L 143 Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love.

(Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster).

Af: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Spørgsmål 5

Vil ministeren stille ændringsforslag, der sikrer, at: • personer med førtidspensioner tilkendt efter 2003 får samme regulering af førtidspensionen som gruppen af folkepensionister og gruppen, som er tilkendt førtidspension før 2003, • såvel mediechecken som det særlige fradrag i grundlaget for reguleringen af pensionstillæg og ældrecheck for indkomst ved personligt arbejde på 100.008 kr. reguleres med lønudviklingen ligesom den øvrige folkepension, • fradraget for overførselsindkomster, hvor reguleringen efter lovforslaget ændres til 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, skal fradrages på 0,3 pct. kun gælder, når lønstigningen er mindst 2,3 pct., så reguleringen af de udbetalte ydelser ikke bliver mindre end med den nuværende satsregulering, • kontanthjælpsmodtagere ikke skal hæve evt. pensionsopsparing før der kan udbetales kontanthjælp og • finde en løsning på det såkaldte samspilsproblem for overførselsindkomstmodtagere med små pensionsudbetalinger, så den obligatoriske pensionsordning ikke blot modregnes i helbredstillæg, varmetillæg, ældrecheck og boligydelse? I modsat fald anmodes ministeren om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der sikrer ovenstående. Der henvises til høringssvar fra Ældresagen og Landsforeningen LEV.
Dato: 13-02-2019
Status: Endeligt besvaret
Emne: arbejdsmarkedspensioner

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 13-02-2019
Modtaget: 13-02-2019
Omdelt: 13-02-2019

Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag om førtidspensionen, til beskæftigelsesministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version