Fremsat den 30. marts 2016 af social- og
indenrigsministeren (Karen Ellemann)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service,
lov om socialtilsyn og lov om folkeskolen
(Konsekvensændringer som følge
af lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge
m.v.)
§ 1
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015, som
ændret ved § 1 i lov nr. 495 af 21. maj 2013, § 1 i
lov nr. 722 af 25. juni 2014, og senest ved lov nr. 171 af 27.
februar 2016, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 5, stk. 1, nr. 3, ændres
»jf. § 67, stk. 2,« til: »jf. § 66,
stk. 1, nr. 6,«.
2. § 5,
stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4)
sikrede døgninstitutioner, særligt sikrede afdelinger
og delvis lukkede afdelinger i tilknytning til sikrede
døgninstitutioner, jf. § 66, stk. 1, nr. 6,
og«
3. § 5,
stk. 7, affattes således:
»Stk. 7.
Regionsrådet kan drive døgninstitutioner, jf. §
66, stk. 1, nr. 6, for børn og unge, som på grund af
sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at
blive anbragt uden for hjemmet, hvis det er aftalt i henhold til
§ 194, stk. 2.«
4. I
§ 55 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen godtgør udgifter til kost og logi i
forbindelse med formidlet døgnophold for børn og
unge, når opholdet ikke er omfattet af takstfinansiering, jf.
§ 174, stk. 1. For 1. og 2. barn eller ung placeret på
samme sted udgør godtgørelsen 174 kr. pr. døgn
pr. barn under 10 år og 186 kr. pr. døgn pr. barn
eller ung over 10 år (2016-niveau). For 3. barn eller ung og
derover placeret på samme sted udgør
godtgørelsen 162 kr. pr. barn eller ung pr. døgn
(2016-niveau) uanset barnets eller den unges alder.«
5.
Efter § 63 indsættes før overskriften før
§ 64:
»Anbringelse på delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner
§ 63 a. Børn og
unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse
på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 52, stk.
3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når
betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2. Delvis
lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner for børn og unge mellem 12
og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 6, må alene
anvendes, når det er afgørende for den
socialpædagogiske behandling at kunne aflåse
yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne fastholde
barnet eller den unge fysisk. Der skal endvidere være risiko
for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider
alvorlig skade på grund af:
1) kriminel
adfærd hos barnet eller den unge,
2)
misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller
3) andre
adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den
unge.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de
nærmere rammer og vilkår for tilbageholdelse og
fastholdelse under den konkrete anbringelse på en delvis
lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på
en døgninstitution, jf. §§ 12 og 13 i lov om
voksenansvar over for anbragte børn og unge.
Stk. 4. Social-
og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
anvendelse af og forholdene under en anbringelse på delvis
lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner.
Anbringelse på sikrede
døgninstitutioner
§ 63 b. Børn og
unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse
på sikrede døgninstitutioner jf. § 52, stk. 3,
nr. 7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne
i stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt.
Stk. 2. En
sikret døgninstitution efter § 66, stk. 1, nr. 6,
må alene anvendes for børn og unge når:
1) det er
absolut påkrævet for at afværge, at barnet eller
den unge skader sig selv eller andre, og risikoen for skade ikke
på forsvarlig måde kan afværges ved andre mere
lempelige forholdsregler,
2) det i en
indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for
at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske
behandling,
3) det på
baggrund af den indledende iagttagelsesperiode efter nr. 2
fastslås, at det er absolut påkrævet, at der
iværksættes et længerevarende
behandlingsforløb på en sikret afdeling eller
døgninstitution,
4) opholdet
træder i stedet for varetægtsfængsling, jf.
§ 765 i lov om rettens pleje,
5) opholdet er
led i afsoning, jf. § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af
straf m.v., og betingelserne i nr. 1, 2 eller 3 samtidig er
opfyldt,
6) opholdet er
led i en idømt foranstaltning, jf. § 74 a i
straffeloven, eller
7) der er tale
om udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i
Danmark, jf. §§ 36 og 37 i udlændingeloven.
Stk. 3. Social-
og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
anvendelsen og varigheden af samt forholdene under en anbringelse
på sikrede døgninstitutioner.
Anbringelse på særligt sikrede
afdelinger
§ 63 c. Børn og
unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse
på særligt sikrede afdelinger, jf. § 52, stk. 3,
nr. 7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne
i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2. En
særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6,
må alene anvendes for børn og unge når:
1) der
foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret
døgninstitution efter § 63 b, stk. 2,
2) anbringelse i
en sikret døgninstitution ikke er eller vil være
tilstrækkelig, idet barnet eller den unge ved en
forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende
adfærd har gjort ophold eller fortsat ophold i en sikret
afdeling eller døgninstitution uforsvarligt, og
3) der i forhold
til barnet eller den unge med psykisk afvigende adfærd,
foreligger en skriftlig, lægefaglig vurdering af, at barnet
eller den unge udviser aktuelle symptomer på en diagnose.
Stk. 3. Hvis
betingelserne i stk. 2 er opfyldt for et barn eller en ung, der er
fyldt 15 år, kan lederen af en sikret døgninstitution
eller dennes stedfortræder, uafhængig af at der
på den sikrede døgninstitution er en særlig
sikret afdeling, træffe midlertidig beslutning om
overførsel til en særligt sikret afdeling.
Beslutningen herom skal straks forelægges børn og
unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. §
74, stk. 1, nr. 7, i serviceloven.
Stk. 4. Social-
og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
anvendelsen og varigheden af samt forholdene under en anbringelse
på særligt sikret afdeling.«
6. § 66,
stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6)
døgninstitutioner, herunder delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger.«
7. I
§ 66 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Døgninstitutioner kan oprettes og drives af kommuner, jf.
§ 4, eller af regioner, jf. § 5, stk. 1, nr. 3 og 4, og
stk. 7, eller som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen
eller regionsrådet indgår aftale med.«
8. I
§ 66 a, stk. 8, indsættes
efter »godtgørelse for«: »samt om
beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste, jf. stk. 2, 2.
pkt., til«.
9. §
67 ophæves.
10. I
§ 71, stk. 7, § 72, stk. 3, §
74, stk. 3, 1. pkt., og § 168,
stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 123, stk.
2« til: »§ 15, stk. 1, i lov om voksenansvar over
for anbragte børn og unge«.
11. I
§ 72, stk. 1, indsættes
efter nr. 4 som nye numre:
»5)
anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter
§ 63 a, stk. 1,
6) anbringelse
på sikrede døgninstitutioner efter § 63 b, stk.
1,
7) anbringelse
på særligt sikrede afdelinger efter § 63 c, stk. 1
og 3,«
Nr. 5-11 bliver herefter nr. 8-14.
12. § 72,
stk. 1, nr. 12 og 13, affattes
således:
»12)
tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar
over for anbragte børn og unge og
13) brev og
telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar over
for anbragte børn og unge.«
13. § 72,
stk. 1, nr. 11, der bliver nr. 14, ophæves.
14. I
§ 74, stk. 1, indsættes
efter nr. 4 som nye numre:
»5)
anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter
§ 63 a, stk. 1,
6) anbringelse
på sikrede døgninstitutioner efter § 63 b, stk.
1,
7) anbringelse
på særligt sikrede afdelinger efter § 63 c, stk. 1
og 3,«
Nr. 5-12 bliver herefter nr. 8-15.
15. § 74,
stk. 1, nr. 13 og 14, affattes
således:
»13)
tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar
over for anbragte børn og unge og
14) brev og
telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar over
for anbragte børn og unge.«
16. § 74,
stk. 1, nr. 12, der bliver nr. 15, ophæves.
17. I
§ 74, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »§§ 51, 58, 62, 63, 68 a, § 69,
stk. 3, § 71, stk. 3-5, § 75, stk. 3, § 123, stk. 2,
og §§ 123 b og 123 c« til: »lovens
§§ 51, 58, 62, 63, § 63 a, stk. 1, § 63 b, stk.
1, § 63 c, stk. 1 og 3, § 68 a, § 69, stk. 3, §
71, stk. 3-5 og § 75, stk. 3, samt § 11, stk. 1 og 2, og
§ 15, stk. 1, i lov om voksenansvar over for anbragte
børn og unge«.
18. I
§ 75, stk. 1, ændres
»§§ 51, 58, 63, 68 a, § 69, stk. 3, § 71,
stk. 3-5, § 78, stk. 4, § 123, stk. 2, § 123 b, stk.
1, og § 123 c, stk. 1« til: »lovens §§
51, 58, 63, § 63 a, stk. 1, § 63 b, stk. 1, § 63 c,
stk. 1 og 3, § 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5,
og § 78, stk. 4, samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15,
stk. 1, i lov om voksenansvar over for anbragte børn og
unge«.
19. Overskriften til Afsnit VII affattes
således:
»Afsnit VII
Magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for
voksne«.«
20. Overskriften før § 123
ophæves.
21. Overskrifterne før §§ 123 a,
123 b og 123 c ophæves.
22. §§ 123, 123 a, 123 b, 123 c og 123
d ophæves.
23. I
overskriften før § 124
udgår: »voksne«.
24. § 137
e, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
25. I
§ 137 e, stk. 3, udgår
»på anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og
6, eller«.
26. § 137
f, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
27. I
§ 137 f, stk. 2, 3. pkt., der
bliver 2. punktum, og i § 137 f, stk.
4, udgår »på anbringelsessteder, jf.
§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og«.
28. I
§ 137 m, stk. 1, 2. pkt.,
udgår »anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5
og 6, eller«.
29. I
§ 137 m, stk. 3, 1. pkt.,
udgår »anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5
og 6, og «, og efter »tilsyn med« udgår
»anbringelsesstedet eller«.
30. § 167,
stk. 1, nr. 7 og 8,
ophæves.
31. I
§ 182 indsættes efter stk. 4
som nyt stykke:
»Stk. 5.
De beløb, der er nævnt i § 55, stk. 4, reguleres
en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til
nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages
første gang den 1. januar 2017.«
Stk. 5-10 bliver herefter stk. 6-11.
32. I
§ 194, stk. 1, og 2 steder i stk. 2, 1. pkt., ændres 3 steder
»tilbud efter § 67, stk. 1,« til:
»døgninstitutioner, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, for
børn og unge, som på grund af sociale eller
adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt
uden for hjemmet«.
§ 2
I lov om socialtilsyn, jf.
lovbekendtgørelse nr. 124 af 12. februar 2016, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 5 indsættes efter stk. 5
som nyt stykke:
»Stk. 6.
Socialtilsynet kan efter anmodning fra tilbuddet eller
plejefamilien træffe afgørelse om, at den meddelte
godkendelse og de meddelte vilkår for godkendelsen, jf. stk.
1, kan fraviges på nærmere bestemte betingelser eller
inden for en nærmere bestemt periode. Socialtilsynet kan i
forbindelse med afgørelsen fastsætte vilkår, jf.
stk. 5, som betingelse for afgørelsen om, at godkendelsen
kan fraviges. Socialtilsynet kan knytte frister til et vilkår
fastsat efter 2. pkt. Afgørelsen om fravigelse, jf. 1. pkt.,
bortfalder, når betingelserne ikke længere er opfyldt,
eller den fastsatte periode er udløbet.«
Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.
§ 3
I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1534 af 11. december 2015, foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 52 indsættes som
§ 52 a:
Ȥ 52 a. For
undervisere, der er ansat på anbringelsessteder, og elever
på anbringelsessteder, jf. § 20, stk. 5, gælder
uanset § 52 bestemmelserne om magtanvendelse og andre indgreb
i selvbestemmelsesretten i lov om voksenansvar over for anbragte
børn og unge.«
§ 4
I lov nr. 153 af 26. februar 2011 om
ændring af lov om social service (Alarm- eller pejlesystemer
over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne
anbragt i døgninstitution eller på opholdssted), som
ændret ved lov nr. 1633 af 26. december 2013, foretages
følgende ændring:
1. §
3 ophæves.
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr.
1-4, 6-9, 31 og 32, og § 3 træder i kraft den 1. juli
2016.
Stk. 3. § 1, nr. 4,
finder også anvendelse for godtgørelse af kost og logi
ved formidlede døgnophold i perioden 1. oktober 2015 til og
med den 30. juni 2016. For perioden fra den 1. oktober 2015 til 31.
december 2015 udgør satserne dog for 1. og 2. barn 171 kr.
pr. døgn pr. barn under 10 år, 183 kr. pr. døgn
pr. barn eller ung over 10 år og 159 kr. pr. døgn pr.
barn eller ung for 3. barn og derover placeret på samme sted,
uanset barnets eller den unges alder.
Stk. 4. § 2 finder
også anvendelse for godkendelser meddelt forud for lovens
ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
| | Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning og baggrund | 2. | Lovforslags indhold | | 2.1. | Ændringer som følge lov om
voksenansvar over for anbragte børn og unge | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Ministeriets overvejelser | | | 2.1.3. | Lovforslagets indhold | | 2.2. | Ophævelse af § 123 d i lov om
social service om anvendelse af personlige alarm- eller
pejlesystemer og af revisionsbestemmelse | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Ministeriets overvejelser | | | 2.2.3. | Lovforslagets indhold | | 2.3. | Adgang for regionerne til at etablere
delvis lukkede afdelinger | | | 2.3.1. | Gældende ret | | | 2.3.2. | Ministeriets overvejelser | | | 2.3.3. | Lovforslagets indhold | | 2.4. | Fastsættelse af regler om kost og
logi samt bemyndigelse til at fastsætte regler om beregning
og regulering af tabt arbejdsfortjeneste | | | 2.4.1. | Gældende ret | | | 2.4.2. | Ministeriets overvejelser | | | 2.4.3. | Lovforslagets indhold | | 2.5. | Forenkling af bestemmelser om
forsyningsansvar | | | 2.5.1. | Gældende ret | | | 2.5.2. | Ministeriets overvejelser | | | 2.5.3. | Lovforslagets indhold | | 2.6. | Ændringer i lov om
socialtilsyn | | | 2.6.1. | Gældende ret | | | 2.6.2. | Ministeriets overvejelser | | | 2.6.3. | Lovforslagets indhold | | 2.7. | Ændring af folkeskoleloven | | | 2.7.1. | Gældende ret | | | 2.7.2. | Ministeriets overvejelser | | | 2.7.3. | Lovforslagets indhold | 3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Hørte myndigheder og organisationer
mv. | 9. | Sammenfattende skema | | | | |
|
1. Indledning og baggrund
I juni 2013 nedsatte den daværende regering Udvalget om
magtanvendelse på anbringelsessteder for børn og unge
(Magtanvendelsesudvalget) med det formål at afklare de
etiske, juridiske og praktiske grænsedragninger for
anvendelse af magt over for børn og unge, der er anbragt
uden for hjemmet.
Baggrunden for nedsættelsen af udvalget var bl.a., at
både Folketingets Ombudsmand og Folketingets § 71-
tilsyn har påpeget, at det eksisterende hjemmelsgrundlag for
magtanvendelse på børne- og ungeområdet er
uklart.
Udvalget fik til opgave at beskrive udfordringerne i relation
til brug af magt over for anbragte børn og unge og komme med
forslag til, hvordan et kommende regelsæt kunne udformes.
Formålet hermed var dels at få skabt klarhed over
reglerne på området, så der kun anvendes magt,
når der er lovhjemmel hertil, dels at sikre, at personalet i
døgntilbud og på opholdssteder og
plejeforældrene har de nødvendige redskaber i arbejdet
med anbragte børn og unge.
Magtanvendelsesudvalget afgav i marts 2015 betænkning nr.
1551/2015 om Magtanvendelse over for børn og unge, der er
anbragt uden for hjemmet (herefter omtalt som betænkningen)
til den daværende minister for børn, ligestilling,
integration og sociale Forhold. I den forbindelse anbefalede
Magtanvendelsesudvalget, at der udarbejdes et nyt regelsæt,
der tydeliggør reglerne på
magtanvendelsesområdet, herunder børns og unges
rettigheder i relation til magtanvendelse m.v., og at der samtidig
sker en vis udvidelse af adgangen til magtanvendelse.
Med afsæt i Magtanvendelsesudvalgets arbejde, har
Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,
Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti den 5. november 2015 indgået en
aftale om rammerne for voksenansvar over for anbragte børn
og unge. Aftalen følger op på aftalen om
udmøntningen af satspuljen for 2016 for social- og
indenrigsområdet.
Partierne ønsker med aftalen at tydeligøre,
hvornår der er adgang til at anvende magt over for et barn
eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet. Aftalen indeholder
desuden visse udvidelser af adgangen til at anvende magt over for
anbragte børn og unge.
Aftalen udmøntes i forslag til lov om voksenansvar over
for anbragte børn og unge. Dette lovforslag udmønter
den del af aftalen, der vedrører afgørelseskompetence
i forhold til anbringelse på sikrede afdelinger og
institutioner, samt konsekvensændringer i lov om social
service og i lov om folkeskolen som følge af lov om
voksenansvar over for anbragte børn og unge.
Herunder indeholder lovforslaget forslag om, at servicelovens
§ 123 d om anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer
over for børn og unge med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, der anbragt i døgninstitution eller
opholdssted, revideres således, at bestemmelsen med
redaktionelle ændringer flyttes til lov om voksenansvar over
for anbragte børn og unge. I forlængelse heraf
foreslås revisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 153 af
26. februar 2011, som ændret ved lov nr. 1633 af 26. december
2013 om ændring af lov om ændring af lov om social
service, ophævet.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om adgang for
regionerne til at etablere og drive delvis lukkede afdelinger i
tilknytning til sikrede afdelinger, særligt sikrede
afdelinger og sikrede institutioner samt enkelte mindre
ændringer og rettelser af fejl i servicelovens bestemmelser
vedrørende udsatte børn og unge.
Lovforslaget indeholder endelig forslag om, at socialtilsynet
får adgang til efter meddelelsen af en godkendelse at
træffe afgørelse om, at godkendelsen kan fraviges
på nærmere bestemte betingelser eller inden for en
nærmere bestemt periode.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ændringer som følge af lov om
voksenansvar over for anbragte børn og unge
2.1.1. Gældende ret
Servicelovens §§ 123-123 c, samt bekendtgørelse
nr. 186 af 20. februar 2015 om magtanvendelse over for børn
og unge anbragt uden for hjemmet (herefter
magtanvendelsesbekendtgørelsen), indeholder en række
særskilte hjemler til magtanvendelse og til at foretage andre
indgreb i selvbestemmelsesretten over for børn og unge, der
er anbragt uden for hjemmet. Formålet med reglerne om
magtanvendelse er dels at beskytte anbragte børn og unge mod
unødig magtanvendelse og dels at fastsætte rammer for,
i hvilke situationer personalet på opholdssteder og
døgninstitutioner efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov
om social service har adgang til at anvende magt, hvor det er
nødvendigt, og hvor det ellers vil være strafbart.
