L 228 Forslag til lov om ændring af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ferie og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

(Forlængelse af uddannelsesordningen for ledige, målretning af 6 ugers selvvalgt uddannelse m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 28-05-2013

Fremsat den 28. maj 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) (omtryk)

20121_l228_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 28. maj 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ferie og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

(Forlængelse af uddannelsesordningen for ledige, målretning af 6 ugers selvvalgt uddannelse mv.)

§ 1

I lov nr. 1374 af 23. december 2012 om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, som ændret ved § 14 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »30. juni 2013« til: »5. januar 2014«, og efter »uddannelsesydelse efter denne lov« indsættes: »og mulighed for tilbud efter kapitel 13 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

2. § 2, stk. 1, affattes således:

»§ 2. En person, som er omfattet af § 1, og som opbruger sin dagpengeret i perioden 30. december 2012 til og med den 30. juni 2013, har ret til at deltage i uddannelse efter § 4 fra det tidspunkt, hvor personens dagpengeret er opbrugt, og i op til 6 måneder herefter. Personer, som opbruger deres dagpengeret i perioden 1. juli 2013 til og med den 5. januar 2014, og personer, hvis ret til uddannelse efter 1. pkt. udløber i perioden 29. juni til og med 31. december 2013, har ret til deltagelse i uddannelse fra det tidspunkt, hvor personens dagpengeret eller ret til uddannelse er opbrugt, og i op til 6 måneder inden for en periode på 12 måneder, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse, at personen henvender sig til jobcenteret herom. Personer, som allerede er omfattet af uddannelsesordningen, jf. 1. pkt., fortsætter i ordningen uden fornyet ansøgning. Perioden med ret til uddannelse kan forlænges med perioder med beskæftigelse, der kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet, efter principperne i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioderne opgøres i udbetalingsperioder.«

3. I § 2, stk. 3, ændres »Perioden« til: »Perioderne med ret til uddannelse«.

4. I § 9 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Beløbene i stk. 2 reguleres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«

5. I § 10, stk. 4, indsættes efter »uddannelse under uddannelsesordningen«: »eller tilbud efter kapitel 13 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«, og efter »uddannelse under ordningen« indsættes: »eller tilbud efter kapitel 13 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

6. § 11, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

7. § 18, stk. 1, affattes således:

»§ 18. Personer, som opbruger deres dagpengeret i perioden 30. december 2012 til og med den 30. juni 2013, kan modtage særlig uddannelsesydelse fra det tidspunkt, hvor personens dagpengeret er opbrugt, og i op til 6 måneder herefter. Personer, som opbruger deres dagpengeret i perioden 1. juli 2013 til og med den 5. januar 2014, og personer, hvis ret til særlig uddannelsesydelse efter 1. pkt. udløber i perioden 29. juni til og med 31. december 2013, kan modtage særlig uddannelsesydelse fra det tidspunkt, hvor personens dagpengeret eller ret til særlig uddannelsesydelse er opbrugt, og i op til 6 måneder inden for en periode på 12 måneder. Ydelsen kan tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor personen har henvendt sig til jobcenteret om, at personen ønsker at deltage i uddannelsesordningen. Personer, som allerede er omfattet af uddannelsesordningen, jf. 1. pkt., fortsætter i ordningen uden fornyet ansøgning. Perioden med ret til ydelse kan forlænges med perioder med beskæftigelse, der kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet, efter principperne i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioderne opgøres i udbetalingsperioder. Perioden med ydelsen kan sammenlagt med personens forudgående dagpengeperiode højst udgøre i alt 4 år.«

§ 2

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, som ændret ved § 1 nr. 48, i lov nr. 1380 af 23. december 2012 og § 10 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 26 a, stk. 3, ændres »skal foregå« til: »kan tidligst påbegyndes efter de første 4 måneders sammenlagt ledighed og skal være afviklet«.

2. I § 26 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. En person, som er påbegyndt en uddannelse i en opsigelsesperiode, kan uanset stk. 3 fortsætte med uddannelsen som selvvalgt uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag, forudsat at uddannelsen kan tages som selvvalgt uddannelse.«

Stk. 4-7 bliver til stk. 5-8.

3. Efter kapitel 13 b indsættes i afsnit IV:

»Kapitel 13 c

Tilbud til personer omfattet af uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret

§ 75 d. En person, som er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, kan få tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 2, jf. dog §§ 75 e - 75 h. Tilbuddet kan ikke række ud over det tidspunkt, hvortil personen er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Under tilbuddet kan personen modtage befordringsgodtgørelse efter de regler i kapitel 15, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 2.

§ 75 e. Under deltagelse i virksomhedspraktik modtager pågældende særlig uddannelsesydelse efter § 9 i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

§ 75 f. Under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen til pågældende efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens særlige uddannelsesydelse efter § 9 i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere fastsættes efter § 63, stk. 2, nr. 5.

§ 75 g. For at blive ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver skal personen have været ledig i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder. Ved opgørelsen af den forudgående ledighed sammenlægges alle perioder, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge i en ledighedsperiode, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, har været i tilbud efter kapitel 12 eller har været ledig selvforsørgende. Løntilskuddet til private arbejdsgivere fastsættes efter § 63, stk. 2, nr. 3.

§ 75 h. Ved deltagelse i virksomhedspraktik, jf. § 75 e, refunderer staten kommunernes udgifter til uddannelsesydelse efter reglerne i § 23, stk. 3, 1. pkt., i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Ved ansættelse med løntilskud, jf. § 75 g, refunderer staten kommunernes udgifter til løntilskud efter reglerne i § 120, stk. 1, nr. 1. Staten refunderer kommunernes udgifter til befordringsgodtgørelse, jf. § 75 d, efter reglerne i § 119, stk. 1, nr. 4, og § 120, stk. 1, nr. 4.

§ 75 i. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om §§ 75 d - 75 h, herunder om de nærmere betingelser for ret til virksomhedspraktik og løntilskud.«

§ 3

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 377 af 28. april 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 34 b, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »arbejdsløshedsdagpenge,« : »særlig uddannelsesydelse,«.

2. Efter § 42 indsættes i kapitel 6:

»§ 42 a. Arbejdsmarkedets Feriefond overfører i alt 40 mio. kr. årligt til statskassen. Beløbet består af uhævede feriepenge for hvert af optjeningsårene 2011 og 2012 samt eventuelt afkast af fondens kapital.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Feriefond skal i mindst samme omfang som hidtil imødekomme ansøgninger til ferieformål for vanskeligt stillede familier og børn.

Stk. 3. Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fastsætter nærmere regler om overførsel af beløb efter stk. 1 til statskassen.«

§ 4

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009, som ændret ved § 5 i lov nr. 1602 af 22. december 2010, § 3 i lov nr. 462 af 18. maj 2011, § 6 i lov nr. 1364 af 28. december 2011, § 28 i lov nr. 1374 af 23. december 2012 og § 15 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 14, stk. 2, nr. 5, ændres »samt udgifterne til befordring efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret« til: »aktivering samt udgifterne til befordring for personer, der er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

Stk. 2. Personer, der inden lovens ikrafttræden har fået bevilget en uddannelse efter de hidtidige regler om 6 ugers selvvalgt uddannelse i § 26 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan påbegynde og færdiggøre uddannelsesforløbet efter de hidtidige regler.

Stk. 3. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

Bemærkninger til lovforslaget

 
Almindelige bemærkninger
 
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
 
1.1.
Lovforslaget hovedindhold
 
1.2.
Lovforslagets baggrund
2.
Lovforslagets indhold
 
2.1.
Forlængelse af perioden med ret til uddannelse og særlig uddannelsesydelse samt nye virksomhedsrettede tilbud
  
2.1.1.
Gældende ret
  
2.1.2.
Den foreslåede ordning
 
2.2.
Målretning af ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse
  
2.2.1.
Gældende ret
  
2.2.2.
Den foreslåede ordning
 
2.3.
Ferieloven
  
2.3.1.
Gældende ret
   
2.3.1.1.
Arbejdsmarkedets Feriefond
   
2.3.1.2.
Fondens midler
  
2.3.2.
Den foreslåede ordning
 
2.4.
Udbetaling af feriepenge efter ferieårets udløb
  
2.4.1.
Gældende ret
  
2.4.2.
Den foreslåede ordning
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
 
3.1.
Forlængelse af perioden med ret til uddannelse og særlig uddannelsesydelse samt nye virksomhedsrettede tilbud
 
3.2.
Målretning af ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse
 
3.3.
Ferieloven
 
3.4.
Øvrig finansiering
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer
9.
Sammenfattende skema
 


1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget udmønter dele af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse indgået mellem regeringen (S, SF og RV) og Enhedslisten.

Aftaleparterne er enige om at videreføre den særlige uddannelsesordning i 2013 og tage yderligere nye initiativer, som sikrer forsørgelsesgrundlaget og en aktiv indsats for en stor gruppe ledige de kommende år. Aftaleparterne er enige om:

 Forlængelse af den særlige uddannelsesordning. Forlængelsen betyder, at personer, som opbruger retten til dagpenge eller den særlige uddannelsesordning i 2. halvår af 2013, får ret til den særlige uddannelsesordning i op til 6 måneder.

