Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 6. juni 2012
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Det Centrale
Personregister, lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til
børn og unge, lov om folkeskolen og sundhedsloven
(Overgang til obligatorisk digital
selvbetjening for borgere, for så vidt angår anmeldelse
af flytning, ansøgning om plads i dagtilbud, indskrivning i
folkeskole og skolefritidsordning samt ansøgning om
sundhedskort og EU-sygesikringskort)
Økonomi- og
Indenrigsministeriet
§ 1
I lov om Det Centrale Personregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 878 af 14. september 2009, som
ændret ved § 35 i lov nr. 1536 af 21. december
2010, foretages følgende ændringer:
1. § 12, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Flytning skal anmeldes ved anvendelse af den digitale
anmeldelsesløsning, som tilflytningskommunen stiller til
rådighed (digital selvbetjening). Flytteanmeldelser, der ikke
indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen,
jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der
foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
må forventes at kunne anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at
anmeldelsen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
flytteanmeldelser, der kan indgives på anden måde end
ved digital anmeldelse, skal være skriftlige og afgives
på en særlig blanket. Kommunalbestyrelsen kan helt
ekstraordinært ud over de i 3. pkt. nævnte
tilfælde undlade at afvise en anmeldelse, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for
kommunen ved at behandle anmeldelsen på anden vis end
digitalt.«
2. I
§ 12 indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7. En
digital anmeldelse anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«
3. I
§ 21, stk. 5,
ændres »§ 12, stk. 3-6« til:
Ȥ 12, stk. 3, 4. pkt., og
stk. 4-6«.
4. I
§ 26, stk. 5,
ændres »§ 12, stk. 3-6« til:
Ȥ 12, stk. 3, 4. pkt., og
stk. 4-6«.
Ministeriet for Børn og
Undervisning
§ 2
I lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til
børn og unge (dagtilbudsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 668 af 17. juni 2011, som ændret ved § 1 i lov
nr. 275 af 5. april 2011, foretages følgende
ændringer:
1. § 23, stk. 4,
ophæves.
2. § 27, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Kommunalbestyrelsen fastsætter og
offentliggør retningslinjer for optagelse af børn i
dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21,
stk. 2 og 3, herunder for ansøgning om optagelse, jf.
dog § 27 a.«
3.
Efter § 27 indsættes før overskriften
før § 28:
Ȥ 27
a. Ansøgning om optagelse til en plads i dagtilbud
efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2
og 3, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den
digitale ansøgningsløsning, som kommunen stiller til
rådighed (digital selvbetjening). I tilfælde, hvor
kommunalbestyrelsen har delegeret optagelseskompetencen til en
selvejende eller udliciteret daginstitution eller en privat
dagpleje, jf. § 26, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen
efter aftale med institutionen eller dagplejen beslutte, at
ansøgning skal ske digitalt til den enkelte daginstitution
eller private dagpleje. Ansøgninger, der ikke indgives ved
digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis
kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal
kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives
på anden måde end ved digital selvbetjening efter
stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en
ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk.
2 nævnte tilfælde undlade at afvise en
ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare
økonomiske fordele for kommunen ved at behandle
ansøgningen på anden vis end digitalt.
Stk. 4. En digital
ansøgning anses for at være kommet frem, når den
er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«
§ 3
I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1569 af 21. december 2010,
§ 1 i lov nr. 378 af 28. april 2012 og § 1 i lov nr. 379
af 28. april 2012, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 37 indsættes:
»§ 38. Ansøgning
om indskrivning af børn i folkeskolen og om optagelse af
børn i skolefritidsordning skal indgives til
kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale
ansøgningsløsning, som kommunen stiller til
rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der
ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af
kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis
kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal
kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives
på anden måde end ved digital selvbetjening efter
stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en
ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk.
2 nævnte tilfælde undlade at afvise en
ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare
økonomiske fordele for kommunen ved at behandle
ansøgningen på anden vis end digitalt.
Stk. 4. En digital
ansøgning anses for at være kommet frem, når den
er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«
Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse
§ 4
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
913 af 13. juli 2010, som ændret senest ved lov nr. 164 af
28. februar 2012, foretages følgende ændringer:
1. I
overskriften til kapitel 3
indsættes efter »loven«: »og udstedelse af
EU-sygesikringskort«.
2. § 12 affattes således:
Ȥ 12.
Kommunalbestyrelsen udsteder et bevis til personer, der har ret til
ydelser efter loven. Beviset gælder som dokumentation for
retten til ydelser efter loven, jf. dog stk. 6.
Stk. 2.
Ansøgning om de i stk. 1 omhandlede beviser og om
EU-sygesikringskortet, der udstedes med hjemmel i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger, skal indgives til
kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale
ansøgningsløsning, som kommunen stiller til
rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der
ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af
kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 3. En digital
meddelelse anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for myndigheden, som er adressat for
meddelelsen.
Stk. 4. Hvis
kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal
kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives
på anden måde end ved digital selvbetjening efter
stk. 2. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en
ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk.
4 nævnte tilfælde undlade at afvise en
ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare
økonomiske fordele for kommunen ved at behandle
ansøgningen på anden vis end digitalt.
Stk. 6. Ministeren
for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler
om, i hvilket omfang kommunalbestyrelsen udfærdiger bevis til
personer omfattet af § 8, stk. 2, og § 10,
og i hvilket omfang beviset anvendes til dokumentation for ret til
ydelser efter loven.
Stk. 7. Ministeren
for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler
om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af de
i stk. 1 og 6 omhandlede beviser og om opkrævning af
gebyr for udstedelse og fornyelse af beviser efter stk. 1.
Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter
nærmere regler om udstedelse og inddragelse af de i
stk. 2 omhandlede EU-sygesikringskort.«
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. december 2012.
Stk. 2. Loven
finder alene anvendelse for ansøgninger, anmeldelser og
indberetninger m.v., der indgives den 1. december 2012 og
senere.
§ 6
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
§ 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.