I servicelovens § 123 b er det fastsat, at børn- og
ungeudvalget kan træffe afgørelse om anbringelse
på en delvis lukket institution eller en delvis lukket
afdeling på en døgninstitution. Børn og
unge-udvalget er et kommunalt udvalg, der er nedsat af
kommunalbestyrelsen, jf. § 18 i retssikkerhedsloven. Udvalget
består af to medlemmer, der vælges af
kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, en byretsdommer fra
retskredsen samt to pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der
udpeges af Statsforvaltningen.
Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse
om anbringelse på en delvis lukkede afdelinger eller delvis
lukkede døgninstitutioner, når det er afgørende
for den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse
yderdøre og vinduer i perioder, eller når det er
afgørende at kunne fastholde barnet eller den unge fysisk,
så barnet eller den unge fastholdes i et positivt
pædagogisk og behandlingsmæssigt forløb, som
ikke kan rummes i et åbent tilbud.
Ved en delvis lukket døgninstitution forstås en
døgninstitution for børn og unge i alderen 12-17
år, hvor der i perioder kan ske tilbageholdelse både i
form af aflåsning af yderdøre og vinduer og i form af
fysisk tilbageholdelse af barnet eller den unge. Ved en delvis
lukket afdeling på en døgninstitution forstås en
afdeling på en døgninstitution for børn og unge
i alderen 12-17 år, hvor der ligeledes i perioder kan ske
tilbageholdelse i form af aflåsning af yderdøre og
vinduer samt fysisk tilbageholdelse af barnet eller den unge.
I servicelovens § 123 og
magtanvendelsesbekendtgørelsens § 30 er der fastsat
regler om anvendelsen af sikrede afdelinger. Ved en sikret afdeling
forstås en døgninstitution, der omfatter mindst
én sikret afdeling, jf.
magtanvendelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 1. På
sikrede afdelinger er det tilladt at have yderdøre og
vinduer konstant aflåst.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om
anbringelse på en sikret afdeling for unge, hvis et af
følgende vilkår er opfyldt:
1) Det er absolut
påkrævet for at afværge, at den unge skader sig
selv eller andre og faren herfor ikke forsvarligt kan
afværges ved andre, lempeligere forhold.
2) Det i en
indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for
at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske
behandling.
3) Det på
baggrund af den indledende iagttagelsesperiode, jf. nr. 2,
fastslås, at det er absolut påkrævet, at der
iværksættes et længerevarende
behandlingsforløb på en sikret afdeling.
Unge kan desuden placeres på sikret afdeling som led i
varetægtssurrogat, afsoning af dom eller en ungdomssanktion,
jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr.
4-6, ligesom børn og unge under 15 år uden lovligt
ophold i Danmark kan anbringes på sikrede afdelinger af
politiet, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 30,
stk. 1, nr. 7, og §§ 35-37.
I magtanvendelsesbekendtgørelsens §§ 40-41 er
det fastsat, at kommunalbestyrelsen kan træffe
afgørelse om anbringelse på en særligt sikret
afdeling, når der foreligger grundlag for anbringelse
på en sikret afdeling. Det er samtidig en betingelse, at
anbringelse i en sikret afdeling ikke er eller vil være
tilstrækkelig, idet den unge ved en forudgående
særlig voldelig eller psykisk afvigende adfærd har
gjort ophold eller fortsat ophold i en sikret afdeling uforsvarlig,
og der i forhold til unge med psykisk afvigende adfærd
foreligger en skriftlig, lægefaglig vurdering af, at den unge
udviser aktuelle symptomer på en diagnose.
Servicelovens § 123 indeholder desuden regler om
børn og unge-udvalgets adgang til uden retskendelse at
træffe afgørelse om kontrol med barnets eller den
unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med
nærmere angivne personer uden for institutionen, når
det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges
sundhed eller udvikling. Der er videre fastsat regler om anvendelse
af magt over for barnet eller den unge, om registrering og
indberetning af magtanvendelse, samt bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler herom.
Servicelovens § 123 a indeholder nærmere bestemmelser
om undersøgelse af børns og unges person og
opholdsrum uden retskendelse. På sikrede afdelinger kan
børn og unges opholdsrum uden retskendelse
undersøges, hvis undersøgelsen er nødvendig
for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller
sikkerhedshensyn iagttages, ved anbringelse, før og efter
besøg og før og efter fravær fra den sikrede
afdeling. Der er desuden fastsat nærmere bestemmelser for
undersøgelse uden retskendelse af barnets eller den unges
opholdsrum og person på døgninstitutioner, og om
tilbageholdelse af effekter, der findes i barnets eller den unges
besiddelse, hvis det skønnes nødvendigt af ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn. I servicelovens § 123 c
er der endvidere fastsat regler om tilbageholdelse på
døgninstitutioner og opholdssteder i op til 14 dage
umiddelbart efter en anbringelse.
Magtanvendelsesbekendtgørelsen indeholder desuden en
række bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten og herunder om varigheden af ophold på
sikrede afdelinger, om ophold uden for den sikrede afdeling,
isolation, registrering af magtanvendelse mv.
I servicelovens kapitel 24 a er der bl.a. fastsat regler om, at
kommunalbestyrelsen uden retskendelse kan træffe
afgørelse om at indskrænke anbragte unges brug og
adgang til internet og telefon, hvis den pågældende er
anbragt på et anbringelsessted efter servicelovens § 66,
stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelse
afsagt ved dom eller kendelse.
Helt konkret kan der træffes afgørelse om, at den
anbragtes brug af telefon og internet i et konkret tilfælde
skal påhøres eller overvåges, når dette
skønnes nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller
forhindre kriminalitet. Kommunalbestyrelsen kan også uden
retskendelse træffe afgørelse om, at den anbragtes
adgang til at benytte telefon og internet afbrydes eller
forhindres, hvis det er nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller
forhindre kriminalitet. Reglerne i kapitel 24 a regulerer
også andre indgrebsmuligheder, der alene omfatter voksne
personer med nedsat psykisk funktionsevne.
2.1.2. Ministeriets overvejelser
Anvendelse af en sikret døgninstitution eller en
særligt sikret afdeling til anbringelse af et barn eller en
ung er en meget indgribende foranstaltning, da barnet eller den
unge bliver anbragt på en institution, hvor det er tilladt,
at døre og vinduer er konstant aflåst. Barnet eller
den unge er således reelt frihedsberøvet og har ikke
mulighed for at forlade institutionen. Med anbringelse på en
sikret døgninstitution er der dermed foretaget et
væsentligt indgreb i barnets eller den unges frihed.
Behandling i børn og unge-udvalget af en sag om
anbringelse på en sikret døgninstitution eller en
særligt sikret afdeling vil kunne medvirke til sikre barnets
eller den unges retssikkerhed, da udvalget blandt andet
består af en byretsdommer samt to børnesagkyndige.
For at styrke retssikkerheden i forbindelse med anbringelse
på en sikret døgninstitution og en særligt
sikret afdeling, indgår det derfor i aftalen om voksenansvar
over for anbragte børn og unge, at kompetencen til at
træffe afgørelse om anvendelse af sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger i
forhold til børn og unge, der er anbragt af sociale
årsager, flyttes fra kommunalbestyrelsen til børn og
unge-udvalget. Herved sikres samtidig overensstemmelse med
afgørelseskompetencen i forhold til anvendelse af en delvis
lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på
en døgninstitution, som efter de gældende regler er
placeret i børn og unge-udvalget.
2.1.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at kompetencen til at træffe
afgørelse i sager om anbringelse på sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger af
sociale årsager flyttes fra kommunalbestyrelsen til
børn og unge-udvalget. Samtidig foreslås
bestemmelserne om anbringelse på delvis lukkede afdelinger
eller delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner,
sikrede døgninstitutioner eller særligt sikrede
afdelinger samlet i servicelovens kapitel 11 om særlig
støtte til børn og unge. Det foreslås videre,
at de øvrige bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb
i selvbestemmelsesretten over for anbragte børn og unge
flyttes til lov om voksenansvar over for anbragte børn og
unge.
Desuden foreslås en række konsekvensændringer
i serviceloven som følge af forslaget om lov om voksenansvar
over for anbragte børn og unge. Ændringerne er
primært af redaktionel karakter med henblik på at
tilpasse reglerne til forslaget om lov om voksenansvar over for
anbragte børn og unge.
Endelig foreslås det at videreføre de
nuværende bestemmelser i servicelovens kapitel 24 a om
indgreb i adgang til internet og telefon over for personer, der er
anbragt på et anbringelsessted efter servicelovens § 66,
stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelse
afsagt ved dom eller kendelse, i forslaget om en ny lov om
voksenansvar. Reglerne i kapitel 24 a regulerer også andre
indgrebsmuligheder, der alene omfatter voksne personer med nedsat
psykisk funktionsevne, og denne adgang forbliver uændret i
serviceloven.
2.2. Ophævelse af § 123 d i lov om social
service om anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer og
af revisionsbestemmelse
2.2.1. Gældende ret
Servicelovens § 123 d om anvendelse af personlige alarm-
eller pejlesystemer over for børn og unge med betydeligt og
varigt nedsat psykisk funktionsevne anbragt i
døgninstitution eller på opholdssted trådte i
kraft den 1. marts 2011, jf. lov nr. 153 af 26. februar 2011 om
ændring af lov om social service (Alarm- eller pejlesystemer
over for unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i
døgninstitution eller på opholdssted). Loven indeholdt
i § 3 en bestemmelse om, at forslag til revision af
bestemmelsen skulle fremsættes senest i folketingsåret
2013-14. Formålet med revisionsbestemmelsen var, jf.
betænkning afgivet af Folketingets Socialudvalg den 3.
februar 2011 over lovforslaget L 99, at der blev fulgt grundigt op
på kommunernes anvendelse af muligheden for at anvende
personlige alarm- eller pejlesystemer. Der blev herved lagt
vægt på, at lovforslaget omfattede en meget lille
målgruppe, men at der var tale om en meget indgribende
foranstaltning i forhold til den enkelte.
Der er fastsat nærmere regler om § 123 d i
bekendtgørelse nr. 511 af 26. maj 2011 om alarm-eller
pejle-systemer til børn og unge med nedsat psykisk
funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på
opholdssted.
2.2.2. Ministeriets overvejelser
I foråret 2013 gennemførte Socialstyrelsen en
undersøgelse af kommunernes brug af servicelovens § 123
d om anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer. Der blev
udsendt spørgeskema til samtlige kommuner, og 71 kommuner
besvarede spørgeskemaet. Ud af disse havde kun én
kommune truffet afgørelse om tilladelse til at anvende alarm
efter servicelovens § 123 d, og en anden kommune havde
modtaget en ansøgning, som ikke var færdigbehandlet.
Med § 1 i lov nr. 1633 af 26. december 2013 om ændring
af lov om ændring af lov om social service (Ændring af
revisionsbestemmelse), blev revisionen af servicelovens § 123
d derfor udskudt til folketingsåret 2015-16. Baggrunden
herfor var dels at gennemføre revisionen på et
længerevarende og mere oplyst erfaringsgrundlag, dels at
afvente afrapporteringen fra Magtanvendelsesudvalget.
Det fremgår af betænkningen fra
Magtanvendelsesudvalget, at der ikke i udvalget forelå
erfaringer med anvendelsen af servicelovens § 123 d om
anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer af relevans for
revisionen af bestemmelsen, men at udvalget var enigt i, at en
revision af bestemmelsen burde ske på baggrund af et
længerevarende og mere oplyst erfaringsgrundlag. Udvalget
noterede sig i den forbindelse, at der til brug for revisionen af
bestemmelsen i folketingsåret 2015-16 ville blive
gennemført en ny undersøgelse af kommunernes
anvendelse af reglen.
I foråret 2015 har Socialstyrelsen gennemført endnu
en undersøgelse af kommunernes anvendelse af bestemmelsen,
hvor der blev udsendt spørgeskema til samtlige kommuner. 85
kommuner besvarede spørgeskemaet, og resultaterne fra disse
kommuner viser, at der er givet i alt seks tilladelser, herunder en
tilladelse ved genansøgning til at anvende servicelovens
§ 123 d. Det konkluderes i undersøgelsen, at brugen af
alarm- eller pejlesystemer i to kommuner har forebygget, at barnet
har haft mulighed for at forlade institutionen på egen
hånd med risiko for at fare vild og komme alvorligt til skade
f.eks. i trafikken. Den seneste undersøgelse viser en lille
stigning i brugen af reglen, siden undersøgelsen fra 2013.
Der er dog ikke er belæg for på baggrund af
undersøgelsen at konkludere, om kommunerne har anvendt
reglen i tilfælde, hvor det ikke har været
nødvendigt.
Det vurderes samlet set, at der er behov for at opretholde
adgangen til at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer i
forhold til børn og unge med betydelig og varigt nedsat
funktionsevne. Den seneste undersøgelse konkluderes det, at
kommunernes vurdering af kendskabet til § 123 d blandt
døgninstitutioner, opholdssteder og forældre
overvejende er lavt. Den problemstilling vil regeringen
imødegå i forbindelse med arbejdet med at udarbejde en
ny vejledning på området.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås, at revisionsbestemmelsen
ophæves. Det foreslås endvidere, at servicelovens
§ 123 d ophæves og overføres med enkelte
redaktionelle ændringer til lov om voksenansvar, jf. det
samtidigt fremsatte lovforslag om voksenansvar over for anbragte
børn og unge.
2.3. Adgang for regionerne til at etablere delvis lukkede
afdelinger på sikrede døgninstitutioner
2.3.1 Gældende ret
Ved en sikret døgninstitution forstås en
døgninstitution, der omfatter mindst én sikret
afdeling, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 19,
stk. 1. På en sikret afdeling er det tilladt at have
yderdøre og vinduer konstant aflåst, og der er videre
adgang til magtanvendelse.
Efter de gældende regler kan kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om anbringelse af børn og unge
på sikrede afdelinger som følge af sociale
årsager, når det er absolut påkrævet. De
nærmere betingelser fremgår af
magtanvendelsesbekendtgørelsens § 30. Børn og
unge kan desuden anbringes på sikrede
døgninstitutioner via retssystemet som led i
varetægtssurrogat, afsoning af dom eller som led i en
ungdomssanktion. Endelig kan børn og unge under 15 år
uden lovligt ophold i Danmark anbringes på sikrede
afdelinger, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 30,
stk. 1, nr. 7, jf. udlændingelovens §§ 35-37.
Ved en delvis lukket døgninstitution, jf. § 66, stk.
1, nr. 6, forstås en døgninstitution for børn
og unge i alderen 12-17 år, hvor der i perioder kan ske
tilbageholdelse både i form af aflåsning af
yderdøre og vinduer og i form af fysisk tilbageholdelse af
barnet eller den unge.
Ved en delvis lukket afdeling på en
døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, forstås
en afdeling på en døgninstitution for børn og
unge i alderen 12-17 år, hvor der ligeledes i perioder kan
ske tilbageholdelse i form af aflåsning af yderdøre og
vinduer samt fysisk tilbageholdelse af barnet eller den unge.
Reglerne om delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner fremgår
af servicelovens § 123 b. Der henvises i øvrigt til
punkt 2.1.1.
Sikrede afdelinger kan etableres og drives af en kommune, jf.
servicelovens § 4, eller af en region efter aftale med
kommunalbestyrelsen i regionen, jf. servicelovens § 5, stk. 1,
nr. 4.
Adgangen for kommunerne til at etablere delvis lukkede
døgninstitutioner blev indført med lov nr. 551 af 26.
maj 2010, som trådte i kraft den 1. juli 2010. Med lov nr.
495 af 21. maj 2013, der trådte i kraft den 1. juli 2013, fik
kommunerne desuden adgang til at etablere delvis lukkede afdelinger
i tilknytning til åbne døgninstitutioner
målrettet adfærdsvanskelige børn og unge.
De delvis lukkede døgninstitutioner er målrettet
børn og unge med en negativ og udadreagerende adfærd,
misbrugsproblemer eller kriminel adfærd med behov for
længerevarende behandlingsforløb. Indsatsen på
delvis lukkede døgninstitutioner eller delvis lukkede
afdelinger kan tilrettelægges mindre indgribende, end det er
tilfældet på en sikret afdeling, idet tilbageholdelse
og fastholdelse kan begrænses til de perioder, hvor barnet
eller den unge har behov for en insisterende og konsekvent indsats
for at kunne fastholdes i den socialpædagogiske
behandling.
De delvis lukkede afdelinger eller delvis lukkede
døgninstitutioner kan anvendes, når det er
afgørende for den socialpædagogiske behandling at
kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder, eller det
er afgørende at kunne fastholde barnet eller den unge
fysisk, så barnet eller den unge fastholdes i et positivt
pædagogisk og behandlingsmæssigt forløb, som
ikke kan rummes i et åbent tilbud.
2.3.2. Ministeriets overvejelser
Der findes i dag 8 sikrede institutioner, hvoraf nogle
består af flere afdelinger. 7 af de sikrede institutioner
drives af regionerne efter aftale med kommunerne i regionen. Den 8.
institution drives af Københavns Kommune. Ifølge
Ankestyrelsens anbringelsesstatistik for 2014 var der ved udgangen
af 2014 74 børn og unge anbragt på sikrede afdelinger
og institutioner.
Regionerne kan ikke efter de gældende regler etablere og
drive delvis lukkede institutioner eller delvis lukkede afdelinger,
og det betyder, at det kun i forhold til en enkelt af de sikrede
døgninstitutioner er muligt at etablere en delvis lukket
afdeling i tilknytning hertil, nemlig den, der drives af
Københavns Kommune. Regionerne har derfor ikke mulighed for
at etablere og drive et fleksibelt tilbud, hvor der vil være
mulighed for en glidende overgang i anbringelsesforløbet
mellem en sikret afdeling og en delvis lukket afdeling på den
samme institution.
Et fleksibelt tilbud, der giver mulighed for en glidende
overgang har den fordel, at et anbragt barn eller en ung kan
forblive i det samme miljø og derved fastholde tilknytningen
til de voksne på anbringelsesstedet, selvom der i en periode
f.eks. er behov for at kunne aflåse yderdøre og
vinduer som led i indsatsen over for barnet eller den unge.
Regionerne har bl.a. i forbindelse med Magtanvendelsesudvalgets
arbejde ytret ønske om at kunne etablere delvis lukkede
afdelinger i tilknytning til de sikrede institutioner og afdelinger
med henblik på at kunne overføre unge mellem en sikret
institution og en delvis lukket afdeling f.eks. i perioder, hvor
der vurderes at være behov for at kunne gennemføre
indsatsen i mere frie rammer. En sådan adgang vil dermed
kunne medvirke til at sikre et mere kontinuerligt
anbringelsesforløb.