 Ny arbejdsmarkedsydelse. Der indføres en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse pr. 1. januar 2014. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udgør 60 pct. af det maksimale dagpengeniveau for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. Arbejdsmarkedsydelsen er ikke afhængig af ægtefælleindkomst og familieformue.

  Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse gives til personer, som har opbrugt dagpengeretten og/eller den særlige uddannelsesordning efter 1. januar 2014. Personer, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår af 2014, har ret til arbejdsmarkedsydelsen i op til 1 ¼ år. Varigheden af arbejdsmarkedsydelsen for personer, som opbruger dagpengeretten frem mod 2. halvår af 2016, aftrappes gradvis.

  Den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den ny arbejdsmarkedsydelse kan højst udgøre 4 år.

 Finansiering af aftalen. De aftalte initiativer er fuldt finansierede ved målrettede omprioriteringer af andre offentlige udgifter, indtægter, puljer, reserver mv. Det drejer sig bl.a. om, at ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse målrettes ledige med 4 måneders forudgående ledighed, og at statens indtægt forøges med 40 mio. kr. årligt af uhævede feriepenge samt af afkastet fra Arbejdsmarkedets Feriefonds kapital.



Lovforslaget udmønter følgende elementer fra aftalen:

Forlængelse af den særlige uddannelsesordning.

Målretning af 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Ændring af ferieloven - Statens indtægt forøges med uhævede feriepenge samt afkastet fra Arbejdsmarkedets Feriefonds kapital.



Der er fremsat forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelsespålæg, uddannelsesrettet indsats til unge, jobrettet indsats til kontanthjælpsmodtagere, helhedsorienteret indsats til udsatte mv.). Forslaget har ingen betydning for nærværende lovforslag.

Der vil i efteråret 2013 blive fremsat lovforslag om indførelse af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse mv.

1.2. Lovforslagets baggrund

Det er regeringens hovedprioritet at bringe Danmark nænsomt gennem den internationale økonomiske krise. Regeringen har investeret massivt i vækst og beskæftigelse, så færre bliver ledige, og flere kommer i arbejde eller får en uddannelse.

Regeringen og Enhedslisten er enige om at videreføre den særlige uddannelsesordning i 2013 og tage yderligere nye initiativer, som sikrer forsørgelsesgrundlaget og en aktiv indsats for en stor gruppe ledige de kommende år. Der fremgår bl.a. følgende af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse:

»Forlængelse af den særlige uddannelsesordning

Den særlige uddannelsesordning, der er aftalt mellem regeringen og Enhedslisten med Aftale om finansloven for 2013 forlænges med ½ år. Forlængelsen omfatter:

Forsikrede ledige, som har ret til uddannelsesordningen i 1. halvår 2013.

Forsikrede ledige, som opbruger retten til dagpenge i 2. halvår 2013.

  Den særlige uddannelsesydelse udgør fortsat 60 pct. af højeste dagpengesats (uafhængig af familie- og formueindkomst) for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere (uafhængig af ægtefælleindkomst og familieformue).

Retten til den forlængede uddannelsesydelse opnås fra det tidspunkt, hvor personens dagpengeret/ret til den særlige uddannelsesordning er opbrugt. Den forlængede uddannelsesydelse kan opretholdes i 6 måneder inden for 12 måneder.

Den samlede periode med dagpenge (herunder den midlertidige periodeforlængelse i 2. halvår 2012), og den særlige uddannelsesordning kan højst udgøre 4 år.

Den eksisterende ret og pligt til uddannelse suppleres med en mulighed for, at ledige kan komme i virksomhedsrettede forløb (løntilskud og virksomhedspraktik), herunder fx i socioøkonomiske virksomheder, herunder så vidt muligt privat virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud i private virksomheder.

Modtagere af særlig uddannelsesydelse kan få befordringsgodtgørelse i forbindelse med aktive tilbud svarende til de gældende regler i lov om aktiv beskæftigelsespolitik.

De gældende regler for ret til seniorjob for personer omfattet af den særlige uddannelsesordning videreføres. Det er en betingelse for ret til seniorjob, at dagpengeretten er udløbet mindre end 5 år før efterlønsalderen, og at man ansøger om seniorjob senest to måneder efter udløb af dagpengeretten. Ret til seniorjob forudsætter a-kassemedlemskab og ret til efterløn.

Det gælder, at personer, der overgår til den særlige uddannelsesordning i 2. halvår 2013, og som under ordningen får midlertidigt ordinært arbejde, har ret til at genindtræde i ordningen inden for referenceperioden på 12 måneder efter dagpengerettens udløb eller efter udløbet af den første periode med særlig uddannelsesydelse.

Det er en betingelse for at bevare retten til den særlige uddannelsesydelse, at modtageren er tilmeldt som ledig hos jobcentret og står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder:

Er aktivt arbejdssøgende.

Kan og vil overtage arbejde med dags varsel.

Kan og vil medvirke i aktive tilbud og udnytte sine uddannelsesmuligheder.

Kommunen afholder samtaler med den ledige og sikrer, at betingelserne for at modtage ydelsen er opfyldt. Kommunen udbetaler ydelsen.«



Det fremgår videre af aftalen, at udgifterne delvist finansieres således:

»Ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse indenfor 6 måneder for personer under 25 år eller 9 måneder for personer over 25 år målrettes ledige med 4 måneders forudgående ledighed. Hvis en person er påbegyndt et uddannelsesforløb i sin opsigelsesperiode fra et arbejde, og uddannelsen strækker sig ind i personens ledighedsperiode, kan personen dog fortsætte med uddannelsen som selvvalgt uddannelse i op til 6 uger fra første dag i dagpengeperioden.

Statens indtægt forøges med 40 mio. kr. af ikke-hævede feriepenge samt af afkastet fra Arbejdsmarkedets Feriefonds kapital.«



2. Lovforslagets indhold

2.1. Forlængelse af perioden med ret til uddannelse og særlig uddannelsesydelse samt nye virksomhedsrettede tilbud

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler har ledige, som opbruger deres ret til dagpenge i perioden fra den 30. december 2012 og senest den 30. juni 2013, og som ikke har været i stand til at opnå ordinær beskæftigelse, ret til uddannelse med en særlig uddannelsesydelse i op til 6 måneder efter, at dagpengeretten er opbrugt.

Perioden med uddannelsesordningen kan dog sammenlagt med den lediges dagpengeperiode højst udgøre i alt 4 år.

Uddannelsen skal have til formål at give de ledige et målrettet og sammenhængende kvalifikationsløft, som styrker mulighederne for at komme i beskæftigelse. For at komme med i ordningen skal den ledige rette henvendelse til jobcenteret og tilkendegive, at pågældende ønsker at være omfattet. Henvendelsen til jobcenteret bør ske så tidligt som muligt og vil også kunne ske, inden dagpengeretten er opbrugt.

Der er mulighed for at vælge imellem følgende uddannelser og kurser, som har hjemmel i lov:

1) Ordblindeundervisning og Forberedende Voksenundervisning (FVU)

2) Almen Voksenuddannelse (AVU), herunder dansk som andetsprog

3) Hf-enkeltfag

4) Erhvervsuddannelser, herunder grundforløb

5) Gymnasiale uddannelser

6) Gymnasiale suppleringskurser

7) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser)

8) Kombinerede FVU- og AMU- og AVU-forløb

9) Enkeltfag på erhvervsuddannelser, der tages som en del af en grundlæggende voksenuddannelse

10) Videregående voksen- og efteruddannelse, der er udbudt af offentlige institutioner.



Dansk som andetsprog kan tages som AMU- og AVU-forløb.

Det er en betingelse, at den enkeltes uddannelse som udgangspunkt er tilrettelagt som heltidsundervisning.

Der er i bekendtgørelse nr. 1419 af 23. december 2012 om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, fastsat regler om, hvilke uddannelser der er omfattet af ordningen, herunder betingelserne for at kunne deltage i uddannelse under uddannelsesordningen, hvad der forstås ved heltidsundervisning, og i hvilke tilfælde kravet om fuldtidsundervisning kan fraviges.

Efter de gældende regler skal ledige, som er omfattet af uddannelsesordningen, ikke møde op personligt til samtaler i jobcentrene i perioder, hvor de deltager i en uddannelse.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at forlænge den nuværende uddannelsesordning i op til 6 måneder. Personer, som opbruger retten til dagpenge eller til den særlige uddannelsesordning i 2. halvår af 2013, får ret til den særlige uddannelsesordning i op til 6 måneder inden for en referenceperiode på 12 måneder. Forbrug af dagpenge opgøres i hele uger. Det betyder, at dagpengeperioden altid vil slutte ved en uges udløb, jf. § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det foreslås i overensstemmelse hermed, at perioden for udløb af retten til dagpenge bliver fra mandag den 1. juli 2013 til og med søndag den 5. januar 2014. Forbrug af uddannelsesordningen opgøres i måneder. Det betyder, at personer, der opbruger deres dagpengeret i perioden 30. december 2012 til og med den 30. juni 2013, og herefter får ret til 6 måneders uddannelse og særlig uddannelsesydelse i uddannelsesordningen, vil opbruge denne ret i perioden 29. juni til og med 31. december 2013. Det foreslås derfor, at personer, der opbruger deres ret i uddannelsesordningen i denne periode, får ret til forlængelsen af uddannelsesordningen. Periodefastlæggelsen følger dermed de principper, der ligger bag den gældende uddannelsesordning og tidligere den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden. Disse ordninger hænger dermed tidsmæssigt sammen indbyrdes og nu også med nærværende forlængelse af uddannelsesordningen. Det vil også betyde, at når der i efteråret fremsættes lovforslag om den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, vil denne gælde for personer, som opbruger deres dagpengeret fra mandag den 6. januar 2014 eller uddannelsesydelse fra 29. december 2013. I forbindelse med indførelse af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er det aftalt, at der også i denne ordning er en referenceperiode, der kan udstrækkes over ydelsesperioden plus ½ år. For personer, der overgår fra den særlige uddannelsesydelse til arbejdsmarkedsydelsen, vil referenceperioden for de to ydelser maksimalt kunne udstrækkes udover de to ydelsesperioder i forening plus ½ år.

