Fremsat den 13. april 2012 af
finansministeren (Bjarne Corydon)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Det Centrale
Personregister, lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til
børn og unge, lov om folkeskolen og sundhedsloven
(Overgang til obligatorisk digital
selvbetjening for borgere for så vidt angår anmeldelse
af flytning, ansøgning om plads i dagtilbud, indskrivning i
folkeskole og skolefritidsordning samt ansøgning om
sundhedskort og EU-sygesikringskort)
Økonomi- og
Indenrigsministeriet
§ 1
I lov om Det Centrale Personregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 878 af 14. september 2009, som
ændret ved § 35 i lov nr. 1536 af 21. december
2010, foretages følgende ændringer:
1. § 12, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Flytning skal anmeldes ved anvendelse af den digitale
flytteløsning, som tilflytningskommunen stiller til
rådighed (digital selvbetjening). Flytteanmeldelser, der ikke
indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen,
jf. dog 3. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må
forventes at kunne anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at
anmeldelsen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
flytteanmeldelser, der kan indgives på anden måde end
ved digital anmeldelse, skal være skriftlige og afgives
på en særlig blanket.«
2. I
§ 12 indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7. En
digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«
3. I
§ 21, stk. 5,
ændres »§ 12, stk. 3-6« til:
Ȥ 12, stk. 3, 4. pkt., og
stk. 4-6«.
4. I
§ 26, stk. 5,
ændres »§ 12, stk. 3-6« til:
Ȥ 12, stk. 3, 4. pkt., og
stk. 4-6«.
Ministeriet for Børn og
Undervisning
§ 2
I lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til
børn og unge (dagtilbudsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 668 af 17. juni 2011, som ændret ved § 1 i lov
nr. 275 af 5. april 2011, foretages følgende
ændringer:
1. § 23, stk. 4,
ophæves.
2. § 27, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Kommunalbestyrelsen fastsætter og
offentliggør retningslinjer for optagelse af børn i
dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21,
stk. 2 og 3, herunder for ansøgning om optagelse, jf.
dog § 27 a.«
3.
Efter § 27 indsættes før overskriften
før § 28:
Ȥ 27
a. Ansøgning om optagelse til en plads i dagtilbud
efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2
og 3, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den
digitale ansøgningsløsning, som kommunen stiller til
rådighed (digital selvbetjening). I tilfælde, hvor
kommunalbestyrelsen har delegeret optagelseskompetencen til en
selvejende eller udliciteret daginstitution eller en privat
dagpleje, jf. § 26, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen
efter aftale med institutionen beslutte, at ansøgning skal
ske digitalt til den enkelte daginstitution eller private dagpleje.
Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening,
afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis
kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal
kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives
på anden måde end ved digital selvbetjening efter
stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en
ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. En digital
ansøgning anses for at være kommet frem, når den
er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«
§ 3
I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1569 af 21. december 2010,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 37 indsættes:
»§ 38. Ansøgning
om indskrivning af børn i folkeskolen og om optagelse af
børn i skolefritidsordning skal indgives til
kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale
ansøgningsløsning, som kommunen stiller til
rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der
ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af
kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis
kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal
kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives
på anden måde end ved digital selvbetjening efter
stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en
ansøgning omfattet af 1. pkt., skal indgives, herunder om
den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. En digital
ansøgning anses for at være kommet frem, når den
er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«
Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse
§ 4
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
913 af 13. juli 2010, som senest ændret ved lov nr. [XX af ]
2012, foretages følgende ændringer:
1. I
overskriften til kapitel 3 indsættes efter
»loven«:
»og udstedelse af
EU-sygesikringskort«
2. § 12 affattes således:
Ȥ 12.
Kommunalbestyrelsen udsteder et bevis til personer, der har ret til
ydelser efter loven. Beviset gælder som dokumentation for
retten til ydelser efter loven, jf. dog stk. 5.
Stk. 2.
Ansøgning om de i stk. 1 omhandlede beviser og om
EU-sygesikringskortet, der udstedes med hjemmel i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger, skal indgives til
kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale
ansøgningsløsning, som kommunen stiller til
rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der
ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af
kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. En digital
meddelelse anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for myndigheden, som er adressat for
meddelelsen.
Stk. 4. Hvis
kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal
kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives
på anden måde end ved digital selvbetjening efter
stk. 2. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en
ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 5. Ministeren
for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler
om, i hvilket omfang kommunalbestyrelsen udfærdiger bevis til
personer omfattet af § 8, stk. 2, og § 10,
samt i hvilket omfang beviset anvendes til dokumentation for ret
til ydelser efter loven.
Stk. 6. Ministeren
for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler
om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af de
i stk. 1 og 5 omhandlede beviser samt om opkrævning af
gebyr for udstedelse og fornyelse af beviser efter stk. 1.
Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter
nærmere regler om udstedelse og inddragelse af de i
stk. 2 omhandlede EU-sygesikringskort.«
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. december 2012.
Stk. 2. Loven
finder alene anvendelse for ansøgninger, anmeldelser og
indberetninger mv., der indgives den 1. december 2012 og
senere.
§ 6
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
§ 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
| | | Almindelige
bemærkninger | | | | Indholdsfortegnelse | | | | 1. | Indledning | | | | 2. | Lovforslagets formål og
baggrund | | 2.1 | Målsætningen om digital
kommunikation mellem borgere og det offentlige | | 2.2 | Gradvis indførelse af obligatorisk
digital selvbetjening - Den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi | | | | 3. | Forholdet
til anden relevant lovgivning | | 3.1 | Grundlæggende forvaltnings retlige
principper | | 3.2 | Persondatabeskyttelse | | | | 4. | Lovforslagets hovedindhold | | 4.1 | Lovforslagets udformning | | 4.2 | Generelt for obligatorisk digital
selvbetjening | | 4.3 | Hvornår en digital meddelelse anses
for at være kommet frem | | 4.4 | De konkrete områder omfattet af
lovforslaget | | | | 5. | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | 6. | Administrative konsekvenser for det
offentlige | 7. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | 8. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 9. | Miljømæssige
konsekvenser | 10. | Forholdet
til EU-retten | 11. | Hørte myndigheder og
organisationer m.v. | 12. | Sammenfattende skema | | | |
|
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at
indføre hjemmel til at stille krav om, at borgerne fra
slutningen af 2012 skal anvende digitale
selvbetjeningsløsninger på udvalgte områder ved
henvendelse til det offentlige. De udvalgte områder
hører under Økonomi- og Indenrigsministeriet,
Ministeriet for Børn og Undervisning samt Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse.
Lovforslaget er et led i realiseringen af
regeringens målsætning om, at al kommunikation mellem
borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt
inden udgangen af 2015, hvilket fremgår af
regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen«
(oktober 2011).
Dette indebærer, at papirblanketter og
brevpost udfases frem mod 2015.
Det er målet, at de offentlige myndigheder i
2015 modtager mindst 80 pct. af alle ansøgninger,
anmeldelser og indberetninger mv. fra borgerne digitalt. Det
vurderes, at det ikke vil være praktisk gennemførligt
med 100 pct. Der skal tages hensyn til borgere, der for eksempel
ikke har mulighed for at tilegne sig it-kompetencer samt borgere
med særlige behov, herunder hensynet til ældre,
handicappede, demente, socialt udsatte, udenlandske borgere i
Danmark og danskere med bopæl i udlandet. Der skal endvidere
tages hensyn til de borgere, der ikke kan anvende de digitale
selvbetjeningsløsninger, eksempelvis fordi de ikke kan
få en digital signatur. Der vil endvidere være
områder eller dele af områder, hvor det ikke giver
mening at digitalisere.
Det er hensigten, at det for borgerne frem mod
2015 bliver obligatorisk at bruge de digitale
selvbetjeningsløsninger i den skriftlige kommunikation med
de offentlige myndigheder i forbindelse med ansøgninger,
anmeldelser, indberetninger mv. Digital selvbetjening bliver
således den primære kommunikationskanal.
Målet er at udfase papirblanketter og
formularer, sådan at alle borgere betjener sig selv ved
hjælp af den digitale løsning, som den offentlige
myndighed stiller til rådighed. Der vil blive tale om en
gradvis overgang, efterhånden som der er brugervenlige
digitale løsninger tilgængelige på stadigt flere
områder.
Målet er at effektivisere den offentlige
sektor ved at sikre en bedre ressourceudnyttelse samtidig med, at
borgerne oplever en bedre service.
Det er afgørende, at der er god hjælp
at hente for de borgere, der ikke kan bruge de digitale
løsninger eller på anden vis har brug for
støtte.
Det skal være muligt i særlige
tilfælde at tage højde for visse personer eller
situationer og sikre, at disse betjenes på anden vis end ved
digital selvbetjening. Herved sikres det, at alle borgere,
også de der ikke må forventes at kunne benytte digitale
selvbetjeningsløsninger, fortsat kan komme i kontakt med de
offentlige myndigheder. Det er kommunen, der, under hensynstagen
til den enkelte borgers behov, anviser hvilken kommunikationskanal,
borgere, der ikke ansøger digitalt, vil skulle anvende.
Disse borgere får dermed samme muligheder for at blive
betjent som de borgere, der selv eller ved hjælp er i stand
til at anvende de digitale løsninger.
Realiseringen af målsætningen om, at
ansøgninger, anmeldelser og indberetninger mv. fra borgere
til det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af
2015, forudsættes at ske i årlige bølger, hvor
flere og flere områder gøres obligatorisk digitale.
På den måde sikres det blandt andet, at de
områder, hvor borgerne er mest it-parate, og hvor der findes
den største modenhed af såvel it-løsninger som
modenhed hos myndighederne, overgår først til
obligatorisk selvbetjening.
Regeringen, KL og Danske Regioner har i 2011
udarbejdet en samlet analyse og truffet beslutning om at
igangsætte første bølge, dvs. områder der
overgår til obligatorisk digital selvbetjening i 2012. Der
udestår et analysearbejde med anden, tredje og fjerde
bølge (områder der overgår i henholdsvis 2013,
2014 og 2015).
De områder, der er udvalgt til at være
omfattet af dette lovforslag, er områder, hvor der allerede
findes digitale løsninger, som kan anvendes frivilligt i
dag, og hvor borgerne i vid udstrækning vurderes at
være it-parate. Det vurderes derfor, at det er muligt for de
enkelte ministerområder at indføre obligatorisk
digital selvbetjening på disse områder.
Loven skal sikre en hjemmel på de enkelte
ministerområder til, at den offentlige myndighed kan
kræve, at borgerne anvender de digitale
selvbetjeningsløsninger, som den offentlige myndighed
stiller til rådighed. Det foreslås samtidig, at det
fremgår direkte af loven, at hvor særlige forhold
gør sig gældende, skal borgeren i det enkelte
tilfælde kunne ansøge, anmelde eller indberette mv.
på anden vis end digitalt. Loven skal være med til at
sikre, at der ikke er forhold og formkrav i lovgivningen, der
hindrer, at kommunikationen kan foregå digitalt.
Følgende områder er omfattet af
lovforslaget:
På Økonomi- og Indenrigsministeriets
område drejer det sig om obligatorisk digital selvbetjening i
forbindelse med, at en person skal anmelde indenlandsk
flytning.
For Ministeriet for Børn og Undervisning er
der tale om at indføre obligatorisk digital selvbetjening i
forbindelse med, at forældre ansøger om at få
deres barn opskrevet til plads i dagtilbud.
Ministeriet for Børn og Undervisning har
endvidere ansvaret for håndtering af indmeldelse i skole. Her
foreslås det, at når et barn skal starte i skole ved
skolestart skal indmeldelse ske digitalt ved brug af den eller de
digitale løsninger, som kommunen stiller til rådighed.
På Ministeriet for Børn og Undervisnings område
foreslås det endvidere at indføre obligatorisk
digitalisering, når et skolebarn skal indmeldes i en
skolefritidsordning (SFO).
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har
ansvaret for sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen kan
udstede et sundhedskort (»det gule kort«) til personer,
der har ret til ydelser efter sundhedsloven. Det foreslås nu,
at gøre det obligatorisk at ansøge digitalt om nyt
sundhedskort. Med dette lovforslag gøres det også
obligatorisk at ansøge digitalt om et blåt
EU-sygesikringskort. EU-sygesikringskortet dokumenterer danske
sikredes ret til medicinsk nødvendig sygehjælp under
ophold i et andet EU-/EØS-land eller i Schweiz.
Lovforslaget er udformet som en samlelov, der i
forslagets §§ 1-4 fastslår, at
ansøgning, anmeldelse og indberetning mv. på de
pågældende ministerområder fremover skal ske ved
digital selvbetjening. Samtidig slås det fast, at i visse
særlige tilfælde har borgeren ret til at ansøge
på anden vis end digitalt.
2. Lovforslagets formål
og baggrund
2.1 Målsætningen om
digital kommunikation mellem borgere og det offentlige
For at sikre en effektiv ressourceudnyttelse og at
Danmark fortsat kan være førende som informations- og
kommunikationssamfund, skal digital kommunikation mellem det
offentlige og borgerne udbredes til alle relevante områder,
således at al relevant skriftlig kommunikation mellem
borgerne og de offentlige myndigheder foregår digitalt senest
ved udgangen af 2015. Den enkelte borger vil derfor som
altovervejende hovedregel ikke længere kunne vælge at
anvende papirblanketter, personligt fremmøde, telefonisk
henvendelse mv. ved ansøgning, anmeldelse, indberetning og
lignende til det offentlige. Det er visionen i langt videre omfang
end hidtil at anvende digitalisering til at forny den offentlige
sektor og gøre den mere effektiv samtidig med, at borgeren
oplever en serviceforbedring.
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
2011-2015 fra august 2011, »Den digitale vej til fremtidens
velfærd«, indeholder 12 fokusområder. Det
fremgår blandt andet heraf, at det skal være slut med
papirblanketter og brevpost. Fokusområde 1, »Effektiv
digital kommunikation med borgerne«, har som mål, at
alle borgere betjener sig selv på nettet, at alle borgere
får en digital postkasse i 2014, samt at der skal være
hjælp at hente for borgerne. Det fremgår endvidere af
digitaliseringsstrategien, at der skal udfærdiges lovgivning
om obligatorisk digital selvbetjening, digitale breve samt
principper for digitaliseringsklar lovgivning.
Digitaliseringsstrategien er udarbejdet i
samarbejde mellem den daværende VK-regering, KL og Danske
Regioner. Regeringen har tilsluttet sig den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi som grundlag for det videre arbejde med
digitalisering. Lovforslaget er udarbejdet i nært samarbejde
mellem de ministerier, der er ansvarlig for de enkelte
områder, der er omfattet af loven.
Det er hensigten at sikre hurtigere og mere
brugervenlig kommunikation mellem borgerne og myndighederne,
hurtig, fleksibel og effektiv service fra myndighederne og en
optimering af arbejdsgange og processer hos myndighederne. Ved at
gøre kommunikationen obligatorisk digital kan manuelle
rutiner og papirhåndtering fjernes, så der frigives tid
og ressourcer hos det offentlige, hvorved kommunikationen mellem
parterne smidiggøres. Borgerne opnår samtidig en
serviceforbedring ved anvendelse af brugervenlige digitale
løsninger.
