Betænkning afgivet af Kulturudvalget
den 11. december 2013
1. Ændringsforslag
Der er stillet 13 ændringsforslag til
lovforslaget. Kulturministeren har stillet ændringsforslag
nr. 1-3, 5-7 og 9-13 og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 4 og 8.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober
2013 og var til 1. behandling den 8. oktober 2013. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Kulturudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
kulturministeren sendte den 25. juni 2013 dette udkast til
udvalget, jf. folketingsåret 2012-13, KUU alm. del - bilag
216. Den 9. september sendte kulturministeren de indkomne
høringssvar og den 11. oktober 2013 et notat herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra
Interessenetværk for interaktive medier og
Interessenetværket Specialmedier.
Kulturministeren har over for udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 14
spørgsmål til kulturministeren til skriftlig
besvarelse. Kulturministeren har besvaret spørgsmål
1-4, og udvalget forventer de øvrige spørgsmål
besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.
3. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af kulturministeren
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (V) vil redegøre for sin indstilling ved 2.
behandling.
Et andet
mindretal i udvalget (DF) vil redegøre for sin
indstilling ved 2. behandling.
Et tredje
mindretal i udvalget (KF) vil redegøre for sin
indstilling ved 2. behandling.
Et fjerde
mindretal i udvalget (LA) vil redegøre for sin
indstilling ved 2. behandling.
4. Politiske bemærkninger
Venstres, Dansk Folkepartis, Det
Konservative Folkepartis og Liberal Alliances medlemmer af udvalget
er enige i hensigten med forslaget til lov om mediestøtte.
Nemlig behovet for, at den danske mediestøtte moderniseres,
så den medvirker til at løfte den demokratiske debat
og fremmer mangfoldigheden i medierne. Partierne er derfor enige i
lovforslagets intentioner om at »opretholde et alsidigt og
mangfoldigt mediemarked, der kan understøtte mediernes
demokratiske, kritiske og uafhængige funktion under
hensyntagen til ytringsfriheden og informationsfriheden«, og
at der i Danmark findes »stærke medier, hvis
redaktionelle indhold støtter det danske demokrati ved at
være redigeret til et dansk publikum og ved at bestå af
beskrivelser af danske samfundsforhold eller ved at have et dansk
perspektiv på udenlandske begivenheder.«
Partierne mener ikke, at der med
lovforslaget er tale om en egentlig modernisering af
mediestøtten i henhold til den virkelighed, som medierne
befinder sig i. Der er ingen sammentænkning mellem
mediestøtten og medieforliget, og der er ingen reel
opdatering af den samlede danske medielovgivning.
I en til stadighed mere globaliseret verden
forandres mediebilledet med hastige skridt, og både danske og
udenlandske mediekoncerner oplever en stigende konkurrence fra
digitale medieplatforme, der gør, at traditionelle medier
som tv, radio og aviser smelter sammen. Nye nichemedier
opstår, og borgernes brug af medier og nyheder er under
hastig forandring. Sociale medier som facebook, twitter m.fl.
betyder, at nyheder deles på kryds og tværs, og
villigheden til at betale for indhold har over det seneste
årti ændret sig markant. Det mediebillede, vi kender i
dag, er derfor væsentlig anderledes end det, vi så for
bare 20 år siden, og det kræver, at lovgivningen
følger med.
For Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti er det derfor vigtigt, at
mediestøtten i Danmark afspejler denne udvikling og
mangfoldighed. Det er desværre ikke tilfældet med
regeringens forslag til lov om mediestøtte.
