Ændringsforslag stillet den 24.
marts 2017
Til § 3
Af undervisningsministeren:
1) I
stk. 2 ændres »2020«
til: »2022«.
[Forlængelse af
solnedgangsklausulen for klageinstansen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter forslaget til ændring af §
3, stk. 2, udskydes den såkaldte solnedgangsklausul, så
det automatiske ophør af de foreslåede bestemmelser i
undervisningsmiljølovens §§ 7 a-7 c først
sker den 31. juli 2022. De øvrige bestemmelser om
antimobbestrategi, handlingsplan m.v. berøres fortsat ikke
af solnedgangsklausulen.
Udskydelsen af solnedgangsklausulen
betyder, at klagesagsbehandlingen hos DCUM skal ophøre
senest den 31. juli 2022, medmindre Folketinget vurderer, at
klageadgangen skal opretholdes, og inden da vedtager dette ved lov.
Udskydelsen foreslås af hensyn til bekymringer for, om der
frem til 2020 vil kunne indsamles tilstrækkelige solide data
til at foretage en vurdering af, om lovens bestemmelser om
klageinstansen har haft den tilsigtede virkning.
Som det fremgår af lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 5, vil
Undervisningsministeriet som led i lovovervågningen senest 2
år efter lovens ikrafttræden gennemføre en
undersøgelse med det formål at vurdere, om lovens
bestemmelser om antimobning og tilsyn har haft den tilsigtede
virkning. Resultatet vil blive sendt til Folketingets
Undervisningsudvalg senest i folketingsåret 2019-20. Hele
eller dele af evalueringen må eventuelt gentages i
forbindelse med beslutning om en eventuel permanentgørelse
af klageinstansen.