Overgangen til obligatorisk digital kommunikation
forventes at få den positive effekt, at borgerne i videre
omfang benytter andre digitale løsninger og derved bliver
bedre til at anvende it og digitale løsninger generelt. Det
forventes, at borgerne vil opleve en mere fleksibel service,
når borgerne kan anvende de digitale
selvbetjeningsløsninger, når det passer dem bedst, det
vil sige hele døgnet rundt alle ugens syv dage. Dette
forventes tillige at medføre, at de øvrige digitale
løsninger, der blandt andet stilles til rådighed for
borgerne på den fællesoffentlige borgerportal
borger.dk, i stigende grad vil blive benyttet.
Det er som nævnt ovenfor hensigten, at
mindst 80 pct. af borgernes ansøgninger, anmeldelser,
indberetninger m.v. til de offentlige myndigheder foregår ved
digital selvbetjening i 2015. Det er ligeledes hensigten, at mindst
80 pct. af alle breve fra det offentlige sendes digitalt fra
udgangen af 2014, hvor alle borgere ifølge
forudsætningerne i digitaliseringsstrategien skal have en
digital postkasse. For virksomheder er det forventningen, at det
bliver obligatorisk at have en digital postkasse i løbet af
2013, og at virksomhederne skal foretage ansøgninger,
anmeldelse og indberetninger digitalt allerede ved udgangen af
2012, jf. afsnit 2.2 Gradvis
indførelse af obligatorisk digital selvbetjening.
Dette lovforslag er et af elementerne i
udmøntningen af digitaliseringsstrategien, der
igangsætter overgangen til digital selvbetjening. Det er
desuden hensigten, at finansministeren i folketingssamlingen
2011/12 fremsætter et lovforslag om offentlig digital post,
der vedrører indførelse af en digital postkasse hos
borgere og virksomheder til brug for de offentlige myndigheders
digitale post til disse. Det er tillige hensigten at arbejde videre
med principper for digitaliseringsklar lovgivning for at sikre, at
ny lovgivning fremadrettet fuldt ud udnytter muligheder ved
digitalisering, herunder for eksempel data-genbrug,
straks-afgørelser, digital selvbetjening mv.
2.2 Gradvis indførelse
af obligatorisk digital selvbetjening
Overgangen til digital kommunikation
indebærer en række aktiviteter, som strækker sig
over perioden 2012-2015. For at smidiggøre overgangen til
digital kommunikation er det regeringens hensigt at indføre
obligatorisk digital kommunikation gradvist i årene 2012-2015
på udvalgte områder i takt med, at de juridiske
forudsætninger og tekniske løsninger kommer på
plads. Implementeringen af den trinvise overgang til obligatorisk
selvbetjening tilrettelægges i fire bølger.
Dette lovforslag vedrører første
bølge og omfatter kun de områder, hvor der i 2012
indføres pligt for borgerne til at ansøge, anmelde og
indberette mv. digitalt, og hvor der ikke i forvejen er lovhjemmel
til at kræve, at borgerne skal anvende de digitale
selvbetjeningsløsninger. Det drejer sig om anmeldelse af
indenlandsk flytning, opskrivning til dagtilbud, indskrivning i
skole og opskrivning til SFO, ansøgning om sundhedskort og
det blå EU-sygesikringskort.
De øvrige områder, som er omfattet af
første bølge, er områder indenfor SKAT,
tilbagebetaling af SU-lån, mitUddannelseskort, betaling for
jagttegn, jagtprøve og riffelprøve samt aktiviteter
på Naturstyrelsens arealer og book en lejrplads. På
disse områder har de relevante fagministerier oplyst, at de
har vurderet, at der ikke er behov for lovændringer for at
indføre obligatorisk digital selvbetjening i 2012.
Vurderingen af den tidsmæssige indfasning af
de områder, der er omfattet i 2012, er blandt andet foretaget
på baggrund af målgruppernes generelle it-parathed, om
der eksisterer en velfungerende selvbetjeningsløsning,
graden af standardisering og den samlede henvendelsesvolumen
på området. På de fleste af de områder, der
er omfattet af første bølge, findes der således
allerede i dag digitale løsninger, som borgerne kan anvende
frivilligt. De områder, der er omfattet, har en meget
høj grad af digital anvendelse. I mange kommuner er
ifølge KL op mod 90 pct. af ansøgningerne digitale,
mens landsgennemsnittet på tværs af kommunerne er
på mellem 50-75 pct.
På virksomhedsområdet er der allerede
på en række områder indført obligatorisk
digital kommunikation blandt andet ved lov nr. 341 af 27. april
2011 om ændring af årsregnskabsloven og forskellige
andre love, der hovedsagelig omhandler obligatorisk digital
kommunikation mellem virksomheder og det offentlige. Det er
endvidere forventningen, at erhvervs- og vækstministeren i
2012 fremsætter endnu en samlelov på
virksomhedsområdet, der indfører obligatorisk digital
kommunikation på en lang række nye områder.
Obligatorisk digital kommunikation er endvidere
indført på skatteområdet ved lov nr. 545 af 26.
maj 2010. Skatteforvaltningsloven giver skatteministeren hjemmel
til at indføre obligatorisk digital kommunikation
område for område, efterhånden som dette findes
hensigtsmæssigt. SKAT har udstedt en bekendtgørelse,
der giver hjemmel til at kræve obligatorisk digitalisering af
borgere med den særlige type af indkomstforhold, som
gøres obligatorisk digital på indberetning og
selvangivelse.
På SU-området er det allerede efter
SU-loven obligatorisk at indgive ansøgninger digitalt.
Ligeledes er det på
Beskæftigelsesministeriets område obligatorisk at
anvende jobnet.dk til løbende at registrere, at den ledige
står til rådighed for arbejdsmarkedet.
For så vidt angår de forhold på
Miljøministeriets område, der er omfattet af
første bølge, herunder på jagt- og
vildtforvaltningslovens område, har Folketinget vedtaget lov
nr. 1273 af 21. december 2011 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, lov om planlægning og forskellige
andre love (Digital annoncering, obligatorisk digital
kommunikation, afskæring af klageadgang m.v.).
På Social- og Integrationsministeriets
område er der i lov om etablering af den selvejende
institution Udbetaling Danmark fastsat en bestemmelse, der blandt
andet bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om
obligatorisk digital kommunikation mellem borgeren og Udbetaling
Danmark. Bestemmelsen foreslås videreført i det af
Social- og Integrationsministeriet fremsatte lovforslag med en
redaktionel ændring i forslag (L 86) til lov om Udbetaling
Danmark, der er fremsat i februar 2012. Det samtidigt fremsatte
forslag (L 87) til lov om ændring af forskellige love som
følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om
ophævelse af lov om ændring af regler for statens
udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den
sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. (Fordeling af
myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.),
indeholder lignende bestemmelser. Bestemmelserne på Social-
og Integrationsministeriets område vil ifølge
ministeriet blive udmøntet i overensstemmelse med den
fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Danskernes it-parathed
Der gennemføres løbende
undersøgelser af danskernes digitale kompetencer.
Danmarks Statistik måler således årligt,
hvor it-parate befolkningen i alderen 16 til 89 år er,
og tallene viser, at stadig flere bruger nettet. På et
år - fra 2010 til 2011 - var der således ca.
100.000, der fik deres debut på internettet. I 2011
var der 73 pct. af de 16 til 89-årige, der brugte nettet
hver dag, og 9 pct. der brugte det mindst en gang om ugen.
Siden 2008 har der været en støt
stigning i brugen af det offentliges hjemmesider og muligheden for
at indsende oplysninger til det offentlige digitalt, ligesom der
også er stadig flere, der benytter netbank.
Denne udvikling vidner om, at en stor del af
danskerne i vidt omfang er parate til digital kommunikation
med det offentlige.
Overgangen til obligatorisk digitalisering kan
være forbundet med særlige udfordringer for visse
borgere. Det gælder den ældre del af
befolkningen, hvor der er forholdsvist flest, der ikke har digitale
kompetencer, men også andre grupper er udfordrede. For at
lette overgangen til brug af obligatorisk digitale løsninger
er der behov for målrettet information og adgang til
hjælp, hvilket er nærmere beskrevet nedenfor under
afsnit 4.2 Hjælp og
vejledning. Endvidere vil der være behov for i
særlige situationer at give borgerne mulighed for at
ansøge på en anden måde end ved anvendelse af de
digitale løsninger. Hvilke tilfælde, der kan betragtes
som særlige, er nærmere beskrevet nedenfor under afsnit
4.2 Særlige
forhold.
Implementeringen af
målsætningen i 2013-2015
Indfasningen af andre opgaveområder til fuld
digital kommunikation fastlægges i samråd med de
relevante fagministerier, KL og Danske Regioner. Det er dog i 2013
forudsat, at der indfases en større mængde opgaver med
en betydelig større volumen end i 2012, så det bliver
muligt at realisere et væsentligt potentiale i 2014 og
frem.
Erfaringerne fra første bølge vil
blive nyttiggjort i forbindelse med udvikling og implementering af
løsninger i de efterfølgende bølger.
Den årlige indfasning af obligatorisk
digitalisering drøftes i de årlige
økonomiforhandlinger mellem regeringen, KL og Danske
Regioner samt i forbindelse med fremsættelse af
finanslovforslag.
3. Forholdet til anden relevant
lovgivning
3.1 Grundlæggende
forvaltningsretlige principper
Lovforslaget ændrer ikke på
grundlæggende forvaltningsretlige regler eller principper
udover indførelse af formkravet om anvendelse af de digitale
løsninger.
Det forslåede krav om, at ansøgning,
anmeldelser, indberetninger mv. skal ske digitalt til den
offentlige myndighed, er en fravigelse af det almindelige
forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er formfrihed for
borgeren til at henvende sig til offentlige myndigheder, som
borgeren vil. Dette følger blandt andet af
lovbemærkningerne til Forvaltningslovens § 32 a,
jf. L 72 2001/2, hvoraf det fremgår, at borgerne som
udgangspunkt, det vil sige, hvor der ikke i lovgivningen er fastsat
særlige formkrav, har ret til at henvende sig til
forvaltningen i den form, de selv ønsker, forudsat at
forvaltningen teknisk er i stand til at modtage henvendelser i
denne form.
Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed
for, at vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til
at anvende digital kommunikation ved henvendelser til den
offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor,
herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen
af digital kommunikation. Forvaltningslovens § 32 a
åbner imidlertid alene op for, at der kan fastsættes
regler, der giver borgeren en ret til at kommunikere digitalt med
det offentlige, men ikke mulighed for at fastsætte en pligt
for borgeren til at kommunikere digitalt. Derfor foreslås det
med dette lovforslag at etablere hjemmel til at kræve, at det
bliver obligatorisk for borgerne at anvende de digitale
selvbetjeningsløsninger, som kommunerne stiller til
rådighed på de pågældende
områder.
?
Hvis en ansøgning, anmeldelse eller
indberetningsform er mangelfuld (på grund af manglende
anvendelse af den obligatoriske selvbetjeningsløsning) har
myndigheden pligt til at vejlede borgeren om, hvorledes manglerne
kan afhjælpes, jf. forvaltningslovens § 7,
stk. 1. Kun hvis borgeren, f.eks. inden for en fastsat frist,
ikke har rettet op de mangler, den pågældende ved
vejledning er gjort opmærksom på, kan
ansøgningen mv. afvises eller oplysningerne anses for ikke
at være modtaget. En afvisning af at tage en sag under
realitetsbehandling er en afgørelse. En sådan
afgørelse om afvisning vil normalt ikke hindre, at sagen
senere genoptages, når en fyldestgørende
ansøgning er indsendt.
På det kommunale område vil der som
udgangspunkt ikke kunne klages til en anden administrativ myndighed
over en afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen, medmindre
der er særskilt hjemmel hertil. De almindelige kommunale
tilsynsmyndigheder vil kunne behandle en klagesag og
bedømme, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af
lovgivningen i den konkrete sag. Sagen vil ligeledes kunne
indbringes for Folketingets ombudsmand, ligesom der vil kunne
anlægges sag ved de almindelige domstole.
Forvaltningslovens § 7 fastslår de
offentlige myndigheders vejledningspligt. Lovforslaget ændrer
ikke på denne pligt. Det er således de enkelte
offentlige myndigheders pligt at informere om anvendelsen af de
konkrete selvbetjeningsløsninger og i øvrigt i
fornødent omfang som hidtil at yde vejledning og bistand til
personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden
for myndighedens sagsområde. Herunder vil de offentlige
myndigheder skulle hjælpe borgere, der ikke har mulighed for
at ansøge, anmelde og indberette på den måde,
som myndigheden generelt anviser, på samme måde som
myndigheden har pligt til det i dag.
?
Ifølge forvaltningslovens § 8 om
partsrepræsentation har parter i afgørelsessager ret
til at lade sig repræsentere eller bistå af andre.
Borgerne vil kunne lade sig repræsentere i samme omfang som
hidtil.
Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse af 12.
august 2011 (FOB 2011 12-1) om retten til partsrepræsentation
i forhold til universiteters pligtmæssige digitale
kommunikation med studerende udtalt, at der er to muligheder for at
overholde forvaltningslovens § 8. Enten skal it-systemet
udformes, så det er muligt for andre at bruge det på
vegne af den studerende, eller også skal universitetet
indføre mulighed for at blive undtaget for den
pligtmæssige elektroniske kommunikation.
Det er hensigten, at de offentlige myndigheder
tilrettelægger deres håndtering af de konkrete digitale
selvbetjeningsløsninger, så der gives mulighed for
partsrepræsentation i overensstemmelse med Folketingets
Ombudsmands udtalelse.
For generelt at forenkle
partsrepræsentation, således at eksempelvis borgere,
der ikke selv kan kommunikere digitalt med det offentlige, fortsat
kan ansøge, anmelde, indberette mv., vil der i 2012 blive
udviklet en fællesoffentlig digital
partsrepræsentationsløsning. Løsningen vil give
mulighed for, at borgere kan overdrage
partsrepræsentationskompetence til familie, venner og andre.
Det er hensigten, at denne fuldmagtsløsning indeholder
mulighed for såvel at kunne give en generel fuldmagt, som til
at kunne give fuldmagt til, at en anden kan handle på vegne
af borgeren i en konkret selvbetjeningsløsning. Et af
elementerne er endvidere, at det skal være muligt at se, hvem
der kan handle, og hvem der har handlet på vegne af borgeren.
Den fællesoffentlige løsning forventes
færdiggjort ultimo 2012. Løsningen vil herefter
skulle implementeres decentralt i relevante
selvbetjeningsløsninger. Det vil herefter være muligt
at give andre fuldmagt til at forestå en digital
selvbetjening.
Indtil der på de relevante
løsningsområder er etableret digitale løsninger
til håndtering af partsrepræsentation,
håndteres partsrepræsentation som hidtil i
overensstemmelse med forvaltningslovens § 8. Der kan
således være tilfælde, hvor det ikke er muligt at
afgive en fuldmagt digital, ligesom der kan være
tilfælde, hvor den digitale selvbetjeningsløsning ikke
giver mulighed for, at andre kan handle på en borgers vegne.
