B 2 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af Det Dataetiske Råd.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Beretning afgivet
Afgivet: 07-02-2019

Beretning afgivet af Retsudvalget den 7. februar 2019

20181_b2_beretning.pdf
Html-version

Beretning afgivet af Retsudvalget den 7. februar 2019

1. Politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) konstaterer, at der er en bred opbakning blandt Folketingets partier til ideen om, at Danmark skal have et dataetisk råd. Ideen er blevet konkretiseret såvel i dette beslutningsforslag som i regeringens udspil »Digital service i verdensklasse« fra den 23. oktober 2018, og der er således adskillige bud på, hvordan Det Dataetiske Råd kan se ud.

Flertallet er enig om, at det er afgørende, at Folketinget og regeringen arbejder hurtigt med at få nedsat Det Dataetiske Råd, og konstaterer i den forbindelse, at regeringen agter at nedsætte et sådant råd, når de endelige anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe om dataetik under Disruptionrådet foreligger. Flertallet ser derfor frem til, at regeringen snarligt initierer en politisk drøftelse om oprettelsen af Det Dataetiske Råd, og opfordrer til, at dette sker i begyndelsen af 2019.

Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til 1. behandling den 25. oktober 2018. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslutningsforslaget.

P.u.v.

Peter Skaarup

formand