Ved at ændre reglerne så der skabes mulighed for at
etablere delvis lukkede afdelinger på sikrede
døgninstitutioner, forventes det endvidere, at kommunerne i
højere grad vil anvende muligheden for at oprette delvis
lukkede afdelinger. Både på almindelige åbne
døgninstitutioner men nu også i relation til de
sikrede døgninstitutioner.
2.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at også regionerne får adgang
til at etablere delvis lukkede afdelinger, når disse
etableres i tilknytning til sikrede institutioner. Det er en
forudsætning, at tilbuddet etableres efter aftale med
kommunalbestyrelserne i regionen. Dermed har regionerne alene
adgang til at etablere delvis lukkede afdelinger, når
kommunerne i regionen vurderer, at der samlet set er behov for et
sådant tilbud, og på den baggrund anmoder
regionsrådet om at etablere og drive tilbuddet.
Muligheden for at etablere delvis lukkede afdelinger, der kan
give en mere glidende overgang mellem en sikret institution og en
delvis lukket afdeling, vil primært være relevant for
de børn og unge, der er anbragt på en sikret
institution af sociale årsager. Det er således tale om
en meget begrænset målgruppe, da hovedparten af
børn og unge på de sikrede institutioner er anbragt i
varetægtssurrogat. Med adgangen til at etablere delvis
lukkede afdelinger i tilknytning til sikrede institutioner sker der
ingen ændringer i målgruppen og betingelserne for
anvendelse og godkendelse af delvis lukkede afdelinger.
Det foreslås derfor endvidere, at den delvis lukkede
afdeling på den sikrede døgninstitution skal godkendes
særskilt, så det sikres, at kommunen i godkendelsen
forholder sig til både personalets forudsætninger for
at anvende de øgede muligheder for at bruge magt, og til
hvorvidt institutionens fysiske rammer understøtter dette.
Ved at godkende en delvis lukket afdeling på en sikret
døgninstitution til at fastholde børn og unge vil
godkendelsen kunne sammenkobles med de forudsætninger, der
ligger i lovenom, at tilbageholdelse og fastholdelse skal kobles
med en mere intensiv og systematisk socialpædagogisk
behandling. Det medfører, at den mere intensive og
systematiske socialpædagogiske behandling løbende
bør understøttes af efteruddannelse af personalet
på institutionen.
2.4. Fastsættelse af regler om kost og logi samt
bemyndigelse til at fastsætte regler om beregning og
regulering af tabt arbejdsfortjeneste
2.4.1. Gældende ret
I servicelovens § 66 a, stk. 2, er det blandt andet
fastsat, at netværksplejefamilier skal have dækket
deres omkostninger i forbindelse med barnets eller den unges ophold
i familien, og at netværksplejefamilien efter en konkret
vurdering kan få hel eller delvis hjælp til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste. I bestemmelsen er
fastsat, at social- og indenrigsministeren har bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler på en række
områder, der vedrører anbringelser af børn og
unge. Den gældende bemyndigelsesbestemmelse blev ændret
og flyttet fra § 66 a, stk. 7, til stk. 8 med lov nr. 529 af
29. april 2015. Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i
bekendtgørelse om plejefamilier, bekendtgørelse nr.
1554 af 18. december 2013 (plejefamiliebekendtgørelsen).
Med lov nr. 1526 af 27. december 2014 blev der i bestemmelsen
indført en udtrykkelig hjemmel til, at social- og
indenrigsministeren kan fastsætte satser for
godtgørelse af kost og logi i forbindelse med et barn eller
en ungs ophold uden for hjemmet, samt fastsætte nærmere
regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste for
netværksplejefamilier. På baggrund heraf er der udstedt
en bekendtgørelse om satser ved formidlet døgnophold,
senest med bekendtgørelse nr. 1573 af 27. december 2014
(satsbekendtgørelsen).
Denne ændring blev ikke videreført med lov nr. 529
af 29. april 2015, der trådte i kraft den 1. oktober 2015.
Det fremgår således ved en fejl ikke længere af
bemyndigelsesbestemmelsen i servicelovens § 66 a, stk. 8, at
social- og indenrigsministeren kan fastsætte satser for
godtgørelse af udgifter til kost og logi ved formidlet
døgnophold for børn og unge, eller fastsætte
nærmere regler for beregning og regulering af tabt
arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier.
2.4.2. Ministeriets overvejelser
I serviceloven var der, indtil ændringerne med lov nr. 529
af 29. april 2015 trådte i kraft, fastsat en udtrykkelig
hjemmel til, at social- og indenrigsministeren kunne udstede en
bekendtgørelse om satser for kost og logi ved formidlet
døgnophold efter serviceloven. På baggrund heraf er
der tidligere årligt udstedt en bekendtgørelse om
satser for det kommende år. Med ophævelsen af
bemyndigelsen til at fastsætte satser for
kommunalbestyrelsens godtgørelse for kost og logi, er der
ikke længere hjemmel til at fastsætte disse satser.
Samtidig kan der med den gældende formulering af § 66 a,
stk. 8, om godtgørelse for netværksplejefamilier
opstå tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelig hjemmel
til fastsættelsen af reglerne om beregning og regulering af
tabt arbejdsfortjeneste, der fremgår af den gældende
plejefamiliebekendtgørelse.
2.4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der i servicelovens § 55
indsættes en bestemmelse om satser for kommunalbestyrelsens
godtgørelse af omkostninger til kost og logi i forbindelse
med formidlet døgnophold efter serviceloven, når
omkostningen i forbindelse med opholdet ikke er dækket af
takstfinansiering, jf. servicelovens § 174, stk. 1. Det
foreslås samtidig, at der indsættes en adgang til at
regulere satserne en gang årligt med
satsreguleringsprocenten.
Det foreslås endvidere, at der genetableres en udtrykkelig
bemyndigelse til, at social- og indenrigsministeren kan
fastsætte nærmere regler for beregning og regulering af
tabt arbejdsfortjeneste, således at retstilstanden på
dette område føres tilbage til det, der var
gældende før 1. oktober 2015.
2.5. Forenkling af bestemmelser om
forsyningsansvar
2.5.1. Gældende ret
Servicelovens § 4 fastsætter, at kommunalbestyrelsen
skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter
serviceloven (forsyningsansvaret), og at kommunalbestyrelsen kan
opfylde dette forsyningsansvar ved brug af egne tilbud, ved
samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.
Videre er det i servicelovens § 5 fastsat, at regionen kan
etablere og drive de i bestemmelsen oplistede tilbud efter aftale
med kommunerne i regionen.
I servicelovens § 67 er det fastsat, at kommunalbestyrelsen
skal sørge for det nødvendige antal pladser på
døgninstitutioner, herunder delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner og sikrede døgninstitutioner for
børn og unge. Det fremgår desuden, at
kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige
antal pladser på døgninstitutioner for børn og
unge, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne har behov for at blive anbragt uden for hjemmet.
Endelig fremgår det det af § 67, stk. 4, at
døgninstitutioner kan etableres og drives af kommuner, af
regioner og som selvejende institutioner, der indgår aftale
med en kommune eller region herom. Bestemmelsen blev
videreført med enkelte rettelser i forbindelse med
kommunalreformen, idet de tidligere amtskommunale opgaver overgik
til kommunerne. Samtidig hermed blev bestemmelsen uddybet med en
oplistning af døgninstitutionstyper.
2.5.2. Ministeriets overvejelser
I forbindelse med kommunalreformen blev det samlede forsynings-
og finansieringsansvar på det sociale område samlet hos
kommunerne, og § 67 i serviceloven blev ændret i
overensstemmelse hermed. Kommunalbestyrelsens pligt til at sikre,
at der findes de nødvendige sociale tilbud fremgår af
servicelovens § 4, og regionernes adgang til at etablere og
drive en række nærmere bestemte tilbud efter aftale med
kommunerne i regionen er fastsat i servicelovens § 5. Den
gældende § 67 vurderes derfor ikke at have
selvstændig betydning. Dog vurderes det nødvendigt at
fastholde bestemmelsens stk. 4 om adgangen til at oprette og drive
døgninstitutioner.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås i lovforslaget at ophæve servicelovens
§ 67, og at der samtidig indsættes en beskrivelse af
døgninstitutioner i servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6.
Videre foreslås, at den gældende § 67, stk. 4, i
serviceloven om oprettelse og drift af døgninstitutioner,
videreføres som et nyt stykke i § 66.
2.6. Ændringer i lov om socialtilsyn
2.6.1. Gældende ret
Efter socialtilsynslovens § 5, stk. 1, træffer
socialtilsynet efter ansøgning afgørelse om
godkendelse som generelt egnet af tilbud, som er nævnt i
§ 4, stk. 1. Efter socialtilsynslovens § 5, stk. 5, kan
socialtilsynet i forbindelse med en sådan godkendelse
fastsætte vilkår, hvis opfyldelse er en betingelse for
fortsat godkendelse. Socialtilsynet kan knytte frister til et
vilkår.
Socialtilsynsloven indeholder ingen udtrykkelig bestemmelse om,
at socialtilsynet efterfølgende kan dispensere fra en
meddelt godkendelse eller tillade et tilbud at fravige
godkendelsen. Socialtilsynsloven indeholder imidlertid i § 5,
stk. 9, en bemyndigelse for social- og indenrigsministeren til at
fastsætte nærmere regler om godkendelsens
tilrettelæggelse og om socialtilsynets forpligtelser i
forbindelse med godkendelsen. Endvidere fastsætter social- og
indenrigsministeren efter socialtilsynslovens § 7, stk. 4,
nærmere regler om, hvilke forhold der skal inddrages i det
driftsorienterede tilsyn.
Efter § 6, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 551 af 28.
april 2015 om socialtilsyn blev det på denne baggrund
fastsat, at socialtilsynet i forbindelse med det driftsorienterede
tilsyn efter anmodning fra tilbuddet kunne fastsætte som
vilkår for den fortsatte godkendelse, at godkendelsen kunne
fraviges inden for nærmere fastsatte betingelser eller inden
for en nærmere bestemt periode.
Ankestyrelsen har imidlertid ved principafgørelse nr.
74-15 truffet afgørelse om, at § 6, stk. 3, i
bekendtgørelsen om socialtilsyn ikke har hjemmel i
socialtilsynsloven. Bestemmelsen i bekendtgørelsen er
således uden gyldighed.
2.6.2. Ministeriets overvejelser
Det kan fortsat forekomme, at et tilbud eller en plejefamilie,
som er godkendt til en bestemt målgruppe eller et bestemt
antal børn, ønsker at fravige enkelte dele af den
opnåede godkendelse. Hvis ikke der er mulighed for at give
tilladelse til at fravige godkendelsen, skal socialtilsynet i
stedet foretage en ny godkendelse, hvortil der evt. kan knyttes
vilkår, jf. socialtilsynslovens § 5, stk. 5.
Den nuværende retstilstand er derfor ikke
hensigtsmæssig, da den ikke sikrer socialtilsyn, tilbud og
myndighedskommuner den fleksibilitet, der lå i § 6, stk.
3, i bekendtgørelse om socialtilsyn, og som kan være
nødvendig i forbindelse med konkrete anbringelser og
visitationer.
2.6.3. Lovforslagets indhold
Der foreslås indsat en udtrykkelig bestemmelse i
socialtilsynsloven om, at socialtilsynet efter meddelelsen af en
godkendelse efter anmodning fra tilbuddet eller plejefamilien kan
træffe afgørelse om, at den meddelte godkendelse kan
fraviges på nærmere bestemte betingelser eller inden
for en nærmere bestemt periode. Socialtilsynet kan i den
forbindelse også træffe afgørelse om, at
oprindelige vilkår for godkendelsen kan fraviges.
Socialtilsynet kan i forbindelse med afgørelsen om
fravigelse fastsætte nye vilkår som betingelse for
afgørelsen om, at godkendelsen kan fraviges. Der kan
fastsættes en frist for, hvornår disse vilkår
skal være opfyldt for, at fravigelsen kan træde i
kraft.
Når betingelserne for fravigelsen ikke længere er
opfyldt, eller den fastsatte periode er udløbet, bortfalder
afgørelsen om fravigelse, uden at der skal træffes ny
afgørelse om dette. Herefter vil den oprindelige godkendelse
og eventuelle oprindelige vilkår være
gældende.
2.7. Ændring af folkeskoleloven
2.7.1. Gældende ret
Efter folkeskolelovens § 20, stk. 5, kan
specialundervisning indrettes i interne skole på
opholdssteder eller døgninstitutioner efter servicelovens
§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder på sikrede afdelinger
og sikrede døgninstitutioner.
En elev kan henvises til specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand i en intern skole på
opholdssteder eller døgninstitutioner, hvis eleven af de
sociale myndigheder er anbragt på et opholdssted eller
på en døgninstitution, og det vil være mest
hensigtsmæssigt at undervise eleven i kortere eller
længere tid i en intern skole på denne eller en anden
institution, fx på grund af elevens
adfærdsvanskeligheder, jf. § 1 i bekendtgørelse
nr. 702 af 23. juni 2014 om specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i
dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.
Henvisning af en elev til specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand i et privat, selvejende eller
regionalt opholdssted eller døgninstitution er betinget af,
at der på forhånd mellem institutionen og
kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen er indgået
overenskomst om undervisningens omfang, indhold og
tilrettelæggelse. Det samme gælder kommunale
opholdssteder eller døgninstitutioner, der er beliggende i
en anden kommune, jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 702 af 23. juni 2014.
Undervisningen i interne skoler skal tilrettelægges efter
folkeskolelovens regler om specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand. Som følge heraf er det
folkeskolelovens regler om magtanvendelse, der finder anvendelse
på de interne skoler.
De gældende regler om magtanvendelse i folkeskolen
fremgår af § 10 i bekendtgørelse nr. 697 af 23.
juni 2014 om fremme af god orden i folkeskolen. Det fremgår
heraf, at en elev, over for hvem der anvendes magt for at
afværge, at eleven udøver vold mod sig selv eller
andre eller ødelægger eller beskadiger ting, af det
undervisende personale omgående kan udelukkes fra klassen.
Udelukkelsen er betinget af, at eleven i udelukkelsestiden er under
fornødent tilsyn. Det fremgår desuden, at underviseren
ved udelukkelse af en elev fra klassen omgående skal
underrette skolens ledelse, hvorefter ledelsen træffer
beslutning om de nødvendige videre foranstaltninger. Det
fremgår endvidere, at det i øvrigt er lovgivningens
almindelige regler om nødværge, nødret og
lovlig retshåndhævelse, jf. straffeloven og
retsplejeloven, der gælder. Endelig fremgår det, at
legemlig afstraffelse og nedværdigende behandling ikke er
tilladt, og at der i fornødent omfang kan anvendes magt for
at afværge, at en elev øver vold mod sig selv eller
andre eller ødelægger eller beskadiger ting.
Anvendelse af magt over for elever på interne skoler skal
indberettes til kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, som
fører tilsyn med undervisningen på interne skoler, jf.
§ 14, stk. 1, nr. 6, og § 15, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 702 af 23. juni 2014 om
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter
folkeskoleloven i dagtilbud og anbringelsessteder.
Servicelovens regler om magtanvendelse finder ikke anvendelse
på den interne skole på anbringelsesstedet, hvilket
betyder, at personalet på anbringelsesstedet vil skulle
navigere efter to forskellige regelsæt i forhold til
anvendelse af magt afhængig af, om børnene eller de
unge befinder sig i en undervisningssituation på den interne
skole eller på den øvrige del af
anbringelsesstedet.
2.7.2. Ministeriets overvejelser
Undervisningen på de interne skoler tilrettelægges
efter folkeskolelovens regler om specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand. Som følge heraf er det
efter gældende ret folkeskolelovens regler, der finder
anvendelse på de interne skoler også i forhold til
magtanvendelse. I alle andre forhold end undervisningen på
den interne skole vil det være reglerne i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om voksenansvar over for anbragte
børn og unge, der gælder i forhold til
magtanvendelse.
Det er uhensigtsmæssigt, at
personalet på institutioner skal navigere efter to
forskellige regelsæt i forhold til indsatsen over for det
enkelte anbragte barn eller den unge. Det skaber således
usikkerhed både for personalet, men også for de
anbragte børn og unge om, hvilke beføjelser
personalet har til at håndtere potentielle konflikter
henholdsvis i den interne skole og på den øvrige del
af institutionen.
Der er derfor behov for at sikre,
at personalet kun skal agere efter ét regelsæt, uanset
om magtanvendelse sker i forbindelse med undervisningen eller uden
for undervisningstiden på anbringelsesstedet - både af
hensyn til det barn eller den unge der gribes ind over for, men
også af hensyn til de øvrige børn og unges
læring og trivsel.
Derfor er der behov for at konsekvensrette i folkeskoleloven,
således at lærere m.fl., der er ansat på interne
skoler på anbringelsessteder omfattes af
voksenansvarsloven.
2.7.3. Lovforslagets indhold
Med henblik på at ansatte på anbringelsessteder, der
også underviser i anbringelsesstedets interne skole, skal
følge det samme regler over for de anbragte børn og
unge, uanset om de befinder sig i undervisningssituationen eller
ej, foreslås en ændring af folkeskoleloven, så
det udtrykkeligt fremgår, at ansatte altid skal følge
reglerne i lov om voksenansvar over for anbragte børn og
unge.
Undervisere og elever på anbringelsessteder vil hermed
være omfattet af § 6 om fysisk guidning, § 8 om
afværgehjælp i form af kortvarig fastholdelse eller ved
at føre barnet eller den unge væk fra situationen samt
§ 9 om fysisk magtanvendelse i form af fastholdelse eller ved
at føre barnet eller den unge til et andet opholdsrum, jf.
lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge,
når betingelserne for anvendelse af disse bestemmelser i lov
om voksenansvar over for anbragte børn og unge er
opfyldt.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Der er i forbindelse med aftale om satspuljen for 2016 afsat en
ramme på 13 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til
lovændringer som følge af reglerne om voksenansvar. Af
den samlede ramme vedrører 1,7 mio. kr. statslige
merudgifter til Statsforvaltningen, Domstolsstyrelsen,
Ankestyrelsen samt til advokatbistand som følge af
ændringen af beslutningskompetencen vedrørende sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger. Af
den samlede ramme vedrører 0,9 mio. kr. årligt de
kommunale merudgifter til behandling af sager i børn og
unge-udvalget. Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal
forhandles med kommunerne.