I disse tilfælde må afgivelse af fuldmagt og eventuelt
også selve ansøgningen ske ikke-digitalt. Det er den
enkelte myndigheds ansvar at oplyse tilstrækkeligt om dette,
jf. udtalelse fra Folketingets Ombudsmand af 15. februar 2012
(2012-5) om partsrepræsentation ved de elektroniske
selvbetjeningssystemer minSU og mitUddannelseskort.
3.2 Persondatabeskyttelse
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af
personoplysninger (persondataloven) gælder blandt andet
for behandling af personoplysninger, som helt eller delvist
foretages ved hjælp af elektronisk databehandling.
Persondataloven omfatter enhver form for information om en
identificerbar fysisk person. De offentlige myndigheder vil, som
det også er tilfældet i dag, skulle iagttage
persondataloven ved deres virke og håndtering af oplysninger
samt ved udvikling og implementering af digitale
selvbetjeningsløsninger.
Efter persondatalovens § 41,
stk. 3, skal den dataansvarlige og databehandleren
træffe de fornødne tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger
hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller
forringes, samt mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes
kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med
loven.
I medfør af persondatalovens
§ 41, stk. 5, har Justitsministeriet udstedt
bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,
som behandles af den offentlige forvaltning. Efter
bekendtgørelsens § 14 må eksterne
kommunikationsforbindelser kun etableres, hvis der træffes
særlige foranstaltninger for at sikre, at uvedkommende ikke
gennem disse forbindelser kan få adgang til
personoplysninger.
Ifølge Datatilsynets vejledning nr. 37 af
2. april 2001 til ovennævnte bekendtgørelse
gælder bekendtgørelsens § 14 enhver form for
telekommunikation i forbindelse med behandling af
personoplysninger, f.eks. forsendelse af oplysninger med telefax
eller ekstern e-post, etablering af terminaladgang ved
opkaldsmodem, adgang til oplysninger via myndighedens hjemmeside og
etablering af internetadgang fra arbejdspladser på
myndighedens interne net.
De særlige sikkerhedsforanstaltninger skal
træffes efter myndighedens vurdering af sikkerhedsrisici i
det konkrete tilfælde, herunder med hensyntagen til
karakteren af de omhandlede oplysninger. Ved digital kommunikation
til og fra de myndigheder, som er omfattet af dette lovforslag, vil
reglerne i persondataloven kunne indebære, at der skal ske
kryptering eller lignende af meddelelser, der indeholder
personoplysninger, så uvedkommende ikke kan læse
indholdet af meddelelsen.
Endvidere skal der ved brug af f.eks. NemID,
digital signatur eller lignende gives sikkerhed for afsenders og
modtagers identitet (autenticitet) og for, at meddelelsen ikke er
blevet ændret undervejs (integritet).
Lovforslaget ændrer ikke herved.
4. Lovforslagets
hovedindhold
4.1 Lovforslagets
udformning
For at kunne pålægge borgerne pligt
til at anvende de digitale selvbetjeningsløsninger ved
ansøgning, anmeldelse og indberetninger mv. til det
offentlige, skal dette være hjemlet i lov.
Lovforslaget er udformet som en samlelov, der i
hver enkelt af de fire love fastsætter, at det som
altovervejende hovedregel bliver obligatorisk at benytte de
digitale selvbetjeningsløsninger på de udvalgte
områder. Konsekvensen af, at en ansøgning, anmeldelse
eller indberetning mv. ikke indgives digitalt, er, at den
offentlige myndighed vil afvise ansøgningen, anmeldelsen,
indberetningen mv. efter behørig vejledning, jf. ovenfor i
afsnit 3.1 Grundlæggende
forvaltningsretlige principper. Det foreslås, at det
fastsættes direkte i lovene, at hvor særlige forhold
gør sig gældende, vil borgeren dog kunne
ansøge, anmelde eller indberette mv. på anden vis, jf.
nedenfor i afsnit 4.2 Særlige
forhold. Samtidig foreslås det, at det er kommunen,
der beslutter, hvilken alternative kommunikationskanal en borger,
der ikke ansøger digitalt, vil skulle anvende. Loven angiver
de ændringer i særlovgivningen på
ressortministeriernes områder, der er nødvendige for,
at der på disse områder kan indføres krav om
digital selvbetjening i 2012.
Det slås efter det foreslåede fast, at
en digital meddelelse anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for myndigheden, som er adressat
for meddelelsen, jf. nedenfor i afsnit 4.3 Hvornår en digital meddelelse anses
for at være kommet frem.
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. december 2012. Kravet om anvendelse af de digitale
løsninger, som myndighederne stiller til rådighed,
indføres således pr. den 1. december 2012. Ligeledes
skal de digitale løsninger være klar til at blive
taget i brug på dette tidspunkt.
4.2 Generelt for obligatorisk
digital selvbetjening
Det foreslås, at ansøgninger,
anmeldelser og indberetning mv. som udgangspunkt ikke længere
kan indgives eller sendes til myndigheden på papir,
telefonisk eller ved personligt fremmøde, men alene kan
foregå digitalt ved brug af de
selvbetjeningsløsninger, som de pågældende
offentlige myndigheder stiller til rådighed. Den
primære kommunikationskanal bliver efter det foreslået
de digitale selvbetjeningsløsninger, som kommunen stiller
til rådighed.
Information
Borgerne skal kende de digitale muligheder og
være trygge ved, at det er en god og sikker måde at
kommunikere med det offentlige på. Det forudsættes, at
de relevante myndigheder kommunikerer dette til borgerne.
Et af hovedbudskaberne kan blandt andet
være, at det er trygt og sikkert at kommunikere digitalt med
det offentlige. Der vil også kunne orienteres om, hvilke
områder der efterhånden overgår til at være
obligatorisk digitale, efterhånden som dette sker. Det er
væsentligt at formidle, at borger.dk tilbyder borgerne adgang
til det offentliges oplysninger, selvbetjeningsløsninger og
til borgerens digitale postkasse. Samtidig vil der kunne oplyses
om, at der er mulighed for at få hjælp til at anvende
de digitale løsninger såvel digitalt som ved
telefonisk eller personlig henvendelse i borgerservicecentrene
eller eksempelvis på bibliotekerne.
Den enkelte offentlige myndighed vil skulle
forestå kommunikationen på sit eget område,
således at informationen målrettes den berørte
gruppe af borgere og på den måde, som efter den enkelte
myndigheds vurdering er mest hensigtsmæssig. Det
forudsættes, at der sker en vis koordinering på
tværs hos myndighederne. Kommunen vil eksempelvis kunne
informere borgeren ved at lægge information herom ud på
kommunens hjemmeside eller informere relevante grupper i
borgerservicecentret eller i anden relevant sammenhæng.
I fællesoffentligt regi igangsættes en
edag4-kampagne samt yderligere fælles kommunikationsindsatser
i henhold til den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi.
Hjælp og vejledning
Det skal sikres, at der er den
tilstrækkelige hjælp til de borgere, som ikke kan eller
har svært ved at bruge de digitale kanaler. Borgere, som er
forhindrede i at kommunikere digitalt med det offentlige, skal
fortsat have mulighed for at foretage ansøgninger,
anmeldelser og indberetninger på anden vis, jf. nedenfor
under afsnittet Særlige
forhold.
Det forudsættes, at de relevante myndigheder
sikrer, at de digitale selvbetjeningsløsninger er
brugervenlige og tilgængelige, så stadigt flere borgere
kan anvende og bliver fortrolige med anvendelsen af de digitale
løsninger.
Nogle borgere har behov for hjælp til at
komme i gang med for eksempel at anvende NemID, borger.dk eller en
bestemt selvbetjeningsløsning.
Det foreslås, at borgerne ligesom i dag kan
henvende sig og få hjælp og vejledning hos de relevante
offentlige myndigheder, i borgerservicecentre mv., hvor borgerne
som hidtil vil kunne ringe eller møde op i
åbningstiden for at få hjælp og vejledning til
korrekt udfyldelse og anvendelse af de
selvbetjeningsløsninger, som myndigheden stiller til
rådighed. Allerede i dag er der således borgere, der
får hjælp til at ansøge, anmelde, indberette
mv., uanset om dette er ved udfyldelse af en blanket eller en mere
digitalt baseret løsning. På tilsvarende vis er det
forventningen, at der vil være borgere, som vil have behov
for hjælp til at bruge digital selvbetjening. Andre
institutioner som for eksempel bibliotekerne vil også
være et oplagt sted at tilbyde borgerne hjælp til
digital selvbetjening. De kommunale borgerservicecentre og
eksempelvis bibliotekerne vil således kunne tilbyde adgang
til computere eller lignende digitale platforme samt medarbejdere,
der kan hjælpe borgerne med de digitale løsninger.
På den måde bliver også de mindre it-kyndige
borgere efterhånden mere digitalt selvhjulpne.
Det påtænkes som pilotprojekt at
etablere et fællesoffentligt call-center med
aften-åbent hos de myndigheder, som deltager i
pilotprojektet. Pilotprojektet kan danne grundlag for en
landsdækkende udrulning, hvis erfaringerne herfra er
positive.
Hjælp til digital selvbetjening ligger i
forlængelse af den almindelige vejledningsopgave overfor
borgerne, som de kommunale borgerservicecentre varetager. De
offentlige myndigheder er således fortsat underlagt den
sædvanlige vejledningspligt samt pligt til i givet fald at
henvise en borger til rette myndighed, jf. forvaltningsloven
§ 7.
I kommuner, frivillige organisationer og
oplysningsforbund foregår der en række aktiviteter i
såvel offentligt som privat regi, som støtter op om
borgernes behov for hjælp og kompetencer. Heriblandt kan
nævnes kommunernes Digitale Ambassadører,
ældreorganisationernes datastuer og oplysningsforbundenes
it-undervisning.
Digitaliseringsstyrelsen er samtidig i færd
med at udarbejde en hjælpeplan for borgernes digitale
møde med det offentlige. Digitaliseringsstyrelsen vil
koordinere en central indsats for at understøtte de
relevante organisationers indsats. Digitaliseringsstyrelsen vil
arbejde for, at der stilles relevant undervisningsmateriale til
rådighed, herunder i forhold til indholdet på
borger.dk.
Derudover har regeringen sammen med
forligspartierne bag satspuljen afsat 28 mio. kroner til at styrke
de digitale færdigheder blandt ældre med
begrænsede eller ingen it-forudsætninger samt blandt
socialt udsatte borgere.
Det er hensigten, at borgerne fortsat skal
tilbydes hjælp således, at det eksempelvis vil kunne
være muligt for en borger, der ikke selv har en PC eller
lignende digital platform, at møde op på borgerservice
eller det lokale bibliotek og her udfylde en flytteanmeldelse eller
skrive sit barn op til skolestart digitalt på kommunens PC
eller lignende digitale platform.
Det vil eksempelvis også kunne være
muligt for en borger, der ikke er it-kyndig, at møde op og
få en medarbejder til at hjælpe med at udfylde en
flytteanmeldelse ved en PC eller lignende digital platform på
stedet.
Et tredje eksempel på, hvilken hjælp,
der vil kunne tilbydes, er, hvor en borger hjemmefra er i
færd med at opskrive sit barn til en vuggestueplads, men
bliver i tvivl om, hvordan et punkt i udfyldelsen skal
forstås. Hvis der ikke er tilstrækkelig elektronisk
hjælp at hente på kommunens hjemmeside, vil borgeren
kunne ringe til den ansvarlige myndighed, i dette tilfælde
kommunen, og få telefonisk hjælp til selv at
færdigudfylde den digitale opskrivning.
Særlige forhold
Anvendelse af digitale
selvbetjeningsløsninger er emnemæssigt
afgrænset og ofte også tidsmæssigt
afgrænset. Det er derfor, som det fremgår ovenfor,
forventningen, at den enkelte borger, som det er i dag, vil kunne
kontakte eksempelvis sit borgerservicecenter for at få
hjælp til at gennemføre en ansøgning,
anmeldelse eller indberetning mv. Eksempelvis vil det for de fleste
forældre dreje sig om enkelte gange, at de står i den
situation, at de skal skrive deres barn op til skolestart.
For dem, som ikke kan bruge de digitale
løsninger, vil det også i fremtiden være muligt
at få betjening på anden vis og om nødvendigt
få mulighed for at ansøge, anmelde eller indberette
på en anden måde end digitalt.
Det foreslås, at det i loven
fastsættes, at når der konkret foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke kan eller ikke må
forventes at kunne ansøge digitalt, skal den offentlige
myndighed anvise borgeren en anden måde at ansøge,
anmelde eller indberette på end digitalt. Dette
indebærer, at den offentlige myndighed skal fravige kravet om
digital selvbetjening for borgere, der enten ikke kan eller
må forventes ikke at kunne kommunikere digitalt med det
offentlige, herunder personer som ikke forventes at kunne benytte
en digital selvbetjeningsløsning.
Det vil bero på en konkret vurdering fra
henvendelse til henvendelse, hvilken hjælp den enkelte borger
vurderes at have brug for. Det forudsættes, at myndighederne,
som nævnt, fortsat lever op til de forvaltningsretlige og
øvrige lovgivningsmæssige krav, der stilles til
offentlig forvaltning, herunder vejledningsforpligtelsen og kravet
om at oplyse sagen tilstrækkeligt. Kommunen vil tillige
skulle informere borgeren om borgerens muligheder for at
søge på anden vis, når der foreligger
særlige forhold, eller muligheden for at lade andre
søge via fuldmagt.
Hvis kommunen afviser en borger, der ikke
ansøger digitalt, kan kommunen begrunde en afvisning med, at
ansøgninger skal indgives digitalt. Hvis borgeren fortsat
mener, at borgeren ikke skal eller kan ansøge digitalt,
må kommunen afklare, om der kan foreligge særlige
forhold, der gør, at borgeren må forventes ikke at
kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, så
borgeren kan søge på anden vis. Det er kommunen, der
ud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger
særlige forhold. Der skal i den forbindelse lægges
vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og
muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle
problemer med at søge om hjælp, ligesom medarbejderen
på borgerservicecenteret eller på biblioteket ud fra en
helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren
vil kunne ansøge digitalt efter modtagelse af hjælp
hertil.
?
Muligheden for at ansøge, anmelde eller
indberette mv. på en anden måde end ved digital
selvbetjening skal imødekomme borgere med særlige
behov. Der kan for eksempel være tale om borgere med
særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk
funktionsnedsættelse og demens.
Borgere med særlige behov kan for eksempel
også være borgere, der mangler digitale kompetencer,
visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser,
hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder mv. Der foreligger
særlige forhold for disse borgere, hvis hjælp eller
medbetjening fra kommunens side konkret vurderes ikke at være
en egnet løsning til at muliggøre digital
ansøgning, anmeldelse eller indberetning mv. Der vil
således kunne være tale om, at der foreligger
særlige forhold for nogle af de borgere, der har
særlige behov, der gør, at borgeren ikke kan
ansøge digitalt. Tilsvarende vil der også være
borgere fra de nævnte grupper, der kan ansøge
digitalt, og derfor skal ansøge digitalt.
