tillægspensions overtagelse af medarbejderne fordeles mellem kommunerne og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension bærer alle vederlagskrav og andre forpligtelser fra tidspunktet for overtagelsen af medarbejderen.

Vederlagskrav og andre forpligtelser, der er optjent eller vedrører tiden før overtagelsesdagen, herunder ferie, ferietillæg, feriegodtgørelse, omsorgsdag, fridage m.v. samt søgne-, helligdagsgodtgørelse, overarbejdsbetaling, ATP-bidrag m.v., bonus, overskudsandel, pension, gratiale, personalelån, værdi af ikke-afspadseret overarbejde samt ekstraordinære omkostninger til fratrædende medarbejdere i forbindelse med deres fratræden, f.eks. fratrædelsesgodtgørelse, godtgørelse for urimelig opsigelse m.m., foreslås båret af den kommune, som medarbejderen overtages fra. Det samme gælder udlæg, de overtagne medarbejdere har afholdt, men som ikke er forfaldne til betaling.

For så vidt angår ferie forudsættes det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler fuld løn under ferie samt ferietillæg til de medarbejdere, der har krav herpå, når der afholdes ferie. Kommunerne refunderer et beløb til ATP, der svarer til den feriegodtgørelse, som medarbejderne ville have krav på ved fratræden. Kommunerne udsteder feriekort eller indbetaler krav til FerieKonto til medarbejdere, der måtte fratræde før eller i forbindelse med overdragelsen.

I stk. 2 foreslås det, at der senest 3 måneder efter overtagelsen udarbejdes en sædvanlig refusionsopgørelse vedrørende alle vederlagskrav og andre forpligtelser mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og den enkelte kommune. Et udkast til refusionsopgørelse udarbejdes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på baggrund af egne oplysninger samt oplysninger fra den enkelte kommune og fremsendes til kommunen. Refusionsopgørelsen udarbejdes i overensstemmelse med normale regnskabsprincipper for periodeafgrænsning.

Det foreslås, at saldoen berigtiges kontant med tillæg af indskudsbevisrenten tre måneder efter overtagelsen til betaling sker. Herved gives der tilstrækkelig tid til udveksling af oplysninger og udarbejdelse af refusionsopgørelsen.

For så vidt angår de medarbejdere, som er forudbetalt, forudsættes det, at lønnen for måneden efter overtagelsesdagen betales af kommunen, som følge af at betalingstidspunktet ligger forud for overtagelsesdagen. De af kommunen udlagte beløb refunderes over refusionsopgørelsen.

I stk. 3 foreslås det, at den enkelte kommune friholder Arbejdsmarkedets Tillægspension for ethvert krav, som rettes mod Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse eller efter de øvrige overtagelsesbestemmelser i loven i de tilfælde, hvor sådanne krav rejses af medarbejdere, som ikke tiltræder ansættelse hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Herved sikres det, dels at krav fra medarbejdere, som processuelt efter virksomhedsoverdragelsesloven m.v. rettes mod Arbejdsmarkedets Tillægspension, men hvor kravet rettelig skal bæres af den enkelte kommune, ender med at blive båret af kommunen, dels at krav, der beror på forhold hos Arbejdsmarkedets Tillægspension efter tiltrædelsen, ikke kan rettes mod den enkelte kommune.

Til § 11

Det foreslås i stk. 1, at der hvert regnskabsår udarbejdes et årsregnskab. Bestemmelsen vedrører alene regnskabs- og revisionsbestemmelser for Udbetaling Danmarks udgifter til administration og kommunernes bidrag hertil.

Det foreslås, at bestyrelsen i Udbetaling Danmark for hvert regnskabsår skal udarbejde og aflægge et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter, herunder med redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Ledelsen udarbejder endvidere en årsberetning som en del af årsregnskabet.

I tilknytning til en ledelsespåtegning underskrives årsregnskabet af Udbetaling Danmarks bestyrelse og efter 1. november 2012 også af direktøren. Ledelsespåtegningen skal indeholde en erklæring om, hvorvidt årsregnskabet (i) er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav m.v., (ii) giver et retvisende billede af virksomheden aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet samt (iii) at årsberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden kan påvirkes af.

Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsregnskabet bør ledelsespåtegningen endvidere erklære, hvorvidt beretningerne giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

Det foreslås, at regnskabsåret for Udbetaling Danmark følger kalenderåret.