Lovforslaget medfører i øvrigt ikke
økonomiske eller administrative konsekvenser for det
offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. januar 2016
til den 12. februar 2016 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet,
Ankestyrelsen, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk,
Børn og Familier, Børnehjælpsdagen,
Børnesagens Fællesråd, Børne og
kulturchefforeningen, Børns Vilkår,
Børnerådet, Danmarks lærerforening, Den Danske
Dommerforening, Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisationer,
Danske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Datatilsynet, Det
Centrale Handicapråd, Dommerfuldmægtigforeningen, DUKH,
Fabu, Fagligt selskab for sundhedsplejersker, FOA - Fag og Arbejde,
Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge,
Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og
unge (FADD), Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af
statsforvaltningsjurister, ForældreLANDSforeningen (FBU),
Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden), Faaborg-Midtfyn
Kommune (Socialtilsyn Syd), HK, Hjørring Kommune
(Socialtilsyn Nord), Holbæk Kommune (Socialtilsyn
Øst), Institut for Menneskerettigheder, KL, Kristelig
fagbevægelse, Københavns Universitet, Landsforeningen
BOPAM, Landsforeningens af kvindekrisecentre - LOKK,
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Livsværk, LOS - de
private sociale tilbud, Medlemmerne i Udvalget om magtanvendelse
på anbringelsessteder for børn og unge,
Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rådet for Socialt
Udsatte, Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt),
Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund,
Syddansk Universitet, TABUKA, Ungdommens Vel, Ungdomsringen,
Ungdommens Røde Kors, Aalborg Universitet og Aarhus
Universitet.
| 9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Lovforslaget medfører merudgifter
for staten på 1,7 mio. kr. årligt fra 2017, samt 0,9
mio. kr. årligt for kommunerne. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Efter § 5, stk. 1, i serviceloven skal regionsrådet
efter aftale med kommunerne i regionen etablere de i § 5, stk.
1, nr. 1-5, oplistede tilbud. Regionerne skal herunder også
etablere døgninstitutioner for børn og unge med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Som konsekvens af lovforslagets forslag i § 1, nr. 9, om at
ophæve servicelovens § 67 foreslås det, at
henvisningen til servicelovens § 67, stk. 2, i § 5, stk.
1, nr. 3, udgår. Der henvises til punkt 2.5.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Der er i øvrigt ikke med bestemmelsen tilsigtet
ændringer i forhold til gældende ret.
Til nr. 2
Efter servicelovens § 5, stk. 1, i serviceloven skal
regionsrådet efter aftale med kommunerne i regionen etablere
de oplistede tilbud. Regionerne kan herunder efter § 5, stk.
1, nr. 4, etablere og drive sikrede døgninstitutioner.
Efter de gældende regler kan kommunerne etablere og drive
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner og
delvis lukkede døgninstitutioner. Dette ændres ikke
med lovforslaget.
Med lovforslaget foreslås, at servicelovens § 5, stk.
1, nr. 4, nyaffattes, så der indføjes en adgang for
regionerne til at etablere delvis lukkede afdelinger i tilknytning
til sikrede døgninstitutioner, i det omfang kommunerne i
regionen i forbindelse med indgåelsen af den årlige
rammeaftale, jf. servicelovens § 6, vurderer, at der samlet
set er behov herfor og herefter anmoder regionen om at etablere og
drive et sådant tilbud. Såfremt tilknytningen mellem
den delvist lukkede afdeling og den sikrede døgninstitution
alene er organisatorisk, skal denne have en karakter, der
understøtter hensigten med at sikre et mere kontinuerligt
anbringelsesforløb for barnet eller den unge, fx i forhold
af nogen grad af sammenhængende pædagogiske tilgange
eller personalemæssige ressourcer.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at der kan
skabes samme fleksibilitet mellem sikrede institutioner og delvis
lukkede afdelinger, som der er tiltænkt på de delvist
lukkede afdelinger, der drives i tilknytning til åbne
institutioner, hvor der således er mulighed for en glidende
overgang i anbringelsesforløbet på den samme
institution. Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter servicelovens § 5, stk. 7, kan regionsrådet
drive døgninstitutioner for udsatte børn og unge, som
på grund af sociale eller adfærdsmæssige
problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet, jf.
§ 194, stk. 2. Bestemmelsen omfatter adgang for regionerne til
at drive tidligere amtskommunale tilbud, som pr. 1. januar 2007, i
forbindelse med kommunalreformen blev overtaget af
beliggenhedskommunen.
Lovforslagets forslag om at nyaffatte servicelovens § 5,
stk. 7, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, om at
ophæve servicelovens § 67. Samtidig med forslaget om at
ophæve § 67 foreslås i lovforslagets § 1, nr.
6, at der indsættes en uddybende oplistning af
døgninstitutionsformer i servicelovens § 66, stk. 1,
nr. 6. Det foreslås derfor, at der fremover henvises hertil.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.5.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Der er i øvrigt ikke tilsigtet ændringer i forhold
til gældende ret.
Til nr. 4
Servicelovens § 55, stk. 1-3, vedrører forholdene
under døgnophold, og herunder den nødvendige
støtte i form af omsorg, personlig støtte,
socialpædagogisk rådgivning og behandling i forbindelse
familiebehandling, døgnophold for hele eller dele af en
familie, aflastning eller anbringelse, efterværn i form af
opretholdt døgnophold på et anbringelsessted for unge
mellem 18-22 år eller opretholdt døgnophold i en
plejefamilie for unge mellem 18 og 22 år med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Frem til 1. oktober 2015 var det fastsat i servicelovens §
66 a, stk. 7, at social- og indenrigsministeren var bemyndiget til
at fastsætte nærmere regler om satser for
godtgørelse af kost og logi i forbindelse med et barn eller
en ungs ophold uden for hjemmet i formidlet døgnophold.
Bemyndigelsesbestemmelsen var udmøntet i
bekendtgørelse nr. 1573 af 27. december 2014,
bekendtgørelse om regulering pr. 1. januar 2015 af satser
for kost og logi ved formidlet døgnophold efter lov om
social service (satsbekendtgørelsen).
Med ændringen af serviceloven, der blev vedtaget som lov
nr. 529 af 29. april 2015, blev der foretaget ændringer i
bemyndigelsesbestemmelsen, som samtidig blev flyttet til § 66
a, stk. 8. Imidlertid blev enkelte dele af
bemyndigelsesbestemmelsen i de tidligere gældende regler i
servicelovens § 66 a, stk. 7, ved en fejl ikke
videreført i den gældende bestemmelse. Det
gælder bl.a. den udtrykkelige hjemmel til at fastsætte
satser for kommunalbestyrelsens godtgørelse af kost og logi
i forbindelse med et barn eller en ungs ophold uden for hjemmet i
formidlet døgnophold.
Med lovforslagets § 55, stk. 4, foreslås, at
kommunalbestyrelsen skal godtgøre udgifter til kost og logi
i forbindelse med formidlet døgnophold for børn og
unge, når opholdet ikke er omfattet af takstfinansiering, jf.
servicelovens § 174, stk. 1. Herved sikres en udtrykkelig
hjemmel til kommunalbestyrelsens udbetaling af disse beløb.
Ved formidlet døgnophold forstås ophold, hvor
kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om anbringelse,
aflastning mv. Børn og unge, der er i døgnophold i
privat familiepleje, er således ikke omfattet af
bestemmelsen.
Det fastsættes i bestemmelsen, at kommunalbestyrelsens
godtgørelse af udgifter til kost og logi til 1. og 2. barn
under 10 år med ophold på samme sted udgør 174
kr. pr. døgn pr. barn (2016-satser) og 186 kr. pr.
døgn pr. barn eller ung over 10 år (2016-satser). Det
fastsættes videre, at godtgørelsen til kost og logi
for 3. barn eller ung og herover, der er placeret på samme
sted udgør 162 kr. pr. døgn pr. barn eller ung
(2016-satser), uanset barnets eller den unges alder. Den reducerede
godtgørelse af udgifter til kost og logi for 3. barn eller
ung og herover vedrører de tilfælde, hvor samme
kommune anbringer tre eller flere børn eller unge samme
sted.
De foreslåede satser i § 55, stk. 4, er beregnet
på baggrund af de tidligere gældende satser for
godtgørelse for kost og logi, der hidtil årligt er
blevet offentliggjort i satsbekendtgørelsen.
I sammenhæng med forslaget om fastsættelse af satser
for kommunalbestyrelsens godtgørelse af udgifter til kost og
logi i servicelovens § 55, stk. 4, foreslås det i
lovforslagets § 1, nr. 31, at de fastsatte satser for kost og
logi reguleres én gang årligt med
satsreguleringsprocenten.
Til nr. 5
Efter gældende ret er det kommunalbestyrelsen, som
træffer afgørelse om valg af konkret anbringelsessted,
når der er truffet afgørelse om anbringelse uden for
hjemmet, jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7 eller §
58, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Dog er det efter servicelovens
§ 123 b, stk. 3, børn og unge-udvalget, der
træffer afgørelse om at anbringe et barn eller en ung
på en delvis lukket afdeling eller en delvis lukket
institution. Det foreslås med lovforslagets §§ 63
b-63 c, at denne kompetence overføres til børn og
unge-udvalget. Det foreslås således, at børn og
unge-udvalget fremover skal træffe afgørelse om
anvendelse af delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, delvis lukkede døgninstitutioner,
sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger, når anbringelsen sker af sociale
årsager.
Børn og unge-udvalgets stillingtagen sker på
baggrund af en indstilling fra kommunalbestyrelsen, og anvendelsen
af de enkelte institutionstyper kan alene træffes, når
betingelserne for anvendelse af den enkelte institutionstype er
opfyldt i det konkrete tilfælde.
Børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse
på en delvis lukket afdeling eller institution, en sikret
døgninstitution eller en særligt sikret afdeling kan
træffes på samme møde, som børn og
unge-udvalget træffer afgørelse om anbringelse uden
for hjemmet uden samtykke. Afgørelse om anbringelse uden for
hjemmet skal dog træffes først og efter en
selvstændig indstilling fra kommunen efter reglerne i
servicelovens §§ 58 og 59.
Efter lovforslagets § 63 a, stk.
1, træffer børn og unge-udvalget
afgørelse om anbringelse på delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. §
52, stk. 1 og § 58. Bestemmelsen viderefører den
gældende § 123 b i serviceloven og § 7, stk. 2, i
magtanvendelsesbekendtgørelsen. Der er ikke hermed
tiltænkt ændringer i gældende ret.
§ 63 a, stk. 2, angiver, at delvis lukkede afdelinger
og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for
børn og unge mellem 12 og 17 år efter servicelovens
§ 66, stk. 1, nr. 6, alene må anvendes, når der er
risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling
lider alvorlig skade på grund af kriminel adfærd,
misbrugsproblemer eller andre adfærds- eller
tilpasningsproblemer. Det skal endvidere være
afgørende for den socialpædagogiske behandling, at
yderdøre og vinduer kan aflåses i perioder, eller at
der er mulighed for at fastholde barnet eller den unge fysisk.
Institutionstypen kan således kun anvendes for børn
og unge fra 12 år og til og med 17 år og er
målrettet børn og unge med negativ og udadreagerende
adfærd, misbrugsproblemer eller kriminel adfærd med
behov for et længerevarende behandlingsforløb.
Kriterierne for anvendelse af delvis lukkede
døgninstitutioner er således knyttet til barnet eller
den unge og ikke til forhold i hjemmet eller hos
forældrene.
Formålet med denne institutionstype er at standse
udviklingen af et uheldigt adfærdsmønster hos et barn
eller en ung ved at få barnet eller den unge gennem et
længerevarende behandlingsforløb. Det afgørende
for anvendelse af denne type institution er således, at det
vurderes, at det er påkrævet for at kunne yde den
nødvendige socialpædagogiske behandling, at barnet
eller den unge kan fastholdes eller tilbageholdes eller fastholdes
fysisk i de perioder, hvor der er behov for det. Det kan f.eks.
være, hvis barnet eller den unge har givet udtryk for at
ville rømme fra institutionen, eller hvis barnets eller den
unges adfærd i øvrigt tilsiger et behov for
fastholdelse eller tilbageholdelse, og en socialpædagogisk
indsats og dialog ikke vurderes at være tilstrækkeligt
til at overbevise barnet eller den unge om at opgive sit
forehavende. Det er ikke en forudsætning for anvendelse af
institutionstypen, at den anbringende kommune tidligere har
forsøgt anbringelse af barnet eller den unge på en
åben institution, eller at barnet eller den unge tidligere er
rømmet eller har begået kriminalitet.
De øgede muligheder for magtanvendelse, der eksisterer
på en delvis lukket døgninstitution eller delvis
lukket afdeling, begrænses til de perioder, hvor barnet eller
den unge har behov for en intensiv indsats for at kunne fastholdes
i den socialpædagogiske behandling.
Bestemmelsens stk. 2 angiver desuden, at yderdøre og
vinduer kan aflåses i perioder, og at børn og unge kan
fastholdes fysisk på delvis lukkede institutioner og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner. I praksis vil
muligheden for tilbageholdelse af det enkelte barn eller den
enkelte unge i form af periodevis aflåsning af
yderdøre og vinduer kunne ske ved, at der på
institutionen er en afdeling, hvor det er muligt at aflåse
yderdøre og vinduer.
Ved fysisk fastholdelse forstås, at der fysisk tages fast
i barnet eller den unge i en kortere periode eller at den
pågældende mandsopdækkes. Der er således
adgang til at anvende mere magt end ved fysisk magtanvendelse efter
§ 9 i forslag til lov om voksenansvar over for anbragte
børn og unge. Den fysiske magtanvendelse må dog ikke
erstatte omsorg og socialpædagogisk behandling, og den
må alene anvendes, når det har afgørende
betydning f.eks. for at forhindre barnet eller den unge i at
rømme, begå kriminalitet, indtage euforiserende
stoffer eller deltage i banderelaterede aktiviteter. Når
barnet eller den unge fastholdes, skal indgrebet være
proportionalt med det, der skal opnås med indgrebet.
§ 63 a, stk. 3, angiver, at
kommunalbestyrelsen som hidtil træffer afgørelse om de
nærmere rammer og vilkår for tilbageholdelse og
fastholdelse, jf. §§ 12 og 13 i lov om voksenansvar over
for anbragte børn og unge under den konkrete anbringelse
på en delvis lukket døgninstitution eller en delvis
lukket afdeling på en døgninstitution.
Kommunalbestyrelsens afgørelse sætter rammerne for
anvendelse af magt under anbringelsen, herunder om omfanget af
tilbageholdelse i form af aflåsning af yderdøre og
vinduer, og/eller i hvilke situationer barnet eller den unge kan
fastholdes fysisk samt eventuelt øvrige vilkår.
Efter §§ 12 og 13 i lov om voksenansvar vil der f.eks.
kunne træffes afgørelse om, at tilbageholdelse kun kan
ske, når der er risiko for rømning, barnets eller den
unges sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade i forbindelse
med en rømning, og det er afgørende for den
socialpædagogiske behandling, at barnet eller den unge ikke
rømmer fra institutionen.
Der vil også kunne træffes afgørelse om, at
barnet eller den unge kan fastholdes fysisk, fordi barnet eller den
unge tidligere har rømmet fra et åbent
anbringelsessted og må formodes at ville rømme igen,
fordi barnet eller den unge tidligere har begået
kriminalitet, og det må formodes, at barnet eller den unge
vil begå kriminalitet på ny ved udgang fra
anbringelsesstedet, fordi barnet eller den unge tidligere har
indtaget euforiserende stoffer ved udgang fra anbringelsesstedet,
eller fordi barnet eller den unge tidligere har skadet sig selv, og
det må formodes, at pågældende vil skade sig selv
alvorligt.
Kommunalbestyrelsen kan som led i afgørelsen
fastsætte, at tilbageholdelse højst kan udgøre
5 sammenhængende dage og maksimum 30 dage i alt på et
år. Ved fastsættelse af adgang til tilbageholdelse i
flere perioder af højest 5 sammenhængende dage
må perioderne ikke ligge i umiddelbar forlængelse af
hinanden.
Den enkelte døgninstitution eller afdeling kan på
baggrund af kommunalbestyrelsens afgørelse tilbageholde
eller fysisk fastholde barnet eller den unge inden for de fastsatte
rammer. Det er således op til institutionens leder eller
dennes stedfortræder at vurdere, hvornår det konkret er
nødvendigt at anvende tilbageholdelse og/eller fysisk
fastholdelse. Tilbageholdelse kan f.eks. anvendes, når der er
begrundet formodning om, at barnet eller den unge vil rømme.
Institutionens leder eller dennes stedfortræder kan f.eks.
bestemme, at tilbageholdelsen skal begrænses til bestemte
tidspunkter på døgnet. Børn og unge, der
tilbageholdes ud over 24 timer bør have adgang til at
opholde sig i frisk luft mindst 1 time dagligt.
Lovforslagets § 63
a, stk. 4, giver som hidtil
hjemmel til, at social- og indenrigsministeren kan fastætte
nærmere regler om anvendelse af og forholdene under en
anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner.
Hjemlen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, i
hvilke situationer de anbragte børn og unge kan
tilbageholdes eller fysisk fastholdes, hvornår der kan gives
udgangsforbud samt begrænset adgang til frisk luft, og
hvornår der skal foretages indberetning.
Efter lovforslagets § 63 b, stk.
1, træffer børn og unge-udvalget
afgørelse om anbringelse på en sikret
døgninstitution, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. §
52, stk. 1 og § 58. Med henblik på at sikre barnets
eller den unges retssikkerhed flyttes kompetencen til at
træffe afgørelse om anbringelse i sikrede
institutioner herved fra kommunalbestyrelsen til børn og
unge-udvalget. Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
I § 63 b, stk. 2,
videreføres med visse sproglige ændringer
gældende ret, som følger af § 30, stk. 1, i
magtanvendelsesbekendtgørelsen. Af bestemmelsen
følger, at børn og unge kan anbringes på
sikrede døgninstitutioner som følge af sociale
årsager eller via retssystemet som led i
varetægtssurrogat, afsoning af dom eller en ungdomssanktion.
Herudover kan børn og unge under 15 år uden lovligt
ophold i Danmark anbringes på en sikret afdeling eller
døgninstitution. For beskrivelse af sikrede
døgninstitutioner henvises i øvrigt til punkt 2.1.1.
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det er børn og unge-udvalget, der træffer
afgørelse om anbringelse af børn og unge på
sikrede døgninstitutioner af sociale årsager når
betingelserne, jf. § 66 b, stk. 2, nr.