Det foreslås videre, at der ud over den eksisterende ret til uddannelse åbnes mulighed for, at den ledige kan modtage virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse i løntilskud i offentligt eller privat regi.

Konkret foreslås det, at perioden med uddannelse og særlig uddannelsesydelse forlænges for ledige, som allerede er omfattet af ordningen, og som opbruger deres ret til uddannelse og særlig uddannelsesydelse i 2. halvår af 2013. Forlængelsen sker med op til 6 måneder inden for en referenceperiode på 12 måneder.

Det foreslås desuden, at personer, hvis dagpengeret opbruges i 2. halvår af 2013, får ret til uddannelse og den særlige uddannelsesydelse i op til 6 måneder inden for en referenceperiode på 12 måneder. Der henvises til det ovenfor anførte om fastlæggelsen af perioden 2. halvår 2013.

Perioden - inden for hvilken man kan få uddannelse og ydelse - kan kun forlænges med perioder, hvor personen er i beskæftigelse, der kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet efter principperne i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dvs. ustøttet arbejde udført i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Perioderne opgøres i udbetalingsperioder, dvs. en måned, jf. gældende § 18, stk. 2. Den samlede periode i uddannelsesordningen sammenlagt med forudgående perioder på dagpenge kan højst udgøre 4 år.

Det foreslås videre, at ledige, som er omfattet af uddannelsesordningen, også får mulighed for virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, herunder fx i socioøkonomiske virksomheder og så vidt muligt i privat virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud i private virksomheder, og at de under deltagelsen i disse tilbud kan modtage befordringsgodtgørelse efter de gældende regler herom. Det foreslås, at der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indsættes et nyt kapitel vedrørende de nærmere betingelser for, at disse ledige kan få ret til de omtalte tilbud samt befordringsgodtgørelse. Udgangspunktet er, at tilbuddene og befordringsgodtgørelse gives efter reglerne for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i kapitel 11 om virksomhedspraktik, kapitel 12 om ansættelse med løntilskud og kapitel 15 om befordringsgodtgørelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der foreslås fastsat nærmere regler om varigheden af de virksomhedsrettede tilbud, ydelsens størrelse under tilbuddet og opgørelsen af forudgående ledighed i relation til privat løntilskud samt om befordringsgodtgørelse. Det foreslås endelig, at de gældende regler om refusion i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås endelig, at ledige, der deltager i tilbud, ikke behøver at møde op personligt til samtaler i jobcentrene i perioder, hvor de deltager i tilbuddet.

Uddannelsesordningen for ledige og den særlige uddannelsesydelse forbliver i øvrigt uændret. Det drejer sig bl.a. om, hvilke uddannelser der falder ind under ordningen samt administrationen heraf.

2.2. Målretning af ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan ledige dagpengemodtagere efter eget valg deltage i selvvalgt uddannelse i op til 6 uger. Uddannelsen skal foregå inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed for personer, der er fyldt 25 år, og inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed for personer, der ikke er fyldt 25 år.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det fremgår af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at de forøgede udgifter, der følger af at forlænge den midlertidige uddannelsesordning og indføre en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse, finansieres ved bl.a. målrettede omprioriteringer af andre offentlige udgifter og indtægter mv., herunder en målretning af ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Uddannelsesforløb under 6 ugers selvvalgt uddannelse påbegyndes generelt forholdsvist tidligt i ledighedsforløbet, hvilket er uhensigtsmæssigt, da de første måneder i ledighed er den periode, hvor de fleste ledige kommer tilbage i arbejde. Det er derfor mere hensigtsmæssigt, at retten til selvvalgt uddannelse kommer til at ligge senere i ledighedsforløbet, hvor der reelt kan være behov for nye kompetencer.

Det foreslås derfor at målrette ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse til ledige med 4 måneders forudgående ledighed.

Målretningen betyder, at ledige tidligst vil kunne påbegynde 6 ugers selvvalgt uddannelse efter 4 måneders sammenlagt ledighed. Det foreslås dog, at personer, som er påbegyndt en uddannelse i en opsigelsesperiode, som strækker sig ind i ledighedsperioden, skal kunne fortsætte med uddannelsen som selvvalgt uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag, forudsat at uddannelsen kan tages som selvvalgt uddannelse.

Betingelserne for ret til selvvalgt uddannelse skal i øvrigt være opfyldt.

Reglerne om selvvalgt uddannelse til ledige forbliver i øvrigt uændrede.

2.3. Ferieloven

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Arbejdsmarkedets Feriefond

Arbejdsmarkedets Feriefond er en offentligretlig selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet.

2.3.1.2. Fondens midler

Arbejdsmarkedets Feriefonds hovedindtægter er uhævede feriepenge, renteafkastet af FerieKonto samt afkast af fondens kapital.

Det følger af ferielovens § 36, stk. 1, at uhævede feriepenge tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond. Statens andel af de uhævede feriepenge fastsættes med hjemmel i lovens § 42 på baggrund af en undersøgelse af, hvor stor en procentdel af den uhævede feriegodtgørelse i et givet ferieår, der kan henføres til personer, der i stedet for at holde deres optjente ferie har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, kontanthjælp mv.

Af lovens § 32 fremgår, at renteafkastet af FerieKonto skal dække udgifterne til administrationen af FerieKonto. I det omfang, renterne ikke kan dække administrationen af FerieKonto, skal uhævet feriegodtgørelse hos FerieKonto dække den resterende del af udgifterne. Af renteafkastet af FerieKonto i 2012 til 2015 tilfalder op til 100 mio. kr. statskassen. Det resterende renteafkast tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond.

Fondens egenkapital udgjorde ultimo 2012 i alt 799 mio. kr. før diverse reserveringer og støttetilsagn.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det er aftalt mellem regeringen (S, SF og RV) og Enhedslisten, at Arbejdsmarkedets Feriefond skal bidrage til finansieringen af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Feriefond, efter betaling af statens andel af de uhævede feriepenge efter lovens § 42, stk. 1, overfører i alt 40 mio. kr. årligt til statskassen. Beløbet består af uhævede feriepenge for hvert af optjeningsårene 2011 og 2012 samt eventuelt afkast af fondens kapital.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Feriefond fortsat kan give støtte til institutioner og organisationer, som tilvejebringer feriemuligheder for vanskeligt stillede familier og børn på mindst samme niveau som i dag. Det er ikke tilsigtet, at fonden skal ændre sin støttepolitik i forhold til vanskeligt stillede familier og børn. Fonden har i årene 2010 - 2012 støttet ferieformål til vanskeligt stillede familier og børn med 35- 40 mio. kr. årligt.

2.4. Udbetaling af feriepenge efter ferieårets udløb

2.4.1. Gældende ret

En lønmodtager kan efter ferieårets udløb få udbetalt uhævede feriepenge, uden at ferien er holdt, hvis feriepengene enten vedrører den 5. ferieuge, eller feriepengene stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt inden ferieårets udløb, jf. § 34 b, stk. 1 og 2. Udbetaling sker på baggrund af en ansøgning, som lønmodtageren sender til den, der skal udbetale feriepengene. Har lønmodtageren i ferieåret modtaget arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse, kontanthjælp, særlig ydelse eller ydelse efter lov om børnepasningsorlov, skal antallet af dage med de nævnte ydelser trækkes fra antallet af dage med uhævede feriepenge, jf. § 34 b, stk. 3. Har lønmodtageren i ferieåret eksempelvis fået kontanthjælp i 20 dage og har uhævede feriepenge for 25 dage, kan lønmodtageren få udbetalt uhævede feriepenge for 5 dage. Lønmodtageren skal søge om udbetaling af de uhævede feriepenge senest den 30. september efter ferieårets udløb, jf. § 34 b, stk. 4.

2.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ydelserne i § 34 b, stk. 3, også omfatter særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. I forbindelse med indførelse af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse på et senere tidspunkt, vil de nævnte modregningsregler skulle udvides til også at omfatte den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

Forslaget er en konsekvens af, at der i forhold til den særlige uddannelsesydelse er det samme formål og hensyn (sikring mod dobbeltforsørgelse), som begrunder, at der også skal ske fradrag for fx arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

I nedenstående tabel ses de samlede direkte økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget i 2013-2017. Der henvises til tabel 3.5. for en oversigt over de samlede økonomiske konsekvenser af reformen, hvor der også er taget højde for de forventede skattemæssige virkninger, tilbageløb og beskæftigelseseffekter.

