Fremsat den 4. oktober 2018 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og udlændingeloven

(Revision af reglerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser samt justering af de supplerende overførte betingelser for ægtefællesammenføring)

§ 1

I lov nr. 1499 af 11. december 2015 om ændring af udlændingeloven (Transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser) foretages følgende ændringer:

1. I § 3 ændres »Udlændinge-, integrations- og boligministeren« til: »Udlændinge- og integrationsministeren«, og »folketingsåret 2017-18« ændres til: »folketingsåret 2023-24«.

§ 2

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 742 af 8. juni 2018 og senest ved § 3 i lov nr. 743 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 16, ændres »to« til: »mindst én«.

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

I efteråret 2015 stod Danmark og Europa i en krisesituation. Et historisk stort antal flygtninge og migranter krydsede grænserne, og i Danmark var vi bl.a. vidne til, at store menneskemængder gik på motorvejene. Det høje indrejsetal betød også, at Danmark modtog et markant større antal asylansøgere end tidligere.

På baggrund af det meget store antal flygtninge og migranter besluttede vores nabolande - Norge, Sverige og Tyskland - i november 2015 at genindføre midlertidig grænsekontrol ved de indre Schengengrænser. Norge indførte desuden krav om, at transportører skal kontrollere pas og visum.

Med lov nr. 1499 af 11. december 2015 om ændring af udlændingeloven (Transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser) blev der indført en mulighed for, at udlændinge- og integrationsministeren kan beslutte, at transportører kan pålægges strafansvar, hvis de bringer udlændinge uden fornøden rejselegitimation og visum her til landet fra et andet Schengenland, hvis der er indført midlertidig grænsekontrol ved den pågældende grænse.

Formålet med lovændringen var således at sikre, at transportører foretager en kontrol af rejselegitimation og visum for udlændinge, inden de pågældende bringes her til landet over en indre Schengengrænse, hvor der foretages midlertidig grænsekontrol.

Lov nr. 1499 af 11. december 2015 trådte i kraft den 13. december 2015.

Ifølge lovens § 3 skal der fremsættes forslag om revision af reglerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser i folketingsåret 2017-18. Det fremgår af bemærkningerne til lovens § 3, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 74, ændringsforslag nr. 2 stillet den 9. november 2015 af udlændinge-, integrations- og boligministeren, at bestemmelsen er foreslået indsat på baggrund af den løbende udvikling i migrationspresset, som Europa og Danmark oplevede, og de høringssvar, som blev modtaget fra transportørerne om bl.a. administrative og økonomiske konsekvenser af transportøransvaret.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til lovens § 3, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 74, ændringsforslag nr. 2, at formålet med revisionsbestemmelsen er at sikre, at Folketinget senest i folketingsåret 2017-18 får lejlighed til at vurdere, om reglerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser eventuelt har virket efter hensigten.

Danmark har siden den 4. januar 2016 i overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen gennemført midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske landegrænse og i de danske havne med færgeforbindelse til Tyskland. Den nuværende grænsekontrol løber frem til den 12. november 2018.

Uanset at reglerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig indførelse af grænsekontrol ved indre Schengengrænser endnu ikke er blevet iværksat, udgør muligheden for at kunne iværksætte transportøransvaret fortsat en vigtig del af myndighedernes beredskab. Vores nabolande Norge og Sverige har af samme årsag indført og opretholdt lignende mulighed for at pålægge transportøransvar.

Formålet med dette lovforslag er derfor at ændre revisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 1499 af 11. december 2015, således at bestemmelsen om transportøransvar opretholdes uændret, og at Folketinget i folketingsåret 2023-24 på ny får lejlighed til at vurdere reglerne.

Det foreslås endvidere at ændre udlændingelovens § 9, stk. 16, således, at den herboende person for at opnå ægtefællesammenføring skal opfylde mindst én ud af tre såkaldt supplerende overførte betingelser, mod to ud af tre supplerende betingelser i den gældende bestemmelse, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Transportøransvar i forbindelse med midlertidig indførelse af grænsekontrol ved indre Schengengrænser

2.1.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 38, stk. 2, må ind- og udrejsekontrol ikke finde sted ved grænsen til et Schengenland. Dog kan der efter bestemmelsen undtagelsesvis ske kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 25.