Et eksempel på, hvor der kan foreligge
særlige forhold, der gør, at borgeren ikke kan
ansøge digitalt, er, hvor en gangbesværet uden PC
eller uden digitale kundskaber henvender sig telefonisk til
kommunen for at blive undtaget fra at ansøge digitalt om et
nyt sundhedskort. Et andet eksempel kunne være en
80-årig borger, der skal anmelde flytning, men som aldrig har
stiftet bekendtskab med it, og som ikke ser sig i stand til at
erhverve sig NemID.
Særlige forhold vil eksempelvis foreligge,
hvor en socialt udsat borger ikke selv kan ansøge digitalt,
og det ikke giver mening at forlange, at borgeren henvender sig
på eksempelvis borgerservice eller biblioteket for at
få hjælp til digital ansøgning. Særlige
forhold kan tillige foreligge, hvor en borger er indsat i
fængsel eller institutionsanbragt og af den grund ikke har
adgang til en computer eller lignende digital platform, hvorfor
borgeren ikke kan ansøge digitalt. Der vil være
situationer, hvor det er de sociale myndigheder, sagsbehandlere
eller andre, der, som tilfældet er i dag, sørger for,
at borgeren alligevel får søgt på anden vis
eksempelvis telefonisk, ved personligt fremmøde eller
skriftligt.
Også hvor der er tale om borgere med store
sprogvanskeligheder eller svær ordblindhed, kan kommunen i
det enkelte tilfælde vurdere, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at en anden kommunikationskanal end den
digitale er bedst egnet.
Endnu et eksempel på, hvor særlige
forhold gør sig gældende, er, hvor der ved
selvbetjeningsløsningen forudsættes anvendelse af
personnummer eller NemID, og borgeren ikke kan få udstedt
NemID, fordi borgeren ikke har et personnummer eller ikke kan
legitimere sig. I dette tilfælde kan borgeren ikke anvende
den digitale selvbetjeningsløsning. For så vidt
angår en borger, der ikke er registret i CPR med bopæl
eller fast opholdssted i Danmark, herunder en hjemløs eller
en borger bosat i udlandet, stilles der særlige
identifikationskrav, der kan vanskeliggøre erhvervelse af
NemID. En sådan borger vil derfor som udgangspunkt ikke kunne
anvende den digitale selvbetjeningsløsning og skal, hvor det
er relevant, betjenes på anden vis. Hvis borgeren alligevel
har fået anskaffet sig NemID, eksempelvis ved personligt
fremmøde i borgerservice eller via en dansk ambassade i
udlandet, vil borgeren skulle ansøge digitalt.
Hvis en borger ikke har, men kan få udstedt
NemID, og dette er en forudsætning for anvendelse af den
konkrete digitale selvbetjeningsløsning, foreslås det,
at den offentlige myndighed skal anmode borgeren om at anskaffe sig
NemID. Hvis den offentlige myndighed vurderer, at der foreligger
særlige forhold, kan myndigheden vælge ikke at
kræve anskaffelse af NemID, men lade borgeren ansøge
på anden vis.
Det er den offentlige myndighed, der i de konkrete
tilfælde foretager en vurdering af, om der foreligger
særlige forhold. Hvis den offentlige myndighed finder, at der
foreligger særlige forhold, skal den offentlige myndighed
tilbyde borgeren en anden måde at ansøge, anmelde
eller indberette på. Finder den offentlige myndighed, at der
ikke foreligger særlige forhold, vil borgeren være
henvist til at ansøge, anmelde eller indberette digitalt.
Indgives ansøgningen alligevel ikke digitalt, vil kommunen
skulle afvise ansøgningen.
Der kan være forskel fra område til
område på, hvor omfattende en ansøgning,
anmeldelse eller indberetning er, hvorfor der også vil
være forskel på, hvornår en henvendelse kan
håndteres ved hjælp eller medbetjening fra en
medarbejder, og hvornår en borger henvises til at
ansøge på anden vis. Som oftest må man kunne
forvente, at den offentlige myndighed digitalt vil kunne udfylde en
ansøgning, anmeldelse eller indberetning sammen med borgere,
der ikke selv kan. Det er således hensigten, at den
offentlige myndighed i den konkrete situation ved henvendelse fra
en borger gør et forsøg på at guide borgeren
til digital selvbetjening.
?
Hvor der foreligger særlige forhold, er det
den offentlige myndighed, der beslutter på hvilken
måde, ansøgningen, anmeldelse, indberetningen mv. i
givet fald skal indgives. Ansøgning på en anden
måde kan for eksempel indebære telefonisk eller
personlig betjening, anvendelse af blanketter eller anden skriftlig
eller digital kommunikation. Personlig eller telefonisk betjening
forudsættes som i dag at foregå i den almindelige
åbningstid på borgerservice og på bibliotekerne.
Kommunen vil ved anvisning af alternativ kommunikationskanal skulle
tage hensyn til den enkelte borgers vanskeligheder, herunder
årsagen til at borgeren ikke kan ansøge digitalt. FN's
Handicapkonvention indebærer blandt andet, at hvor kravet om
digital selvbetjening fraviges, skal den offentlige myndighed
sikre, at borgere med handicap skal kunne kommunikere med det
offentlige i formater, som passer til den enkelte. Ifølge
FN's Handicapkonvention er handicappet defineret som personer med
langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk
funktionsnedsættelse. Loven vil skulle administreres,
så konventionen såvel som øvrig lovgivning
overholdes.
Borgerne vil som i dag have mulighed for at give
fuldmagt til en anden person til at anvende en konkret digital
løsning eller til at henvende sig digitalt til myndigheden
på vegne af borgeren. I de tilfælde, hvor den digitale
selvbetjeningsløsning endnu ikke muliggør at afgive
eller anvende en fuldmagt digitalt, må afgivelsen af
fuldmagten og eventuelt selve ansøgningen, anmeldelse eller
indberetning mv. ske på anden måde, jf. ovenfor under
afsnit 3.1 Grundlæggende
forvaltningsretlige principper om udviklingen af en digital
partsrepræsentationsløsning. De sædvanlige
muligheder for anvendelse af fuldmagt finder således fortsat
anvendelse.
?
Udover særlige forhold hos borgeren kan
der også forekomme helt særlige situationer, hvor
omstændighederne ved ansøgningen eller kommunens
forhold gør, at der ikke kan ansøges digitalt. Der
kan eksempelvis være tale om, at kommunens digitale
selvbetjeningssystem ikke er indrettet til at håndtere en
bestemt situation. For eksempel kan der været tale om, at der
ved en ansøgning stilles krav om to underskrifter, eller der
kan være tale om, at borgeren, som nævnt ovenfor,
ønsker at give fuldmagt til en anden, og
selvbetjeningsløsningen endnu ikke er indrettet til at
håndtere dette. Tilsvarende vil kommunen eksempelvis kunne
anvise borgeren en anden måde at ansøge på, hvis
deres selvbetjeningssystem er ude af drift.
Identifikation af borgeren
Det forudsættes, at de digitale systemer,
som de offentlige myndigheder stiller til rådighed for
ansøgning, anmeldelse, indberetning mv. indrettes på
en sådan måde, at den offentlige myndighed kan
identificere, hvem der har indgivet ansøgningen, anmeldelsen
eller indberetningen.
På langt hovedparten af områderne
må det forventes, at der stilles krav om anvendelse af en
sikker identifikation af borgeren i form af den nødvendige
digitale signatur som eksempelvis NemID eller digitale signaturer
med et sikkerhedsniveau svarende til OCES-standarden eller
højere, og som er teknisk kompatible med OCES.
Ved anvendelse af digital signatur skal der skal
være tale om en digital signatur baseret på den til
enhver tid gældende OCES-standard, som er fastlagt i
certifikatpolitik for OCES-personcertifikater og certifikatpolitik
for OCES-medarbejdercertifikater, såsom NemID.
Erhvervelse af den offentlige digitale signatur
NemID forudsætter, at borgeren er over 15 år, har et
personnummer, og at dette kan verificeres i CPR-registeret.
Herudover kræver det, at borgeren kan
opfylde legitimeringsreglerne for at få NemID. Borgeren skal
således kunne legitimere sig ved brug af billedlegitimation i
forbindelse med fysisk fremmøde, ved anvendelse af pas eller
kørekortnummer kombineret med fremsendelse af
nøglekort til folkeregisteradressen i forbindelse med online
bestilling eller ved fysisk fremmøde uden
billedlegitimation, hvor der i stedet skal fremvises to
sekundære legitimationsdokumenter (for eksempel
dåbsattest, sygesikringsbevis, forskudsopgørelse,
selvangivelse eller dokumentation for udbetaling af offentlig
ydelse). I alle tilfælde, hvor der ikke fremvises
billedlegitimation, skal det fysiske fremmøde kombineres med
fremsendelse af nøglekort til folkeregisteradressen.
Der er lavet særlige bestillingsflow for
danskere uden fast bopæl i Danmark (udenlandsdanskere) og
borgere med navne- og adressebeskyttelse. Disse skal altid
møde fysisk frem enten på en dansk
repræsentation i udlandet eller et borgerservicekontor for at
afhente deres midlertidige adgangskode, idet denne ikke kan sendes
til folkeregisteradressen. Dette fordrer dog pas eller
kørekort.
Der kan være enkelte borgere, der ikke kan
få NemID, eksempelvis fordi de ikke kan leve op til
legitimeringsreglerne - det kunne være hjemløse uden
billedlegitimation - eller fordi de ikke er i stand til at betjene
en computer på grund af særlige forhold som eksempelvis
handicap eller lignende.
Det vil typisk være indretningen af den
digitale selvbetjeningsløsning, som stilles til
rådighed på det enkelte område, der afgør,
om det forudsættes, at der anvendes NemID eller ej ved
anvendelse af selvbetjeningsløsningen.
Det kan give visse udfordringer i administrationen
af selvbetjeningsløsninger i tilfælde af, at en borger
ikke har eller ikke anvender NemID, herunder hvis borgeren ikke kan
få udstedt NemID, jf. ovenfor under Særlige forhold.
Infrastruktur og tekniske
løsninger
Den digitale løsning, som de offentlige
myndigheder stiller til rådighed, vil typisk være en
selvbetjeningsløsning på myndighedens hjemmeside, som
tillige kan tilgås via den fællesoffentlige
borgerportal borger.dk.
Borger.dk skal fortsat være den overordnede
indgang til digital selvbetjening. Der vil derfor skulle ske en
løbende videreudvikling af funktionalitet og
brugervenlighed.
Samtidig skal den centrale infrastruktur (NemID,
NemLogin, NemSMS, Borger.dk, digital post og fjernprint)
være sikker for borgerne at anvende, hvilket
forudsætter drift og vedligeholdelse af den centrale
infrastruktur.
Det forudsættes, at de relevante myndigheder
sikrer, at de digitale selvbetjeningsløsninger er
brugervenlige og tilgængelige, så stadig flere borgere
kan anvende og blive fortrolige med anvendelsen af de digitale
løsninger. Løsningerne skal leve op til
fællesoffentlige standarder for it-løsninger, hvor
disse er fastsat, herunder de fællesoffentlige
tilgængelighedsstandarder, som eksempelvis WCAG. Det vil
endvidere blive nødvendigt med lokal implementering,
herunder udvikling og tilretning af systemer og lokale
arbejdsgange.
4.3 Hvornår en digital
meddelelse anses for at være kommet frem
I de foreslåede enslydende bestemmelser
fastsættes det, hvornår en digital meddelelse anses for
at være kommet frem til adressaten, dvs. til modtageren af
meddelelsen. For meddelelser, som sendes til en offentlig myndighed
(kommunen), er myndigheden adressat for meddelelsen.
Efter forslaget anses en meddelelse for at
være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når
den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, dvs. fra
det tidspunkt, hvor kommunen har mulighed for at gøre sig
bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden
betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt
med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt være
tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor
myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette
tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i
modtagelsessystemet eller i et datasystem. En meddelelse, der
først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt
først for modtaget den dag, meddelelsen er
tilgængelig.
En ansøgning, anmeldelse, indberetning mv.,
der er tilgængelig i myndighedens system eksempelvis klokken
23:59 den 30. november, er således kommet frem den 30.
november, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder på
kommunen og gør sig bekendt med meddelelsen på dette
tidspunkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid.
Det kan med digital selvbetjening præcist registreres,
hvornår en ansøgning, anmeldelse og indberetning mv.
er kommet frem. Hvorvidt, fremkomsten er rettidig, må
bedømmes efter de gældende forvaltningsretlige regler
og eventuelle tidsfrister fastsat i eller i medfør af
særlovgivningen. I de tilfælde, hvor myndigheden har
behov for at gøre sig bekendt med en meddelelse på et
bestemt tidspunkt, må der fastsættes en tidsfrist, der
indeholder såvel en dato som et præcist
klokkeslæt for, hvornår anmeldelsen skal være
indgivet for at være kommet frem rettidigt.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital
meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med
myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må
meddelelsen anses for at være kommet frem på det
tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes
pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil
således ikke komme borgeren til skade, at en ansøgning
eller indberetningen mv. modtages efter fristens udløb, hvis
dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
En lignende bestemmelse om, hvornår en
digital meddelelse anses for at være kommet frem, er bl.a.
fastsat i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, der
blev indført ved lov nr. 545 af 26. maj 2010 om
ændring af skatteforvaltningsloven, lov om registrering af
køretøjer og registreringsafgiftsloven, samt i lov
nr. 341 af 27. april 2011, der omhandler obligatorisk digital
kommunikation mellem virksomheder og det offentlige mv.
En sådan bestemmelse er blandt andet
relevant i forhold til ansøgningsfrister og forældelse
mv. Der bør fra myndighedernes side udvises fleksibilitet i
forhold til at udsætte frister en rimelig tid, hvis
it-problemerne opstår tæt på fristen for
indgivelse af en meddelelse.
Den offentlige myndighed vil, som tilfældet
er i dag, skulle sikre, at en ansøgning, anmeldelse,
indberetning eller lignende, der indgives til en forkert offentlig
myndighed, henvises til den rette myndighed.
4.4 De konkrete områder
omfattet af lovforslaget
Lovforslaget er udformet som forslag til en
samlelov, der i hver enkelt af de pågældende love
indfører obligatorisk digital selvbetjening på
følgende områder:
På Økonomi- og
Indenrigsministeriets ressortområde er anmeldelse af
indenlandske flytninger omfattet af lovforslaget
I dag fremgår reglerne om anmeldelse af
indenlandske flytninger af CPR-lovens § 12. Efter lovens
§ 12, stk. 1, skal en indenlandsk flytning anmeldes
til tilflytningskommunen senest 5 dage efter flytningen.
Anmeldelsen kan omfatte alle de medlemmer af husstanden, som
flytter med. CPR-lovens § 12, stk. 2, angiver,
hvilke oplysninger flytteanmeldelsen skal indeholde.
Efter § 12, stk. 3, 4. pkt. kan
kommunalbestyrelsen kræve, at flytteanmeldelser skal
være skriftlige og afgives på en særlig blanket.
Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, hvordan en
ansøgning skal indgives i de tilfælde, hvor der ikke
stilles krav om, at ansøgningen skal indgives digitalt.
I praksis modtager kommunerne i dag anmeldelse af
flytning på en række forskellige måder, herunder
ved personligt fremmøde, med post og pr. e-mail.
Næsten alle kommuner giver allerede i dag borgerne mulighed
for at anmelde flytning digitalt, selvom kommunerne på
nuværende tidspunkt ikke er forpligtet hertil.
Det foreslås, at flytning fremover skal
anmeldes digitalt, medmindre særlige forhold gør sig
gældende. Langt de fleste kommuner har som nævnt
allerede i dag tilvejebragt en digital flytteløsning, som
stilles til rådighed for borgerne.
Den foreslåede ændring betyder, at en
flytteanmeldelse, der ikke er indgivet digitalt, kan afvises af
kommunen, medmindre særlige forhold gør sig
gældende. Foreligger der særlige forhold, er borgeren
fritaget for kravet om digital anmeldelse af flytning, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 3, 2. og
3. pkt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.2 vedrørende Særlige forhold.
Kommunerne vil efter den foreslåede
bestemmelse i § 12, stk. 3, 4. pkt., fortsat frit
kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med indgivelse
af flytteanmeldelse i de særlige tilfælde, som er
undtaget fra kravet om digital anmeldelse af flytning.
Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1.
Ministeriet for Børn og
Undervisning er ansvarlig for reglerne om opskrivning til
dagtilbud
Ansøgning om optagelse til en plads i et
dagtilbud (opskrivning) skal efter gældende regler ske ved
henvendelse til kommunen, jf. dagtilbudslovens § 27.
Dagtilbudsloven fastsætter ikke særlige formkrav til
ansøgningen, og i mange kommuner er der mulighed for at
indgive ansøgningen i elektronisk form via et digitalt
selvbetjeningssystem.
Adgangen til optagelse af børn i et
dagtilbud omfatter børn mellem 0 år og skolealderen,
der har lovligt ophold i landet, jf. dagtilbudslovens
§ 2, stk. 2.
Efter dagtilbudslovens § 23,
stk. 4, er det den enkelte kommunalbestyrelse, der
fastsætter og offentliggør retningslinjer for
ansøgning om optagelse i et dagtilbud. Denne bemyndigelse
kan for eksempel anvendes til at fastsætte formkrav til,
hvordan der skal ansøges om optagelse i et dagtilbud,
herunder krav til at ansøgningen for eksempel skal
være skriftlig, digital eller i papirform. Efter
dagtilbudslovens § 26, stk. 1, er det den enkelte
kommunalbestyrelse, der træffer afgørelse om optagelse
i et dagtilbud under den kommunale forsyning. Afgørelsen kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om optagelse i et dagtilbud
skal træffes efter en konkret individuel vurdering af barnets
og familiens behov. Forældre skal have mulighed for at
tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud, jf.
§ 27, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende og
udliciterede daginstitutioner samt den private dagpleje helt eller
delvist selv kan træffe afgørelse om optagelse af
børn i institutionen, jf. dagtilbudslovens § 26,
stk. 2.
Kommunalbestyrelsen har en forpligtelse til at yde
forældrene generel vejledning i forbindelse med optagelse til
dagtilbud samt specifik vejledning i forbindelse med
forældrenes ansøgning om optagelse i det omfang, der
er behov.
Det foreslås, at dagtilbudsloven
ændres, så det bliver obligatorisk, at ansøgning
om optagelse i et kommunalt dagtilbud skal indgives digitalt. Efter
lovforslaget vil det således ikke længere være
overladt til den enkelte kommunalbestyrelse at bestemme, om en
ansøgning om dagtilbud kan indgives i digital form.
Forslaget indebærer, at en ansøgning om en plads i et
dagtilbud skal sendes digitalt til kommunen efter kommunens
nærmere retningslinjer herom. Det vil i øvrigt fortsat
være overladt til kommunen at fastsætte nærmere
retningslinjer for ansøgning om optagelse af dagtilbud, for
eksempel frister for indgivelse af ansøgning herom.
Desuden foreslås det, at
kommunalbestyrelsen, i de tilfælde hvor optagelseskompetencen
er delegeret fra kommunalbestyrelsen til den enkelte selvejende
eller udliciterede daginstitution eller private dagpleje, efter
aftale med den enkelte institution kan beslutte, om
ansøgninger om optagelse i dagtilbud skal sendes digitalt
til kommunen eller til den enkelte daginstitution eller
dagpleje.
For at sikre, at alle forældre, der skal
have et barn i dagtilbud, har mulighed for at opskrive barnet til
en plads, foreslås det, at personer eller persongrupper, der
enten på grund af psykisk eller fysisk
funktionsnedsættelse eller andre forhold ikke kan
ansøge digitalt om optagelse af deres barn i et dagtilbud,
kan få mulighed for at opskrive på anden måde end
digitalt. Disse personer skal fortsat have mulighed for at benytte
andre kanaler til at ansøge om en plads i et dagtilbud.
Udgangspunktet er således, at den digitale løsning
skal være den primære, men at der kan være
personer med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser
eller andre særlige forhold, der medfører, at kommunen
vurderer, at det ikke er muligt for dem at ansøge digitalt.
Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, hvordan en
ansøgning skal indgives i de tilfælde, hvor der ikke
stilles krav om, at ansøgningen skal indgives digitalt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.2 vedrørende Særlige forhold.
Kommunen har fortsat en forpligtelse til at yde
forældrene generel vejledning i forbindelse med optagelse til
dagtilbud samt vejledning i forbindelse med forældrenes
ansøgning om optagelse, i det omfang forældrene har
behov for hjælp. Der henvises endvidere til de generelle
bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2 vedrørende Vejledning og hjælp.
Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 2.
Ministeriet for Børn og
Undervisning administrerer endvidere reglerne om indskrivning i
folkeskolen og optagelse i skolefritidsordning (SFO)
Lov om folkeskolen indeholder ikke bestemmelser,
hvorefter borgerne kan pålægges at kommunikere digitalt
med kommunalbestyrelsen, men alene (i lovens § 56) en
bemyndigelse for børne- og undervisningsministeren til at
fastsætte krav om elektronisk indsendelse fra
kommunalbestyrelsen til Ministeriet for Børn og Undervisning
og til at fastsætte regler om elektronisk kommunikation
mellem myndigheder.
Ansøgningsskemaer til indskrivning i
folkeskolen og optagelse i skolefritidsordning kan i dag hentes
digitalt på mange kommuners hjemmesider. Skemaet kan
afleveres i papirform eller sendes pr. e-mail til kommunerne, ofte
skolerne.
Kommunen har pligt til at yde vejledning og
bistand til borgere, der retter henvendelse til myndigheden i
forbindelse med indgivelse af en ansøgning om optagelse i
folkeskolen eller i skolefritidsordning, jf. forvaltningslovens
§ 7, stk. 1. Kommunen skal således yde
fornøden bistand til de borgere, der har behov for bistand
til indgivelse af ansøgningen, for eksempel på grund
af sprogvanskeligheder, fysiske eller psykiske handicap eller
manglende it-parathed.
Borgere, der indgiver ansøgning om
optagelse i folkeskolen eller indskrivning i skolefritidsordning,
kan ligesom i andre afgørelsessager lade sig
repræsentere eller bistå efter bestemmelsen i
forvaltningslovens § 8.
Blandt de områder, hvor brugerne antages at
være mest it-parate, er indskrivning i folkeskolen og
optagelse i en skolefritidsordning. Det foreslås på
denne baggrund at gøre det obligatorisk for
forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk
sørger for et barn, som skal indskrives i folkeskolen eller
optages i en skolefritidsordning, at indsende ansøgning
herom digitalt til kommunalbestyrelsen.
Det forudsættes med det foreslåede, at
kommunerne sikrer, at de obligatoriske digitale
selvbetjeningsløsninger er brugervenlige og
tilgængelige.
Hvis almindelig vejledning og bistand ikke kan
føre til anvendelse af den digitale løsning, skal
kommunalbestyrelsen sikre, at ansøgning kan indgives
på anden vis. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal
kunne kræve, at ansøgning i sådanne
tilfælde skal være mundtlig, skriftlig eller i helt
særlige tilfælde eventuel indgives på en
særlig blanket eller lignende. Det er således
kommunalbestyrelsen, der afgør, hvordan en ansøgning
skal indgives i de tilfælde, hvor der ikke stilles krav om,
at ansøgningen skal indgives digitalt.
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sikre den
fornødne beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med
en digital ansøgning om indskrivning i folkeskolen og
optagelse af børn i skolefritidsordning og ved behandling af
en sådan ansøgning, herunder udsendelse af
afgørelse og meddelelser i tilknytning til
ansøgningen, jf. herved § 41, stk. 3, i
persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af
personoplysninger som senest ændret ved lov nr. 422 af 10.
maj 2011). Det anses på denne baggrund ikke for
fornødent at fastsætte særlige krav om digital
sikkerhed i form af eksempelvis digital signatur i dette
lovforslag.
Der henvises til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.2 vedrørende Særlige forhold samt til
bemærkningerne til lovforslagets § 3.
Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse har ansvaret for lovgivningen for sundhedskort (det
gule kort) og for gennemførelse af EU-regler om
EU-sygesikringskort for borgere med bopæl i Danmark (det
blå kort)
Det foreslås, at det fastsættes, at
borgernes henvendelse til kommunerne om bestilling af sundhedskort
og EU-sygesikringskort skal være i de digitale
selvbetjeningsløsninger for bestilling af sundhedskort eller
bestilling af EU-sygesikringskort, som stilles til rådighed
af kommunerne. For borgere, der trods information og vejledning
ikke er i stand til at anvende it, sikres det, at disse borgere kan
få hjælp til brug af selvbetjeningsløsninger.
Enkelte persongrupper, som ikke umiddelbart opfylder betingelserne
for at få et dansk EU-sygesikringskort, kan ikke benytte
denne bestillingsform, men må henvises til kommunerne for en
konkret afgørelse af, om betingelserne i EU-reglerne er
opfyldt.
Om sundhedskortet
Det fremgår af sundhedslovens
§ 12, stk. 1, at kommunalbestyrelsen udsteder et
bevis til personer, der har ret til ydelser efter loven, og at
beviset gælder som dokumentation for retten til ydelser efter
loven.
I § 12, stk. 3, bemyndiges
ministeren for sundhed og forebyggelse til at fastsætte
regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og
inddragelse af sundhedskort samt om opkrævning af gebyr
herfor.
Ovenstående bemyndigelsesbestemmelse er
udmøntet i bekendtgørelse nr. 582 af 10. juni 2009 om
valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort
m.v. Det fremgår heraf, at alle personer, der er registreret
med bopæl i CPR, forsynes med et sundhedskort. Nyfødte
dog tidligst, når de er navngivet.
Sundhedskortet skal indeholde oplysninger om
personnummer, navn og adresse, sikringsgruppe, for gruppe 1-sikrede
den valgte læge (eller lægekompagniskab) og
bopæls- eller opholdskommune.
Personer, der er registreret i CPR som
værende uden fast bopæl (hjemløse), forsynes
også med et sundhedskort.
På grundlag af kommunens registrering af
borgerens indplacering i sikringsgruppe og oplysninger om valg af
læge udstedes sundhedskortet af kommunen efter nærmere
aftale med regionen. Ved enhver ændring i de ovenfor
nævnte oplysninger udstedes et nyt sundhedskort.
Ved udstedelse af et nyt sundhedskort afleveres
tidligere udstedt kort til bopælskommunen eller
tilintetgøres.
Sundhedskort kan blandt andet udstedes på
grund af kortets bortkomst eller ødelæggelse, eller
når den sikrede ønsker ændringer i
oplysningerne, i forbindelse med generel udskrivning af kort til
alle aktivt sikrede, når den sikrede første gang
får ret til ydelser efter sundhedsloven, i forbindelse med
overgang mellem hvilende og aktiv sikring, f.eks. i forbindelse med
påbegyndelse eller ophør af værnepligt, ved
ændring af personnummer, i forbindelse med lægeskift,
ved navneændring i forbindelse med indgåelse af
ægteskab mv.
Der stilles efter den gældende regulering
ingen krav til formen for ansøgning om sundhedskort.
Målgruppen for forslaget er alle borgere med
bopæl i Danmark. Med lovforslaget præciseres det i
sundhedslovens § 12, at det bliver obligatorisk for
borgerne at bestille sundhedskortet digitalt. Alle kommuner
tilbyder i dag digital selvbetjening ved bestilling af
sundhedskort.
Det bemærkes, at de særlige
sundhedskort, som i henhold til § 12 i
bekendtgørelse nr. 582 af 10. juni 2009 om valgfri
indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort m.v.,
udstedes til personer, der er berettiget til sundhedslovens ydelser
uden at have bopæl her i landet, ikke er omfattet af
lovforslaget.
Om EU-sygesikringskortet
EU-sygesikringskortet udstedes med hjemmel i
reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af EU-landenes sociale
sikringsordninger, jf. Afgørelse S1 af 12. juni 2009 om det
europæiske sygesikringskort fra Den Administrative
Kommission, jf. artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af
de sociale sikringsordninger og artikel 25, litra a) og c) i
Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009af
16. september 2009 om de nærmere regler til
gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger. EU-reglerne regulerer
ikke, i hvilken form borgerne kan bestille EU-kortet.
Personer, der er dansk socialt sikret efter
EU-forordningens regler, anvender kortet til at dokumentere deres
ret til medicinsk nødvendig sygehjælp under ophold i
et andet EU-/EØS-land eller i Schweiz til udgift for den
danske stat.
Målgruppen for forslaget er alle borgere med
bopæl i Danmark. Undtaget er dog visse 3. landeborgere, der
ikke er omfattet af EU-forordningens regler, samt herboende
borgere, der ifølge EU-forordningens regler er eller kan
være berettiget til et EU-kort fra et andet EU-land, for
eksempel en grænsearbejder, der arbejder i et andet EU-land
eller en borger, der alene modtager offentlig pension fra et andet
EU-land.
Med lovforslaget lægges der op til at
regulere i sundhedsloven at gøre det obligatorisk for
borgerne at bestille EU-sygesikringskortet digitalt. Alle kommuner
tilbyder i dag digital selvbetjening på området, men
enkelte borgere opfylder ikke umiddelbart betingelserne for at
få et dansk EU-sygesikringskort, og de henvises derfor til at
kontakte kommunen, der skal træffe afgørelse om deres
eventuelle ret til kortet efter EU-forordningens regler.
Lovforslaget berører ikke kommunens pligt
til - efter EU-rettens regler - i særlige hastetilfælde
at udstede en erstatningsblanket for EU-sygesikringskortet fx i
tilfælde, hvor en borger har mistet sit EU-sygesikringskort,
eller en borger skal rejse inden et bestilt EU-sygesikringskort kan
være den pågældende i hænde.
