Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 23. november 2016

1. Ændringsforslag

Kulturministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2016 og var til 1. behandling den 13. oktober 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og kulturministeren sendte den 30. juni 2016 dette udkast til udvalget, jf. KUU alm. del - bilag 191 (folketingsåret 2015-16). Den 5. oktober 2016 sendte kulturministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 56 spørgsmål til kulturministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, SF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bakker med støtten til lovforslaget op om, at offentlige institutioner skal understøtte grundlæggende frihedsværdier såsom ytringsfrihed, ligestilling og religionsfrihed, hvilket står i modsætning til en doktrinær, antidemokratisk, religiøs levevis og samfundsindretning. Det fastslås således i bemærkningerne til lovforslaget, at loven skal forhindre udbetaling af offentlig støtte eller anvisning af offentlige lokaler til foreninger, hvis formål og adfærd vurderes til at modarbejde eller underminere demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Samtidig lægger Socialdemokratiet vægt på, at en evaluering af lovgivningen skal finde sted 2 år efter ikrafttrædelsestidspunktet.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at flere partier har lavet en række aftaler, som bl.a. er indgået som opfølgning på TV 2-dokumentaren »Moskeerne bag sløret«. Dette lovforslag er et af flere lovforslag, som er kommet ud af de politiske drøftelser.

Det har været et klart ønske fra Dansk Folkeparti, at Folketinget, regeringen, kommuner og myndigheder generelt skal blive bedre til at ramme islamisterne økonomisk. Flere, bl.a. tidligere imam og tidligere islamist Ahmed Akkari har fortalt om, hvordan islamisterne malker de offentlige kasser ved bl.a. at søge økonomiske tilskud fra kommunerne. Det er det, vi forsøger at gøre op med med dette lovforslag.

Dette lovforslag er endnu et skridt på vejen, når det handler om at bekæmpe islamiseringen af det danske samfund. Ud over at søge at begrænse tilstrømningen til Danmark, hvilket selvfølgelig er det vigtigste, bliver vi også nødt til at forholde os til, at islam i stigende grad dominerer i forskellige dele af samfundslivet. Det er efter vores opfattelse i Dansk Folkeparti udtryk for en negativ samfundsudvikling, som skal tages alvorligt, fordi vi ikke kommer uden om, at der er elementer i islam, som på lange strækninger er uforenelige med det værdigrundlag, som Danmark hviler på.

Det er en svær øvelse, og der er ingen grund til at lægge skjul på, at det er en vanskelig balancegang. For hvis vi skal være ærlige, handler det i høj grad om at ramme de grupper inden for de muslimske miljøer, som i den grad er med til at lave samfundsundergravende arbejde. Vi ønsker sådan set ikke at ramme de kristne foreninger, som ikke udgør et problem for landet, men som tværtimod er en del af vores kulturarv.

Dansk Folkeparti ønsker, at næste gang Hizb ut-Tahrir vil låne et lokale af Københavns Kommune til at afholde et af deres arrangementer, kan den ansvarlige borgmester med loven i ryggen sige, at det desværre ikke kan lade sig gøre. Dansk Folkeparti ønsker at tage tilskud og skattefordele fra en forening, hvis den bl.a. rådgiver sine medlemmer og andre til at sætte shariareglerne over de regler, som vi har vedtaget her i Folketinget.

