Tillægsbetænkning afgivet af
Kulturudvalget den 18. december 2013
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober
2013 og var til 1. behandling den 8. oktober 2013. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.
Udvalget afgav betænkning den 11. december 2013. Lovforslaget
var til 2. behandling den 17. december 2013, hvorefter det blev
henvist til fornyet behandling i Kulturudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev
henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1
møde.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget i den
affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling, til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Venstres, Dansk Folkepartis, Det
Konservative Folkepartis og Liberal Alliances medlemmer af udvalget
bemærker, at partierne stemte for regeringens
ændringsforslag ved 2. behandling. Venstre, Dansk Folkeparti
og Det Konservative Folkeparti stemte tillige for de af Dansk
Folkeparti stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Efter ønske fra mindretallet er
kulturministerens svar på udvalgets spørgsmål
nr. 5, 6, 7, 11 og 12 optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Flemming Møller Mortensen
(S) fmd. Jan Johansen (S) Benny
Engelbrecht (S) Leif Lahn Jensen (S) Troels Ravn (S) Mogens Jensen
(S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Marlene Borst Hansen (RV)
Lone Loklindt (RV) Zenia Stampe (RV) Pernille Vigsø Bagge
(SF) Ole Sohn (SF) Annika Smith (SF) Pernille Skipper (EL)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Kim Andersen (V) Anni Matthiesen
(V) nfmd. Eva Kjer Hansen (V)
Michael Aastrup Jensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Ellen Trane
Nørby (V) Eyvind Vesselbo (V) Alex Ahrendtsen (DF) Morten
Marinus (DF) Karin Nødgaard (DF) Pia Kjærsgaard (DF)
Mette Bock (LA) Lars Barfoed (KF) Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 16 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag efter afgivelse
af betænkning over L 20
Bilagsnr. | Titel |
---|
7 | Betænkning afgivet den
11/12-13 | 8 | 1. udkast til
tillægsbetænkning |
|
Bilag 2
Nogle af udvalgets
spørgsmål til kulturministeren og dennes svar
herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter
ønske fra V, DF, KF og LA.
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes redegøre for, om
Kommissionen i statsstøttemeddelelse (C (2013)7870 final,
SG-Greffe(2013) D/19098) side 2 (pkt 2(4)) samt side 9 (pkt2 (22)),
hvoraf det fremgår, at godkendelsen udelukkende gælder
for en 6-årig periode med revision efter 3 år
indbefatter, at statsstøttegodkendelsen er
tidsafgrænset?
Svar:
Punkt 4 og punkt 22 i Kommissionens
afgørelse af 20. november 2013, som der henvises til i
spørgsmålet, indebærer, at Kommissionens
godkendelse af den foreslåede mediestøtteordning er
begrænset til en periode på 6 år. Dette er i
overensstemmelse med sædvanlig praksis og betyder, at
støtteordningen skal anmeldes til og godkendes af
Kommissionen på ny senest 6 år efter at ordningen er
trådt i kraft, hvis Danmark på dette tidspunkt
ønsker at forlænge ordningen.
Hvis den revision af loven, som skal foretages
senest i folketingsåret 2016-2017, jf. lovforslagets §
19, medfører ændringer i den godkendte
støtteordning, eller hvis der i øvrigt inden
udløbet af 6-års perioden foretages ændringer i
ordningen, vil disse ændringer som udgangspunkt også
skulle anmeldes til og godkendes af Kommissionen før de
træder i kraft.
Spørgsmål 6:
Ministeren bedes redegøre for, hvad
Kommissionen i statsstøttemeddelelse (C (2013)7870 final,
SG-Greffe(2013) D/19098) bygger følgende vurdering på
»the cap combined with the budgetary limits of the scheme
implies that the individual aid intensities are expected to be
significantly lower than 35 %. (…) Following this, the main
part of the scheme is rather considered to lead to aid intensities
of maximum 25 %« set af lyset af, at der ikke fremgår
en lignende vurdering I lovforslaget.
Svar:
Det citat, der er anført i
spørgsmålet, indgår i en længere
sammenhæng i punkt 38 i Kommissionens afgørelse.
I forbindelse med de politiske forhandlinger
om en ny mediestøtteaftale indhentede Kulturstyrelsen i
efteråret 2012 oplysninger om de eksisterende mediers
redaktionelle omkostninger for 2011 med henblik på at kunne
estimere produktionsstøtten til de eksisterende medier under
den nye ordning. Der er tale om fortrolige oplysninger
vedrørende de enkelte mediers forretningsforhold.
På baggrund af de indhentede oplysninger
har Kulturstyrelsen skønnet, at ca. 55-60 eksisterende
medier forventes at kunne opnå støtte under
hovedordningen, og at ca. 18 medier forventes at kunne opnå
støtte under overgangsordningen.
