Fremsat den 30. marts 2017 af Søren Søndergaard (EL),
Stine Brix (EL),
Maria Reumert Gjerding (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod giftstoffer i
tatoveringsblæk
Med det formål at forbyde giftstoffer i
tatoveringsblæk pålægger Folketinget regeringen
at gennemføre udstedelsen af bekendtgørelse om
tatoveringsfarver i overensstemmelse med udkast af 22. marts
2013.
Bemærkninger til forslaget
I marts 2013 offentliggjorde den
daværende regering et forslag til en bekendtgørelse om
tatoveringsfarver, som skulle træde i kraft pr. 1. januar
2014. Bekendtgørelsen havde bl.a. til formål at
regulere, hvilke kemiske stoffer tatoveringsblæk må
indeholde.
Tatoveringsfarver er omfattet af
produktsikkerhedsloven og REACH-forordningen (forordning (EF) nr.
1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt
begrænsninger for kemikalier (REACH)), men der findes i dag
ingen særlig regulering af, hvilke stoffer
tatoveringsblæk må indeholde. Undersøgelser har
tidligere afdækket, at der kan forekomme kræft- og
allergifremkaldende stoffer i farverne. Der kan være tale om
stærkt kræftfremkaldende stoffer, der er så
farlige, at de allerede er forbudt i tøj.
Vidensråd for Forebyggelse
skønner i en rapport fra den 16. april 2015, at op imod
600.000 danskere er tatoveret. Det svarer til ca. 13 pct. af den
voksne befolkning. Vidensrådet skriver i rapporten, at hver
tredje dansker får kroniske eller periodevise gener af deres
tatovering (»Tatovering - helbred, risici og kultur«,
Vidensråd for Forebyggelse, 2015).
Miljø- og fødevareministeren
oplyser i et svar til Folketinget, at 12 pct. af alle tatoverede
har gener fra deres tatoveringer, 10 pct. af alle tatoverede har
permanent eller sollysinduceret kløe, mens 2-4 pct. af alle
tatoverede har mere alvorlige gener (folketingsåret 2016-17,
Miljø- og Fødevareudvalget, alm. del, svar på
spørgsmål 249).
To studier fra 2012 foretaget af hudklinikken
på Bispebjerg Hospital konkluderer desuden, at 42 pct. af
undersøgelsernes ca. 300 deltagere i større eller
mindre omfang døjer med gener fra deres tatoveringer
(»Overlæge: 4 ud af 10 har problemer med deres
tatoveringer«, www.politiken.dk, den 9. oktober 2012).
Den tidligere fremlagte
bekendtgørelse
Det tidligere fremlagte udkast til
bekendtgørelse om et forbud mod giftige stoffer i
tatoveringsblæk opstillede krav om sikkerhedsgodkendelse af
tatoveringsfarver, grænseværdier for skadelige stoffer,
forbud mod anvendelse af kræftfremkaldende stoffer og mod
import, salg og anvendelse af tatoveringsfarver, der ikke lever op
til de opstillede regler.
Udkastet til bekendtgørelsen blev sendt
i høring den 22. marts 2013, hvilket ikke gav anledning til
at ændre hovedindholdet. Den 17. december 2013 blev
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg dog orienteret om en
udsættelse af bekendtgørelsen (folketingsåret
2013-14, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, alm. del, bilag 196).
Det skete som konsekvens af de kommentarer, der var kommet fra
Europa-Kommissionen. Det var Kommissionens opfattelse, at
bekendtgørelsen indeholdt bestemmelser, der allerede var
reguleret gennem REACH-forordningen. Derfor var der ifølge
Kommissionen ikke grundlag for, at Danmark kunne vedtage national
lovgivning på området.
Kommissionen gav udtryk for, at medlemsstater,
der vil indføre en begrænsning i forhold til stoffer i
tatoveringsblæk, skulle følge proceduren under
REACH-forordningen (folketingsåret 2016-17, Miljø- og
Fødevareudvalget, alm. del, svar på
spørgsmål 251).
Den nuværende danske regering har
noteret sig, at der ikke er mulighed for at vedtage dansk
regulering om kemiske stoffer i tatoveringsfarver, så
længe man på EU-niveau er i gang med at vurdere, om der
er behov for ydereligere EU-regler (folketingsåret 2016-17,
Miljø- og Fødevareudvalget, alm. del, svar på
spørgsmål 300).
Motivation bag forslaget
Det er beklageligt, at regeringen med sin
nationale strategi for sikre tatoveringsfarver fra november 2016
gør det klart, at den ikke agter at gennemføre en
national regulering af giftige stoffer i tatoveringsblæk
(»National strategi for sikre tatoveringsfarver«,
Miljøstyrelsen, 2016).
Tatoveringsfarver må ikke udgøre
en risiko for menneskers sundhed. Det skal være forbudt at
anvende stoffer i tatoveringsfarver, som kan fremkalde kræft,
skade arveanlæggene og reproduktionen. Kemiske stoffer som
konserveringsmidler, pigmenter og urenheder kan desuden
udgøre en selvstændig risiko for sundheden, herunder i
form af allergi.
EU skal ikke forhindre det danske Folketing i
at vedtage regler for reguleringen af giftige stoffer i
tatoveringsblæk. Sådanne regler vil være til gavn
for borgere i Danmark. Hensynet til EU og det indre marked
bør ikke stå over hensynet til miljøet og
sundheden for mennesker.
Miljøstyrelsen har vurdereret, at
eventuelle EU-regler tidligst vil kunne træde i kraft om 3
år (ibid.). Det er alt for lang tid for de mange danskere,
som i den mellemliggende periode vil blive udsat for de
sundhedsskadelige stoffer, og det er en hån mod de mange, som
allerede i dag oplever skader og gener fra deres tatovering.
Folketinget bør derfor vedtage national regulering af
området, uagtet om EU vil forsøge at forhindre det
eller ej.
Regeringen bør derfor gennemføre
udstedelsen af bekendtgørelse om tatoveringsfarver i
overensstemmelse med udkastet af 22. marts 2013, som allerede er
udarbejdet, og som forbyder de giftige stoffer i tatoveringsfarver.
Bekendtgørelsen bør udstedes med de ændringer,
som den daværende høringsproces afstedkom. Udkastet
kan om nødvendigt sendes i fornyet høring forud for
dette.
Skriftlig fremsættelse
Søren
Søndergaard (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forbud
mod giftstoffer i tatoveringsblæk.
(Beslutningsforslag nr. B 107)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.