Selv om det principielt er positivt, at
regeringen ønsker at erstatte den nuværende
distributionsstøtte til trykte medier med en
produktionsstøtteordning til dagblade, dagbladslignende
publikationer og skrevne internetbaserede nyhedsmedier, har
regeringen med lovforslaget ikke ønsket at gå videre
med en ny og moderniseret medielovgivning, herunder en
overgangsordning, der ville have lagt fundamentet for en ny
støtteordning, som kunne gøre mediestøtten
teknologineutral og platformsneutral. I stedet for fortsat at
opdele mediestøtten i to lovgivninger, er der brug for at
sammentænke mediestøtten, da det i fremtiden bliver
sværere og sværere at skelne mellem dagblade og skrevne
medier på den ene side og elektronisk baserede medier
på den anden.
I stedet har man fra regeringens side valgt
at indgå en finanslovsaftale for 2013 med Enhedslisten, som
pålægger medierne en forhøjet
lønsumsafgift på dagbladene på 40 mio. kr., en
ændring af annonceringsreglerne, som vurderes at koste
dagbladene 50 mio. kr., og med finansloven 2012 en reklameafgift,
som forventeligt koster dagbladene 50 mio. kr. Afgifter og regler,
som altså pålægger dagbladene ekstra udgifter for
op mod 150 mio. kr., og som dermed koster arbejdspladser i Danmark
og risikerer at mindske mangfoldigheden i nyhedsbilledet. Samtidig
med meromkostningerne for dagbladene, har regeringen valgt at
tilføre Danmarks Radio 130 mio. kr. ekstra over 2 år.
Dermed vil de statsejede medier få tilført ekstra
ressourcer, samtidig med at de publicistiske medier mister
indtægter.
Partierne er også kritiske over for
det ejerskabskriterium, der indføres med loven, og som
også kritiseres i en lang række af
høringssvarene til loven. Ejerskabskriteriet strider imod
det, der er baggrunden for den danske mediestøtte, nemlig at
understøtte demokratiet og den demokratiske debat og sikre
et pluralistisk mediebillede. Eller, som det fremgår af et
høringssvar: »Det er indholdet, der er
afgørende for mediernes demokratiske funktion, og som derfor
også bør afgøre, om et medie er berettiget til
mediestøtte. Hverken forretningsmodel eller ejerskab synes
relevant for en vurdering af, om et medie udgiver
støtteberettiget indhold. I stedet kan ejerskabskriteriet
føre til ulige konkurrence, idet kommercielle medier udgivet
af en branche- eller faglig organisation ikke kan få
støtte, mens tilsvarende medier med en anden udgiver
får adgang til støtte. Da der samtidig åbnes for
støtte til medier, der er ejede af politiske partier, savner
lovforslaget sammenhæng og konsekvens på dette
punkt«.
Der har gennem hele debatten om
medieudredningen været en diskussion mellem mediernes
repræsentanter om, hvorvidt der skulle fastlægges et
kriterium om, at mediet skal have minimum tre eller fem
redaktionelle årsværk ansat for at kunne få
støtte. Partierne er enige i vurderingen af, at tre
redaktionelle årsværk er den rette størrelse,
men der er, som det også kom frem under 1. behandling,
fortsat en række usikkerheder, for så vidt angår
lokale medier med færre ansatte, som eksempelvis Samsø
Posten og en række andre lokale aviser, der i høj grad
gør brug af frivillig arbejdskraft og freelancearbejde.
Partierne havde ønsket en
større afklaring om dispensationsmuligheder for
sådanne medier, der eksempelvis udgives på en ø
eller i et område, hvor der ikke er andre medier, der
dækker det lokale nyhedsbillede. Partierne beklager, at
kulturministeren ikke har haft viljen til at sikre en reel
afklaring for de medier, som i dag modtager økonomisk
støtte, men som med det nye kriterium må være
henvist til at søge dispensation til, at ulønnede
medarbejdere, som er i jævnlig kontakt med redaktionen,
tæller med i årsværkopgørelsen. I
værste fald kan et sådant kriterium være
årsagen til, at lokale nyhedsmedier, der ellers er med til at
sikre lokale nyheder, må lukke til skade for mangfoldigheden
i nyhedsbilledet. Et sådant kriterium er derfor ikke med til
at få kvalitetsnyheder frem i hele landet, som
mediestøtten historisk ellers er skabt ud fra. Samtidig vil
lukningen af lokale dagblade være med til at forringe
dækningen af det lokale demokrati, og hvad der sker i
området.