Det foreslås, at årsregnskabet er offentligt tilgængeligt, eksempelvis på Udbetaling Danmarks hjemmeside.

Til § 12

Det foreslås i stk. 1, at årsregnskabet for Udbetaling Danmark skal revideres af en statsautoriseret revisor. Revisionen omfatter ikke årsberetningen og eventuelle supplerende beretninger, som indgår i årsregnskabet. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i årsberetningen og eventuelle supplerende beretninger er i overensstemmelse med årsregnskabet.

I stk. 2 foreslås det, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark udnævner revisorerne. Det er bestyrelsen for Udbetaling Danmark, som udnævner revisor, idet udgangspunktet er, at revisionen af hensyn til Udbetaling Danmarks omkostninger er den samme som revisionen i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Revisionen af Udbetaling Danmarks årsregnskab gennemføres i henhold til regler fastlagt efter loven og en funktionsbeskrivelse for revisor fastlagt af Udbetaling Danmarks bestyrelse. Årsregnskabet skal påtegnes af revisionen om, at det er revideret. Årsberetningen er derimod ikke undergivet revision, idet det dog forudsættes, at revisionen som minimum afgiver udtalelse om, at årsberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for budgetter, årsregnskabet og revisionen. Beskæftigelsesministeren vil således i en bekendtgørelse kunne fastsætte mere detaljerede regler for budgettets og årsregnskabets indhold og form samt om revisionen. Det er mest hensigtsmæssigt at fastsætte mere detaljerede regler i et selvstændigt regelsæt, idet løbende ændringer i kravene foretages mest praktisk i aftale eller bekendtgørelsesform, hvor ændringsproceduren håndteres mere fleksibelt. Der vil således fortsat være mulighed for at kunne udvikle budget-, regnskab og revisionspraksis med nye og relevante finansielle informationer og krav.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får den nødvendige indsigt i, at Udbetaling Danmarks administration og drift sker i overensstemmelse med lovgrundlaget, via en årlig gennemgang af Udbetaling Danmarks årsregnskab og tilhørende revisionsprotokoller, herunder protokoller fra den interne revision, hvis bestyrelsen for Udbetaling Danmark har udpeget en sådan.

Det foreslås i stk. 4, at bestyrelsen kan beslutte at oprette en intern revision, der ledes af en revisionschef. Ved en sådan beslutning forudsættes det, af økonomiske årsager, at bestyrelsen som udgangspunkt vælger Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksisterende intern revision. Bestyrelsen skal i givet fald vedtage en funktionsbeskrivelse for den interne revisionschef. Der er i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 24 d, stk. 9 indsat særlig hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions interne revision kan udøve sådanne hverv uden for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i stk. 5, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark og revisor, ved revisorskifte skal afgive en redegørelse til beskæftigelsesministeren om årsagen hertil. Redegørelsen kan afgives i fællesskab såfremt parterne er enige herom. Herved sikres det, at revisor ikke afskediges som følge af usaglige forhold som eksempelvis uoverensstemmelser i forhold til regnskabsaflæggelsen. .

Det foreslås i stk. 7, at revisorerne - både ekstern og intern revisor - sikres ret til at deltage i bestyrelsesmøder under sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af årsregnskabet. Herved sikres revisorerne dels information på samme niveau som bestyrelsesmedlemmer, dels at ekstern revisor og den interne revisionschef har mulighed for at orientere bestyrelsen om væsentlige regnskabsmæssige forhold af betydning for Udbetaling Danmark. Som konsekvens heraf må revisorerne tilsendes dagsorden med bilag på lige fod med bestyrelsesmedlemmerne. Det anses som tilstrækkeligt, at bilagene alene sendes til den eksterne revisor, hvis denne beder om det.

Det foreslås i stk. 8, at revisor i Udbetaling Danmark har pligt til at være til stede ved bestyrelsens behandling af sager, der er relevante for denne personkreds, hvis blot ét enkelt bestyrelsesmedlem ønsker det.

Til baggrund kan det oplyses, at Rigsrevisionen - med hjemmel i rigsrevisorlovens § 6, jf. § 4, - kan gennemgå ordningens regnskaber.

Det foreslås i stk. 9, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for budgetter, regnskaber og revision.