1-3, er opfyldt. Efter disse betingelser kan anbringelse
på sikrede døgninstitutioner sociale årsager
således ske, når det er absolut påkrævet
for at afværge, at barnet eller den unge skader sig selv
eller andre, og faren ikke på forsvarlig måde kan
afværges ved andre mere lempelige forholdsregler, når
det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut
påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den
videre socialpædagogiske behandling, eller når det
på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode er
slået fast at det er absolut påkrævet, at
iværksætte et længerevarende
behandlingsforløb på en sikret afdeling eller
døgninstitution.
Anbringelse af børn og unge på sikrede
institutioner kan desuden, jf. § 63 b,
stk. 2, nr. 4-6, ske i stedet for
varetægtsfængsling, jf. § 765 i retsplejeloven,
som led i afsoning jf. § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af
straf m.v., når betingelserne i forslagets § 63 b, stk.
2, nr. 1, 2 eller 3, samtidig er opfyldt, eller når opholdet
er et led i en idømt foranstaltning, jf. § 74 a i
straffeloven. Endelig kan børn og unge, jf. § 63 b, stk. 2, nr. 7, anbringes i
sikrede institutioner, når der er tale om udlændinge
under 15 år uden lovligt ophold i Danmark, jf. §§
36-37 i udlændingeloven.
Et barn eller en ung kan anbringes på en sikret
institution af sociale årsager, jf. bestemmelsens stk. 2, nr.
1-3, når det er absolut påkrævet. Kriteriet
indebærer, at andre lempeligere foranstaltninger ikke
nødvendigvis skal have været prøvet, hvis de
på forhånd vurderes at være
utilstrækkelige. Anvendelse af en sikret
døgninstitution kan således eksempelvis være
relevant i forbindelse med meget udadreagerende børn og
unge, som kan være vanskelige at rumme på åbne
anbringelsessteder.
Ophold i en sikret døgninstitution skal være
påbegyndt før det fyldte 18. år. Ophold i en
sikret døgninstitution som led i ungdomssanktionen, jf.
bestemmelsens stk. 2, nr. 6, kan dog påbegyndes efter det
fyldte 18. år, hvis kriminaliteten er begået inden det
fyldte 18. år.
Med § 63 b, stk. 3, foreslås det, at social- og
indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
anvendelsen og varigheden af og forholdene under en anbringelse
på sikrede døgninstitutioner. Hjemlen vil blive
anvendt til at fastsætte regler om midlertidig beslutning om
overførsel til en sikret afdeling eller
døgninstitution, dispensation for aldersgrænsen,
varigheden af ophold i en sikret afdeling og
døgninstitution, ophold uden for en sikret afdeling og
døgninstitution og adgang til frisk luft samt screening af
børn og unge på sikrede døgninstitutioner.
Hjemlen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler
om ophold i sikret døgninstitution, der træder i
stedet for varetægtsfængsling, sker som led i en
afsoning, er et led i en idømt foranstaltning efter
straffeloven eller for børn og unge under 15 år uden
lovligt ophold i Danmark.
Med lovforslagets § 63 c, stk.
1, fastsættes, at børn og unge-udvalget
træffer afgørelse om anbringelse på
særligt sikrede afdelinger, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf.
§ 52, stk. 1 og § 58. Med § 63
c, stk. 2, videreføres
med visse sproglige ændringer gældende ret, som
følger af § 40 i magtanvendelsesbekendtgørelsen.
Af bestemmelsen følger, at en særlig sikret afdeling
efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, alene kan anvendes,
når, der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret
afdeling eller døgninstitution efter forslagets § 63 b,
stk. 2, når anbringelse i en sikret døgninstitution
ikke er eller vil være tilstrækkelig, på grund af
forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende
adfærd, som har gjort ophold eller fortsat ophold i en sikret
døgninstitution uforsvarligt, og der i forhold til unge med
psykisk afvigende adfærd, foreligger en skriftlig,
lægefaglig vurdering af, at den unge udviser aktuelle
symptomer på en diagnose.
En særligt sikret afdeling adskiller sig fra almindelige
sikrede døgninstitutioner ved, at der er flere
pædagogisk ansatte om hvert barn eller ung, hvilket betyder,
at afdelingen kan modtage børn eller unge, der har mere
massive problemer end de børn og unge, der placeres på
almindelige sikrede døgninstitutioner.
Med § 63 c, stk. 3,
videreføres med visse sproglige ændringer
gældende ret, som følger af § 41, stk. 1, i
magtanvendelsesbekendtgørelsen. Det følger af
bestemmelsen, at lederen af en sikret døgninstitution eller
dennes stedfortræder, uafhængigt af at der på den
sikrede døgninstitution er en særligt sikret afdeling,
kan træffe midlertidig beslutning om overførsel til en
særligt sikret afdeling. Beslutningen herom skal straks
forelægge børn og unge-udvalget i opholdskommunen til
afgørelse, jf. § 74, stk. 1, nr. 7, i serviceloven.
§ 63 c, stk. 4, giver som hidtil hjemmel til, at
social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere
regler anbringelse på, varigheden af og forholdene under
anbringelse på en særligt sikret afdeling. Hjemlen vil
blive anvendt til at fastsætte regler om varigheden af ophold
i en særligt sikret afdeling, ophold uden for en
særligt sikret afdeling og adgang til frisk luft samt
screening af børn og unge på særligt sikrede
afdelinger.
I forbindelse med indsættelsen af §§ 63 a-63 c,
foretages der samtidig konsekvensrettelser i servicelovens §
72 om adgang til advokatbistand i forbindelse med behandlingen af
sagen og i servicelovens § 74, som i stk. 1 oplister de sager,
som henhører under børn og unge-udvalgets kompetence.
Det fastsættes samtidig, at børn og unge-udvalgets
afgørelser efter §§ 63 a-63 c, træffes ved
kvalificeret flertal og kan træffes som
formandsafgørelser jf. § 74, stk. 4, og § 75, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11, 14 og 17-18, og
bemærkningerne til disse bestemmelser.
Børn og unge-udvalgets afgørelser om anvendelse af
de enkelte institutionstyper i lovforslagets forslag til
§§ 63 a-63 c , kan indbringes for Ankestyrelsen, jf.
servicelovens § 168. Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4
uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen, jf. § 67, stk. 1, i retssikkerhedsloven.
Barnet eller den unge over 12 år samt
forældremyndighedsindehaveren har ret til advokatbistand
under såvel udvalgs- som klagebehandlingen, jf. § 72 i
serviceloven.
Bestemmelserne ændrer ikke, at det, når der er
truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, og
afgørelse om anvendelse af en særlig institutionstype,
jf. lovforslagets forslag til §§ 63 a-63 c, er
kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om valg af
det konkrete anbringelsessted på baggrund af barnets eller
den unges handleplan efter reglerne i servicelovens § 68
b.
Til nr. 6
Servicelovens § 66, stk. 1, oplister anbringelsessteder for
børn og unge. Det fremgår således af
bestemmelsen, at anbringelsessteder for børn og unge
omfatter plejefamilier, kommunale plejefamilier,
netværksplejefamilier, egne værelser, kollegier mv.,
opholdssteder eller døgninstitutioner. Det fremgår
videre af stk. 2, at det er en betingelse for, at der kan
træffes afgørelse om anbringelse af et barn eller en
ung, at anbringelsesstedet er godkendt af socialtilsynet eller
serviceloven efter bestemmelserne i § 66 a, stk. 1 eller
§ 5 i lov om socialtilsyn.
Den gældende § 66, stk. 1, nr. 6, beskriver
døgninstitutioner, og herunder delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner.
Med lovforslaget foreslås § 66, stk. 1, nr. 6,
nyaffattet for at tydeliggøre, at sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger
også er omfattet af bestemmelsen om døgninstitutioner.
Herved præciseres, at der ved døgninstitutioner
forstås både åbne døgninstitutioner,
delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner
samt særligt sikrede afdelinger.
Til nr. 7
Servicelovens § 66 oplister typer af anbringelsessteder for
børn og unge, og fastslår desuden, at et
anbringelsessted skal være godkendt, for at der kan
træffes afgørelse om anbringelse af et barn eller en
ung på det pågældende anbringelsessted, jf.
også bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
6.
Den gældende § 67 i serviceloven beskriver i stk. 1-3
kommunernes pligt til at sørge for de nødvendige
tilbud efter serviceloven. Da kommunernes forsyningspligt på
det sociale område også fremgår af servicelovens
§ 4 vurderes bestemmelserne at være overflødige,
jf. også punkt 2.5.1. og 2.5.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås at
ophæve servicelovens § 67. Som konsekvens heraf
foreslås, at den gældende formulering i servicelovens
§ 67, stk. 4, som fastsætter at døgninstitutioner
kan oprettes og drives af en kommune, en region eller som
selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet indgår aftale med, indsættes som et
nyt stykke i § 66, stk. 3.
Det er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til
gældende ret.
Til nr. 8
I servicelovens § 66 a er der fastsat regler om godkendelse
af plejefamilier, egne værelser, kollegier og
kollegielignende opholdssteder og om kurser, efteruddannelse og
supervision til plejefamilier og faglig støtte til
plejefamilier og familier, der har adopteret et barn eller en ung,
der tidligere har været i pleje i familien. Social- og
indenrigsministeren bemyndiges desuden til at fastsætte
nærmere regler om disse forhold.
Frem til 1. oktober 2015 var det fastsat i servicelovens §
66 a, stk. 7, at social- og indenrigsministeren var bemyndiget til
at fastsætte nærmere regler om beregning og regulering
af tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier.
Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse om
plejefamilier, bekendtgørelse nr. 1554 af 18. december 2013
(plejefamiliebekendtgørelsen).
Med ændringen af serviceloven med lov nr. 529 af 29. april
2015 blev der foretaget ændringer i bemyndigelsesbestemmelsen
i § 66 a, stk. 8. Imidlertid blev enkelte dele af
bemyndigelsesbestemmelsen i de tidligere gældende regler i
servicelovens § 66 a, stk. 7, ved en fejl ikke
videreført i den gældende bestemmelse.
Således fremgår der ikke længere en
udtrykkelig bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler for beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste til
netværksplejefamilier i § 66 a, stk. 8. Herved kan der
opstå tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelig hjemmel
til fastsættelsen af de regler, der fremgår af den
gældende plejefamiliebekendtgørelse, hvor det bl.a.
fremgår, at tabt arbejdsfortjeneste til
netværksplejefamilier beregnes på baggrund af hidtidige
bruttoindtægt, om pension, betaling af ATP mv. og om
årlig regulering af den tabte arbejdsfortjeneste. Med
forslaget om ændring af servicelovens § 66 a, stk. 8,
foreslås, at der genetableres en udtrykkelig bemyndigelse for
social- og indenrigsministeren til at fastsætte regler om
beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste til
netværksplejefamilier.
Der er ikke hermed tiltænkt ændringer i forhold til
gældende ret.
Til nr. 9
Servicelovens § 67, stk. 1-3, fastsætter, at
kommunalbestyrelsen skal sikre, at der er det nødvendige
antal pladser på døgninstitutioner for henholdsvis
børn og unge, som har behov for at blive anbragt uden for
hjemmet. Det fastsættes desuden i stk. 4, at
døgninstitutioner kan oprettes og drives af en kommune, en
region eller som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen
eller regionsrådet indgår aftale med.
Bestemmelsens stk. 1-3, som den fremstår efter de
gældende regler, beskriver dermed kommunalbestyrelsens
forsyningsansvar. Da hovedparten af bestemmelsen efter
kommunalreformen ikke vurderes at have selvstændig betydning,
da kommunernes forsyningsansvar i øvrigt fremgår af
servicelovens § 4, foreslås servicelovens § 67
ophævet. Det foreslås samtidig, at servicelovens §
66, stk. 1, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, nyaffattes,
således at sikrede afdelinger fremgår af oplistningen
af døgninstitutioner.
Endelig foreslås med lovforslagets § 1, nr. 7, at den
gældende formulering i servicelovens § 67, stk. 4,
indsættes som nyt stykke i § 66. Der henvises i
øvrigt til punkt 2.5.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 7.
Det er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til
gældende ret.
Til nr. 10
I servicelovens § 123, stk. 2, er der fastsat regler om
kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation
for børn og unge, der er anbragt i institutioner eller
på opholdssteder. Det fremgår heraf, at børn og
unge-udvalget i kommunen kan træffe afgørelse herom i
forhold til nærmere angivne personer uden for institutionen
uden retskendelse, når det er nødvendigt af hensyn til
barnets eller den unges sundhed eller udvikling
Med det samtidigt fremsatte forslag til lov om voksenansvar over
for anbragte børn og unge foreslås reglerne om kontrol
med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation
indarbejdet i denne lov. Servicelovens § 123 foreslås
derfor ophævet i serviceloven, jf. lovforslagets § 1,
nr. 22. Som følge heraf foreslås henvisningerne til
§ 123, stk. 2, i servicelovens § 71, stk. 7, § 72,
stk. 3, § 74, stk. 3, og § 168, stk. 2, ændret til
§ 15, stk. 1, i lov om voksenansvar over for anbragte
børn og unge.
Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til
gældende ret.
Til nr. 11
Servicelovens § 72 fastsætter, at
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12
år, har ret til gratis advokatbistand, når der
behandles en sag om nærmere bestemte forhold efter
serviceloven.
Som følge af, at det foreslås at indsætte
bestemmelser i serviceloven om børn og unge-udvalgets
kompetence til at træffe afgørelse om anbringelse
på bestemte typer af anbringelsessteder, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 5, om §§ 63 a-63 c, foreslås i en ny
affattelse af nr. 5 ret til gratis
advokatbistand til forældremyndighedens indehaver og unge
over 12 år ved behandling af en sag om anbringelse på
delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner efter § 63 a,
stk. 1, i lighed med de gældende regler i servicelovens
§ 72, stk. 1, nr. 10. Der er ikke tilsigtet ændringer i
gældende ret for denne type anbringelser.
Det foreslås desuden i nr. 6,
at forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt
12 år, får ret til gratis advokatbistand i forbindelse
med børn og unge-udvalgets behandling af en sag om
anbringelse på en sikret institution efter § 63 b, stk.
1, og i nr. 7, ved behandling af en sag
om anbringelse på en særligt sikret afdeling efter
§ 63 c, stk. 1 og 3.
Til nr. 12-13
Servicelovens § 72 fastsætter, at
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12
år, har ret til gratis advokatbistand, når der
behandles en sag om nærmere bestemte forhold efter
servicelovens bestemmelser om udsatte børn og unge. Der er
desuden i stk. 3 fastsat regler om, at der under behandling af en
sag om afbrydelse af forbindelsen mv. efter servicelovens §
71, stk. 3-5, og en sag om brev og telefonkontrol efter § 123,
stk. 2, med den af forældrene, der ikke har del i
forældremyndigheden, skal denne have tilbud om gratis
advokatbistand. Desuden er der i stk. 4 fastsat regler om
salær og godtgørelse for udlæg til
advokater.
Som konsekvens af, at servicelovens regler om tilbageholdelse og
regler om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden
kommunikation foreslås ophævet i serviceloven og
indarbejdet i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
voksenansvar over for anbragte børn og unge, foreslås
henvisningerne til disse regler med redaktionelle ændringer
som følge af strukturen i forslaget til lov om voksenansvar
over for anbragte børn og unge ændret i servicelovens
§ 72. Det foreslås således i en nyaffattelse af
§ 72, stk. 1, nr. 12, at
forældremyndighedens indehaver og unge, der er fyldt 12
år, har ret til gratis advokatbistand i forbindelse med
behandling af en sag i børn og unge-udvalget om
tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar
over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, og i
nr. 13, at der er samme ret til gratis
advokatbistand under behandling af en sag brev og telefonkontrol
efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar over for anbragte
børn og unge.
Den hidtidige § 72, stk. 1, nr. 11, som bliver nr. 14,
ophæves samtidigt.
Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til
gældende ret.
Til nr. 14
Servicelovens § 74 fastsætter, at børn og
unge-udvalget skal træffe afgørelse i en række
nærmere bestemte typer sager i forhold til udsatte
børn og unge. Efter de gældende regler træffer
kommunalbestyrelsen afgørelse om anvendelse af en sikret
døgninstitution eller en særligt sikret afdeling.
Med henblik på at styrke retssikkerheden for børn
og unge, der anbringes på en sikret afdeling eller en sikret
døgninstitution, foreslås, at kompetencen til at
træffe afgørelse om anvendelse af en sikret
døgninstitution eller en særlig sikret afdeling i
forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet flyttes fra
kommunalbestyrelsen til børn og unge-udvalget. Herved sikres
overensstemmelse med de gældende regler om
afgørelseskompetence ved anvendelse af delvis lukkede
afdelinger og døgninstitutioner. Med forslaget ensrettes
reglerne for afgørelse om anbringelse på sikrede
døgninstitutioner, særligt sikrede afdelinger, delvis
lukkede døgninstitutioner samt delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner.
Det foreslås således i en nyaffattelse af § 74, stk. 1, nr. 5, at børn og
unge-udvalget træffer afgørelse om anbringelse
på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner efter § 63 a,
stk. 1. Det foreslås videre i nr.
6, at det er børn og unge-udvalget, der skal
træffe afgørelse om at anbringe et barn på en
sikret døgninstitution efter § 63, b, stk. 1, og i
nr. 7, at børn og unge-udvalget
træffer afgørelse om anbringelse på en
særligt sikret afdeling efter § 63 c, stk. 1 og 3, jf.
også lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne
hertil. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
punkt 2.1.2. og 2.1.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 15 og 16
Servicelovens § 74 fastsætter, at børn og
unge-udvalget skal træffe afgørelse i en række
nærmere bestemte typer sager i forhold til udsatte
børn og unge.
Som konsekvens af, at servicelovens regler om tilbageholdelse og
regler om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden
kommunikation foreslås ophævet i serviceloven og
indarbejdet i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
voksenansvar over for anbragte børn og unge, foreslås
henvisningerne til disse regler med redaktionelle ændringer
som følge af strukturen i forslaget til lov om voksenansvar
over for anbragte børn og unge ændret i servicelovens
§ 74. Således foreslås det i en nyaffattelse af
§ 74, stk. 1, nr. 13, at
børn og unge-udvalget træffer afgørelse om
tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar
over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, og i
nr. 14, at børn og unge-udvalget
træffer afgørelse i sager om brev og telefonkontrol
efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar over for anbragte
børn og unge.
Den hidtidige § 72, stk. 1, nr. 12, som bliver nr. 15,
ophæves samtidigt.
Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til
gældende ret.