Partierne mener, at der er brug for
øget politisk mod til at træffe de rigtige politiske
beslutninger, der er fremadskuende, og som fornyer og
sammentænker medielovgivningen i Danmark.
Derfor kan Venstre, Dansk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance ikke støtte
lovforslaget som det foreligger.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 3
Af kulturministeren,
tiltrådt af et flertal (S, RV, SF
og EL):
1) I
stk. 2, nr. 1, indsættes efter
»medie« ordene: »med en ansvarshavende
redaktør«.
[Præcisering af redaktionel
karakter]
2) Stk. 2, nr.
2, affattes således:
»2) på
redaktionen har redaktionelle medarbejdere, som sammen med den
ansvarshavende redaktør udgør minimum tre
årsværk,«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 1]
3) Stk. 2, nr.
8, affattes således:
»8) har et
indhold, hvor mindst en sjettedel af det samlede indhold er
selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik på
offentliggørelse i det pågældende nyhedsmedie,
og«.
[Præcisering af redaktionel
karakter]
Af et mindretal
(DF):
4)
Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Uanset
stk. 2, nr. 2, har nyhedsmedier, som har modtaget tilskud ved
udgangen af 2013 efter lov nr. 570 af 9. juni 2006 om tilskud til
distribution af dagblade, mulighed for at opnå tilskud,
såfremt mediet opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 1 og 3-9,
og på redaktionen har redaktionelle medarbejdere, som sammen
med den ansvarshavende redaktør udgør minimum
ét årsværk.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
[Indsættelse af
undtagelsesbestemmelse]
Til § 4
Af kulturministeren,
tiltrådt af et flertal (S, RV, SF
og EL):
5) I
stk. 1, nr. 2, ændres »der
direkte eller indirekte er støttet i henhold til lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed, eller som er omfattet af
bestemmelser om fritagelse for afgift i henhold til
momsloven« til: »der er omfattet af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed eller af bestemmelser om fritagelse for afgift
i henhold til momsloven«.
[Præcisering af redaktionel
karakter]
6) I
stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»opnå« ordet: »supplerende«.
[Præcisering af redaktionel
karakter]
7) I
stk. 2, 1. pkt., ændres
»skal behandle« til: »med behandling
af«.
[Præcisering af redaktionel
karakter]
Af et mindretal
(DF):
8) I
stk. 5, 2. pkt., ændres
»jf. § 3, stk. 4« til: »jf. § 3, stk.
5«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 4]
Til § 17
Af kulturministeren,
tiltrådt af et flertal (S, RV, SF
og EL):
9) I
stk. 1 ændres »vil
kræve« til: »kræver«, og »vil
tilbagekalde« ændres til:
»tilbagekalder«.
[Præcisering af redaktionel
karakter]
10) I
stk. 2 udgår »,
bestemmelser fastsat i medfør af loven eller af vilkår
for tilskud«.
[Præcisering af redaktionel
karakter]
Til § 18
11) I
stk. 3 udgår », lov nr. 271
af 31. marts 2006 om ændring af lov om distributionstilskud
vil visse periodiske blade og tidsskrifter«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 12]
Nye paragraffer
12)
Efter § 18 indsættes som ny paragraf:
Ȥ
01. I lov nr. 1214 af 27. december 2003 om
distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter
samt dagbladslignende publikationer, som ændret ved lov nr.
271 af 31. marts 2006, foretages følgende
ændringer:
1.
Lovens titel affattes
således:
»Lov om
distributionstilskud til visse periodiske blade og
tidsskrifter«.