Til § 13

Styregruppen foreslås i stk. 1, at varetage den fulde ledelse af Udbetaling Danmark i perioden frem til den 1. november 2012.

Styregruppen har først og fremmest det overordnede ansvar for at sikre en hensigtsmæssig og effektiv overgang af opgaverne fra kommunerne til Udbetaling Danmark.

Såfremt der sker en hel eller delvis overdragelse af lovområder fra kommunerne til Udbetaling Danmark før 1. november 2012, vil styregruppen dog også fungere som midlertidig bestyrelse i forhold til disse opgaver.

Det foreslås i stk. 2, at styregruppen varetager bestyrelsens opgaver indtil 1. november 2012. Dette gælder således også selvom en eller flere opgaver er overført til Udbetaling Danmark inden den 1. november 2012.

Til baggrund kan det oplyses, at den nærmere opgaveafgrænsning mellem kommunerne og Udbetaling Danmark bliver fastlagt i ydelseslovgivningen for de fem opgaveområder. Lovforslag herom forventes fremsat i foråret 2011.

Styregruppen skal varetage implementeringen og etableringen af Udbetaling Danmark, herunder at planlægge og sikre gennemførelsen af

1) overgangen af personalet fra kommunerne

2) opstilling af detaljeret implementeringsplan

3) analyse til endelig fastlæggelse af fordelingen af og samarbejdet om myndighedsopgaver mellem kommunerne og den kommende selvstændige forvaltningsenhed (opgavesplit)

4) analyse af tilpasset klagesystem til en samlet Udbetaling Danmark

5) analyse af finansiering og økonomisk styrings- og afregningsmodel

6) analyse af forhold vedrørende it-kontrakter

7) analyse af it-arkitektur og

8) opstart, drift m.v. af Udbetaling Danmark, herunder udarbejdelse af budgetter og regnskaber for implementeringsperioden.

Det betyder bl.a., at styregruppen skal indgå aftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension om levering af administrative ydelser, herunder sikre at der i aftalen er regler for, hvordan og i hvilket omfang der rapporteres til bestyrelsen, om opgaveudførelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension finder sted på forsvarligt grundlag, og således at den efterfølgende bestyrelse har indsigt i og kan vurdere, om opgaveløsningen udføres tilfredsstillende.

Styregruppen varetager endvidere de bestyrelsesopgaver, der er nævnt i lovens kapitel 6 vedrørende budgetter, årsregnskab og revision.

Ifølge bestemmelsens stk. 3 godtgør Udbetaling Danmark henholdsvis KL, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Pensionsstyrelsen for udførelsen af opgaver, som er en del af implementeringsarbejdet og udføres i regi af Udbetaling Danmark, jf. ovenstående beskrivelse af opgaven med at etablere Udbetaling Danmark. Betalingen kan ikke overstige KL's, Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Pensionsstyrelsens faktiske udgifter til opgavernes udførelse. Betaling kan alene ske for opgaver udført i tidsrummet 13. juni 2010 til 1. august 2013.

Det forudsættes, at der også efter 1. november 2012 vil være en række (engangs-) omkostninger, der vedrører etableringen og ikke den almindelige drift. Det kan fx være omkostninger til medarbejdertilpasning, ligesom omkostninger til kompetenceudvikling af medarbejderne, fx uddannelse af medarbejderne i nye, standardiserede processer, som ikke færdiggøres inden idriftsættelsen, kan ligge efter 1. november 2012. Pensionsstyrelsen og KL vil ligeledes have omkostninger til arbejde, der udføres efter 1. november 2012. Styregruppen skal sikre, at der alene afholdes udgifter, der er helt nødvendige for etableringen og driften af Udbetaling Danmark. Styregruppen skal således varetage kommunernes interesser i at holde etableringsomkostningerne nede, idet kommunerne skal dække disse udgifter gennem de bidrag til Udbetaling Danmark, som kommunerne skal betale fra tidspunktet, hvor opgaverne overføres til Udbetaling Danmark, jf. § 2, og fremefter.

Til § 14

Styregruppen består af 2 medlemmer der udpeges af KL, 1 medlem der udpeges af Finansministeriet, 2 medlemmer der udpeges af Beskæftigelsesministeriet, samt 2 medlemmer, der udpeges af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den ene af medlemmerne, der udpeges af Arbejdsmarkedets Tillægspension, fungerer som formand for styregruppen.