Til nr. 17-18
Servicelovens § 74, stk. 4, fastsætter, at der til
vedtagelse af de mest indgribende afgørelser i børn
og unge-udvalget, det vil sige afgørelser efter
servicelovens §§ 51, 58, 62, 63, 68 a, § 69, stk. 3,
§ 71, stk. 3-5, § 75, stk. 3, § 123, stk. 2 og
§§ 123 b og c kræves, at mindst 4 af børn og
unge-udvalgets 5 medlemmer stemme for afgørelsen, mens
børn og unge-udvalgets afgørelse efter 78, stk. 4, om
flytning eller hjemtagelse af et barn fra privat familiepleje
afgøres ved almindelig stemmeflerhed.
Servicelovens § 75, stk. 1, fastsætter, hvornår
formanden for børn og unge-udvalget eller i dennes
fravær næstformanden, kan træffe
foreløbige afgørelser, som af hensyn til barnets
eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at
sagen behandles i børn og unge-udvalget. Bestemmelsen
fastsætter således, at foreløbige
afgørelser kan træffes efter §§ 51, 58, 63,
68a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, § 78, stk. 4,
§ 123, stk. 2, 123 b, stk. 1 og § 123 c, stk. 1. Efter
bestemmelsens stk. 3 skal den foreløbige afgørelse
snarest muligt og senest inden for 7 dage efter
iværksættelsen af afgørelsen forelægges
børn og unge-udvalget til godkendelse, uanset om
foranstaltningen er ophørt.
Det foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til lov
om voksenansvar over for anbragte børn og unge, at reglerne
om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over
for anbragte børn og unge overføres fra serviceloven
og indarbejdes i denne lov. Således foreslås reglerne
om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation
efter servicelovens § 123, stk. 2, og reglerne om
tilbageholdelse, som fremgår af servicelovens § 123 c,
ophævet og med visse ændringer overført til en
ny §§ 15 og 11 i forslaget til lov om voksenansvar over
for anbragte børn og unge. Samtidig foreslås reglerne
om børn og unge-udvalgets kompetence til at træffe
afgørelse om anbringelse på delvis lukkede afdelinger
og døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger fastsat i §§ 63 a-63 c i
serviceloven, jf. også lovforslagets § 1, nr. 5, og
bemærkningerne hertil.
Som konsekvens heraf foreslås henvisningerne til
servicelovens §§ 123-123 c i servicelovens § 74,
stk. 4, og § 75, stk. 1, ændret i overensstemmelse
hermed.
Til nr. 19-21
Reglerne om afgørelse om anbringelse på delvis
lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner
og særligt sikrede afdelinger og betingelserne herfor samles
med lovforslagets § 1, nr. 5, i de foreslåede
§§ 63 a-63 c. Servicelovens bestemmelser om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for
anbragte børn og unge i servicelovens §§ 123-123
c, foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til lov om
voksenansvar over for anbragte børn og unge ændret og
overført til den samtidigt fremsatte lov om voksenansvar
over for anbragte børn og unge. Som følge heraf
tilrettes overskrifterne, da servicelovens afsnit VII fremover
alene omhandler magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for voksne.
Til nr. 22
Reglerne i servicelovens § 123, § 123 b, og
magtanvendelsesbekendtgørelsens §§ 30, 40-41 om
afgørelse om anbringelse på delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
særligt sikrede afdelinger og betingelserne samles og
nyaffattes med lovforslagets § 1, nr. 5, i de foreslåede
§§ 63 a-63 c, med de ændringer der følger af
ændringerne i afgørelseskompetencen for anbringelse i
sikrede døgninstitutioner og på særligt sikrede
afdelinger. Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1. i
lovforslagets almindelige bemærkninger for nærmere
beskrivelse af gældende ret.
Servicelovens øvrige bestemmelser om magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte
børn og unge i servicelovens §§ 123-123 c, og
herunder reglerne om brev og telefonkontrol og registrering i
servicelovens § 123, reglerne om undersøgelse af
børn og unges person og opholdsrum i § 123 a, om
tilbageholdelse umiddelbart efter en anbringelse efter
servicelovens § 123 c, og bemyndigelsesbestemmelser og
klageadgang i forlængelse heraf, foreslås med det
samtidigt fremsatte forslag til lov om voksenansvar over for
anbragte børn og unge ændret og overført
hertil. Reglen om anvendelse af personlige alarm- eller
pejlesystemer i servicelovens § 123 d over for børn og
unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der
anbragt i døgninstitution eller opholdssted foreslås
overført til den nye lov.
Til nr. 23
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr.
19-21.
Til nr. 24-29
Servicelovens kapitel 24 a omhandler fuldbyrdelse af
strafferetlige foranstaltninger m.v.
Efter servicelovens § 137 e, stk. 2, kan der træffes
afgørelse om indskrænkning i den anbragtes adgang til
internet og telefon, jf. § 137 g, over for personer med nedsat
psykisk funktionsevne, som er anbragt på en
døgninstitution eller opholdssteder for børn og unge,
jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 eller 6. I forhold til
børn og unge indeholder kapitlet indeholder desuden
bestemmelser om, hvilken myndighed, der kan træffe
foreløbige afgørelser, hvor indgrebet er
uopsætteligt i § 137 f, og om registrering og
indberetning i § 137 m.
Reglerne om fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser i
kapitel 24 a foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til
lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge
indarbejdet i denne lov, for så vidt angår personer,
der er anbragt på et anbringelsessted efter servicelovens
§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig
afgørelse afsat ved dom eller kendelse. Servicelovens §
137 e, stk. 2, foreslås derfor ophævet, så
anbragte på døgninstitutioner eller opholdssteder for
børn og unge ikke er omfattet af bestemmelsens ordlyd.
Samtidig ophæves henvisninger til børn og unge,
anbragt på døgninstitutioner eller opholdssteder, jf.
§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i §§ 137 f og 137 m.
Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til
gældende ret.
Til nr. 30
Servicelovens § 167 fastsætter, hvilke
afgørelser efter serviceloven, der af barnet eller den unge,
der er fyldt 12 år, kan indbringes for Ankestyrelsen. Det
fremgår af nr. 8, at afgørelser efter om anvendelse af
alarm og pejlesystemer efter § 123 d, og efter nr. 9, at
afgørelser om indskrænkning i adgang til telefon og
internet efter § 137 g, kan indbringes for Ankestyrelsen.
Servicelovens § 123 d og adgangen til at anvende § 137
g i forhold til anbragte børn og unge i servicelovens §
137 e, stk. 2, foreslås ophævet og indarbejdet i den
samtidig fremsatte lov om voksenansvar over for anbragte
børn og unge, jf. lovforslagets § 1, nr. 22 og 24. I
samme lov indgår adgang til at klage over afgørelser
om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.
Servicelovens § 167, stk. 1, nr. 7 og 8, foreslås
derfor ophævet.
Til nr. 31
Servicelovens § 182 fastsætter nærmere regler
om årlig regulering af en række beløb, der
fremgår af servicelovens enkelte bestemmelser.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at
kommunalbestyrelsen godtgør udgifter til kost og logi i
forbindelse med formidlet døgnophold til anbragte
børn og unge, såfremt døgnopholdet ikke er
omfattet af takstfinansiering. For at sikre en regulering af de
nævnte beløb, som tidligere er sket med årlig
udstedelse af en ny bekendtgørelse om kommunernes
godtgørelse af udgifter til kost og logi ved formidlet
døgnophold, foreslås det med indsættelsen af en
ny § 182, stk. 5, at satserne i den foreslåede §
55, stk. 4, reguleres en gang årligt med
satsreguleringsprocenten. Reguleringen af beløbene sker
første gang den 1. januar 2017.
Til nr. 32
Servicelovens § 194 vedrører overtagelse og drift af
tilbud oprettet af de tidligere amtskommuner. Bestemmelsen blev
indsat i serviceloven i forbindelse med kommunalreformen.
Som konsekvens af, at servicelovens § 67 ophæves, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9, foretages der
konsekvensændringer i § 194, stk. 1, og 2 steder i
§ 194, stk. 2, således at der fremover henvises til
døgninstitutioner efter servicelovens § 66, stk. 1, nr.
6.
Der er ikke hermed tiltænkt ændringer i forhold til
gældende ret.
Til §
2
Til nr. 1
Efter socialtilsynslovens § 5, stk. 1, træffer
socialtilsynet efter ansøgning afgørelse om
godkendelse som generelt egnet af tilbud, som er nævnt i
§ 4, stk. 1, i socialtilsynsloven. Efter socialtilsynslovens
§ 5, stk. 5, kan socialtilsynet i forbindelse med en
sådan godkendelse fastsætte vilkår, hvis
opfyldelse er en betingelse for fortsat godkendelse. Socialtilsynet
kan knytte frister til et vilkår.
Socialtilsynsloven indeholder ingen udtrykkelig bestemmelse om,
at socialtilsynet efterfølgende kan dispensere fra en
meddelt godkendelse eller tillade et tilbud at fravige
godkendelsen. Socialtilsynsloven indeholder imidlertid i § 5,
stk. 9, en bemyndigelse for social- og indenrigsministeren til at
fastsætte nærmere regler om godkendelsens
tilrettelæggelse og om socialtilsynets forpligtelser i
forbindelse med godkendelsen. Endvidere fastsætter social- og
indenrigsministeren efter socialtilsynslovens § 7, stk. 4,
nærmere regler om, hvilke forhold der skal inddrages i det
driftsorienterede tilsyn.
Efter § 6, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 551 af 28.
april 2015 om socialtilsyn blev det på denne baggrund
fastsat, at socialtilsynet i forbindelse med det driftsorienterede
tilsyn efter anmodning fra tilbuddet kunne fastsætte som
vilkår for den fortsatte godkendelse, at godkendelsen kan
fraviges inden for nærmere fastsatte betingelser eller inden
for en nærmere bestemt periode.
Ankestyrelsen har imidlertid ved principafgørelse nr.
74-15 truffet afgørelse om, at § 6, stk. 3, i
bekendtgørelsen om socialtilsyn ikke har hjemmel i
socialtilsynsloven. Bestemmelsen i bekendtgørelsen er
således uden gyldighed.
Det kan imidlertid fortsat forekomme, at et tilbud eller en
plejefamilie, som er godkendt til en bestemt målgruppe eller
et bestemt antal børn, ønsker at fravige enkelte dele
af den opnåede godkendelse. Hvis ikke der er mulighed for at
give tilladelse til at fravige godkendelsen, skal socialtilsynet i
stedet foretage en ny godkendelse, hvortil der evt. kan knyttes
vilkår, jf. socialtilsynslovens § 5, stk. 5.
Der foreslås derfor indsat en udtrykkelig bestemmelse i
socialtilsynslovens § 5 som et nyt stk. 6 om, at
socialtilsynet efter meddelelsen af en godkendelse efter anmodning
fra tilbuddet eller plejefamilien kan træffe afgørelse
om, at den meddelte godkendelse kan fraviges på nærmere
bestemte betingelser eller inden for en nærmere bestemt
periode, jf. den foreslåede bestemmelses 1. pkt. Socialtilsynet kan i den forbindelse
også træffe afgørelse om, at vilkår for
godkendelsen, som Socialstyrelsen har fastsat efter lovens §
5, stk. 5, kan fraviges.
Også vilkår for godkendelsen, som socialtilsynet
efterfølgende i medfør af den foreslåede
bestemmelses 2. pkt. har fastsat i
forbindelse med en tidligere meddelt fravigelse af godkendelsen,
kan fraviges i forbindelse med en senere ny fravigelse af
godkendelsen.
Med "nærmere bestemte betingelser" menes, at det skal
fremgå udtrykkeligt af afgørelsen, på hvilken
måde godkendelsen kan fraviges. Der kan f.eks. være
tale om, at en plejefamilie, der er godkendt til to børn,
får tilladelse til at fravige sin godkendelse og modtage 3
børn, f.eks. fordi den anbringende kommune ønsker, at
et tredje barn, som er en søskende til et af de andre
børn, gives mulighed for ophold i plejefamilien. I dette
tilfælde vil det skulle fremgå af afgørelsen, at
der er tale om tilladelse til at fravige for netop disse bestemte
børn.
Beføjelsen til at træffe afgørelse om
fravigelse af godkendelsen efter den foreslåede bestemmelse
omfatter enhver fravigelse af den oprindeligt meddelte godkendelse
og de oprindeligt fastsatte vilkår i henseende til
såvel betingelserne for godkendelsen som godkendelsens
indhold, f.eks. antallet af børn, en plejefamilie er
godkendt til. Socialtilsynet kan efter bestemmelsen træffe en
sådan afgørelse, uanset om der er knyttet vilkår
til den oprindelige godkendelse eller ej. Hvis der er knyttet
vilkår til godkendelsen, kan socialtilsynet - i forbindelse
med afgørelsen om fravigelse af godkendelsen - også
kan fravige vilkårene.
Socialtilsynet kan således efter en konkret vurdering af,
om fravigelsen dels er hensigtsmæssig og dels forsvarlig i
forhold til, at plejefamilien eller tilbuddet stadig kan levere en
kvalificeret indsats over for målgruppen, træffe
afgørelse om, at plejefamilien eller botilbuddet kan modtage
børn eller optage borgere udover, hvad der fremgår af
godkendelsen. Afgørelsen om fravigelse skal, jf.
formuleringen "på nærmere bestemte betingelser eller
inden for en nærmere bestemt periode" være formuleret
sådan, at det er klart for tilbuddet, hvilke betingelser der
gælder for afgørelsen, f.eks. at afgørelsen om
fravigelse gælder, så længe der er tale om
anbringelse af tre navngivne søskende eller inden for en
bestemt afgrænset periode.
En afgørelse om fravigelse af en godkendelse
forudsætter herudover, at der er konkret behov for at
træffe afgørelse om fravigelse fremfor at give en helt
ny godkendelse, hvortil der evt. kan knyttes vilkår, at
fravigelsen er forsvarlig, at fravigelsen er midlertidig, og at
tilbuddet vurderes ikke at kunne godkendes generelt til den
ønskede udvidelse.
For tilbud organiseret som fonde kan en fravigelse efter
socialtilsynsloven kun ske inden for fondens formål.
Socialtilsynet kan i forbindelse med afgørelsen om
fravigelse fastsætte nye vilkår som betingelse for
afgørelsen om, at godkendelsen kan fraviges, jf. den
foreslåede bestemmelses 2. pkt.
Vilkårsfastsættelsen skal i øvrigt ske i
overensstemmelse med bestemmelsen i socialtilsynslovens § 5,
stk. 5. Det forudsættes, at vilkåret formuleres
sådan, at det er klart for tilbuddet, hvad tilbuddet skal
foretage sig for at opnå fravigelsen fra godkendelsen.
Socialtilsynet kan, jf. den foreslåede bestemmelses 3. pkt., knytte frister til et vilkår,
som Socialstyrelsen har fastsat efter den foreslåede
bestemmelses 2. pkt. Socialstyrelsen kan således
fastsætte en frist for, hvornår disse vilkår
senest skal være opfyldt for, at fravigelsen kan træde
i kraft. Det forudsættes, at fristen for vilkåret
formuleres sådan, at det er klart for tilbuddet, inden for
hvilken periode tilbuddet skal reagere for at opnå
fravigelsen fra godkendelsen. Socialtilsynet kan inden
udløbet af fristen fastsætte en ny frist for, hvor
længe fravigelsen gælder.
Når betingelserne for fravigelsen ikke længere er
opfyldt, eller den fastsatte periode er udløbet, bortfalder
afgørelsen om fravigelse, jf. den foreslåede
bestemmelses 4. pkt. Afgørelsen
om fravigelse bortfalder, uden at der skal træffes ny
afgørelse om dette. Når afgørelsen om
fravigelse er bortfaldet, vil den oprindelige godkendelse og
eventuelle oprindelige vilkår være gældende.
Socialtilsynet kan, efter at afgørelsen om fravigelse er
bortfaldet, træffe en ny afgørelse om fravigelse efter
den foreslåede bestemmelse samt knytte vilkår og
frister for vilkårets opfyldelse til en sådan ny
afgørelse.
Til §
3
Til nr. 1
Efter folkeskolelovens § 52, stk. 1, kan ministeren for
børn, undervisning og ligestilling fastsætte
nærmere regler om foranstaltninger til fremme af god ro og
orden i skolerne. Der henvises til de almindelige
bemærkninger i lovforslagets afsnit 2.6.1. for en
nærmere beskrivelse heraf.
Efter reglerne i folkeskolelovens § 20, stk. 5, kan der
indrettes specialundervisning i dagbehandlingstilbud eller i et
efter serviceloven oprettet eller godkendt anbringelsessted
(såkaldte interne skoler). En elev kan henvises til
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et
anbringelsessted, hvis det vil være mest
hensigtsmæssigt at undervise eleven i kortere eller
længere tid på anbringelsesstedet f.eks. på grund
af elevens svære adfærdsvanskeligheder.
Undervisningen på de interne skoler tilrettelægges
efter folkeskolelovens regler om specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand. Som følge heraf er det
efter gældende ret folkeskolelovens regler, der finder
anvendelse på de interne skoler også i forhold til
magtanvendelse.
Efter forslaget til lov om voksenansvar vil personale på
anbringelsessteder, og herunder lærere og pædagoger
m.v., som underviser på interne skoler også være
omfattet af regelsættet reglerne i lov om voksenansvar i
forbindelse med vedkommendes opgaver på den interne
skole.,
Da det er uhensigtsmæssigt, at personalet på
institutioner skal navigere efter to forskellige regelsæt i
forhold til indsatsen over for det enkelte anbragte barn eller den
unge, foreslås folkeskoleloven ændret, så alle
undervisere og andre ansatte på anbringelsesstedet, der
underviser i anbringelsesstedets interne skole, skal følge
regler i forhold til de anbragte børn og unge, uanset om de
befinder sig i en undervisningssituation eller ej.
Som konsekvens af forslaget til lov om voksenansvar over for
anbragte børn og unge, foreslås det derfor i en ny
§ 52 a fastsat, at for undervisere, der er ansat på
anbringelsessteder, og for anbragte elever på
anbringelsessteder, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 5,
gælder bestemmelserne om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten i lov om voksenansvar over for anbragte
børn. Undervisere og elever på anbringelsessteder vil
således være omfattet af § 6 om fysisk guidning,
§ 8 om afværgehjælp og § 9 om fysisk
magtanvendelse, når betingelserne for anvendelse af disse
bestemmelser i lov om voksenansvar over for anbragte børn og
unge er opfyldt, jf. også punkt 2.7.2 og 2.7.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
§ 10 i bekendtgørelse nr. 697 af 23. juni 2014 om
fremme af god orden i folkeskolen vil således fremover ikke
gælde for lærere og pædagoger, som er ansat
på et anbringelsessted, eller for anbragte elever på
anbringelsessteder.
