Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 2. maj 2017

1. Ændringsforslag

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. marts 2017 og var til 1. behandling den 23. marts 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren sendte den 19. januar 2017 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 103. Den 15. marts 2017 sendte udlændinge- og integrationsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Samrådsspørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd med udvalget den 3. april 2017.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 64 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren og udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.

Optryk af materiale

Som bilag 2 til betænkningen er optrykt et uddrag af Flygtningenævnets formandskabs beretning 2015, som udlændinge- og integrationsministeren henviser til i svaret på spm. 29.

3. Udtalelse fra udvalget

Udvalget forventer, at regeringen orienterer Folketinget, såfremt regeringen gør brug af lovforslagets mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen (nødbremsen).

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget. DF fik nødbremsen ind i finanslovsaftalen for 2017. Nødbremsen er et nødvendigt værn imod en voldsom tilstrømning ind i Danmark. Men DF ønsker at gå videre og indføre et generelt asylstop i Danmark.

Danmark er udfordret af en tiltagende splittelse i samfundet, som skaber stor frustration i den danske befolkning. Indvandringen og asyltilstrømningen har nået et omfang, som gør, at man med rette kan sætte spørgsmålstegn ved, om Danmark i fremtiden kan hænge sammen som en sproglig og kulturel enhed. Hvis udviklingen skal vendes, skal der handles nu. Der er heldigvis vedtaget mange udlændingepolitiske stramninger, men det er langt fra tilstrækkeligt. På den baggrund er der behov for yderligere tiltag, og da Dansk Folkeparti mener, at den nuværende tilstrømning er for voldsom, anbefaler Dansk Folkeparti ministeren at sikre, at nødbremsen træder i kraft, når lovforslaget er vedtaget og stadfæstet.

Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1 og 2 og imod ændringsforslag nr. 3.

Et andet mindretal i udvalget (EL, ALT og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens, Alternativets og Radikale Venstres medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget. Lovforslaget er uklart formuleret, med hensyn til hvornår Dublinforordningen kan siges at være ophørt med at fungere. Det finder Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre utilfredsstillende.

På det mere principielle plan er det Enhedslistens, Alternativets og Radikale Venstres opfattelse, at en så vidtgående beslutning som at aktivere en såkaldt nødbremse ikke bør overlades til regeringen, men i givet fald bør træffes af Folketinget i en konkret situation. EL, ALT og RV mener ikke, at uledsagede børn uden videre skal kunne afvises ved grænsen som følge af »nødbremsen«. Lovforslaget er et helt forkert politisk signal til de lande, der omgiver os, i en tid, hvor der mere end på noget tidspunkt siden anden verdenskrig er brug for, at landene i fællesskab finder en løsning på de internationale flygtningeproblemer, som ikke løses, hvis alle lande beslutter at afvise flygtninge ved grænsen.

Et tredje mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparties medlemmer af udvalget er enige i intentionen om at kunne iværksætte en såkaldt nødbremse, så asylansøgere afvises, hvis Dublinsystemet er brudt sammen, og hvis det danske samfund er truet af et uforholdsmæssigt stort pres på grænserne.

SF bemærker, at regeringen i bemærkningerne til lovforslaget lægger stor vægt på folkeretten og Danmarks folkeretlige forpligtelser, som kan suspenderes, hvis statens eksistens eller velfærd er truet. Det har desværre under udvalgsbehandlingen ikke været muligt at få klarhed over, hvornår Dublinsystemet må siges at være brudt sammen, og hvornår statens eksistens og velfærd kan siges at være truet. Regeringen har leveret en række svar, der lyder som et ekko af hinanden: Det må bero på en konkret vurdering!

Javist, alt må bero på en konkret vurdering, men når Folketinget, som med dette lovforsalg overfører en meget gennemgribende bemyndigelse til ministeren, bør der i det mindste være opstillet nogle kriterier og/eller procedurer for brug af bemyndigelsen. Det har regeringen ikke ønsket, og SF har derfor stillet ændringsforslag, hvor der opstilles krav inspireret af den norske ordning, samtidig med at regeringen skal rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn før en aktivering af nødbremsen. En udløsning af nødbremsen vil have store konesekvenser i vort forhold til andre lande og er derfor en udenrigspolitisk beslutning af større rækkevidde.