Når bestyrelsen den 1. november 2012 overtager ansvaret for Udbetaling Danmark, nedlægges styregruppen.

Aktiver, passiver, ikke-fuldførte opgaver m.v. overtages og videreføres på dette tidspunkt af bestyrelsen i fornødent omfang.

Tegningsreglen for Udbetaling Danmark i denne periode er tydeliggjort, for ikke at skabe uklarhed om, hvem som kan tegne Udbetaling Danmark i perioden frem til bestyrelsen overtager.

Til § 15

Det foreslås i stk. 1, at der ikke indskydes kapital i Udbetaling Danmark, men at Udbetaling Danmark finansierer sine omkostninger til etablering ved låneoptagelse. Styregruppen træffer beslutning om, hvorvidt låneoptagelsen enten skal ske via pengeinstitutter på sædvanlige markedsvilkår eller hos staten. Beskæftigelsesministeren forhandler et statslåns nærmere vilkår med finansministeren. Det forudsættes, at låneaftalen forhandles med henblik på, at et statslån kan optages primo januar 2011.

Det forudsættes, at henholdsvis staten og Udbetaling Danmarks bestyrelse sikrer, at der ved valg af statslån til enhver tid er tilstrækkeligt med midler til rådighed herfra til løbende at dække Udbetaling Danmarks forpligtelser over for Udbetaling Danmarks kreditorer, herunder i tilfælde af, at det besluttes at ophæve loven og nedlægge Udbetaling Danmark inden tidspunktet for opgavernes overgang til Udbetaling Danmark, jf. § 2.

Til baggrund kan det oplyses, at en arbejdsgruppe under ledelse af Finansministeriet har tidligere skønnet omkostningerne til at etablere samlingen af sagsbehandlingen til omkring 370 mio. kr. Skønnet var behæftet med usikkerhed og baserede sig på en anden organisatorisk model, end den organisatoriske model der blev aftalt mellem regeringen og KL i aftalen om kommunernes økonomi for 2011, og som etableres med dette lovforslag.

Styregruppen for Udbetaling Danmark skal tage stilling til et etableringsbudget. Styregruppen skal sikre, at der alene afholdes udgifter, der er helt nødvendige for etableringen af Udbetaling Danmark. Styregruppen skal således varetage kommunernes interesser i at holde etableringsomkostningerne nede, idet kommunerne skal dække disse omkostninger gennem de bidrag til Udbetaling Danmark, som kommunerne skal betale fra tidspunktet for opgavernes overgang til Udbetaling Danmark, jf. § 2, og fremefter. Det er den samlede styregruppe, der har ansvaret for aflæggelse af regnskab i etableringsperioden.

Det foreslås i stk. 3, at der på tidspunktet for de enkelte opgavers overgang til Udbetaling Danmark, indtræder en forpligtelse til, at kommunerne skal betale et administrationsbidrag for driften af sagsbehandlingen, der udføres af Arbejdsmarkedets Tillægspension på vegne af Udbetaling Danmark. Kommunerne betaler således for den samlede administration af alle opgaver jf. § 2, senest ved overgangen af alle opgaver efter § 2.

I takt med at Udbetaling Danmark effektiviserer administrationen af den objektive sagsbehandling, og det kommunale administrationsbidrag dermed overstiger driftsomkostningerne, reduceres administrationsbidraget tilsvarende. Administrationsbidraget reduceres dog først, når de lånefinansierede etableringsomkostninger er tilbagebetalt. Det er hensigten, at etableringsomkostningerne er tilbagebetalt inden for en kortere årrække fra tidspunktet for opgavernes overgang til Udbetaling Danmark.

Såfremt det besluttes at ophæve loven og nedlægge Udbetaling Danmark med virkning efter det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark overtager administrationen af opgaverne jf. § 2, betales en evt. restgæld hidrørende fra etableringen af kommunerne via ekstraordinære bidrag til Udbetaling Danmark.

Til § 16

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende, dog foreslås det, at § 16 sættes selvstændigt i kraft af beskæftigelsesministeren.

Det foreslås endvidere, at Udbetaling Danmark først ledes af en direktør fra den 1. november 2012.

Til § 17

Det foreslås, at loven ikke gælder for Grønland og Færøerne.