Om begge kort
For at sikre borgere, der ikke umiddelbart
opfylder betingelserne for at få et dansk
EU-sygesikringskort, og andre borgere, der, trods information og
vejledning, ikke er i stand til at anvende it eller de konkrete
løsninger, foreslås det, at disse borgere konkret kan
få anvist en anden måde at ansøge om
sundhedskortet eller EU-sygesikringskortet på end ved brug af
den digitale selvbetjeningsløsning. Det er
kommunalbestyrelsen, der afgør, hvordan en ansøgning
skal indgives i de tilfælde, hvor der ikke stilles krav om,
at ansøgningen skal indgives digitalt.
Der henvises endvidere til de almindelige
bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2 vedrørende Særlige forhold samt til
bemærkningerne til forslagets § 4.
5. Økonomiske
konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes at give økonomiske
besparelser i forbindelse med administrationen af de
pågældende områder. Ved at udfase papirblanketter
og formularer, sådan at alle borgere betjener sig selv ved
hjælp af den digitale løsning, som den offentlige
myndighed stiller til rådighed, kan myndighedernes
administration tilrettelægges mere effektivt, og
tidskrævende indtastninger kan undgås.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget
for de berørte områder vurderes på det
foreliggende grundlag at udgøre et positivt økonomisk
potentiale på ca. 30-45 mio. kr. ved fuld indfasning. De
foreløbige beregninger skal kvalificeres.
Potentialevurderingen betyder, at der årligt
kan identificeres 30-45 mio. kr. i mindre-forbrug på
administration, når borgerne bredt anvender digitale
selvbetjeningsløsninger på de berørte
områder. I denne vurdering er der indberegnet en stigning fra
det nuværende niveau af anvendelsen af de
pågældende selvbetjeningsløsninger og op til en
anvendelsesprocent på gennemsnitligt 80 pct. Herudover er der
i potentialevurderingen indregnet lokale engangsinvesteringer
på 40 mio. kr. til tilpasning af it-løsninger samt en
årlig øget it-driftsomkostning på 8 mio. kr. som
følge af øgede driftsomkostninger. De enkelte
ansvarlige myndigheder afholder omkostningerne til at sikre de
nødvendige lokale it-systemer og øgede omkostninger
til driften. De foreløbige økonomiske
konsekvensberegninger skal kvalificeres i dialog med KL.
De identificerede økonomiske potentialer
drøftes i forbindelse med aftale om kommunernes
økonomi for 2013. Der vil således ikke være
behov for at fremlægge særskilt aktstykke for
Folketingets finansudvalg med henblik på at fravige
§ 14, stk. 2, i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner, da ændringer til statens
tilskud til kommunerne indgår i de generelle forhandlinger om
fastlæggelse af det samlede bloktilskud, hvorved der
fremsættes aktstykke om kommunernes økonomi under
ét.
6. Administrative konsekvenser
for det offentlige
Det vurderes, at lovforslaget vil medføre
administrative lettelser på de berørte områder.
Overgangen til digital kommunikation er direkte medvirkende til, at
sagsgange og processer i de offentlige myndigheder forenkles og
nedsætter den anvendte tid til sagsbehandling ved øget
datagenbrug, automatisering, integration af fagsystemer mv.
Overgangen til digital kommunikation vil endvidere
indebære omlægning af arbejdsgange, ændret
kommunikation overfor borgerne og investeringer i digital
selvbetjening. Kommunerne har dog på de
pågældende områder en høj anvendelse
på de eksisterende selvbetjeningsløsninger. Det
må derfor forventes, at investeringer i it primært vil
have karakter af tilpasninger og forbedringer af eksisterende
løsninger.
7. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
8. Administrative konsekvenser
for borgere
Lovforslaget får begrænsede
administrative konsekvenser for borgerne.
Lovforslaget indebærer en begrænsning
i borgernes mulighed for at vælge, hvordan de henvender sig
til de offentlige myndigheder på de områder, der er
omfattet af lovforslaget. En stor del af borgerne anvender allerede
i dag digital selvbetjening. Digital selvbetjening indebærer
lettelser og mere fleksibel borgerbetjening for de borgere, der
allerede har digitale kompetencer, herunder mulighed for at
ansøge, anmelde, indberette mv. på det tidspunkt, som
passer borgeren. De borgere, der ikke jævnligt anvender it,
vil få hjælp eller i særlige tilfælde blive
henvist til at ansøge på anden vis, og således
som hidtil få den fornødne vejledning og service fra
det offentlige. Det må dog forventes, at visse borgere skal
bruge tid på at indrette sig på de nye sagsgange.
9. Miljømæssige
konsekvenser.
Lovforslaget vurderes at have en vis positiv
indflydelse på miljøet i form af reduktioner i det
offentliges anvendelse af papir.
10. Forholdet til
EU-retten.
Lovforslaget indeholder ikke direkte EU-retlige
aspekter. Det vurderes dog, at lovforslaget er i overensstemmelse
med EU-Kommissionens handlingsplan for e-forvaltning fra december
2010. Handlingsplanen har blandt andet fokus på borgernes og
virksomhedernes styrkede muligheder for at anvende elektroniske
forvaltningstjenester, ligesom handlingsplanen blandt andet
søger at øge effektiviteten i offentlige
forvaltninger.
Det bemærkes, at det EU-retlige
effektivitetsprincip betyder, at nationale regler ikke i praksis
må gøre det umuligt eller forholdsmæssigt
vanskeligt at udøve rettigheder, der følger af
EU-retten. Det betyder, at EU/EØS borgere ikke kan
pålægges obligatorisk selvbetjening, før
den teknologiske udvikling muliggør dette.
Forslaget om borgernes obligatoriske digitale
bestilling af danske EU-sygesikringskort vedrører den
praktiske gennemførelse af regler i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de
sociale sikringsordninger og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til
gennemførelse af samme. EU-reglerne regulerer ikke, i
hvilken form borgerne kan bestille kortet.
På de øvrige områder har
lovforslaget ingen EU-retlige bindinger.
11. Hørte myndigheder og
organisationer mv.
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ATP, Bedre Psykiatri, Brugerforeningen,
Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet,
Center for små handicapgrupper, Daginstitutionernes
LandsOrganisation (DLO), Danmarks Lærerforening, Danmarks
Privatskoleforening, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Friskoleforening,
Dansk Industri, Dansk IT, Danske Handicaporganisationer (DH),
Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Skoleelever,
Datatilsynet, Den Sociale Ankestyrelse, Den Uvildige
Konsulentordning på handicapområdet, Det Centrale
Handicapråd, Det Sociale Netværk, Deutscher Schul- und
Sprachverein für Nordschleswig, Dokumentations- og
Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Efterskoleforeningen, Fag og Arbejde (FOA), Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,
Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL), Foreningen af
Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler,
Foreningen af socialchefer i Danmark, Foreningsfællesskabet
Ligeværd, Frie Børnehaver, Frie Skolers
Lærerforening, FTF - Hovedorganisation for partipolitisk
uafhængige tjenestemands- og funktionærorganisationer,
Handel, Transport og Serviceerhvervene,
Hjælpemiddelinstituttet, Husholdnings- og
Håndarbejdsskolerne, Institut for Blinde og Svagsynede,
Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen, ITEK,
Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af
forældre til børn i dagtilbud (FOLA), Landsforeningen
af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud (LOS),
Landsforeningen af psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen for
førtidspensionister, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler,
Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, SAND - De
hjemløses landsorganisation, SIND, Sjældne Diagnoser,
Skolelederforeningen, Skole og Samfund, Socialpædagogernes
Landsforbund (SL), Uddannelsesforbundet, United Nations High
Commissioner for Refugees (UNHCR), Ungdommens
Uddannelsesvejledning, Ungdomsringen, Ungdomsskolernes
Udviklingscenter, Ældremobiliseringen, Ældresagen.
| | | 12. Sammenfattende skema | | | | | Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | De økonomiske konsekvenser af
lovforslaget for de berørte områder vurderes på
det foreliggende grundlag at udgøre et positivt
økonomisk potentiale på ca. 30-45 mio. kr. ved fuld
indfasning. De foreløbige beregninger skal
kvalificeres. ???? Potentialevurderingen betyder, at der
årligt kan identificeres 30-45 mio. kr. i mindre-forbrug
på administration, når borgerne bredt anvender digitale
selvbetjeningsløsninger på de berørte
områder. I denne vurdering er der indberegnet en stigning fra
det nuværende niveau af anvendelsen af de
pågældende selvbetjeningsløsninger og op til en
anvendelsesprocent på gennemsnitligt 80 pct. ? De foreløbige økonomiske
konsekvensberegninger skal kvalificeres i dialog med KL. | Der er i potentialevurderingen indregnet
lokale engangsinvesteringer på 40 mio. kr. til tilpasning af
it-løsninger samt en årlig øget
it-driftsomkostning på 8 mio. kr. som følge af
øgede driftsomkostninger. De enkelte ansvarlige myndigheder
afholder omkostningerne til at sikre de nødvendige lokale
it-systemer og øgede omkostninger til driften. ? De foreløbige økonomiske
konsekvensberegninger skal kvalificeres i dialog med KL. | Administrative konsekvenser for det
offentlige | Det vurderes, at lovforslaget vil
medføre administrative lettelser på de berørte
områder. Overgangen til digital kommunikation er direkte
medvirkende til, at sagsgange og processer i de offentlige
myndigheder forenkles og nedsætter den anvendte tid til
sagsbehandling ved øget datagenbrug, automatisering,
integration af fagsystemer mv. | Overgangen til digital kommunikation vil
indebære omlægning af arbejdsgange, ændret
kommunikation overfor borgerne, og investeringer i digital
selvbetjening. ? Kommunerne har dog på de
pågældende områder en høj anvendelse
på de eksisterende selvbetjeningsløsninger. Hvorfor
det må forventes, at investeringer i it primært vil
have karakter af tilpasninger og forbedringer af eksisterende
løsninger. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Lovforslaget vurderes at have en vis
positiv indflydelse på miljøet i form af reduktioner i
det offentliges anvendelse af papir. | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Lovforslaget får begrænsede
administrative konsekvenser for borgerne. Lovforslaget
indebærer en begrænsning i borgernes mulighed for at
vælge, hvordan de henvender sig til de offentlige myndigheder
på de områder, der er omfattet af lovforslaget. En stor
del af borgerne anvender allerede i dag digital selvbetjening.
Digital selvbetjening indebærer lettelser og mere fleksibel
borgerbetjening for de borgere, der allerede har digitale
kompetencer, herunder mulighed for at ansøge, anmelde,
indberette mv. på det tidspunkt, som passer borgeren. De
borgere, der ikke jævnligt anvender it, vil få
hjælp eller i særlige tilfælde blive henvist til
at ansøge på anden vis, og således som hidtil
få den fornødne vejledning og service fra det
offentlige. Det må dog forventes, at visse borgere skal bruge
tid på at indrette sig på de nye sagsgange. | | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke direkte
EU-retlige aspekter. Det vurderes dog, at lovforslaget er i
overensstemmelse med EU-Kommissionens handlingsplan for
e-forvaltning fra december 2010. Handlingsplanen har blandt andet
fokus på borgernes og virksomhedernes styrkede muligheder for
at anvende elektroniske forvaltningstjenester, ligesom
handlingsplanen blandt andet søger at øge
effektiviteten i offentlige forvaltninger. ? Forslaget om borgernes obligatoriske
digitale bestilling af danske EU-sygesikringskort vedrører
den praktiske gennemførelse af regler i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de
sociale sikringsordninger og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til
gennemførelse af samme. EU-reglerne regulerer ikke, i
hvilken form borgerne kan bestille kortet. | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Økonomi- og
Indenrigsministeriet
(Flytteanmeldelse)
Til nr. 1.
Ved den foreslåede bestemmelse
fastsættes, at flytning skal anmeldes digitalt ved brug af
den flytteløsning, som kommunen stiller til rådighed.
Anmeldelse af digital flytning gøres således
obligatorisk for borgeren, således at en flytteanmeldelse,
som ikke er indgivet digitalt, skal afvises af kommunen. Foreligger
der efter kommunalbestyrelsens vurdering særlige forhold, er
borgeren imidlertid fritaget for kravet om digital anmeldelse.
Når der foreligger særlige forhold,
der gør, at borgeren ikke kan eller ikke må forventes
at kunne anmelde digitalt, skal kommunen efter det foreslåede
anvise borgeren en anden måde at anmelde flytning på
end digitalt. Det er kommunen, der ud fra et konkret skøn
vurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den
forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse
af egne evner og muligheder for at anvende
it-værktøjer og eventuelle problemer med at
søge om hjælp, ligesom medarbejderen på
borgerservicecenteret eller på biblioteket ud fra en
helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren
vil kunne foretage anmeldelsen digitalt efter modtagelse af
hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge,
hvor der er tale om borgere med særlige handikap, såvel
kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens,
borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte
borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere
med sprogvanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening
fra kommunens side konkret vurderes ikke at være en egnet
løsning. Der vil således kunne være tale om, at
der foreligger særlige forhold for nogle af de nævnte
borgere, der gør, at borgeren ikke kan anmelde flytning
digitalt. Tilsvarende vil der også være borgere fra de
nævnte grupper, der kan anmelde digitalt, og derfor skal
anmelde digitalt. Særlige forhold vil eksempelvis kunne
foreligge, hvor en borger er indsat i fængsel eller
institutionsanbragt og af den grund ikke har adgang til en computer
eller lignende digital platform, hvorfor borgeren ikke kan anmelde
flytning digitalt.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der
også forekomme helt særlige situationer, hvor
omstændighederne ved anmeldelsen eller kommunens forhold
gør, at der ikke kan anmeldes digitalt. Der kan eksempelvis
være tale om, at kommunens digitale selvbetjeningssystem ikke
er indrettet til at håndtere en bestemt situation.
Tilsvarende vil kommunen eksempelvis kunne anvise borgeren en anden
måde at anmelde på, hvis deres selvbetjeningssystem er
ude af drift.
Der henvises til de almindelige bemærkninger
ovenfor under afsnit 4.2 Særlige forhold.
Kommunerne vil efter persondataloven være
forpligtet til at stille en sikker digital flytteløsning til
rådighed for borgerne. Der henvises til de almindelige
bemærkninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse.
Langt de fleste kommunale løsninger er i
dag baseret på NemID.
Med den foreslåede ordning ændres der
ikke på den eksisterende mulighed for at indgive en samlet
flytteanmeldelse for hele husstanden.
Kommunerne vil fortsat frit kunne
tilrettelægge proceduren i forbindelse med indgivelse af
flytteanmeldelse i de særlige tilfælde, som er undtaget
fra kravet om digital anmeldelse af flytning efter den
foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 3, 3.
pkt., og herunder kunne kræve at flytteanmeldelser skal
være skriftlige og afgives på en særlig blanket
efter den foreslåede § 12, stk. 3, 4. pkt.
Til nr. 2
I stk. 7 fastslås det, at digitale
flytteanmeldelser anses for at være kommet frem, når de
er modtaget i kommunens system. Der henvises til de almindelige
bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en meddelelse anses for at
være kommet frem.
Til nr. 3 og 4
De foreslåede ændringer er
konsekvensændringer som følge af, at bestemmelsen om
kommunalbestyrelsens mulighed for at bestemme, at anmeldelser skal
være skriftlige og afgives på en særlig blanket i
den gældende § 12, stk. 3, i CPR-loven efter
forslaget foreslås fastsat i § 12, stk. 3, 4.
pkt.