I Dansk Folkeparti er vi tilfredse med, at det klart fremgår af lovforslaget, at den nuværende retstilstand er uacceptabel. Det skal ikke være sådan, at en forening på den ene side kan arbejde for at afskaffe demokratiet for at indføre et kalifat og på den anden side med kommunalt tilskud efter folkeoplysningsloven f.eks. arrangere fodboldskole for unge mennesker med den risiko, at foreningens islamistiske holdninger viderebringes til de pågældende unge. Derfor ønsker Dansk Folkeparti at ændre folkeoplysningsloven, så det kommer til at fremgå klart af loven, at folkeoplysende virksomhed bl.a. bygger på demokrati og frihedsrettigheder, så det gøres til en betingelse for foreningerne, at de ikke i kraft af deres formål eller i kraft af deres adfærd modarbejder eller underminerer demokrati og en række grundlæggende værdier: religionsfrihed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed og det faktum, at i Danmark betragter vi mænd og kvinder som værende lige meget værd.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget kan på trods af stor sympati for en effektiv kontrol med offentlig støtte til foreninger ikke støtte lovforslaget. Dette lovforslag lægger op til, at kommunerne på et ganske vagt formuleret og værdibaseret grundlag skal sortere i foreninger, der »modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder«, og foreninger, der ikke gør. Enhedslisten er helt på linje med Advokatrådet, som i sit høringssvar påpeger, at det fra en juridisk vinkel kan være meget vanskeligt at se forskel på det, der ifølge bemærkningerne er omfattet af lovforslaget, og det, der ikke er. Det skal understreges, at Enhedslisten ingen sympati har for religiøse grupper, der opfordrer til eller praktiserer vold mod børn, stening, kønsdiskrimination eller håndsafhugning. Men den slags holdninger bør bekæmpes i en åben debat - ikke ved at kommuner skal foretage værdibaserede skøn som dem, dette lovforslag lægger op til. Hvis myndighederne skal træffe skønsmæssige, uklare og værdibaserede afgørelser om foreningers rettigheder på baggrund af teksten i dette lovforslag, fører det ikke til mere demokrati og større retssikkerhed, men mindre.

Radikale Venstres medlemmer af udvalget finder, at en lovlig forening, der søger midler eller lokale til folkeoplysende virksomhed, bør kunne få anvist et lokale af kommunen. Den bør ikke kunne afvises på grund af forskellige tilhørsforhold. Stramningerne i lovforslaget nærmer sig sindelagskontrol og begrænsninger af ytringsfriheden. Det bør udelukkende være en bestyrelse, der tegner en forening og ikke et medlem eller en foredragsholder. Der har hidtil været en bred forståelse i Danmark om, at det er bedre, vi ved, hvad der siges og menes rundtomkring, end at det lever i det skjulte, så vi kan tage den åbne debat. Det er det formål, ikke mindst folkeoplysningen tjener.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af kulturministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Nr. 4 affattes således:

»4. I § 33, stk. 3, ændres »børn og unge.« til: »børn og unge, jf. dog stk. 4.««

[Lovteknisk korrektion]

2) I den under nr. 8 foreslåede § 35 a ændres i stk. 2 »32, stk. 1, 1. pkt. gælder« til: »32. Dette gælder«.

[Lovteknisk korrektion]

3) I det under nr. 9 foreslåede kapitel 11 a udgår i § 44 a, stk. 1, »heller«.

[Sproglig korrektion]

4) I det under nr. 9 foreslåede kapitel 11 a ændres i § 44 a, stk 2, 2. pkt., »udlånte eller udlejede lokaler« til: »lånte eller lejede lokaler«.

[Sproglig korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1

Formuleringen »børn og unge« forekommer to gange i § 33, stk. 3.

Det er derfor nødvendigt med et ændringsforslag, der præciserer, hvor den foreslåede tekst skal indsættes.

Til nr. 2

I den foreslåede § 35 a, stk. 2, er det uklart, hvad der gælder tilsvarende for foreninger, hvor kommunalbestyrelsen har truffet foranstaltninger som nævnt i § 33, stk. 5, 2. pkt. Derfor indsættes der et punktum efter § 32, 1. pkt., og sætningen fortsætter »Dette gælder tilsvarende«.

Til nr. 3

Sproglig korrektion, da det kan være uklart, når man læser bestemmelsen isoleret set, hvad kommunalbestyrelsen »heller« ikke kan.

Til nr. 4

Sproglig korrektion, så det præciseres, at der tales om indskrænkning af foreningers ret til at benytte lokaler, de har lånt/lejet.

Carsten Kudsk (DF) Morten Marinus (DF) Karin Nødgaard (DF) nfmd. Kristian Thulesen Dahl (DF) Peter Skaarup (DF) Søren Espersen (DF) Britt Bager (V) Jan E. Jørgensen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Eva Kjer Hansen (V) Hans Andersen (V) Anni Matthiesen (V) Mette Bock (LA) Leif Mikkelsen (LA) Naser Khader (KF) Annette Lind (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Flemming Møller Mortensen (S) Jan Johansen (S) Mogens Jensen (S) Orla Hav (S) fmd. Søren Søndergaard (EL) Christian Juhl (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Zenia Stampe (RV) Marianne Jelved (RV) Carolina Magdalene Maier (ALT) Jacob Mark (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.