2. § 1
a ophæves.«
[Ændring af lov om
distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter
samt dagbladslignende publikationer som følge af forslag til
lov om mediestøtte]
13)
Efter § 18 indsættes som ny paragraf:
Ȥ
02. I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1191 af 11. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 3 i lov nr. 1394 af 23.
december 2012, foretages følgende ændring:
1. § 44,
stk. 1, nr. 1, affattes således:
1) Projekt- og
saneringsstøtte, der er ydet af Medienævnet til trykte
nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede
nyhedsmedier.«
[Ændring af afskrivningsloven
som følge af forslag til lov om mediestøtte]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en sproglig
præcisering. Ordene »en ansvarshavende
redaktør« flyttes fra stk. 2, nr. 2, til stk. 2, nr.
1, idet nyhedsmediet for at kunne betragtes som et
selvstændigt medie som minimum skal have en ansvarshavende
redaktør.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensrettelse i
lyset af ændringsforslag nr. 1 samt en sproglig
præcisering af betingelsen om antal årsværk
på redaktionen.
Til nr. 3
Der er tale om en sproglig
præcisering af betingelsen om, at mindst en sjettedel af det
samlede indhold skal være selvstændigt journalistisk
bearbejdet med henblik på offentliggørelse i det
pågældende nyhedsmedie.
Til nr. 4
Der foreslås en undtagelse fra
betingelsen om, at et medies redaktionelle medarbejdere sammen med
den ansvarshavende redaktør skal udgøre minimum tre
årsværk, for at et medie kan få
produktionsstøtte. Undtagelsen skal sikre, at små
dagblade, som i dag modtager distributionsstøtte og udfylder
en demokratisk funktion i samfundet, fortsat får mulighed for
at opnå støtte.
Til nr. 5
Der er tale om en sproglig
præcisering af betingelsen om, hvilke skrevne
internetbaserede nyhedsmedier, der har mulighed for at opnå
supplerende tilskud.
Til nr. 6
Der er tale om en sproglig
præcisering af, at der er tale om »supplerende«
tilskud.
Til nr. 7
Der er tale om en sproglig
præcisering af betingelsen, idet det er mere præcist at
skrive »med behandling af aktuelt nyhedsstof« i den
pågældende sammenhæng end »skal behandle
aktuelt nyhedsstof«.
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensrettelse som
følge af indsættelse af et nyt stykke i § 3, jf.
nr. 1.
Til nr. 9
Der er tale om en sproglig
præcisering, idet det er mere præcist at skrive, at
Medienævnet »kræver« udbetalt tilskud helt
eller delvist tilbagebetalt og »tilbagekalder« tilsagn
om tilskud end »vil kræve« og »vil
tilbagekalde«.
Til nr. 10
Der er tale om en sproglig
præcisering af bestemmelsen om Medienævnets mulighed
for at fastsætte skærpede vilkår for tilskud til
et nyhedsmedie.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensrettelse, jf.
ændringsforslag nr. 12.
Til nr. 12
Der indsættes en ny paragraf om
ændringer i lov nr. 1214 af 27. december 2003 om
distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter
samt dagbladslignende publikationer som ændret ved lov nr.
271 af 31. marts 2006, idet forslag til lov om mediestøtte
fremover omfatter dagbladslignende publikationer (Ugeavispuljen)
men ikke visse periodiske blade og tidsskrifter (Bladpuljen).
Titlen på loven ændres til lov om distributionstilskud
til visse periodiske blade og tidsskrifter, og § 1 a om
dagbladslignende publikationer, dvs. publikationer, der
indholdsmæssigt svarer til egentlige dagblade, men som har en
lavere udgivelsesfrekvens, ophæves.
Til nr. 13
Efter afskrivningslovens § 44, stk. 1,
nr. 1, kan afskrivningsberettigede aktiver, der er betalt af
finansieringstilskud, der er ydet til danske dagblade af
Dagbladsnævnet, straksafskrives. Forslag til lov om
mediestøtte medfører, at Dagbladsnævnet
nedlægges. Der oprettes i stedet et Medienævn.