De øvrige regler i bekendtgørelsen om fremme af
god orden i folkeskolen vil fortsat gælde i forbindelse med
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i
anbringelsessteder i henhold til folkeskolelovens § 20, stk.
5.
Oprettelse og drift af dagbehandlingstilbud er ikke omfattet af
servicelovens bestemmelser. Interne skoler på
dagbehandlingstilbud er derfor ikke omfattet af lov om voksenansvar
over for anbragte børn og unge. Det er fortsat
folkeskolelovgivningens regler om magtanvendelse, der finder
anvendelse på interne skoler på
dagbehandlingstilbud.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger i afsnit 3.2.1.1. og bemærkningerne til
§§ 6, 8 og 9 i forslag til lov om voksenansvar over for
anbragte børn og unge.
Til §
4
Til nr. 1
Af § 1 i lov nr. 1633 af 26. december 2013 om ændring
af lov om ændring af lov om social service (Ændring af
revisionsbestemmelse) fremgår, at social- og
indenrigsministeren senest i folketingsåret 2015-2016 skal
fremsætte lovforslag om revision af servicelovens § 123
d om alarm- og pejlesystemer over for børn og unge med
nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller
på opholdssted.
Det foreslås, at revisionsbestemmelsen ophæves, da
revisionen er gennemført i forbindelse med udarbejdelse af
det samtidigt fremsatte lovforslag om voksenansvar over for
anbragte børn og unge. Der henvises i øvrigt til
punkt 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
5
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar
2017.
Det foreslås dog i stk. 2, at denne lovs § 1, nr.
1-4, 6-9, 31 og 32, om adgang for regionerne til at etablere delvis
lukkede afdelinger i tilknytning til sikrede institutioner, om
mindre justeringer i servicelovens bestemmelser om udsatte
børn og unge og om bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler for beregning og regulering af tabt
arbejdsfortjeneste for netværksplejefamilier, træder i
kraft den 1. juli 2016
Det foreslås videre i stk. 3, at § 1, nr. 4,
også finder anvendelse for godtgørelse af kost og logi
ved formidlede døgnophold i perioden fra den 1. oktober 2015
til den 30. juni 2016. For perioden fra den 1. oktober 2015 til den
31. december 2015 udgør satserne dog for 1. og 2. barn 171
kr. pr. døgn pr. barn under 10 år, 183 kr. pr.
døgn pr. barn eller ung over 10 år og 159 kr. pr.
døgn pr. barn eller ung for 3. barn og derover placeret
på samme anbringelsessted uanset barnets eller den unges
alder, svarende til de gældende satser fra den 1. januar 2015
frem til den 1. oktober 2015.
Det foreslås endelig i stk. 4, at den i
socialtilsynslovens § 5, stk. 6, jf. forslagets § 2,
foreslåede adgang til efterfølgende at fravige en
godkendelse af et tilbud kan anvendes også i forhold til
godkendelser, der er meddelt et tilbud forud for bestemmelsens
ikrafttræden den 1. juli 2016.
§ 5, stk. 3 og 4, finder dermed anvendelse med
tilbagevirkende kraft. Der er tale om bestemmelser, som er
begunstigende for tilbud og plejefamilier.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
ret
| | | | | | Gældende formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015, som
ændret ved § 1 i lov nr. 495 af 21. maj 2013, § 1 i
lov nr. 722 af 25. juni 2014, og senest ved lov nr. 171 af 27.
februar 2016, foretages følgende ændringer: | | | | § 5. Efter
aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal regionsrådet
etablere 1-2) --- 3) døgninstitutioner for børn
og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. §
67, stk. 2, 4) sikrede døgninstitutioner, jf.
§ 67, stk. 3 og 5) --- Stk. 2-6.
--- Stk. 7.
Regionsrådet kan drive de tilbud, der er nævnt i §
67, stk. 1, såfremt det er aftalt i henhold til § 194,
stk. 2. Stk. 8-9.
(udelades) | | 1. I § 5, stk. 1, nr. 3, ændres jf.
§ 67, stk. 2,«til: »jf. § 66, stk. 1, nr.
6,«. 2. § 5, stk. 1, nr. 4, affattes
således: »4) sikrede døgninstitutioner,
særligt sikrede afdelinger og delvis lukkede afdelinger i
tilknytning til sikrede døgninstitutioner, jf. § 66,
stk. 1, nr. 6, og«. 3. § 5, stk. 7, affattes
således: »Stk. 7.
Regionsrådet kan drive døgninstitutioner, jf. §
66, stk. 1, nr. 6, for børn og unge, som på grund af
sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at
blive anbragt uden for hjemmet, hvis det er aftalt i henhold til
§ 194, stk. 2.« | | | | § 55. Under
et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7, og
efter § 76, stk. 3, nr. 1 og 3, og § 76 a, stk. 2,
modtager barnet, den unge eller de vordende forældre omsorg,
personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og
behandling. Ved særlige behov kan der endvidere foretages
undersøgelser og observation samt ydes terapi eller anden
behandling. Stk. 2-3. --- | | 4. I § 55 indsættes som stk. 4: »Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen godtgør udgifter til kost og logi i
forbindelse med formidlet døgnophold for børn og
unge, når opholdet ikke er omfattet af takstfinansiering, jf.
§ 174, stk. 1. For 1. og 2. barn eller ung placeret på
samme sted udgør godtgørelsen 174 kr. pr. døgn
pr. barn under 10 år og 186 kr. pr. døgn pr. barn
eller ung over 10 år (2016-niveau). For 3. barn eller ung og
derover placeret på samme sted udgør
godtgørelsen 162 kr. pr. barn eller ung pr. døgn
(2016-niveau) uanset barnets eller den unges alder.« | | | | | | 5. Efter
§ 63 indsættes før overskriften før §
64: | | | »Anbringelse
på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner § 63 a.
Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om
anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf.
§ 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2
er opfyldt. Stk. 2. Delvis
lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner for børn og unge mellem 12
og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 6, må alene
anvendes, når det er afgørende for den
socialpædagogiske behandling at kunne aflåse
yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne fastholde
barnet eller den unge fysisk. Der skal endvidere være risiko
for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider
alvorlig skade på grund af: 1) kriminel adfærd hos barnet eller
den unge, 2) misbrugsproblemer hos barnet eller den
unge eller 3) andre adfærds- eller
tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge. Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de
nærmere rammer og vilkår for tilbageholdelse og
fastholdelse under den konkrete anbringelse på en delvis
lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på
en døgninstitution, jf. §§ 12 og 13 i lov om
voksenansvar over for anbragte børn og unge. Stk. 4. Social-
og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
anvendelse af og forholdene under en anbringelse på delvis
lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner. Anbringelse på
sikrede døgninstitutioner § 63 b.
Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om
anbringelse på sikrede døgninstitutioner, jf. §
52, stk. 1 og § 58, når betingelserne i stk. 2, nr. 1-3,
er opfyldt. Stk. 2. En
sikret døgninstitution efter § 66, stk. 1, nr. 6,
må alene anvendes for børn og unge når: 1) det er absolut påkrævet for
at afværge, at barnet eller den unge skader sig selv eller
andre, og risikoen for skade ikke på forsvarlig måde
kan afværges ved andre mere lempelige forholdsregler, 2) det i en indledende iagttagelsesperiode
er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag
for den videre socialpædagogiske behandling, 3) det på baggrund af den indledende
iagttagelsesperiode efter nr. 2 fastslås, at det er absolut
påkrævet, at der iværksættes et
længerevarende behandlingsforløb på en sikret
afdeling eller døgninstitution, 4) opholdet træder i stedet for
varetægtsfængsling, jf. § 765 i lov om rettens
pleje, 5) opholdet er led i afsoning, jf. §
78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og betingelserne i
nr. 1, 2 eller 3 samtidig er opfyldt, 6) opholdet er led i en idømt
foranstaltning, jf. § 74 a i straffeloven, eller 7) der er tale om udlændinge under 15
år uden lovligt ophold i Danmark, jf. §§ 36 og 37 i
udlændingeloven. Stk. 3. Social-
og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
anvendelsen og varigheden af samt forholdene under en anbringelse
på sikrede døgninstitutioner. Anbringelse på
særligt sikrede afdelinger § 63 c.
Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om
anbringelse på særligt sikrede afdelinger, jf. §
52, stk. 1 og § 58, når betingelserne i stk. 2 er
opfyldt. Stk. 2. En
særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6,
må alene anvendes for børn og unge når: 1) der foreligger et grundlag for
anbringelse i en sikret døgninstitution efter § 63 b,
stk. 2, 2) anbringelse i en sikret
døgninstitution ikke er eller vil være
tilstrækkelig, idet barnet eller den unge ved en
forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende
adfærd har gjort ophold eller fortsat ophold i en sikret
afdeling eller døgninstitution uforsvarligt, og 3) der i forhold til barnet eller den unge
med psykisk afvigende adfærd, foreligger en skriftlig,
lægefaglig vurdering af, at barnet eller den unge udviser
aktuelle symptomer på en diagnose. Stk. 3. Hvis
betingelserne i stk. 2 er opfyldt for et barn eller en ung, der er
fyldt 15 år, kan lederen af en sikret døgninstitution
eller dennes stedfortræder, uafhængig af at der
på den sikrede døgninstitution er en særlig
sikret afdeling, træffe midlertidig beslutning om
overførsel til en særligt sikret afdeling.
Beslutningen herom skal straks forelægges børn og
unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. §
74, stk. 1, nr. 7, i serviceloven. Stk. 4. Social-
og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
anvendelsen og varigheden af samt forholdene under en anbringelse
på særligt sikret afdeling.« | | | | § 66.
Anbringelsessteder for børn og unge kan være 1-4) --- 5) opholdssteder for børn og unge
eller 6) døgninstitutioner, herunder delvis
lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner, jf. § 67. Stk. 2. --- | | 6. § 66, stk. 1, nr. 6, affattes
således: »6) døgninstitutioner, herunder
delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner samt sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger.
« 7. I § 66 indsættes som stk. 3: »Stk. 3.
Døgninstitutioner kan oprettes og drives af kommuner, jf.
§ 4, eller af regioner, jf. § 5, stk. 1, nr. 3 og 4, og
stk. 7, eller som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen
eller regionsrådet indgår aftale med.« | | | | § 66 a.
--- 1-2) --- Stk. 2.
Netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret
egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af
kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.
Netværksplejefamilier skal have dækket deres
omkostninger i forbindelse med barnets eller den unges ophold og
kan efter en konkret vurdering få hel eller delvis
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Stk. 3-7.
--- Stk. 8. Social-
og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, kommunale
plejefamilier, netværksplejefamilier og egne værelser
m.v., jf. stk. 1, 2 og 6, om grunduddannelse og supervision til og
efteruddannelse af plejefamilier, kommunale plejefamilier og
netværksplejefamilier, om faglig støtte til
netværksplejefamilier og familier, der har adopteret et barn
eller en ung, der tidligere har været anbragt i pleje i
familien, jf. stk. 3-5, og om godtgørelse for
netværksplejefamilier. | | 8. I § 66 a, stk. 8, indsættes efter
»godtgørelse for«: »samt om beregning og
regulering af tabt arbejdsfortjeneste, jf. stk. 2, 2. pkt.,
til«. | | | | § 67.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det
nødvendige antal pladser på døgninstitutioner,
herunder på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner for
børn og unge, som på grund af sociale eller
adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt
uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal herunder sørge
for, at der er mulighed for ambulant behandling. Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det
nødvendige antal pladser på døgninstitutioner
for børn og unge, som på grund af nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne har behov for at blive anbragt uden for
hjemmet. Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det
nødvendige antal pladser på sikrede
døgninstitutioner. Stk. 4.
Døgninstitutioner kan oprettes og drives af en kommune, jf.
§ 4, af en region, jf. § 5, eller som selvejende
institutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet
indgår aftale med. | | 9. § 67 ophæves. | | | | § 71. Barnet
eller den unge har ret til samvær og kontakt med
forældre og netværk, herunder søskende,
bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v.
under anbringelsen uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal under
hensyntagen til barnets eller den unges bedste og under hensyntagen
til beskyttelsen af barnets eller den unges sundhed og udvikling og
beskyttelsen af barnet eller den unge mod overgreb sørge
for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og
forældrene og netværket holdes ved lige. Ved
tilrettelæggelse af samværet, skal der lægges
vægt på, at barnet eller den unge også på
længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære
relationer til forældre og netværket.
Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at
forældrene får information om barnets hverdag, og til
at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og
anbringelsesstedet. En ret til samvær og kontakt, der er
aftalt mellem forældrene eller er fastsat i medfør af
forældreansvarsloven, opretholdes under barnets eller den
unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller
midlertidigt ophæves efter reglerne i stk. 2-5. Stk. 2-6.
--- Stk. 7. En
afgørelse om kontrol med barnets eller den unges
brevveksling, telefonsamtaler eller anden kommunikation med
forældrene kan alene træffes efter § 123, stk.
2. Stk. 8.
--- | | 10. I § 71, stk. 7, § 72, stk. 3, § 74,
stk. 3, 1. pkt., og § 168, stk.
2, 2. pkt., ændres »§ 123, stk. 2«
til: Ȥ 15, stk. 1, i lov om voksenansvar over for
anbragte børn og unge«. | | | | § 72.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens
indehaver og den unge, der er fyldt 12 år, gratis
advokatbistand under en sag om 1) gennemførelse af en
undersøgelse efter § 51, 2) anbringelse uden for hjemmet efter §
58, 3) opretholdelse af en anbringelse efter
§ 62, 4) gennemførelse af en lægelig
undersøgelse eller behandling efter § 63, 5) videreførelse af en anbringelse
efter § 68 a, 6) godkendelse af en foreløbig
afgørelse efter § 75, stk. 3, 7) ændring af anbringelsessted efter
§ 69, stk. 3, 8) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter
§ 71, stk. 3-5, 9) brev og telefonkontrol efter § 123,
stk. 2, 10) anbringelse i delvis lukkede
døgninstitutioner og på delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner efter § 123 b, stk. 1,
og 11) tilbageholdelse efter § 123
c. Stk. 2.
--- Stk. 3. Under en
sag om afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5,
og en sag om brev- og telefonkontrol efter § 123, stk. 2, med
den af forældrene, der ikke har del i
forældremyndigheden, skal denne have tilbud om gratis
advokatbistand. Stk. 4.
--- | | 11. I § 72, stk. 1, indsættes efter nr.
4 som nye numre: »5) anbringelse på delvis
lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner efter § 63 a, stk. 1, 6) anbringelse på sikrede
døgninstitutioner efter § 63 b, stk. 1, 7) anbringelse på særligt
sikrede afdelinger efter § 63 c, stk. 1 og 3,« Nr. 5-11 bliver herefter nr. 8-14. 12. § 72, stk. 1, nr. 12 og 13, affattes
således: »12) tilbageholdelse efter § 11,
stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar over for anbragte børn og
unge og 13) brev og telefonkontrol efter § 15,
stk. 1, i lov om voksenansvar over for anbragte børn og
unge.« 13. § 72, stk. 1, nr. 11, der bliver nr. 14,
ophæves. | | | | § 74.
Børn og unge-udvalget træffer i et møde
afgørelse om 1) gennemførelse af en
undersøgelse efter § 51, 2) anbringelse uden for hjemmet efter §
58, 3) opretholdelse af en anbringelse efter
§ 62, 4) gennemførelse af en lægelig
undersøgelse eller behandling efter § 63, 5) videreførelse af en anbringelse
efter § 68 a, 6) godkendelse af en foreløbig
afgørelse efter § 75, stk. 3, 7) ændring af anbringelsessted efter
§ 69, stk. 3, 8) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter
§ 71, stk. 3-5, 9) flytning eller hjemtagelse efter §
78, stk. 4, 10) brev- og telefonkontrol efter §
123, stk. 2, 11) anbringelse i delvis lukkede
døgninstitutioner og på delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner efter § 123 b, stk. 1,
og 12) tilbageholdelse efter § 123
c. Stk. 2.
--- Stk. 3. Stk. 2
finder tilsvarende anvendelse på den af forældrene, der
ikke har del i forældremyndigheden, inden der træffes
afgørelse efter § 71, stk. 3-5, og § 123, stk. 2.
Stk. 2 finder ligeledes anvendelse på plejeforældre,
inden der træffes afgørelse efter § 78, stk.
4. Stk. 4. Til
vedtagelse af en afgørelse efter §§ 51, 58, 62,
63, 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, § 75, stk.
3, § 123, stk. 2, og §§ 123 b og 123 c kræves,
at mindst 4 af børn og unge-udvalgets 5 medlemmer stemmer
for afgørelsen. Afgørelser efter § 78, stk. 4,
træffes ved almindelig stemmeflerhed. Stk. 5-6. --- | | 14. I § 74, stk. 1, indsættes efter nr.
4 som nye numre: »5) anbringelse på delvis
lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner efter § 63 a, stk. 1, 6) anbringelse på sikrede
døgninstitutioner efter § 63 b, stk. 1, 7) anbringelse på særligt
sikrede afdelinger efter § 63 c, stk. 1 og 3,« Nr. 5-12 bliver herefter nr. 8-15. 15. § 74, stk. 1, nr. 13 og 14, affattes
således: »13) tilbageholdelse efter § 11,
stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar over for anbragte børn og
unge og 14) brev og telefonkontrol efter § 15,
stk. 1, i lov om voksenansvar over for anbragte børn og
unge.« 16. § 74, stk. 1, nr. 12, der bliver nr. 15,
ophæves. 17. I § 74, stk. 4, 1.
pkt., ændres »§§ 51, 58, 62, 63, 68 a,
§ 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, § 75, stk. 3, §
123, stk. 2, og §§ 123 b og 123 c« til:
»lovens §§ 51, 58, 62, 63, § 63 a, stk.
1,§ 63 b, stk. 1, § 63 c, stk. 1og 3, § 68 a, §
69, stk. 3, § 71, stk. 3-5 og § 75, stk. 3, samt §
11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar over
for anbragte børn og unge« | | | | § 168.
Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf.
§ 74, kan indbringes for Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. En klage
over en afgørelse efter § 75, stk. 3, kan dog ikke
behandles af Ankestyrelsen, så længe der verserer en
sag om anbringelse efter § 58 for børn og
unge-udvalget. Stk. 2.
Berettiget til at indbringe en sag for Ankestyrelsen er
forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12
år. Afgørelser efter § 71, stk. 3-5, og §
123, stk. 2, der angår den af forældrene, der ikke har
del i forældremyndigheden, kan tillige af denne indbringes
for Ankestyrelsen. Endvidere kan plejeforældrene indbringe
afgørelser efter § 78, stk. 4. Stk. 3-5.
--- | | | | | | § 75.