      
Tabel 1. Direkte økonomiske konsekvenser i alt
Mio. kr. løbende priser
2013
2014
2015
2016
2017
I alt
-94,7
-77,4
-235,0
-220,0
-130,0
Heraf
-Stat
-290,4
-182,6
-149,4
-137,2
-55,8
-Kommuner
195,7
105,1
-85,6
-82,8
-74,2
Heraf
-DUT
11,0
8,5
0,0
0,0
0,0
-Budgetgaranti
184,7
96,6
-85,6
-82,8
-74,2
-Beskæftigelsestilskud
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
      


3.1. Forlængelse af perioden med ret til uddannelse og særlig uddannelsesydelse samt nye virksomhedsrettede tilbud

Det foreslås, at personer, hvis dagpengeret opbruges den 1. juli 2013 og senest den 5. januar 2014, og personer, hvis ret til at deltage i den nuværende uddannelsesordning udløber, får ret til uddannelsesydelse fra det tidspunkt, hvor personens dagpengeret eller ret til uddannelsesydelse er opbrugt, og i op til 6 måneder inden for en referenceperiode på 12 måneder. Personerne får ret til en særlig uddannelsesydelse på henholdsvis 13.884 kr. (2013-pl) for personer med forsørgelsespligt over for børn og 10.413 kr. (2013-pl) for øvrige.

Det foreslås videre, at ledige, som er omfattet af uddannelsesordningen, også får mulighed for virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik og ansættelse i løntilskud, og at de under deltagelse i disse tilbud kan modtage befordringsgodtgørelse efter de gældende regler herom.

Kommunerne får uændret refunderet deres forsørgelsesudgifter til ordningen efter samme principper, som gælder for kontanthjælp. Refusionssatserne er 50 pct. af forsørgelsen ved perioder i uddannelse eller virksomhedsrettede tilbud og 30 pct. i perioder, hvor den enkelte er passiv ydelsesmodtager. Kommunerne under ét kompenseres for den resterende del af udgifterne via budgetgarantien.

Herudover får kommunernes refunderet 50 pct. af driftsudgifterne til finansiering af uddannelse samt udgifterne til befordring, mens kommunerne under ét kompenseres for den resterende del af udgifterne via budgetgarantien.

Såvel forsørgelses- og driftsudgifterne til uddannelsesordningen er konjunkturfølsomme udgifter og derfor uden for de statslige dellofter for henholdsvis driftsudgifter og overførselsindkomst.

Det vurderes, at ca. 8.000 personer, som har benyttet uddannelsesordningen i 1. halvår af 2013, vil være berettiget til den forlængede uddannelsesordning i 2. halvår af 2013. Heraf forventes ca. 80 pct. at benytte denne ret til uddannelse i 2. halvår af 2013, svarende til 6.400 personer. Det vurderes desuden, at 8.700 personer vil opbruge deres dagpengeret i 2. halvår 2013. Heraf forventes 50 pct., svarende til 4.350 personer, at benytte sig af retten til uddannelse.

Forslaget vil medføre merudgifter til forsørgelse samt udgifter til uddannelse. Udgifterne vil i et vist omfang blive modsvaret af mindreudgifter til kontanthjælp og aktive tilbud til de personer, der ellers ville være overgået til kontanthjælp.

Det skønnes, at nettoudgifterne til forsørgelse inkl. løntilskud til målgruppen vil udgøre 283,4 mio. kr. i 2013 og 248,7 mio. kr. i 2014. Heraf vurderes det, at staten i 2013 vil få merudgifter på 104,5 mio. kr. og i 2014 på 91,0 mio. kr. Tilsvarende forventes det, at kommunerne vil få merudgifter på i alt 178,9 mio. kr. i 2013 og 157,7 mio. kr. i 2014.

Det vurderes, at nettodriftsudgifterne til uddannelse og aktivering inkl. befordring vil forøges med 73,9 mio. kr. i 2013 og med 61,4 mio. kr. i 2014. Heraf vurderes det, at staten i 2013 vil få merudgifter på 37,8 mio. kr. i 2013 og 31,0 mio. kr. i 2014. Tilsvarende forventes det, at kommunerne vil få merudgifter på 36,1 mio. kr. i 2013 og 30,3 mio. kr. i 2014.

Forslaget vurderes endelig at medføre en øget opgave for kommunerne svarende til administrative merudgifter i størrelsesordenen af ca. 11,0 mio. kr. i 2013 og ca. 8,5 mio. kr. i 2014.

Det skønnes, at forslaget vil medføre merudgifter for det offentlige på 368,3 mio. kr. i 2013 og 318,6 mio. kr. i 2014. Staten vil samlet have merudgifter på 142,3 mio. kr. i 2013 og 122,0 mio. kr. i 2014, og kommunerne vil have merudgifter på 226,0 mio. kr. i 2013 og 196,5 mio. kr. i 2014, jf. tabel 2.

 
Tabel 2. Samlede økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om uddannelsesordning for ledige, hvis dagpengeret er opbrugt
Mio. kr. løbende priser
2013
2014
2015
2016
2017
Stat
142,3
122,0
0,0
0,0
0,0
Heraf forsørgelse inkl. løntilskud
104,5
91,0
0,0
0,0
0,0
Heraf drift
37,8
31,0
0,0
0,0
0,0
Heraf administration
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Kommuner
226,0
196,5
0,0
0,0
0,0
Heraf forsørgelse inkl. løntilskud
178,9
157,7
0,0
0,0
0,0
Heraf drift
36,1
30,3
0,0
0,0
0,0
Heraf administration
11,0
8,5
0,0
0,0
0,0
I alt
368,3
318,6
0,0
0,0
0,0
Heraf kommunale udgifter fordelt på:
     
DUT
11,0
8,5
0,0
0,0
0,0
Budgetgaranti
215,0
188,0
0,0
0,0
0,0
Beskæftigelsestilskud
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
 


De økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.

3.2. Målretning af ordningen 6 ugers selvvalgt uddannelse

Som led i finansiering af forlængelse af uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, foreslås det at målrette ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse til ledige med 4 måneders forudgående ledighed.

Målretningen betyder, at ledige tidligst vil kunne påbegynde 6 ugers selvvalgt uddannelse efter 4 måneders sammenlagt ledighed. Det foreslås dog, at personer, som er påbegyndt en uddannelse i en opsigelsesperiode, som strækker sig ind i ledighedsperioden, skal kunne fortsætte med uddannelsen som selvvalgt uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag, forudsat at uddannelsen kan tages som selvvalgt uddannelse.

Ved beregningen af de økonomiske konsekvenser er det forudsat, at 65 pct. af forløbene på 6 ugers selvvalgt uddannelse påbegyndes inden for de første 4 måneders ledighed. Heraf vil 55 pct. ikke længere have mulighed for at benytte ordningen ud fra en vurdering af længden på gennemsnitlige dagpengeledighedsforløb. I alt forventes aktiviteten og dermed udgifterne til ordningen på den baggrund reduceret med ca. 36 pct. Effekten i 2013 forventes kun at udgøre en 1/3 som følge af, at allerede bevilgede forløb ved ikrafttræden (1. juli 2013) vil kunne gennemføres som hidtil forudsat. Dette giver en forventet offentligt besparelse på 55 mio. kr. i 2013, 165 mio. kr. i 2014, 155 mio. kr. i 2015, 150 mio. kr. i 2016 og 135 mio. kr. i 2017 svarende til hhv. ca. 300 færre helårspersoner i 2013, ca. 900 færre i 2014, ca. 850 færre i 2015, ca. 800 færre i 2016 og ca. 725 færre helårspersoner i 2017.

Merudgiften til kursusforløb for personer, som er påbegyndt en uddannelse i en opsigelsesperiode, som strækker sig ind i ledighedsperioden forventes at udgøre 2 mio. kr. i 2013 og 5 mio. kr. årligt i 2014 og frem.

Det skønnes dermed, at forslaget vil medføre mindreudgifter for det offentlige på 53 mio. kr. i 2013 og 160 mio. kr. i 2014. Staten skønnes at have besparelser på driftsudgifterne på 22,7 mio. kr. i 2013, 68,6 mio. kr. i 2014, 64,4 mio. kr. i 2015, 62,2 mio. kr. i 2016 og 55,8 mio. kr. i 2017. Kommunerne skønnes at få mindreudgifter på hhv. 30,3 mio. kr. i 2013, 91,4 mio. kr. i 2014, 85,6 mio. kr. i 2015, 82,8 mio. kr. i 2016 og 74,2 mio. kr. i 2017, jf. tabel 3. Kommunernes mindreudgifter til 6 ugers selvvalgt uddannelse er beregnet på baggrund af den forudsatte refusionsprocent på 42,9 pct. for driftsudgifter til aktivering under det fælles driftsloft.

De økonomiske konsekvenser i kommunerne vil efter sædvanlig praksis blive forhandlet med KL.