Medienævnet behandler ansøgninger om projekt- og
saneringsstøtte og ansøgninger om redaktionel
produktionsstøtte. Med forslag til lov om mediestøtte
udvides reglerne for betaling af projekt- og
saneringsstøtte, så der fremover også kan
udbetales projekt- og saneringsstøtte til internetbaserede
nyhedsmedier.
Afskrivningsloven foreslås derfor
ændret, så aktiver, der betales af projekt- og
saneringsstøtte, der er ydet af Medienævnet efter
§§ 6-10 i lov om mediestøtte, kan straksafskrives.
Ændringen betyder, at internetbaserede nyhedsmedier fremover
også kan straksafskrive aktiver, der betales af projekt- og
saneringsstøtte, der er ydet af Medienævnet.
Provenumæssige
konsekvenser
Da der alene budgetteres med en mindre
stigning i den samlede afskrivningsberettigede støtte
på området fra 6 mio. kr. årligt til 20 mio. kr.
årligt, skønnes ændringen alene at have
begrænsede provenumæssige virkninger.
Flemming Møller Mortensen
(S) fmd. Jan Johansen (S) Benny
Engelbrecht (S) Leif Lahn Jensen (S) Troels Ravn (S) Mogens Jensen
(S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Marlene Borst Hansen (RV)
Lone Loklindt (RV) Zenia Stampe (RV) Pernille Vigsø Bagge
(SF) Ole Sohn (SF) Jonas Dahl (SF) Pernille Skipper (EL)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Kim Andersen (V) Anni Matthiesen
(V) nfmd. Eva Kjer Hansen (V)
Michael Aastrup Jensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Ellen Trane
Nørby (V) Eyvind Vesselbo (V) Alex Ahrendtsen (DF) Morten
Marinus (DF) Karin Nødgaard (DF) Pia Kjærsgaard (DF)
Mette Bock (LA) Lars Barfoed (KF) Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 16 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 20
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringssvar, fra
kulturministeren | 2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 3 | Høringsnotat, fra
kulturministeren | 4 | Henvendelse af 12/11-13 fra
Interessenetværk for interaktive medier og
Interessenetværket Specialmedier | 5 | Ændringsforslag, fra
kulturministeren | 6 | 1. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 20
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om former og niveauer for
mediestøtte til printmedier m.v., til kulturministeren, og
ministerens svar herpå | 2 | Spm. om at kommentere høringssvaret
fra Producentforeningen, til kulturministeren, og ministerens svar
herpå | 3 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag, til kulturministeren, og ministerens svar
herpå | 4 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
12/11-13 fra Interessenetværk for interaktive medier og
Interessenetværket Specialmedier, til kulturministeren, og
ministerens svar herpå | 5 | Spm. , om statsstøttegodkendelsen
er tidsafgrænset, til kulturministeren | 6 | Spm. om en vurdering af citat i
statsstøttegodkendelsen, til kulturministeren | 7 | Spm. om antal medier, der får gavn
af statsstøttegodkendelsen, til kulturministeren | 8 | Spm. om mediestøtte til produktion
og innovation, til kulturministeren | 9 | Spm. om medier, der vil få gavn af
overgangsstøtte, til kulturministeren | 10 | Spm. om Kommissionens vurdering af, at 18
medier vil være berettiget til støtte under
overgangsordningen, til kulturministeren | 11 | Spm. om ministerens udtalelse og
pressemeddelelse, til kulturministeren | 12 | Spm. om at genoverveje kravet om antal af
årsværk, til kulturministeren | 13 | Spm. om at sikre en overgangsperiode for
medier som eksempelvis Samsø Posten, til
kulturministeren | 14 | Spm. om at kommentere på
EU-kommissær Joaquin Almunias udtalelser, til
kulturministeren |
|