I CPR-lovens bestemmelser om anmeldelse af
tilflytning fra udlandet, jf. CPR-lovens kapitel 5, og anmeldelse
af fraflytning til udlandet, jf. CPR-lovens kapitel 6, er det ved
en henvisning i § 21, stk. 5, og § 26,
stk. 5, til den gældende bestemmelse i § 12,
stk. 3, i CPR-loven fastsat, at der også for så
vidt angår anmeldelse af tilflytning fra henholdsvis
fraflytning til udlandet kan besluttes skriftlighed og anvendelse
af en særlig blanket.
Lovforslaget berører ikke i øvrigt
bestemmelserne om anmeldelse af tilflytning fra udlandet
henholdsvis fraflytning til udlandet.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger ovenfor i afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af
lovforslaget.
Til § 2
Ministeriet for Børn og
Undervisning
(Optagelse i dagtilbud)
Til nr. 1
Det foreslås, at § 23,
stk. 4, ophæves.
Af forenklingsmæssige årsager
foreslås det, at § 23, stk. 4 ophæves.
Det foreslås i forlængelse heraf, at bestemmelsens
materielle indhold fastsættes i § 27, stk. 1,
jf. bemærkninger til nr. 2.
Til nr. 2
Det foreslås, at den nugældende 27,
stk. 1, udvides, så bestemmelsen fastsætter, at
kommunen skal fastsætte og offentliggøre
retningslinjer for både ansøgning og optagelse af
børn i dagtilbud. Forslaget skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 2, nr. 1. Forslaget er alene en teknisk
ændring, hvor den nugældende § 23,
stk. 4, ophæves, og bestemmelsens materielle indhold
flyttes til den foreslåede § 27, stk. 1, og
medfører således ingen materiel ændring af den
nugældende retstilstand.
Det foreslås, at der i § 27,
stk. 1, indsættes et »jf. dog § 27
a«, idet det med lovforslaget foreslås, at
ansøgning om optagelse af et barn i dagtilbud fremover som
udgangspunkt skal ske digitalt, hvorfor kommunalbestyrelsen er
afskåret fra at fastsætte retningslinjer for, hvorvidt
en ansøgning om optagelse af et barn i dagtilbud skal ske i
digital form.
Til nr. 3
Det foreslås, at der med § 27 a
fastsættes et krav til, at indgivelse af ansøgning til
optagelse i dagtilbud fremover skal ske digitalt. I tilfælde,
hvor kommunalbestyrelsen har delegeret optagelseskompetencen til en
selvejende eller udliciteret daginstitution eller en privat
dagpleje, foreslås det videre, at kommunalbestyrelsen efter
aftale med det enkelte dagtilbud skal kunne beslutte, at
ansøgning skal indgives digitalt til den
pågældende daginstitution eller private dagpleje.
Det slås med den foreslåede
bestemmelse fast, at en ansøgning, der ikke indgives
digitalt, vil blive afvist af kommunalbestyrelsen. Dette
gælder dog ikke, hvis der foreligger særlige
forhold.
Det foreslås, at ansøgning om
optagelse til en plads i dagtilbud kan indgives på anden
måde end ved digital selvbetjening, hvor særlige
forhold gør sig gældende. I udgangspunktet skal
kommunen bistå forældrene med rådgivning og
vejledning i forhold til at anvende kommunens digitale
selvbetjeningsløsning. Der kan dog være
tilfælde, hvor forældre eller en forælder ikke
med vejledningshjælp fra kommunen kan anvende den digitale
selvbetjeningsløsning på grund af særlige
forhold.
Når der foreligger særlige forhold,
der gør, at borgeren ikke kan eller ikke må forventes
at kunne ansøge om optagelse digitalt, skal kommunen efter
det foreslåede anvise borgeren en anden måde at
ansøge på end digitalt. Det er kommunen, der ud fra et
konkret skøn vurderer, om der foreligger særlige
forhold. Der skal i den forbindelse lægges vægt
på borgerens beskrivelse af egne evner og muligheder for at
anvende it-værktøjer og eventuelle problemer med at
søge om hjælp, ligesom medarbejderen på
borgerservicecenteret eller på biblioteket ud fra en
helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren
vil kunne foretage ansøgningen digitalt efter modtagelse af
hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge,
hvor der er tale om borgere med særlige handikap, såvel
kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens,
borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte
borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere
med sprogvanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening
fra kommunens side konkret vurderes ikke at være en egnet
løsning. Der vil således kunne være tale om, at
der foreligger særlige forhold for nogle af de nævnte
borgere, der gør, at borgeren ikke kan ansøge om
optagelse digitalt. Tilsvarende vil der også være
borgere fra de nævnte grupper, der kan ansøge
digitalt, og derfor skal ansøge digitalt. Særlige
forhold vil eksempelvis også kunne foreligge, hvor en borger
er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den grund
ikke har adgang til en computer eller lignende digital platform,
hvorfor borgeren ikke kan ansøge om optagelse digitalt.
Udover særlige forhold hos borgeren kan
der også forekomme helt særlige situationer, hvor
omstændighederne ved ansøgningen eller kommunens
forhold gør, at der ikke kan ansøges digitalt. Der
kan eksempelvis være tale om, at kommunens digitale
selvbetjeningssystem ikke er indrettet til at håndtere en
bestemt situation. Tilsvarende vil kommunen eksempelvis kunne
anvise borgeren en anden måde at ansøge på, hvis
deres selvbetjeningssystem er ude af drift.
Bestemmelsen sikrer således, at de
pågældende forældre fortsat vil kunne benytte
andre kanaler som f.eks. telefonisk kontakt til kommunen i forhold
til ansøgning til en plads i dagtilbud. Det er
kommunalbestyrelsen, der afgør, hvordan en ansøgning
skal indgives i de tilfælde, hvor der ikke stilles krav om,
at ansøgningen skal indgives digitalt. Der henvises til de
almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2 Særlige forhold.
Kommunerne vil efter persondataloven være
forpligtet til at stille en sikker digital
ansøgningsløsning til rådighed for borgerne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit
3.2 Persondatabeskyttelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en meddelelse anses for at
være kommet frem og afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af
lovforslaget.
Til § 3
(Indskrivning i folkeskolen og
optagelse i skolefritidsordning)
Til nr. 1
Med den foreslåede § 38, stk. 1,
foreslås det at gøre det obligatorisk for
forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk
sørger for et skolesøgende barn, at indgive digital
ansøgning ved indskrivning af barnet i folkeskolen og ved
optagelse af børn i skolefritidsordning. Bestemmelsen
indebærer, at ansøgninger skal indgives via de
digitale selvbetjeningssystemer, som kommunen stiller til
rådighed. Det kan være forskelligt fra kommune til
kommune, om indskrivning i skole og opskrivning til SFO er
integreret i et og samme system eller i hvert sit system.
Kommunalbestyrelsen skal efter forvaltningslovens
§ 7, stk. 1, i fornødent omfang yde
vejledning og bistand til personer, der har behov for bistand til
digital kommunikation. Vejledningen kan ske såvel generelt,
for eksempel på kommunens hjemmeside eller ved udarbejdelse
af generelt informationsmateriale, som efter behov i konkrete
tilfælde.
Kommunerne vil efter persondataloven være
forpligtet til at stille en sikker digital løsning til
rådighed for borgerne. Der henvises til de almindelige
bemærkninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse.
Det slås med den foreslåede
bestemmelse fast, at en ansøgning, der ikke indgives
digitalt, vil blive afvist af kommunalbestyrelsen. Dette
gælder dog ikke, hvis der foreligger særlige
forhold.
Det foreslås i stk. 2, at ansøgning
kan indgives på anden vis end ved digital selvbetjening,
f.eks. telefonisk, ved personligt fremmøde, skriftligt eller
i særlige tilfælde eventuelt i papirform.
Når der foreligger særlige forhold,
der gør, at borgeren ikke kan eller ikke må forventes
at kunne ansøge om indskrivning i folkeskolen eller om
optagelse i SFO digitalt, skal kommunen efter det foreslåede
anvise borgeren en anden måde at ansøge på end
digitalt. Det er kommunen, der ud fra et konkret skøn
vurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den
forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse
af egne evner og muligheder for at anvende
it-værktøjer og eventuelle problemer med at
søge om hjælp, ligesom medarbejderen på
borgerservicecenteret eller på biblioteket ud fra en
helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren
vil kunne foretage ansøgningen digitalt efter modtagelse af
hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge,
hvor der er tale om borgere med særlige handikap, såvel
kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens,
borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte
borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere
med sprogvanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening
fra kommunens side konkret vurderes ikke at være en egnet
løsning. Der vil således kunne være tale om, at
der foreligger særlige forhold for nogle af de nævnte
borgere, der gør, at borgeren ikke kan ansøge
digitalt. Tilsvarende vil der også være borgere fra de
nævnte grupper, der kan ansøge digitalt, og derfor
skal ansøge digitalt. Særlige forhold vil eksempelvis
også kunne foreligge, hvor en borger er indsat i
fængsel eller institutionsanbragt og af den grund ikke har
adgang til en computer eller lignende digital platform, hvorfor
borgeren ikke kan ansøge digitalt.
Udover særlige forhold hos borgeren kan
der også forekomme helt særlige situationer, hvor
omstændighederne ved ansøgningen eller kommunens
forhold gør, at der ikke kan ansøges digitalt. Der
kan eksempelvis være tale om, at kommunens digitale
selvbetjeningssystem ikke er indrettet til at håndtere en
bestemt situation. Tilsvarende vil kommunen eksempelvis kunne
anvise borgeren en anden måde at ansøge på, hvis
deres selvbetjeningssystem er ude af drift.
Det foreslås videre, at kommunalbestyrelsen
kan bestemme, at en ansøgning skal indgives mundtlig eller
skriftlig, herunder eksempelvis i særlige tilfælde
på en særlig blanket eller lignende, når
særlige forhold, også efter at vejledning og bistand er
givet, gør anvendelse af digitale løsninger
vanskelig.
Der henvises til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.2 Særlige
forhold.
Det følger af folkeskolelovens
grundlæggende opbygning, at udformning af ansøgninger,
indholdskrav til og frister for ansøgninger fastsættes
lokalt i kommunerne.
Med stk. 3 foreslås det, at en digitalt
indgivet ansøgning anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen, der vil
være adressat for ansøgningen, dvs. på det
tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har adgang til at behandle
eller læse ansøgningen. Der henvises til de generelle
bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3 hvornår en meddelelse anses for at
være kommet frem.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger ovenfor i afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af
lovforslaget.
Til § 4
Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse
(Sundhedskort og
EU-sygesikringskort)
Til nr. 1.
Det foreslås, at overskriften til
sundhedslovens kapitel 3 ændres, så den også
omfatter digital selvbetjening ved bestilling af
EU-sygesikringskort, jf. dette lovforslags § 4, nr.
3.
Til nr. 2.
Der foreslås en ny affattelse sundhedslovens
§ 12. Den nuværende affattelse vedrører
regler for udstedelse m.v. af bevis for ret til ydelser efter
sundhedsloven (sundhedskort). Med den foreslåede affattelse
sikres hjemmel til, at ansøgning om sundhedskort (som
hovedregel) skal indgives ved anvendelse af en digital
selvbetjeningsløsning. Denne hjemmel omfatter også
ansøgning om EU- sygesikringskort.
Den foreslåede affattelse af sundhedslovens
§ 12, stk. 1 er en videreførelse af den
eksisterende bestemmelse i § 12, stk. 1. Der er dog
som en konsekvens af den foreslåede affattelse foretaget en
konsekvensrettelse, således at der sidst i bestemmelsen
henvises stk. 5. Bestemmelsen vedrører fortsat alene
sundhedskortet (»det gule kort«) og ikke EU-
sygesikringskortet (»det blå kort«).
Med den foreslåede affattelse af
sundhedslovens § 12, stk. 2, foreslås det, at
ansøgning om sundhedskort, jf. sundhedslovens
§ 12, stk. 1, og EU-sygesikringskort, jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om
koordinering af EU-landenes sociale sikringsordninger, skal
indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale
ansøgningsløsning, som kommunen stiller til
rådighed (digital selvbetjening) for henholdsvis det gule
sundhedskort og den løsning som kommunen stiller til
rådighed for ansøgning om det blå
EU-sygesikringskort.
Anvendelsen mv. af EU-sygesikringskort er
ikke reguleret i sundhedsloven, men følger af den
nævnte EU-forordning. EU-sygesikringskortet anvendes til
borgernes dokumentation af ret til sygehjælp ifølge
reglerne i EU-forordningen. EU-sygesikringskortet udgives i et
standardformat og med et dataindhold fastlagt efter regler fastsat
i medfør af EU-forordningen. EU-reglerne regulerer ikke, i
hvilken form borgerne kan bestille kortet. Med bestemmelsen
fastlægges en pligt for borgerne til digital bestilling af
kortet via kommunernes selvbetjeningsløsning.
Kommunerne vil efter persondataloven være
forpligtet til at stille en sikker digital
ansøgningsløsning til rådighed for borgerne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit
3.2 Persondatabeskyttelse.
Det slås med den foreslåede
bestemmelse fast, at en ansøgning, der ikke indgives
digitalt, vil blive afvist af kommunalbestyrelsen. Dette
gælder dog ikke, hvis der foreligger særlige
forhold.
Det fremgår af forslaget til affattelse af
sundhedslovens § 12, stk. 3, at en digital
meddelelse anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for myndigheden, som er adressat for meddelelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit
4.3 Hvornår en meddelelse
anses for at være kommet frem.
Den foreslåede affattelse af sundhedslovens
§ 12, stk. 4, indebærer, at ansøgning
kan indgives på anden vis end ved digital selvbetjening efter
stk. 2, hvor særlige forhold gør sig
gældende.
Når der foreligger særlige forhold,
der gør, at borgeren ikke kan eller ikke må forventes
at kunne ansøge digitalt, skal kommunen efter det
foreslåede anvise borgeren en anden måde at
ansøge på end digitalt. Det er kommunen, der ud fra et
konkret skøn vurderer, om der foreligger særlige
forhold. Der skal i den forbindelse lægges vægt
på borgerens beskrivelse af egne evner og muligheder for at
anvende it-værktøjer og eventuelle problemer med at
søge om hjælp, ligesom medarbejderen på
borgerservicecenteret eller på biblioteket ud fra en
helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren
vil kunne foretage ansøgningen digitalt efter modtagelse af
hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge,
hvor der er tale om borgere med særlige handikap, såvel
kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens,
borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte
borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere
med sprogvanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening
fra kommunens side konkret vurderes ikke at være en egnet
løsning. Der vil således kunne være tale om, at
der foreligger særlige forhold for nogle af de nævnte
borgere, der gør, at borgeren ikke kan ansøge
digitalt. Tilsvarende vil der også være borgere fra de
nævnte grupper, der kan ansøge digitalt, og derfor
skal ansøge digitalt. Særlige forhold vil eksempelvis
også kunne foreligge, hvor en borger er indsat i
fængsel eller institutionsanbragt og af den grund ikke har
adgang til en computer eller lignende digital platform, hvorfor
borgeren ikke kan ansøge digitalt.