      
Tabel 3. Samlede økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om målretning af 6 ugers selvvalgt uddannelse
Mio. kr. løbende priser
2013
2014
2015
2016
2017
Stat
-22,7
-68,6
-64,4
-62,2
-55,8
- Heraf drift
-22,7
-68,6
-64,4
-62,2
-55,8
- Heraf forsørgelse
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
- Heraf administration
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Kommuner
-30,3
-91,4
-85,6
-82,8
-74,2
- Heraf drift
-30,3
-91,4
-85,6
-82,8
-74,2
- Heraf forsørgelse
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
- Heraf administration
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
I alt
-53,0
-160,0
-150,0
-145,0
-130,0
Heraf kommunale udgifter fordelt på:
     
- DUT
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
- Budgetgaranti
-30,3
-91,4
-85,6
-82,8
-74,2
- Beskæftigelsestilskud
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
      


Bemærkning: Udgifterne i 2014 og frem er beregnet i 2014 pl. (0,6 pct.).

3.3. Ferieloven

Forslaget betyder, at Arbejdsmarkedets Feriefond skal overføre 40 mio. kr. årligt til statskassen. Beløbet stammer fra uhævede feriepenge for hvert af optjeningsårene 2011 og 2012 samt i nødvendigt omfang afkastet af Arbejdsmarkedets Feriefonds kapital.

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for det offentlige.

Arbejdsmarkedets Feriefond skal bruge uhævede feriepenge samt eventuelt afkast af fondens formue og i nødvendigt omfang fondens kapital til ferieformål for vanskeligt stillede familier og børn.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for offentlige arbejdsgivere. Der henvises til tabel 5.

3.4. Øvrig finansiering

Den øvrige finansiering af uddannelsesordningen for ledige, hvis dagpengeret er opbrugt, foreslås tilvejebragt ved en målrettet omprioritering af en række andre offentlige udgifter, indtægter, puljer og reserver mv., jf. tabel 4.

ng

      
Tabel 4. Den øvrige finansiering til forlængelse af den særlige uddannelsesordni
Mio kr. løbende priser
2013
2014
2015
2016
2017
Øget indtægt fra ikke hævet feriegodtgørelse
40,0
40,0
0,0
0,0
0,0
Skattekreditter
120,0
110,0
100,0
90,0
0,0
Pulje til nye initiativer
12,0
30,0
-15,0
-15,0
0,0
Prisfald på offentligt indkøbte høreapparater
138,0
0,0
0,0
0,0
0,0
TB-reserve
100,0
56,0
0,0
0,0
0,0
I alt
410,0
236,0
85,0
75,0
0,0
      


Finansieringselementerne indebærer:

Arbejdsmarkedets Feriefond overfører 40 mio. kr. årligt til statskassen. Beløbet stammer fra uhævede feriepenge for hvert af optjeningsårene 2011 og 2012 samt i nødvendigt omfang afkastet af Arbejdsmarkedets Feriefonds kapital. Det er aftalt at anvende beløbet til finansieringen af forlængelse af den særlige uddannelsesordning i 2013 og 2014.

Der er på ordningen vedrørende udbetaling af skattekreditter, som er indført i forbindelse med finansloven for 2012, foretaget en rebudgettering af ordningen, da ordningen har et mindre omfang i forhold til det forudsatte på ca. 100 mio. kr. årligt i starten med en aftagende profil, så det varige provenu bliver mindre. Det foreslås på den baggrund at afsætte 120,0 mio. kr. i 2013, 110,0 mio. kr. i 2014, 100,0 mio. kr. i 2015 og 90,0 mio. kr. i 2016 til finansiering af aftale om en midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Der er på finansloven for 2013 afsat en pulje til nye initiativer fra 2013 og frem. Puljen skal udmøntes i enighed mellem regeringen og Enhedslisten. Det foreslås, at der anvendes 12,0 mio. kr. heraf i 2013 samt 30 mio. kr. i 2014 til finansiering af aftale om en midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Der er på baggrund af en udbudsforretning opnået et betydeligt prisfald på offentligt indkøbte høreapparater samtidig med, at finansiering af apparaterne pr. 1. januar 2013 er overført fra kommunerne til regionerne. Der er et beløb til rådighed svarende til 138,0 mio. kr. i 2013 til finansiering af aftale om en midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Tillægsbevillingsreserven reduceres med 100 mio. kr. i 2013 og 56 mio. kr. i 2014.



      
Tabel 5. Direkte og strukturelle økonomiske konsekvenser
Mio. kr. løbende priser
2013
2014
2015
2016
2017
Direkte offentlige merudgifter før indkomstskat og tilbageløb via afgiftssystemet
368,3
318,6
0,0
0,0
0,0
Direkte offentlige merudgifter efter indkomstskat og tilbageløb via afgiftssystemet
219,1
187,6
   
Svækkelse af den offentlige sektors strukturelle saldo efter skat og tilbageløb via afgiftssystemet
460,0
380,0
0,0
0,0
0,0
Finansiering
     
- 6 ugers selvvalgt uddannelse
-53,0
-160,0
-150,0
-145,0
-130,0
- Øget indtægt fra ikke hævet feriegodtgørelse
-40,0
-40,0
0,0
0,0
0,0
- Skattekreditter
-120,0
-110,0
-100,0
-90,0
0,0
- Pulje til nye initiativer
-12,0
-30,0
15,0
15,0
0,0
- Prisfald på offentligt indkøbte høreapparater
-138,0
0,0
0,0
0,0
0,0
- TB-reserve
-100,0
-56,0
0,0
0,0
0,0
Finansiering i alt
-463,0
-396,0
-235,0
-220,0
-130,0
Netto
-3,0
-16,0
-235,0
-220,0
-130,0
      


De direkte økonomiske konsekvenser af forslaget er, at de samlede offentlige udgifter forventes øget med 368,3 mio. kr. i 2013 og med 318,6 mio. kr. i 2014. Udvidelsen af den særlige uddannelsesydelse indebærer, at dagpengereformens virkning på den strukturelle ledighed, beskæftigelse samt den offentlige sektors strukturelle saldo i 2013 og 2014 mindskes. Forlængelsen af den særlige uddannelsesydelse, herunder udvidelsen af redskabsviften, svækker isoleret set den offentlige sektors strukturelle saldo med ca. 460 mio. kr. i 2013 og ca. 380 mio. kr. i 2014, jf. tabel 5.

Det fremgår af tabel 5, at der er forskel på de skønnede udgifter og indtægter som følge af dette lovforslag. Det skyldes dels, at dele af finansieringen af merudgifterne til dette lovforslag i 2014 forudsættes at medgå til finansieringen af den nye arbejdsmarkedsydelse og således først vil fremgå i forbindelse med det lovforslag herom, der fremsættes i efteråret 2013.

Den resterende del af forskellen i 2015, 2016 samt et permanent provenu fra 2017 og frem knytter sig til, at dele af finansieringen af aftalen udmøntes som permanente besparelser (seks ugers selvvalgt uddannelse og danskuddannelse for udlændinge). Det fremgår af aftalen, at regeringen og Enhedslisten er enige om, at der etableres en pulje i 2015 og 2016, som skal anvendes til styrket indsatser inden for:

Grøn omstilling og grønne job.

Uddannelsesløft af ufaglærte.

Udsatte børn og familier, herunder en særlig uddannelsesindsats.



Den nærmere udmøntning skal drøftes mellem parterne i efteråret 2013.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Udkast til lovforslag er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos følgende organisationer, myndigheder mv.:

Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Arbejdsmarkedets Feriefond, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Frie Funktionærer, FTF, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Moderniseringsstyrelsen, Producentforeningen, Rigsrevisionen og statsforvaltningerne.

   
9. Sammenfattende skema
  
   
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
   
Mio. kr. løbende priser
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Staten:
Staten:
 
2013: -461,5 mio. kr.
2013: 171,1 mio. kr.
 
2014: -315,8 mio. kr.
2014: 133,3 mio. kr.
 
2015: -149,4 mio. kr.
2015: 0,0 mio. kr.
 
2016: -137,2 mio. kr.
2016: 0,0 mio. kr.
 
2017: -55,8 mio. kr.
2017: 0,0 mio. kr.
   
 
Kommuner:
Kommuner:
 
2013: -83,3 mio. kr.
2013: 268,1 mio. kr.
 
2014: -112,3 mio. kr.
2014: 209,0 mio. kr.
 
2015: -85,6 mio. kr.
2015: 0,0 mio. kr.
 
2016: -82,8 mio. kr.
2016: 0,0 mio. kr.
 
2017: -74,2 mio. kr.
2017: 0,0 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Staten:
Staten:
 
Ingen
Ingen
   
 
Kommuner:
Kommuner:
 
Ingen
2013:11,0 mio. kr.
  
2014: 8,5 mio. kr.
  
2015: 0,0 mio. kr.
  
2016: 0,0 mio. kr.
  
2017: 0,0 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser
  


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Efter gældende lov har ledige, som opbruger deres dagpengeret fra den 30. december 2012 og senest den 30. juni 2013, ret til uddannelse med særlig uddannelsesydelse efter lov nr. 1374 af 23. december 2012 om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

Det foreslås at forlænge den nuværende uddannelsesordning i op til 6 måneder. Personer, som opbruger retten til dagpenge eller den særlige uddannelsesordning i 2. halvår af 2013, får ret til den særlige uddannelsesordning i op til 6 måneder inden for en referenceperiode på 12 måneder. Forbrug af dagpenge opgøres i hele uger. Det betyder, at dagpengeperioden altid vil slutte ved en uges udløb, jf. § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det foreslås i overensstemmelse hermed, at perioden for udløb af retten til dagpenge bliver fra mandag den 1. juli 2013 til og med søndag den 5. januar 2014.