På grundlag af de samme oplysninger har
Kulturstyrelsen endvidere foretaget en foreløbig beregning
af støtteintensiteten under hovedordningen. Beregningerne
viser, at støtteintensiteten højst forventes at
udgøre knap 25 % på individuelt niveau, når
tallene for 2011 lægges til grund. Beregningerne har
været fremsendt til Kommissionen.
Jeg antager derfor, at det er disse
oplysninger, der ligger til grund for Kommissionens
bemærkninger herom i punkterne 5 og 38 i Kommissionens
afgørelse.
Endvidere bemærkes, at støtten
fordeles proportionalt i forhold til mediernes redaktionelle
udgifter, dog således, at støtten til det enkelte
medie ikke kan overstige 17,5 mio. kr. pr. år eller 35 % af
de redaktionelle udgifter. I kraft af, at støtten fordeles
proportionalt er det naturligt, at procentsatsen er ens for de
medier, der ikke rammer loftet på 17,5 mio. kr.
I forbindelse med notifikation af
statsstøtteordninger til Kommissionen er det til brug for
Kommissionens vurdering af støttens forenelighed med det
indre marked, normal praksis både at oplyse om ordningens
maksimale støtteintensitet, og om den forventede faktiske
støtteintensitet.
Spørgsmål 7:
Vil ministeren redegøre for, hvad der
er baggrunden for, at Kommissionen i statsstøttemeddelelse
(C(2013)7870 final, SG-Greffe(2013) D/19098) side 2 (pkt 2 (5)) kan
anslå, at der vil være 55-60 medier, der vil få
gavn af støtte. Hvad er det for oplysninger, regeringen har
givet til Kommissionen, som giver anledning til denne forventning
set i lyset af, at der ikke i lovforslaget fremgår forventet
antal, udelukkende antal ansøgere i 2012?
Svar:
På baggrund af de oplysninger, som blev
indhentet i forbindelse med de politiske forhandlinger om en ny
mediestøtteaftale, jf. min besvarelsen af
spørgsmål nr. 6 (L 20), vurderede Kulturstyrelsen, at
ca. 55-60 medier vil kunne opnå støtte under
hovedordningen. Tallet omfatter dels de medier, der får
distributionsstøtte efter de eksisterende ordninger, og som
forventes at opfylde betingelserne for støtte under den nye
hovedordning, dels eksisterende internetmedier, som ikke hidtil har
været berettiget til støtte.
Det er almindelig praksis, at der i
forbindelse med notifikation af en støtteordning til
Kommissionen oplyses om det forventede antal
støttemodtagere. Jeg antager, at det er disse oplysninger,
der ligger til grund for Kommissionens bemærkninger herom i
punkt 5 Kommissionens afgørelse.
Spørgsmål 11:
Vil ministeren uddybe, hvordan ministerens
udtalelse af 18. november 2013: »Dermed tager støtten
højde for nutidens mediebillede, hvor nyheder formidles
gennem både papiravis, internet og mobile platforme« og
i pressemeddelelsen: »Mediestøtten er godkendt i
EU«, stemmer overens med en del høringssvar, der
påpeger, at lovudkastet og bemærkninger primært
afspejler det trykte omnibusmarked, jf. ministeriets kommenterede
høringsnotat?
Svar:
Det er korrekt, at det fremgår af
ministeriets sammenfatning af høringssvarene i det
kommenterede høringsnotat, at det i en del af
høringssvarene bemærkes, at lovudkastet og
bemærkningerne primært afspejler det trykte
omnibusmediemarked. Jeg skal dog henlede opmærksomheden
på det foregående afsnit i sammenfatningen, hvoraf det
fremgår, at lovforslaget om mediestøtte generelt
hilses velkommen, og at der i de indkomne høringssvar
umiddelbart er en positiv indstilling over for, at
støtteordningen omlægges fra
distributionsstøtte til støtte til redaktionelt
indhold uanset platform, ligesom der gives mulighed for, at
internetmedier nu også kan komme i betragtning til
mediestøtten.
Spørgsmål 12:
Er ministeren villig til at genoverveje kravet
om antal af årsværk, såfremt det viser sig, at
kravet mindsker mediepluralismen og formidlingen af
samfundspolitiske nyheder, herunder den demokratiske debat, og at
lovens dispensationsmuligheder for dette ikke opvejer denne
formindskelse, i de danske lokalmiljøer inden
folketingsåret 2016-2017?
Svar:
Det fremgår af lovforslaget, at der
senest tre år efter ordningens ikrafttræden politisk
tages stilling til, om der er behov for at revidere ordningen ud
fra erfaringerne med administrationen af lovens tilskudsordninger.
Til brug for den politiske stillingtagen gennemføres en
evaluering af de i denne lov omfattende tilskudsordninger med
henblik på en vurdering af, hvorvidt loven fungerer efter
hensigten samt om dele af loven eventuelt har medført
uhensigtsmæssige virkninger. Det vil være naturligt, at
der i forbindelse hermed, tages stilling til, om kravet om antal
redaktionelle årsværk har fungeret efter hensigten.