Betænkning afgivet af Europaudvalget
den 19. maj 2017
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 30.
marts 2017 og var til 1. behandling den 18. maj 2017.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Europaudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 1 møde.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller beslutningsforslaget
til forkastelse.
Et mindretal i
udvalget (EL og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Et andet
mindretal i udvalget (SF) vil stemme hverken for eller imod
beslutningsforslaget.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget er enig i beslutningsforslagets intention om en bedre
regulering af tatoveringsblæk, så vi bl.a. forbyder
farvestoffer, som er kræftfremkaldende. Problemet er
imidlertid, at der også foregår forhandlinger i EU-regi
om en regulering, og at Europa-Kommissionen har afvist, at der kan
gennemføres national lovgivning på området.
Socialistisk Folkeparti noterer sig, at
forslagsstillerne med forslaget foreslår, at Danmark skal
trodse Europa-Kommissionen og alligevel gennemføre vore egne
foranstaltninger. Den form for civil ulydighed skal man efter SF's
opfattelse være forsigtig med, og det skal i alle
tilfælde drøftes grundigt, før man sætter
det i gang. Det har der ikke været mulighed for under
udvalgsbehandlingen, og det er derfor useriøst at sende
forslaget til afstemning i Folketingssalen.
På den baggrund vil SF hverken stemme
for eller imod forslaget.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Kenneth Kristensen Berth (DF)
nfmd. Peter Kofod Poulsen (DF)
Claus Kvist Hansen (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby
(DF) Karina Due (DF) Jan E. Jørgensen (V) Marcus Knuth (V)
Erling Bonnesen (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Eva Kjer Hansen (V)
Thomas Danielsen (V) Christina Egelund (LA) Villum Christensen (LA)
Merete Scheelsbeck (KF) Jens Joel (S) Lars Aslan Rasmussen (S)
Kaare Dybvad (S) Erik Christensen (S) fmd. Mette Reissmann (S) Peter
Hummelgaard Thomsen (S) Karin Gaardsted (S) Søren
Søndergaard (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Christian Juhl (EL)
Rasmus Nordqvist (ALT) Christian Poll (ALT) Zenia Stampe (RV)
Holger K. Nielsen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 10 |
Radikale Venstre (RV) | ? 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende B 107
Bilagsnr. | Titel | 1 | Udkast til betænkning |
|