Det foreslås, at perioden med uddannelse og særlig uddannelsesydelse forlænges for ledige, som allerede er omfattet af ordningen, og som opbruger deres ret til uddannelse og særlig uddannelsesydelse i perioden 29. juni til og med 31. december 2013. Forlængelsen sker med op til 6 måneder inden for en referenceperiode på 12 måneder. Perioden hvori der er ret til uddannelse og uddannelsesydelse i op til 6 måneder kan kun forlænges med perioder, hvor personen er i beskæftigelse. Beskæftigelsen skal kunne medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet efter principperne i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dvs. ustøttet arbejde udført i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Perioderne opgøres i udbetalingsperioder, som er en måned, jf. gældende § 18, stk. 2.

Ved udtræden på grund af arbejde overgår personen til at modtage løn i perioden og forbruger derfor ikke at uddannelsesydelsen. Udtræden gælder for hele udbetalingsperioden (en måned). Vælger pågældende derimod at modtage uddannelsesydelse samtidig med arbejde, vil der blive foretaget fradrag for arbejde i uddannelsesydelsen. Hele perioden vil blive medregnet ved opgørelsen af forbrug af uddannelsesydelsen.

Den samlede periode i uddannelsesordningen sammenlagt med forudgående perioder på dagpenge kan højst udgøre 4 år. Disse ledige kan således samlet set opnå ret til uddannelse og særlig uddannelsesydelse i op til 12 måneder efter tidspunktet, hvor deres dagpengeret er opbrugt og inden for en referenceperiode.

Retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse er betinget af henvendelse til jobcenteret herom. Personer, som allerede er omfattet af uddannelsesordningen, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., og § 18, stk. 1, 1. pkt., fortsætter dog i ordningen uden fornyet ansøgning. Det foreslås præciseret, at ledige i uddannelsesordningen fremover også har mulighed for tilbud efter kapitel 13 c i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter gældende regler kan perioden med uddannelse sammenlagt med personens forudgående dagpengeperiode højst udgøre 4 år.

Som følge af forslag i § 1, nr. 2, om indførelse af en referenceperiode for personer, hvis dagpengeret er opbrugt i perioden 1. juli 2013 til og med den 5. januar 2014, foreslås det præciseret, at det er den samlede periode med ret til uddannelse som sammenlagt med personens forudgående dagpengeperiode, der højst kan udgøre 4 år.

Til nr. 4

Efter gældende regler reguleres satserne for uddannelsesydelse for forsørgere og ikke-forsørgere ikke. Det skyldes, at den gældende ordning er afgrænset til kun at gælde i 2013.

Som følge af forlængelsen af perioden i hvilken målgruppen kan modtage uddannelsesydelse, jf. forslaget i § 1 nr. 7, hvorefter uddannelsesydelsen også kan udbetales i 2014, foreslås det, at uddannelsesydelsen reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker med virkning fra 1. januar 2014.

Til nr. 5

Efter de gældende regler skal ledige, der deltager i uddannelse under uddannelsesordningen, ikke møde personligt op til samtaler i jobcentrene i perioder, hvor de deltager i en uddannelse.

Det foreslås, at ledige, der deltager i tilbud efter kapitel 13 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ligeledes er fritaget for at møde op personligt til samtaler i jobcentrene i perioder, hvor de deltager i et tilbud.

Til nr. 6 og 7

Efter gældende regler har ledige, som opbruger deres ret til dagpenge i perioden fra den 30. december 2012 og senest den 30. juni 2013, og som ikke har været i stand til at opnå ordinær beskæftigelse, ret til uddannelse med en særlig uddannelsesydelse i op til 6 måneder efter, at dagpengeretten er opbrugt. Perioden kan ikke forlænges. Perioden med uddannelsesordningen kan dog sammenlagt med den lediges dagpengeperiode højst udgøre i alt 4 år.

Det foreslås, at ordningen udvides således, at perioden med uddannelse og den særlige uddannelsesydelse forlænges for ledige, som allerede er omfattet af ordningen. Forlængelsen sker med op til 6 måneder, dog således at den samlede periode i uddannelsesordningen sammenlagt med forudgående perioder på dagpenge højst kan udgøre 4 år. Disse ledige kan således samlet set opnå ret til uddannelse og den særlige uddannelsesydelse i op til 12 måneder efter tidspunktet, hvor deres dagpengeret er opbrugt. Teknisk betyder forslaget, at ledige, som allerede har været omfattet af uddannelsesordningen i 6 måneder, ved lovens ikrafttræden vil forblive i ordningen, men nu med ret til uddannelse og særlig uddannelsesydelse i op til 12 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor dagpengeretten er opbrugt.

Det foreslås videre, at målgruppen for ordningen udvides med ledige, hvis dagpengeperiode udløber i perioden 1. juli 2013 til og med den 5. januar 2014. Disse ledige opnår ret til uddannelse og den særlige uddannelsesydelse i op til 6 måneder, dog således at perioden sammenlagt med forudgående perioder på dagpenge højst kan udgøre 4 år.

Der henvises i øvrigt til de bemærkninger til § 1, nr. 1-2, ad referenceperioden og til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Efter gældende regler kan ledige, der er dagpengeberettigede efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., efter eget valgt deltage i selvvalgt uddannelse i op til 6 uger. Uddannelsen skal foregå inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed for personer, der er fyldt 25 år, og inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed for personer, der ikke er fyldt 25 år.

Det foreslås i nr. 1, at ledige dagpengemodtagere tidligst skal kunne påbegynde selvvalgt uddannelse efter 4 måneders sammenlagt ledighed.

Det foreslås i nr. 2, at personer, som er påbegyndt en uddannelse i en opsigelsesperiode, kan fortsætte uddannelsen som selvvalgt uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag, forudsat at uddannelsen kan tages som selvvalgt uddannelse.

Reglerne om selvvalgt uddannelse forbliver i øvrigt uændrede.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud til personer omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, er et nyt instrument i indsatsen over for denne gruppe. Der findes således ikke lovgivning om disse tilbud for persongruppen.

I medfør af kapitlerne 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har ledige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere mulighed for at modtage tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud i offentlige og private virksomheder.

Det foreslås, at disse regler med visse undtagelser, jf. nedenfor, finder tilsvarende anvendelse for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret og er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. De ledige under uddannelsesordningen får dermed mulighed for at komme i virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, herunder fx i socioøkonomiske virksomheder og så vidt muligt i privat virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud i private virksomheder.

I medfør af kapitel 15 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har ledige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere mulighed for at få befordringsgodtgørelse under virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, når visse betingelser er opfyldt. Det foreslås, at ledige omfattet af uddannelsesordningen kan få befordringsgodtgørelse efter disse regler, når de deltager i virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver.

Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gælder følgende for virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og befordringsgodtgørelse:

Ad virksomhedspraktik

Virksomhedspraktik tilbydes personer, som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse.

Tilbud kan gives i både offentlige og private virksomheder.

Tilbud om virksomhedspraktik kan gives i op til 4 uger for dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager. Tilbuddet kan for dagpengemodtagere ikke række ud over dagpengeperioden. Til kontanthjælpsmodtagere kan tilbud gives, så længe personen er berettiget til kontanthjælp.

Deltageren modtager under praktikken den samme ydelse som under ledighed, hvilket vil sige arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp.

Ad ansættelse med løntilskud

Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.

Tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år og kan for dagpengemodtagere ikke række ud over dagpengeperioden. Til kontanthjælpsmodtagere kan tilbud gives, så længe personen er berettiget til kontanthjælp.

Det er en betingelse for at blive ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, at den person, der ansættes, har været ledig i sammenlagt 6 måneder, hvis der er tale om en dagpengemodtager, eller 6 sammenhængende måneder, hvis der er tale om en kontanthjælpsmodtager.

Den forudgående ledighed tælles således, at der for dagpengemodtagere alene medregnes perioder med dagpenge og for kontanthjælpsmodtagere alene perioder med kontanthjælp.

Løn- og ansættelsesvilkår skal hos private arbejdsgivere være overenskomstmæssige. Hos offentlige arbejdsgivere gælder det samme, dog kan lønnen højst udgøre 115,03 kr. i timen (1. april 2013 niveau).

Hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med dagpengene eller kontanthjælpen. Lønnen kan dog ikke være mindre end 82 pct. af højeste dagpenge. Arbejdstiden fastsættes ved at dividere den ugentlige ydelse tillagt arbejdsmarkedsbidrag med timelønnen. Der rundes op til hele timer.

For en person, der modtager 82 pct. af højeste dagpenge, og som modtager en timeløn på 115,03 kr., er arbejdstiden 32 timer om ugen.

Tilskuddet til private arbejdsgivere udgør 71,67 kr. pr. løntime. Til offentlige arbejdsgivere udgør tilskuddet 138,53 kr. pr. time.