Socialistisk Folkeparti mener ikke, at nødbremsen bør involvere uledsagede børn. Det er uforståeligt, at regeringen er helt kold over for, at det kan få alvorlige konsekvenser hvis børn kan sendes tilbage til lande, hvor der angiveligt ikke er sikkerhed for en ordentlig behandling. Vi har derfor stillet et ændringsforslag, så bemyndigelsen ikke omfatter uledsagede børn.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S, EL, ALT og RV):

1) I det under nr. 1 foreslåede § 28, stk. 7, indsættes efter »Udlændinge- og integrationsministeren kan«: »efter at have rådført sig med Det Udenrigspolitiske Nævn«

[Rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn]

2) I det under nr. 1 foreslåede § 28, stk. 7, indsættes efter »som er omfattet af Dublinforordningen«:

», hvis

1) antallet af personer, der ankommer til Danmark, og som påberåber sig at være omfattet af § 7, er ekstraordinært højt,

2) kapaciteten til at modtage yderligere flygtninge i Danmark er udfordret,

3) andre muligheder for at modtage flygtninge har vist sig utilstrækkelige, herunder iværksættelse af beredskabsplaner, mobilisering af relevante myndigheder og udtømmelse af mulighederne for særlige hasteprocedurer i det eksisterende regelværk.«

[Kriterier for anvendelse af nødbremsen]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL, ALT og RV):

3) I den under nr. 1 foreslåede ændring i § 28, stk. 8, indsættes efter stk. 8:

»Stk. 9. Uledsagede mindreårige, som påberåber sig at være omfattet af § 7, kan ikke afvises efter stk. 7.«

Stk. 7, som bliver stk. 9, bliver herefter stk. 10.

[Undtagelse for uledsagede mindreårige]

Bemærkninger

Til nr. 1

En beslutning om at anvende nødbremsen er af vidtrækkende karakter. Regeringen bør derfor som i andre sager af større udenrigspolitisk rækkevidde rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn, inden beslutningen træffes. Det Udenrigspolitiske Nævn kan samles med kort varsel på alle tider af året. Det er en proces, som er ubureaukratisk og fleksibel. Der er ikke tale om en formel indhentning af samtykke fra Folketinget i form af beslutningsforslag eller hastelovgivning, som kræver, at Folketinget indkaldes. Traditionelt har regeringen rådført sig med Det Udenrigspolitiske Nævn i en række sager, uden at det har hindret regeringens mulighed for at handle hurtigt, når der er behov for det.

Til nr. 2

Ministeren har i svar på spørgsmål 5 angivet, at nødbremsen vil kunne aktiveres, »hvis samtlige medlemsstater er ophørt med at overholde Dublinprocedurerne. Betingelserne vil omvendt ikke være opfyldt, hvis der alene er tale om, at enkelte medlemsstater ikke lever op til deres forpligtelser«. Ministeren ønsker imidlertid ikke at være konkret i forhold til, hvilke kriterier der skal være opfyldt, før nødbremsen kan aktiveres, som man f.eks. har valgt i Norge (jf. svar på spørgsmål 16). Forslagsstillerne har vanskeligt ved at forestille sig, at en beslutning kan tages uden at forholde sig til som minimum de tre kriterier, der er opstillet i ændringsforslaget. Ændringsforslaget stiller ikke absolutte krav i forhold til vurderingen. Det er således fortsat op til ministeren at vurdere belastningen. Ministeren vil dog skulle begrunde beslutningen med inddragelse af de tre kriterier.

Til nr. 3

Det er nødvendigt at udvise særlige hensyn over for uledsagede flygtningebørn. Det er derfor ikke rimeligt at inddrage denne gruppe ved en generel afvisning ved grænsen, hvor der ikke sikkerhed for, at et andet sikkert lands myndigheder tager hånd om barnet, da det må antages, at myndighederne også her er under pres. Dublinforordningens beskyttelse af mindreårige, som er oplistet i svar på spørgsmål 23, skal derfor fortsat gælde, selv om regeringen måtte vælge at anvende nødbremsen i forhold til flygtninge generelt.

Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Morten Marinus (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Laura Lindahl (LA) Villum Christensen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Rune Lund (EL) Roger Matthisen (ALT) Josephine Fock (ALT) Lotte Rod (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Holger K. Nielsen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.