Formanden eller i dennes fravær næstformanden for
børn og unge-udvalget kan træffe foreløbige
afgørelser efter §§ 51, 58, 63, 68 a, § 69,
stk. 3, § 71, stk. 3-5, § 78, stk. 4, § 123, stk. 2,
§ 123 b, stk. 1, og § 123 c, stk. 1, som af hensyn til
barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan
afvente, at sagen behandles i børn og unge-udvalget. Stk. 2-6.
--- | | 18. I § 75, stk. 1, ændres
»§§ 51, 58, 63, 68 a, § 69, stk. 3, § 71,
stk. 3-5, § 78, stk. 4, § 123, stk. 2, § 123 b, stk.
1, og § 123 c, stk. 1« til: »lovens §§
51, 58, 63, § 63 a, stk. 1, § 63 b, stk. 1, § 63 c,
stk. 1 og 3, § 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5,
og § 78, stk. 4, samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15,
stk. 1, i lov om voksenansvar over for anbragte børn og
unge«. | | | | Afsnit VII Magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten | | 19. Overskriften til Afsnit VII affattes
således: »Afsnit
VII Magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten over for
voksne«. | | | | Magtanvendelse Børn og
unge § 123.
Sikrede afdelinger i institutioner beregnet til døgnophold
for børn og unge må alene anvendes, når
forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut
påkrævet. Isolation m.v. i institutioner beregnet til
døgnophold for børn og unge må alene anvendes,
når forholdene i det enkelte tilfælde gør det
absolut påkrævet. Social- og indenrigsministeren
fastsætter regler om betingelserne herfor. Aflåsning om
natten af værelser i sikrede afdelinger betragtes ikke som
isolation. Stk. 2. Under
ophold i institutioner eller på opholdssteder beregnet til
døgnophold for børn og unge kan børn og
unge-udvalget, såfremt det er nødvendigt af hensyn til
barnets eller den unges sundhed eller udvikling, uden retskendelse
træffe afgørelse om kontrol med barnets eller den
unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med
nærmere angivne personer uden for institutionen.
Afgørelsen træffes for en bestemt periode. Kontrol af
breve og andre henvendelser til og fra offentlige myndigheder og
til og fra en eventuel advokat, jf. § 72, stk. 3, må
ikke finde sted. En afgørelse efter 1. pkt. kan
træffes foreløbigt efter reglerne i § 75,
når betingelserne herfor er opfyldt. Social- og
indenrigsministeren fastsætter i en bekendtgørelse
regler om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden
kommunikation. Stk. 3. Under
andre døgnophold uden for hjemmet end nævnt i stk. 1,
som er formidlet af kommunen, må magtanvendelse kun ske,
når forholdene i det enkelte tilfælde gør det
absolut påkrævet. Stk. 4. Enhver
form for magtanvendelse skal registreres og indberettes af
tilbuddet til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets
eller den unges ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 a i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale
område, og til det socialtilsyn, der fører
driftsorienteret tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om
socialtilsyn. Ved magtanvendelse, der har fundet sted over for et
barn eller en ung i et kommunalt eller regionalt tilbud, skal
tilbuddet desuden orientere den kommunale eller regionale
driftsherre om magtanvendelsen. Stk. 5. Social-
og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
magtanvendelse og om registrering og indberetning heraf. Stk. 6. For
unge, der efter reglerne i retsplejeloven er anbragt i sikrede
afdelinger i stedet for varetægtsfængsling, finder
retsplejelovens § 771 og § 772, stk. 1 og stk. 2, 1.
pkt., vedrørende besøg og brevveksling m.v.
tilsvarende anvendelse. Social- og indenrigsministeren
fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om
besøg, brevveksling, telefonsamtaler og anden
kommunikation. Stk. 7. Stk. 1
og 3-6 finder tilsvarende anvendelse over for unge over 18
år, hvis den pågældende er anbragt på et
anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til
en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller
kendelse. Undersøgelse af
børn og unges person og opholdsrum § 123 a. En
sikret afdeling kan uden retskendelse undersøge, hvilke
effekter et barn eller en ung, der er anbragt i afdelingen, har i
sin besiddelse i sit opholdsrum, hvis en sådan
undersøgelse er nødvendig for at sikre, at
ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn
iagttages, 1) når barnet eller den unge anbringes
på en sikret afdeling, 2) før og efter besøg og 3) før og efter fravær fra den
sikrede afdeling. Stk. 2. På
døgninstitutioner, herunder sikrede afdelinger, delvis
lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner, samt opholdssteder kan
anbringelsesstedets leder eller den, der bemyndiges dertil, uden
retskendelse træffe bestemmelse om at foretage en
undersøgelse af barnets eller den unges person eller
opholdsrum, hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet
eller den unge er i besiddelse af effekter, hvor besiddelsen
medfører, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes, eller
at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages. Stk. 3.
Undersøgelse af, hvilke effekter barnet eller den unge har i
sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person, må
ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og
den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages
at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt
indgreb. Stk. 4.
Undersøgelse skal foretages så skånsomt, som
omstændighederne tillader. Stk. 5.
Undersøgelse af, hvilke effekter barnet eller den unge har i
sin besiddelse på sin person, må kun undtagelsesvis
foretages og overværes af personer af andet køn end
den unge. Stk. 6.
Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan uden
retskendelse træffe bestemmelse om tilbageholdelse af
effekter, der findes i barnets eller den unges besiddelse, hvis det
skønnes påkrævet af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn. Stk. 7. Stk. 1-6
og 8 finder tilsvarende anvendelse over for unge over 18 år,
hvis den pågældende er anbragt på et
anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til
en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller
kendelse. Stk. 8. Social-
og indenrigsministeren i en bekendtgørelse regler om
gennemførelsen af undersøgelser af barnets eller den
unges person eller opholdsrum. Anbringelse på
delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner § 123 b.
Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner for børn og
unge mellem 12 og 17 år må alene anvendes, når
det er afgørende for den socialpædagogiske behandling
at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder, eller
at barnet eller den unge kan fastholdes fysisk, og der er risiko
for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider
alvorlig skade på grund af 1) kriminel adfærd hos barnet eller
den unge, 2) misbrugsproblemer hos barnet eller den
unge eller 3) andre adfærds- eller
tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge. Stk. 2. På
delvis lukkede institutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner kan yderdøre og vinduer
aflåses i perioder, og børn og unge fastholdes
fysisk. Stk. 3.
Børn og unge-udvalget kan, jf. § 52, stk. 1, og §
58, træffe afgørelse om at anbringe et barn eller en
ung på en delvis lukket institution eller på en delvis
lukket afdeling på en døgninstitution, jf. stk.
1. Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de
nærmere rammer og vilkår ved den konkrete anbringelse
efter stk. 1. Stk. 5.
Afgørelse efter stk. 1 kan træffes foreløbigt
efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er
opfyldt. Stk. 6. Social-
og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
anbringelse på og forholdene under en anbringelse på
delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner. Tilbageholdelse
umiddelbart efter en anbringelse § 123 c.
Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om,
at børn og unge på døgninstitutioner og
opholdssteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, kan tilbageholdes
i op til 14 dage efter anbringelsen på den
pågældende døgninstitution eller det
pågældende opholdssted, når 1) det må anses for at være af
væsentlig betydning for at imødekomme et barns eller
en ungs særlige behov for støtte og 2) det vurderes at have afgørende
betydning for den socialpædagogiske behandling. Stk. 2. Social-
og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
procedurerne og vilkårene for tilbageholdelsen. § 123 d.
Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra
døgninstitution eller opholdssted i særlige
tilfælde træffe afgørelse om for en
afgrænset periode at anvende personlige alarm- eller
pejlesystemer over for børn og unge, der er anbragt i
døgninstitution eller på opholdssted, og som har
betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, når 1) der er risiko for, at barnet eller den
unge ved at forlade døgninstitutionen eller opholdsstedet
udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, 2) det personlige alarm- eller pejlesystem
kan bidrage til at afværge denne risiko og 3) forældremyndighedsindehaveren har
givet samtykke til anvendelsen af det personlige alarm- eller
pejlesystem. Stk. 2. Social-
og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
afgrænsning af den periode, hvor der kan anvendes personlige
alarm- eller pejlesystemer, om behandling af ansøgninger om
iværksættelse af foranstaltninger efter stk. 1 og om,
hvilke typer alarm- eller pejlesystemer der lovligt kan anvendes
m.v. | | 20. Overskriften før § 123
ophæves. 21. Overskrifterne før §§ 123 a,
123 b og 123 c ophæves. 22. §§ 123, 123 a, 123 b, 123 c og 123
d ophæves. | | | | Voksne § 124.
--- | | 23. I overskriften før § 124
udgår: »voksne«. | | | | Kapitel 24 a Fuldbyrdelse af
strafferetlige foranstaltninger m.v. Anvendelsesområde
og formål § 137 e.
Efter reglerne i dette kapitel kan der træffes
afgørelse om indgreb, jf. § 137 g-§ 137 j, over
for personer med nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt i en
boform, jf. § 108, i henhold til en strafferetlig
afgørelse afsagt ved dom eller kendelse. Stk. 2. Personer
med eller uden nedsat psykisk funktionsevne kan være omfattet
af indgreb efter § 137 g, hvis de pågældende er
anbragt på et anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5
og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved
dom eller kendelse. Stk. 3. Dette
kapitel omfatter ikke personer, som bliver boende på
anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, eller i
boformen, jf. § 108, efter at den strafferetlige
foranstaltning er ophævet. | | 24. § 137 e, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. 25. I § 137 e, stk. 3, udgår
»på anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og
6, eller«. | | | | § 137 f.
--- Stk. 2. Lederen
af boformen, jf. § 108, og lederens stedfortræder kan
dog træffe foreløbige afgørelser, jf. §
137 g-§ 137 j, om indgreb i tilfælde, hvor
iværksættelse af indgrebet er uopsætteligt og
ikke kan afvente, at sagen behandles af kommunalbestyrelsen.
Lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6,
og lederens stedfortræder kan træffe foreløbige
afgørelser, jf. § 137 g, om indgreb i tilfælde,
hvor iværksættelse af indgrebet er uopsætteligt
og ikke kan afvente, at sagen behandles af kommunalbestyrelsen.
Foreløbige afgørelser, jf. 1. og 2. pkt., kan
træffes af ledere og lederes stedfortrædere på
anbringelsessteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og i
boformer, jf. § 108, der drives af kommuner, regioner og
private. Stk. 3.
--- Stk. 4. Indgreb
kan udføres af ansatte på anbringelsessteder, jf.
§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og i boformer, jf. § 108, der
drives af kommuner, regioner eller private. Stk. 5.
--- | | 26. § 137 f, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves. 27. I § 137 f, stk. 2, 3. pkt., der bliver 2.
punktum, og i § 137 f, stk. 4,
udgår »på anbringelsessteder, jf. § 66, stk.
1, nr. 5 og 6, og«. | | | | § 137 m.
Ethvert indgreb, jf. § 137 g-§ 137 j, der er eller har
været iværksat, skal registreres straks. Registreringen
indberettes straks af lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66,
stk. 1, nr. 5 og 6, eller boformen, jf. § 108, eller lederens
stedfortræder til den kommunalbestyrelse, der har pligt til
at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Registreringen skal indeholde oplysninger om 1) den anbragtes navn, 2) tidspunktet for indgrebet, 3) indgrebets varighed, 4) indgrebets art og 5) begrundelse for indgrebet. Stk. 2.
--- Stk. 3. Lederen
af anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og
boformen, jf. § 108, eller lederens stedfortræder skal
ved månedens udgang sammen med sine kommentarer indsende kopi
af registreringerne, jf. stk. 1, til den kommunalbestyrelse, der
har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale
område, og til det socialtilsyn, der fører
driftsorienteret tilsyn med anbringelsesstedet eller boformen, jf.
§ 2 i lov om socialtilsyn. Ved indgreb, der er eller har
været iværksat i et kommunalt eller regionalt tilbud,
skal lederen eller dennes stedfortræder desuden orientere den
kommunale eller regionale driftsherre om indgrebet. | | 28. I § 137 m, stk. 1, 2. pkt., udgår
»anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6,
eller«. 29. I § 137 m, stk. 3, 1. pkt., udgår
»anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og
«, og efter »tilsyn med« udgår
»anbringelsesstedet eller«. | | | | § 167.
Følgende afgørelser kan af barnet eller den unge, der
er fyldt 12 år, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område: 1) Forebyggende foranstaltninger samt
anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3. 2) Ungepålæg efter § 57
b. 3) Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter
§ 68, stk. 2. 4) Valg af anbringelsessted efter § 68
b, stk. 1. 5) Behandling og uddannelse m.v. efter
§ 69, stk. 1. 6) Samvær og kontakt efter § 71,
stk. 2. 7) Anvendelse af alarm- eller pejlesystemer
efter § 123 d. 8) Indskrænkning i adgang til telefon
og internet efter § 137 g. Stk. 2-4. --- | | 30. § 167, stk. 1, nr. 7 og 8, ophæves. | | | | § 182. Det
beløb, der er nævnt i § 41, reguleres en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om
en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til
nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages
første gang den 1. januar 2016. Stk. 2-4.
--- Stk. 5-10. --- | | 31. I § 182 indsættes efter stk. 4 som
nyt stykke: »Stk. 5.
De beløb, der er nævnt i § 55, stk. 4, reguleres
en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til
nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages
første gang den 1. januar 2017.« Stk. 5-10 bliver herefter stk. 6-11. | | | | § 194.
Kommunalbestyrelserne overtager med virkning fra den 1. januar 2007
tilbud efter § 67, stk. 1, som er oprettet af amtskommunerne,
og indtræder i aftaler med private tilbud, der er godkendt af
amtskommunerne, jf. dog stk. 2. Stk. 2. En
kommunalbestyrelse, der efter stk. 1 overtager tilbud efter §
67, stk. 1, kan uanset stk. 1 i 2006 aftale med regionens
forberedelsesudvalg, at regionsrådet på vegne af
beliggenhedskommunen driver tilbud efter § 67, stk. 1, hvis
tilbud ejes af beliggenhedskommunen, videre efter den 1. januar
2007. For kommuner, der oprettes den 1. januar 2007, kan aftale
efter 1. pkt. indgås af sammenlægningsudvalget. | | 32. I § 194, stk. 1, og 2 steder i stk. 2, 1. pkt., ændres 3 steder
»tilbud efter § 67, stk. 1,« til:
»døgninstitutioner, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, for
børn og unge, som på grund af sociale eller
adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt
uden for hjemmet«. | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om socialtilsyn, jf.
lovbekendtgørelse nr. 124 af 12. februar 2016, foretages
følgende ændring: | | | | § 5.
Socialtilsynet træffer efter ansøgning
afgørelse om godkendelse som generelt egnet af sociale
tilbud m.v., jf. § 4, på baggrund af en vurdering af, om
tilbuddet samlet set opfylder betingelserne for godkendelse, jf.
§§ 6 og 12-18. Stk. 2-4.
--- Stk. 5.
Socialtilsynet kan i forbindelse med godkendelsen efter stk. 1
fastsætte vilkår, hvis opfyldelse er en betingelse for
fortsat godkendelse. Socialtilsynet kan knytte frister til et
vilkår. Stk. 6.
Socialtilsynet kan træffe afgørelse om ophør af
godkendelsen af et tilbud, hvis tilbuddet ikke længere
opfylder betingelserne for godkendelse, jf. § 6. Stk. 7-9.
--- | | 1. I § 5 indsættes efter stk. 5 som nyt
stykke: »Stk. 6.
Socialtilsynet kan efter anmodning fra tilbuddet eller
plejefamilien træffe afgørelse om, at den meddelte
godkendelse og de meddelte vilkår for godkendelsen, jf. stk.
1, kan fraviges på nærmere bestemte betingelser eller
inden for en nærmere bestemt periode. Socialtilsynet kan i
forbindelse med afgørelsen fastsætte vilkår, jf.
stk. 5, som betingelse for afgørelsen om, at godkendelsen
kan fraviges. Socialtilsynet kan knytte frister til et vilkår
fastsat efter 2. pkt. Afgørelsen om fravigelse, jf. 1. pkt.,
bortfalder, når betingelserne ikke længere er opfyldt,
eller den fastsatte periode er udløbet.« Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10. | | | | | | § 3 | | | | | | I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1534 af 11. december 2015, foretages
følgende ændring: | | | | § 52.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
fastsætte almindelige regler om foranstaltninger til fremme
af god orden i skolerne, herunder regler om overflytning af elever
til andre skoler i kommunen og regler om overflytning af elever i
10. klasse til andre uddannelsesforanstaltninger, og kan i den
forbindelse fastsætte regler, der fraviger § 36, stk. 2
og 3, regler om, at der også kan anvendes foranstaltninger i
anledning af elevadfærd, der er udvist uden for skolen, hvis
adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden i
skolen, samt regler om, at private genstande kan tilbageholdes, og
at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan
opretholdes ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud
ophører. Ministeren for børn, undervisning og
ligestilling kan endvidere fastsætte regler om skolernes
tilsyn med eleverne i skoletiden. | | 1. Efter § 52 indsættes som § 52 a: »§ 52
a. For undervisere, der er ansat
på anbringelsessteder, og elever på anbringelsessteder,
jf. § 20, stk. 5, gælder uanset § 52 bestemmelserne
om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i lov
om voksenansvar over for anbragte børn og unge.« | | | | | | § 4 | | | | | | I lov nr. 153 af 26. februar 2011 om
ændring af lov om social service (Alarm- eller pejlesystemer
over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne
anbragt i døgninstitution eller på opholdssted), som
ændret ved lov nr. 1633 af 26. december 2013, foretages
følgende ændring: | | | | § 3 Forslag
til revision af lovens § 123 d fremsættes senest i
folketingsåret 2015-16. | | 1. § 3 ophæves. | | | | | | § 5 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2. Stk. 2. §
1, nr. 1-4, 6-9, 31 og 32, og § 3 træder i kraft den 1.
juli 2016. Stk. 3. §
1, nr. 4, finder også anvendelse for godtgørelse af
kost og logi ved formidlede døgnophold i perioden 1. oktober
2015 til og med den 30. juni 2016. For perioden fra den 1. oktober
2015 til 31. december 2015 udgør satserne dog for 1. og 2.
barn 171 kr. pr. døgn pr. barn under 10 år, 183 kr.
pr. døgn pr. barn eller ung over 10 år og 159 kr. pr.
døgn pr. barn eller ung for 3. barn og derover placeret
på samme sted, uanset barnets eller den unges alder. Stk. 4. § 2
finder også anvendelse for godkendelser meddelt forud for
lovens ikrafttræden. |
|