Udover særlige forhold hos borgeren kan
der også forekomme helt særlige situationer, hvor
omstændighederne ved ansøgningen eller kommunens
forhold gør, at der ikke kan ansøges digitalt. Der
kan eksempelvis være tale om, at kommunens digitale
selvbetjeningssystem ikke er indrettet til at håndtere en
bestemt situation. Tilsvarende vil kommunen eksempelvis kunne
anvise borgeren en anden måde at ansøge på, hvis
deres selvbetjeningssystem er ude af drift.
Kommunalbestyrelsen kan kræve, at en
ansøgning, der kan indgives på anden vis eksempelvis,
skal være mundtlig eller skriftlig, herunder eksempelvis i
særlige tilfælde afgives på en særlig
blanket eller lignende.
Der henvises til de almindelige bemærkninger
ovenfor i afsnit 4.2 Særlige
forhold.
Den foreslåede affattelse af sundhedslovens
§ 12, stk. 5 er en videreførelse af den
gældende bestemmelse i sundhedslovens § 12,
stk. 2.
Forslaget til affattelse af sundhedslovens
§ 12, stk. 6, 1. punktum, er en videreførelse
af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 3,
men som med dette lovforslag foreslås flyttet til
§ 12, stk. 6. I bestemmelsen bemyndiges ministeren
for sundhed og forebyggelse til at fastsætte nærmere
regler om udstedelse og inddragelse af sundhedskort og det
særlige sundhedskort.
For så vidt angår
EU-sygesikringskortet foreslås det i sundhedslovens
§ 12, stk. 6, 2. punktum, at ministeren for sundhed
og forebyggelse bemyndiges til at fastsætte regler om
udstedelse og inddragelse af dette kort. Bemyndigelsesbestemmelsen
vil blive anvendt til, at ministeren fastsætter
nærmere regler om, hvordan ansøgning om
EU-sygesikringskortet skal ske for personer, der eksempelvis ikke
umiddelbart opfylder betingelserne for at få et dansk
EU-sygesikringskort, fordi de ikke bor i Danmark, eller fordi de
ikke er statsborger i et EU-/EØS-land, hvorfor kommunen skal
træffe en konkret afgørelse om deres eventuelle ret
til kortet efter EU-forordningens regler.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger ovenfor i afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af
lovforslaget.
Til § 5
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. december 2012. De enkelte offentlige myndigheder er
ansvarlig for at stille en selvbetjeningsløsning til
rådighed for borgerne, så det sikres, at de udvalgte
selvbetjeningsløsninger kan anvendes ved lovens
ikrafttræden, således at selvbetjening bliver
obligatorisk digital.
Loven finder anvendelse for ansøgninger,
anmeldelser, indberetninger mv., som borgerne indgiver fra og med
den 1. december 2012. Ansøgninger, der er indgivet
før lovens ikrafttrædelsestidspunkt, men som ikke er
færdigbehandlet af myndigheden inden den 1. december 2012, er
således ikke omfattet af kravet om obligatorisk digital
selvbetjening.
Til § 6
Bestemmelsen i § 6 vedrører
lovens territoriale anvendelsesområde. Det foreslås i
stk. 1, at loven ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland.
Lov om Det Centrale Personregister er delvist sat
i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1198 af 29.
november 2006 om ikrafttræden for Grønland af lov om
Det Centrale Personregister.
Det foreslås derfor i stk. 2, at den
foreslåede § 1 ved kongelig anordning helt eller
delvist kan sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1:
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov.
Bilag 1
Lovforslaget
sammenholdt med gældende lov
| | | Gældende formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | Økonomi- og
Indenrigsministeriet | | | | | | I lov om Det Centrale Personregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 878 af 14. september 2009, som
ændret ved § 35 i lov nr. 1536 af 21. december
2010, foretages følgende ændringer: | | | | § 12. Enhver, der
flytter, har pligt til senest 5 dage efter flytningen at anmelde
denne til tilflytningskommunen. Anmeldelse kan også omfatte
de medlemmer af husstanden, der flytter med, således at disse
fritages for selv at anmelde flytningen. Stk. 2. Anmeldelserne skal
indeholde oplysning om den flyttendes 1) personnummer, 2) fulde navn eller adresseringsnavn, 3) hidtidige adresse og bopælskommune, 4) fremtidige adresse og bopælskommune
og 5) flyttedato. | | | Stk. 3. Kommunalbestyrelsen
kan kræve, at flytteanmeldelser skal være skriftlige og
afgives på en særlig blanket. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen
kan nægte at modtage flytteanmeldelser tidligere end 4 uger
før den angivne flyttedato. Hvis kommunalbestyrelsen har en
formodning om, at den anmeldte flytning ikke er korrekt, kan den
til brug for sin stillingtagen anvende reglerne i § 10,
stk. 2 og 3. Stk. 5. Den, der har anmeldt
en flytning, har ret til at få en kvittering af
kommunalbestyrelsen for anmeldelsen. Stk. 6. Hvis en flytning, der
er anmeldt til en kommunalbestyrelse, opgives, skal anmelderen
straks orientere kommunalbestyrelsen herom. Når flytningen er
registreret i CPR, kan denne, herunder datoen for flytningen, kun
ændres, hvis det over for kommunalbestyrelsen dokumenteres,
at de registrerede oplysninger er forkerte. | | 1. § 12, stk. 3,
affattes således: »Stk. 3. Flytning skal
anmeldes ved anvendelse af den digitale flytteløsning, som
tilflytningskommunen stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Flytteanmeldelser, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog 3. pkt. Hvis
kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal
kommunalbestyrelsen tilbyde, at anmeldelsen kan indgives på
anden måde end ved digital selvbetjening. Kommunalbestyrelsen
kan bestemme, at flytteanmeldelser, der kan indgives på anden
måde end ved digital anmeldelse, skal være skriftlige
og afgives på en særlig blanket.« | | | | | | 2. I § 12 indsættes som
stk. 7: »Stk. 7. En digital
anmeldelse anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for kommunalbestyrelsen.« | | | | § 21. Der skal forevises
den nødvendige dokumentation for oplysningerne i
§ 20 samt for, at vedkommende opfylder
§ 17. | | | Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
kan kræve, at enhver person, der er omfattet af en anmeldelse
om tilflytning, inden registrering møder personligt
frem. | | | Stk. 3. Kommunalbestyrelsen
skal udtrykkeligt gøre tilflyttere, som angiver, at de er
medlemmer af den danske folkekirke eller af et evangelisk-luthersk
trossamfund i udlandet, opmærksom på, at dette
indebærer, at de fremover vil stå registreret som
medlemmer af folkekirken. | | | Stk. 4. Indenrigs- og
socialministeren kan bestemme, at der ved tilflytningen skal gives
flere oplysninger end angivet i § 20. | | | Stk. 5. § 12,
stk. 3-6, og § 13, stk. 1, finder tillige
anvendelse ved anmeldelse af tilflytning fra udlandet. | | 3. I § 21, stk. 5,
ændres »§ 12, stk. 3-6« til:
Ȥ 12, stk. 3, 4. pkt., og
stk. 4-6«. | | | | § 26. Anmeldelserne om
fraflytning til udlandet skal indeholde oplysning om den
flyttendes | | | 1) personnummer, | | | 2) fulde navn eller adresseringsnavn, | | | 3) hidtidige adresse og bopælskommune, | | | 4) flyttedato samt | | | 5) eventuel fremtidig adresse eller
bopælsland. | | | Stk. 2. Som fraflytningsdato
for personer, som bliver registreret i et andet nordisk land,
anvendes den dato, indflytningslandet registrerer som
tilflytningsdato. I alle andre tilfælde registreres
udrejsedatoen som fraflytningsdato. Dette gælder også
for udenlandsophold, som efterfølgende viser sig at få
en sådan længde, at den pågældende skal
registreres som udrejst, jf. § 24, stk. 1. | | | Stk. 3. Under
udenlandsopholdet har vedkommende ret, men ikke pligt, til i CPR at
få registreret den til enhver tid aktuelle udenlandsadresse
samt en eventuel kontaktadresse her i landet, hvortil offentlige
myndigheder og private kan sende vedkommendes post. | | | Stk. 4. Personer, som er
tildelt et personnummer efter § 3, stk. 1, nr. 2
eller 3, eller § 3, stk. 6, har ret, men ikke pligt
til at få registreret en eventuel kontaktadresse her i landet
eller i udlandet, hvortil offentlige myndigheder og private kan
sende vedkommendes post. | | | Stk. 5. § 12,
stk. 3-6, og § 13, stk. 1, finder tillige
anvendelse ved anmeldelse af fraflytning til udlandet. | | 4. I § 26, stk. 5,
ændres »§ 12, stk. 3-6« til:
Ȥ 12, stk. 3, 4. pkt., og
stk. 4-6«. | | | | | | § 2 | | | | | | Ministeriet for Børn og
Undervisning | | | | | | I lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til
børn og unge (dagtilbudsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 668 af 17. juni 2011, som ændret ved § 1 i lov
nr. 275 af 5. april 2011, foretages følgende
ændringer: | | | | § 23. Alle børn
indtil skolestart har adgang til at blive optaget i et
dagtilbud. | | | Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde forældre pasningsgaranti i dagtilbud efter
§ 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og
3. | | | Stk. 3. Pasningsgarantien
indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise
plads i et alderssvarende dagtilbud efter § 19,
stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, til alle
børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets
skolestart. Ønsker forældrene en plads i umiddelbar
forlængelse af de 26 uger, har kommunalbestyrelsen en frist
på yderligere 4 uger til at tilbyde en plads. | | | Stk. 4. Kommunalbestyrelsen
skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for
ansøgning om optagelse i et dagtilbud. | | 1. § 23, stk. 4,
ophæves. | | | | § 27. Kommunalbestyrelsen
skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for
optagelse af børn i dagtilbud efter § 19,
stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3. Forældre
skal have mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i
konkrete dagtilbud. Stk. 2. Selvejende og
udliciterede daginstitutioner og privat dagpleje med
optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, skal
fastsætte og offentliggøre retningslinjer for
optagelse af børn i tilbuddet. Stk. 3. Privatinstitutioner
skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for
optagelse af børn i institutionen. Stk. 4. Privatinstitutioner
kan kun afvise at optage børn, såfremt der ikke er
plads i institutionen. | | 2. § 27. stk. 1, 1.
pkt., affattes således: »Kommunalbestyrelsen fastsætter og
offentliggør retningslinjer for optagelse af børn i
dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21,
stk. 2 og 3, herunder for ansøgning om optagelse, jf.
dog § 27 a.« | | | | | | 3. Efter § 27
indsættes før overskriften før
§ 28: | | | »§ 27a.
Ansøgning om optagelse til en plads i dagtilbud efter
dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4 og § 21,
stk. 2 og 3, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved
anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som
kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). I
tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har delegeret
optagelseskompetencen til en selvejende eller udliciteret
daginstitution eller en privat dagpleje, jf. § 26,
stk. 2, kan kommunalbestyrelsen efter aftale med institutionen
beslutte, at ansøgning skal ske digitalt til den enkelte
daginstitution eller private dagpleje. Ansøgninger, der ikke
indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen,
jf. dog stk. 2. | | | Stk. 2. Hvis
kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal
kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives
på anden måde end ved digital selvbetjening efter
stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en
ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt. | | | Stk. 3. En digital
ansøgning anses for at være kommet frem, når den
er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.« | | | | | | § 3 | | | | | | Ministeriet for Børn og
Undervisning | | | | | | I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
nr. 998 af 16. august 2010, som ændret ved § 2 i
lov nr. 1569 af 21. december 2010, foretages følgende
ændring: | | | | | | 1. Efter § 37
indsættes: | § 38. (Ophævet)
[§ 38 står i folkeskolelovens kapitel 5 om
undervisningspligt. Indskrivning og optagelse i folkeskolen og er
tidligere i anden sammenhæng ophævet, dvs. ledig nu.
] | | § 38. Ansøgning om
indskrivning af børn i folkeskolen og om optagelse af
børn i skolefritidsordning skal indgives til
kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale
ansøgningsløsning, som kommunen stiller til
rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der
ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af
kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2. | | | Stk. 2. Hvis
kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal
kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives
på anden måde end ved digital selvbetjening efter
stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en
ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt. | | | Stk. 3. En digital
ansøgning anses for at være kommet frem, når den
er tilgængelig for kommunalbestyrelsen. | | | | | | § 4 | | | | | | Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse | | | | | | I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
913 af 13. juli 2010, som senest ændret ved lov nr. [xx af
xx] 2012, foretages følgende ændringer: | | | | Kapitel 3 | | 1. I overskriften til kapitel 3
indsættes efter »loven«: | | | | Bevis for retten til ydelser efter
loven | | »og udstedelse af
EU-sygesikringskort« | | | | § 12. Kommunalbestyrelsen
udsteder et bevis til personer, der har ret til ydelser efter
loven. Beviset gælder som dokumentation for retten til
ydelser efter loven, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, i
hvilket omfang kommunalbestyrelsen udfærdiger bevis til
personer omfattet af § 8, stk. 2, og § 10,
samt i hvilket omfang beviset anvendes til dokumentation for ret
til ydelser efter loven. Stk. 3. Indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af de i
stk. 1 og 2 omhandlede beviser samt om opkrævning af
gebyr for beviser. | | 2. § 12 affattes
således: »§ 12.
Kommunalbestyrelsen udsteder et bevis til personer, der har ret til
ydelser efter loven. Beviset gælder som dokumentation for
retten til ydelser efter loven, jf. dog stk. 5. Stk. 2. Ansøgning om
de i stk. 1 omhandlede beviser og om EU-sygesikringskortet,
der udstedes med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved
anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som
kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening,
afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 4. Stk. 3. En digital meddelelse
anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for myndigheden, som er adressat for
meddelelsen. | | | Stk. 4. Hvis
kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal
kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives
på anden måde end ved digital selvbetjening efter
stk. 2. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en
ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt. | | | Stk. 5. Ministeren for
sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om, i
hvilket omfang kommunalbestyrelsen udfærdiger bevis til
personer omfattet af § 8, stk. 2, og § 10,
samt i hvilket omfang beviset anvendes til dokumentation for ret
til ydelser efter loven. | | | Stk. 6. Ministeren for
sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om
udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af de i
stk. 1 og 5 omhandlede beviser samt om opkrævning af
gebyr for udstedelse og fornyelse af beviser efter stk. 1.
Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter
nærmere regler om udstedelse og inddragelse af de i
stk. 2 omhandlede EU-sygesikringskort. | | | | | | § 5 | | | | | | Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. december 2012. | | | Stk. 2. Loven finder alene
anvendelse for ansøgninger, anmeldelser og indberetninger
mv., der indgives den 1. december 2012 og senere. | | | | | | § 6 | | | | | | Stk. 1. Loven gælder
ikke for Færøerne og Grønland. | | | Stk. 2. § 1 kan ved
kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger. |
|