Tilbud om ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere kan ikke gives til en person i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat, herunder hvis ansættelsen har været med offentligt tilskud.

Ad befordringsgodtgørelse

Efter gældende § 82 har dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der deltager i virksomhedspraktik eller er ansat med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og tilbudsstedet og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilomenter, der ligger ud over 24 km. Godtgørelsen udgør 1,07 kr. pr. km (2013 niveau). Den samlede godtgørelse afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, som er ansat hos en privat arbejdsgiver, har ikke ret til befordringsgodtgørelse. Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere har ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Efter § 83 kan en kontanthjælpsmodtager, efter jobcenterets konkrete vurdering, få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden til hel eller delvis dækning af transportudgifter under deltagelse i virksomhedspraktik, når den daglige transport mellem bopæl og arbejdssted er mindre end 24 km.

Til de enkelte bestemmelser

Det foreslås, at ovennævnte finder tilsvarende anvendelse på personer omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, med nedennævnte tilpasninger:

Til § 75 d

Det foreslås i ny § 75 d, at ledige, som er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, kan få tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 efter de regler, der gælder for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Tilbuddet kan ikke vare ud over den periode, hvori pågældende er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Dette svarer til, hvad der gælder for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere.

Det foreslås videre, at de ledige under virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud kan modtage befordringsgodtgørelse efter de regler i lovens §§ 82 og 83, der gælder for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Til § 75 e

Det foreslås i § 75 e, at under deltagelse i virksomhedspraktik modtager pågældende særlig uddannelsesydelse.

Til § 75 f

Det foreslås i § 75 f, at lønnen ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal ligge på niveau med den særlige uddannelsesydelse. I modsætning til de gældende regler for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere vil der ikke være en samlet minimumsløn på 82 pct. af højeste dagpenge. Det skyldes, at niveauet for særlig uddannelsesydelse for ledige omfattet af uddannelsesordningen er lavere end 82 pct. af maksimale dagpenge. Hvis minimumslønnen på 82 pct. af maksimale dagpenge også skulle gælde for denne målgruppe, ville ansættelse i et offentligt løntilskudsjob betyde en indtægtsfremgang. For ledige forsørgere, som efter § 9, stk. 2, nr. 1, i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, har ret til en månedlig ydelse på 13.884 kr., vil den ugentlige arbejdstid udgøre 31 timer. For ledige, der ikke er forsørgere, som i henhold til lovens § 9, stk. 2, nr. 2, modtager 10.413 kr. om måneden, vil arbejdstiden være 23 timer.

Til § 75 g

Det foreslås i § 75 g, at der ved beregning af forudgående ledighed i forbindelse med ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere kan medregnes al forudgående ledighed, uanset om der har været udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, eller personen har været i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har været ledig selvforsørgende. Herved ligestilles alle ledighedsperioder, når der tælles sammen. Dermed kan den ledige få tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, når den ledige har haft 6 måneders sammenhængende ledighed - uanset hvilken ydelse, den ledige har modtaget i perioden inden ansættelsen med løntilskud, eller at der ikke har været udbetalt ydelse.

Til § 75 h

Det foreslås i § 75 h, at staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til særlig uddannelsesydelse under deltagelse i virksomhedspraktik og 50 pct. af kommunens udgifter til løntilskud. Dette svarer til den kommunale refusionsprocent for udbetaling af særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret og for løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås videre, at staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til befordringsgodtgørelse efter reglerne i lovens § 119, stk. 1, nr. 4, og § 120, stk. 1, nr. 4.

Til § 75 i

Det foreslås endelig i § 75 i, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om §§ 75 d - 75 h.

Reglerne vil blive indarbejdet i den gældende bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. De gældende regler om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og befordringsgodtgørelse i bekendtgørelsen vil finde tilsvarende anvendelse med de tilpasninger, som følger af nærværende lovforslag. Reglerne om forholdet mellem ordinært ansatte og ansatte med støtte - rimelighedskravet - og reglerne om merbeskæftigelse vil finde tilsvarende anvendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Har lønmodtageren i ferieåret modtaget arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse, kontanthjælp, særlig ydelse eller ydelse efter lov om børnepasningsorlov, skal antallet af dage med de nævnte ydelser trækkes fra antallet af dage med uhævede feriepenge, jf. gældende § 34 b, stk. 3, i lov om ferie.

Det foreslås, at § 34 b, stk. 3, ændres således, at de ydelser, der skal trækkes fra i dagene med de uhævede feriepenge, også omfatter særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af ferielovens § 36, stk. 1, at uhævede feriepenge tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond. Statens andel af de uhævede feriepenge er efter gældende regler 34 pct., jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 931 af 24. august 2011 om uhævede feriepenge. Fonden får herefter de resterende uhævede feriepenge til ferieformål for lønmodtagere.

Det foreslås i § 42 a, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Feriefond overfører 40 mio. kr. årligt i uhævede feriepenge for hvert af optjeningsårene 2011 og 2012 samt eventuelt afkast af fondens kapital til statskassen.

Det forudsættes, at statens andel af de uhævede feriepenge efter lovens § 42, stk. 1, forlods tilfalder statskassen.

Det foreslås i § 42 a, stk. 2, at Arbejdsmarkedets Feriefond i mindst samme omfang som hidtil imødekommer ansøgninger til ferieformål for vanskeligt stillede familier og børn indenfor den gældende støttepolitik. Støtten ydes gennem institutioner og organisationer, som fx Røde Kors, Kofoeds Skole og Frelsens Hær.

Efter § 42 a, stk. 3, kan direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fastsætte nærmere regler om, hvornår og hvordan Arbejdsmarkedets Feriefond skal overføre beløb efter stk. 1 til statskassen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Den kommunale budgetgaranti indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommunale udgifter på visse områder, herunder kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse og førtidspension. Kompensationen sker via en regulering af bloktilskuddet.

Den foreslåede ændring indebærer, at udgifter til aktivering af ledige i uddannelsesordningen vil være omfattet af den kommunale budgetgarantiordning.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2013.

Til stk. 2

Det foreslås, at personer, der har fået bevilget selvvalgt uddannelse af a-kassen inden lovens ikrafttræden, får ret til uddannelsen efter de hidtidige regler, som de har indrettet sig i tillid til.

Til stk. 3

Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom.

Som led i Genopretningsaftalen fra maj 2010 blev dagpengeperioden nedsat fra 4 år inden for 6 år til 2 år inden for 3 år, jf. lov nr. 703 af 25. juni 2010.

Ved lov nr. 1374 af 23. december 2012 vedtog Folketinget en uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret for personer i 1. halvår 2013.

Overgangen til den 2-årige dagpengeperiode samt de svage konjunkturer indebærer en risiko for et relativt højt udfald af uddannelsesordningen og dagpengesystemet i 2. halvår 2013. Derfor er det af afgørende betydning, at nærværende lovforslag træder i kraft hurtigst muligt, så personer, der er i risiko for at opbruge deres ret til uddannelsesydelse eller dagpenge, kan få sikkerhed for, at de også i 2. halvår 2013 har mulighed for at fortsætte i eller indtræde i uddannelsesordningen og dermed være berettiget til uddannelse og den særlige uddannelsesydelse.

Der er således tale om en helt ekstraordinær situation, som gør det påtrængende, at loven stadfæstes straks efter vedtagelsen.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

   
Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov nr. 1374 af 23. december 2012 om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, som ændret ved § 14 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages følgende ændringer:
   
§ 1. Personer, som opbruger deres dagpengeret efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra den 30. december 2012 og senest den 30. juni 2013, har fra det tidspunkt, hvor dagpengeretten er opbrugt, ret til uddannelse med særlig uddannelsesydelse efter denne lov, hvis de er ledige og i øvrigt opfylder betingelserne efter denne lov. Det er dog en betingelse, at personen ikke samtidig er omfattet af en anden ordning med ret til offentlig forsørgelsesydelse efter Beskæftigelsesministeriets lovgivning eller folkepension efter lov om social pension.
 
1. I § 1, stk. 1, ændres »30. juni 2013« til: »5. januar 2014«, og efter »uddannelsesydelse efter denne lov« indsættes: »og mulighed for tilbud efter kapitel 13 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
   
§ 2. En person, der er omfattet af § 1, har ret til at deltage i uddannelse efter § 4 fra det tidspunkt, hvor personens dagpengeret er opbrugt, og i op til 6 måneder herefter, hvis personen henvender sig til jobcenteret herom, jf. dog stk. 3.
 
2. § 2, stk. 1, affattes således:
»§ 2. En person, som er omfattet af § 1, og som opbruger sin dagpengeret i perioden 30. december 2012 til og med den 30. juni 2013, har ret til at deltage i uddannelse efter § 4 fra det tidspunkt, hvor personens dagpengeret er opbrugt, og i op til 6 måneder herefter. Personer, som opbruger deres dagpengeret i perioden 1. juli 2013 til og med den 5. januar 2014, og personer, hvis ret til uddannelse efter 1. pkt. udløber i perioden 29. juni til og med 31. december 2013, har ret til deltagelse i uddannelse fra det tidspunkt, hvor personens dagpengeret eller ret til uddannelse er opbrugt, og i op til 6 måneder inden for en periode på 12 måneder, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse, at personen henvender sig til jobcenteret herom. Personer, som allerede er omfattet af uddannelsesordningen, jf. 1. pkt., fortsætter i ordningen uden fornyet ansøgning. Perioden med ret til uddannelse kan forlænges med perioder med beskæftigelse, der kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet, efter principperne i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioderne opgøres i udbetalingsperioder.«
   
§ 2….
Stk. 3. Perioden efter stk. 1 kan sammenlagt med personens forudgående dagpengeperiode højst udgøre i alt 4 år.
 
