Helt overordnet vil jeg sige, at vi jo skal andenbehandle tre lovforslag på flygtningeområdet i dag.
Og når jeg tager ordet under andenbehandlingen, skyldes det bl.a., at vi under førstebehandlingen var i den situation, at der ikke var høringssvar, at der ikke var noget høringsnotat, fordi man valgte at haste lovgivningsprocessen igennem.
Det må jeg sige:
Det synes jeg er dårlig stil.
Jeg synes, at man altid som regering må tilstræbe at få så god en lovgivningsproces som overhovedet muligt, herunder at sørge for, at alle de relevante organisationer osv.
bliver hørt i tide.
Og jeg kan ikke se noget argument for, at det her skulle sjuskes igennem.
Men nu har vi så en andenbehandling, og grundlæggende om de her tre lovforslag vil jeg sige, at vi står i en historisk flygtningekrise.
Altså, ikke siden anden verdenskrig har så mange mennesker været tvunget på flugt.
Jeg synes faktisk, det er helt vildt, at den måde, Danmark reagerer på det, er ved at spørge:
Hvordan kan vi gøre mest muligt for at undgå, at flygtningene kommer hertil?
Det her forslag, L 3, handler jo om at fratage flygtninge retten til folkepension.
Det vil sige, at flygtninge, som ikke har boet mange, mange år i Danmark, kommer til at tilbringe de sidste år i fattigdom.
Der er jo to hovedargumenter fra regeringens side for de her tre lovforslag.
Det ene er, at det vil få folk hurtigere i arbejde, hvis man gør dem fattigere.
Det er jo sådan en argumentation, som højrefløjen dyrker generelt.
Jeg mener, at den er tvivlsom, også når det handler om arbejdsløse danskere osv., men nu er det altså flygtninge, vi taler om.
Som sagt er argument nr.
1 fra regeringens side, at det vil få mennesker hurtigere i arbejde.
Og der må man bare sige:
Her taler vi om folkepensionister, altså om mennesker, der ikke skal arbejde, fordi de er for gamle til at arbejde.
Så den argumentation falder jo fuldstændig på gulvet.
Det andet argument er, at det vil få folk til at blive væk, altså at søge til et andet land end Danmark, hvis man giver lave ydelser.
Jeg har ikke på nogen måde kunnet få regeringen til at komme med noget forskningsmæssigt belæg for den påstand og da slet ikke nogen som helst form for dokumentation for sammenhængen mellem pensionens størrelse eller muligheden for at få folkepension og så, hvilket land man vælger.
Beskæftigelsesministeren sagde såmænd også på det samråd, vi havde i tirsdags, meget klart:
Nej, regeringen og ministeren kan ikke dokumentere det eller har ikke nogen erfaring, der tyder på, at folkepensionens størrelse eller muligheden for at få folkepension har betydning for, hvilket land flygtninge vælger at tage til.
UNHCR, altså FN's Flygtningehøjkommissariat, mener jo faktisk, at det her forslag er i strid med flygtningekonventionen.
Institut for Menneskerettigheder har også tidligere været ude at sige, at de faktisk mener, at man vedtager lovgivning, som strider mod flygtningekonventionen fra 1951.
En lang række organisationer tager også afstand fra det her forslag med den argumentation, at det vil skabe fattigdom.
Og fattigdom er sådan cirka det dummeste, man kan skabe, hvis man gerne vil god integration.
En hovedanke fra vores side, fra Enhedslistens side, i forhold til de her tre lovforslag, vi andenbehandler i dag, er jo netop, at man simpelt hen skyder sig selv i foden, at man spænder ben for sig selv, hvis ønsket er god integration.
For hvis vi placerer mennesker i fattigdom, isolerer vi dem og skubber dem væk fra samfundet; vi skubber dem længere væk fra arbejdsmarkedet.
Og for de mennesker, det her forslag vedrører, er arbejdsmarkedet jo slet ikke en mulighed, fordi det netop vedrører ældre borgere.
Derudover mener jeg, at det her forslag vil komme til at medføre et kæmpemæssigt bureaukrati ude i kommunerne.
For det vil, som der skrives i lovforslaget, være sådan, at hvis den enkelte ældre borger er i en situation, hvor man ikke kan betale huslejen eller sidder så stramt i det, at man ikke kan få mad på bordet eller betale sin medicin, eller hvad det nu kunne være, så vil man have mulighed for at søge enkeltstående ydelser.
Jeg frygter, at det her kommer til at medføre et meget stort bureaukrati, hvor vores sagsbehandlere rundtomkring i kommunerne skal bruge en masse tid på at sidde og tildele enkeltstående ydelser og forholde sig til den enkeltes økonomi, frem for at vi siger, at de her mennesker selvfølgelig skal have en pension, man kan leve af.
Så det vil sige, at jeg sådan set også tvivler på besparelsen i det her.
Tværtimod tror jeg, at de bureaukratiske omkostninger, om man så må sige, må blive meget, meget store.
Vi stemmer selvfølgelig imod det her lovforslag.
Og som sagt mener jeg simpelt hen ikke, at argumentationen holder.
Det giver ikke mening at sige, at man skal motivere mennesker til at arbejde ved at sætte ydelsen ned, når der er tale om ældre mennesker, som netop ikke kan eller skal arbejde.