3. I § 2, stk. 3, ændres »Perioden« til: »Perioderne med ret til uddannelse«.
   
§ 9. . .
Stk. 1-4….
 
4. I § 9 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Beløbene i stk. 2 reguleres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«
   
§ 10….
Stk. 4. En person, der deltager i uddannelse under uddannelsesordningen, skal ikke møde personligt op til samtaler. Kontakten holdes i stedet telefonisk, digitalt eller ved brev. I perioder, hvor personen ikke deltager i uddannelse under ordningen, skal personen møde personligt op til samtaler i jobcenteret, som personen indkaldes til.
Stk. 5 og 6. ….
 
5. I § 10, stk. 4, indsættes efter »uddannelse under uddannelsesordningen«: »eller tilbud efter kapitel 13 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«, og efter »uddannelse under ordningen« indsættes: »eller tilbud efter kapitel 13 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
   
§ 11. En person, der under ordningen får ordinært arbejde, har ret til at fortsætte forløbet med særlig uddannelsesydelse, når arbejdet er ophørt. Perioden med særlig uddannelsesydelse, jf. § 18, stk. 1, forlænges ikke på grund af arbejde.
 
6. § 11, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
   
§ 18. Særlig uddannelsesydelse kan udbetales fra det tidspunkt, hvor en persons dagpengeret er opbrugt, og 6 måneder herefter. Ydelsen kan dog tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor personen har henvendt sig til jobcenteret om, at personen ønsker at deltage i uddannelsesordningen. Perioden med ydelsen kan sammenlagt med personens forudgående dagpengeperiode højst udgøre i alt 4 år.
 
7. § 18, stk. 1, affattes således:
»§ 18. Personer, som opbruger deres dagpengeret i perioden 30. december 2012 til og med den 30. juni 2013, kan modtage særlig uddannelsesydelse fra det tidspunkt, hvor personens dagpengeret er opbrugt, og i op til 6 måneder herefter. Personer, som opbruger deres dagpengeret i perioden 1. juli 2013 til og med den 5. januar 2014, og personer, hvis ret til særlig uddannelsesydelse efter 1. pkt. udløber i perioden 29. juni til og med 31. december 2013, kan modtage særlig uddannelsesydelse fra det tidspunkt, hvor personens dagpengeret eller ret til særlig uddannelsesydelse er opbrugt, og i op til 6 måneder inden for en periode på 12 måneder. Ydelsen kan tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor personen har henvendt sig til jobcenteret om, at personen ønsker at deltage i uddannelsesordningen. Personer, som allerede er omfattet af uddannelsesordningen, jf. 1. pkt., fortsætter i ordningen uden fornyet ansøgning. Perioden med ret til ydelse kan forlænges med perioder med beskæftigelse, der kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet, efter principperne i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioderne opgøres i udbetalingsperioder. Perioden med ydelsen kan sammenlagt med personens forudgående dagpengeperiode højst udgøre i alt 4 år.«
   
  
§ 2
   
  
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, som ændret ved § 1 nr. 48, i lov nr. 1380 af 23. december 2012 og § 10 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages følgende ændringer:
   
§ 26 a….
Stk. 3. Uddannelsen skal foregå inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed for personer, der er fyldt 25 år, og inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed for personer, der ikke er fyldt 25 år.
 
1. I § 26 a, stk. 3, ændres »skal foregå« til: »kan tidligst påbegyndes efter de første 4 måneders sammenlagt ledighed og skal være afviklet«.
   
  
2. I § 26 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. En person, som er påbegyndt en uddannelse i en opsigelsesperiode, kan uanset stk. 3 fortsætte med uddannelsen som selvvalgt uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag, forudsat at uddannelsen kan tages som selvvalgt uddannelse.«
Stk. 4-7 bliver til stk. 5-8.
   
  
3. Efter kapitel 13 b indsættes i afsnit IV:
   
  
»Kapitel 13 c
?
Tilbud til personer omfattet af uddannelses­ordningen for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret
?
§ 75 d. En person, som er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, kan få tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 2, jf. dog §§ 75 e - 75 h. Tilbuddet kan ikke række ud over det tidspunkt, hvortil personen er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Under tilbuddet kan personen modtage befordringsgodtgørelse efter de regler i kapitel 15, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 2.
?
§ 75 e. Et tilbud om virksomhedspraktik kan have en varighed på op til 4 uger. Under deltagelse i virksomhedspraktik modtager pågældende særlig uddannelsesydelse efter § 9 i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
?
§ 75 f. Under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen til pågældende efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens særlige uddannelsesydelse efter § 9 i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
?
§ 75 g. For at blive ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver skal personen have været ledig i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder. Ved opgørelsen af den forudgående ledighed sammenlægges alle perioder, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge i en ledighedsperiode, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, har været i tilbud efter kapitel 12 eller har været ledig selvforsørgende. Løntilskuddet til private arbejdsgivere fastsættes efter § 63, stk. 2, nr. 3. Løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere fastsættes efter § 63, stk. 2, nr. 5.
?
§ 75 h. Ved deltagelse i virksomhedspraktik, jf. § 75 e, refunderer staten kommunernes udgifter til uddannelsesydelse efter reglerne i § 23, stk. 3, 1. pkt., i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Ved ansættelse med løntilskud, jf. § 75 g, refunderer staten kommunernes udgifter til løntilskud efter reglerne i § 120, stk. 1, nr. 1. Staten refunderer kommunernes udgifter til befordringsgodtgørelse, jf. § 75 d, efter reglerne i § 119, stk. 1, nr. 4 og § 120, stk. 1, nr. 4.
?
§ 75 i. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om §§ 75 d - 75 h.«
   
  
§ 3
   
  
I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 377 af 28. april 2012, foretages følgende ændringer:
   
§ 34 b….
Stk. 3. Har lønmodtageren modtaget arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse, kontanthjælp, særlig ydelse eller ydelse efter lov om børnepasningsorlov i ferieåret, kan udbetaling af feriepenge efter stk. 1 og 2 kun ske efter direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings forudgående godkendelse. Antallet af dage med de nævnte ydelser skal trækkes fra det antal dage, de uhævede feriepenge svarer til. Hvis der resterer et antal feriedage, meddeler direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, for hvor mange dage der kan udbetales til lønmodtageren.
 
1. I § 34 b, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »arbejdsløshedsdagpenge,« : »særlig uddannelsesydelse,«.
   
  
2. Efter § 42 indsættes i kapitel 6:
»§ 42 a. Arbejdsmarkedets Feriefond overfører i alt 40 mio. kr. årligt til statskassen. Beløbet består af uhævede feriepenge for hvert af optjeningsårene 2011 og 2012 samt eventuelt afkast af fondens kapital.
Stk. 2. Arbejdsmarkedets Feriefond skal i mindst samme omfang som hidtil imødekomme ansøgninger til ferieformål for vanskeligt stillede familier og børn.
Stk. 3. Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fastsætter nærmere regler om overførsel af beløb efter stk. 1 til statskassen.«
   
  
§ 4
   
  
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009, som ændret ved § 5 i lov nr. 1602 af 22. december 2010, § 3 i lov nr. 462 af 18. maj 2011, § 6 i lov nr. 1364 af 28. december 2011, § 28 i lov nr. 1374 af 23. december 2012 og § 15 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:
   
§ 14. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af
1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- og efterreguleringer,
2) regulering for den forventede pris- og lønudvikling i den kommunale sektor fra det foregående år til tilskudsåret,
3) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og regionerne i tilskudsåret,
4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den statslige regulering af kommunernes virksomhed i tilskudsåret,
5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, aktivering af kontanthjælps-, ledighedsydelses- og ressourceforløbsydelsesmodtagere, revalidering, driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere og forsikrede ledige samt driftsudgifter i forbindelse med selvvalgt uddannelse, kommunale udgifter til danskundervisning til udlændinge og undervisning i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie samt kontanthjælp og aktivering efter integrationslovens kapitel 4-5, kommunale udgifter til den særlige uddannelsesydelse og driftsudgifter til finansiering af uddannelse samt udgifterne til befordring efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret og
6)…
Stk. 3-6. 
 
1. I § 14, stk. 2, nr. 5, ændres »samt udgifterne til befordring efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret« til », aktivering samt udgifterne til befordring for personer, der er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret«.
   
  
§ 5
   
  
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
Stk. 2. Personer, der inden lovens ikrafttræden har fået bevilget en uddannelse efter de hidtidige regler om 6 ugers selvvalgt uddannelse i § 26 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan påbegynde og færdiggøre uddannelsesforløbet efter de hidtidige regler.
Stk. 3. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.