Ifølge udlændingelovens § 43, stk. 3, 1. pkt., har føreren og den, der har rådighed over et skib eller luftfartøj, som har bragt en udlænding her til landet, samt dennes herværende repræsentant pligt til uden udgift for staten straks at sørge for udlændingens udrejse eller tilbagerejse, såfremt udlændingen bliver afvist eller overført efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5 eller 5 a.

Udlændingelovens § 43, stk. 3, finder ikke anvendelse ved indrejse fra et Schengenland, jf. § 43, stk. 5, medmindre der er indført indrejsekontrol ved grænsen i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 25, jf. § 38, stk. 2, og udlændinge- og integrationsministeren har truffet beslutning efter § 59 a, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 59 a, stk. 1, straffes den, der bringer en udlænding her til landet, med bøde, hvis den pågældende udlænding ved indrejsen i Danmark eller i transit i en dansk lufthavn ikke er i besiddelse af fornøden rejselegitimation og visum, jf. udlændingelovens § 39. Bestemmelsen finder som udgangspunkt ikke anvendelse ved indrejse fra et Schengenland, jf. udlændingelovens § 59 a, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 59 a, stk. 2, kan udlændinge- og integrationsministeren træffe beslutning om, at § 59 a, stk. 1, skal finde anvendelse i forbindelse med, at der er indført indrejsekontrol ved grænsen i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 25, jf. § 38, stk. 2.

Ifølge bemærkningerne til lov nr. 1499 af 11. december 2015, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 74, side 8, kan udlændinge- og integrationsministeren alene beslutte at indføre et sådant transportøransvar ved passage af en indre Schengengrænse, hvis det vurderes, at det er nødvendigt for at sikre en effektiv midlertidig grænsekontrol. Beslutningen vil endvidere alene kunne opretholdes så længe, det er nødvendigt for at sikre en effektiv midlertidig grænsekontrol, og skal således ophæves, når denne forudsætning ikke længere måtte være opfyldt.

Herudover fremgår det af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 74, side 9, at der med loven ikke i øvrigt tilsigtes ændringer i udlændingelovens § 59 a, herunder i forhold til betingelserne for strafansvar, bødeniveauet mv. Det medfører bl.a., at der alene pålægges strafansvar i de tilfælde, hvor der ikke er foretaget kontrol, eller hvor kontrollen er mangelfuld og således burde have afsløret, at de pågældende ikke havde fornøden legitimation og visum, og at der alene vil skulle rejses tiltale ved gentagne overtrædelser, hvilket eksempelvis vil sige, at der ikke skal rejses tiltale i enkeltstående tilfælde, hvor en udlænding er bragt til landet uden fornøden rejselegitimation og visum.

Der vil derimod kunne rejses tiltale, hvis der foreligger flere overtrædelser, herunder flere overtrædelser i forbindelse med den samme transport over den pågældende grænse. Der henvises i øvrigt til Rigsadvokatens Meddelelse 7-2006 om udlændingelovens § 59, § 59 a og § 59 b.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Reglerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser blev indført i december 2015 som et blandt flere tiltag på udlændingeområdet, der skulle håndtere flygtninge- og migrantsituationen. Reglerne udgør et væsentligt element i en effektiv grænsekontrol, hvis Danmark indfører midlertidig grænsekontrol til andre Schengenlande.

Formålet med reglerne er at sikre, at transportører - hvis der indføres midlertidig grænsekontrolkontrol ved en indre Schengengrænse - kan pålægges at foretage en kontrol af rejsendes rejselegitimation og visum, inden de pågældende transporteres her til landet, hvilket svarer til den ordning, der gælder for transportører ved passage af ydre Schengengrænser.

Norge og Sverige har indført lignende regler om transportøransvar i tilfælde af midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser, som indebærer, at transportører pålægges at kontrollere, at rejsende har gyldigt rejsedokument og visum til at indrejse i landet.

Norge har siden den 26. november 2015 gennemført midlertidig grænsekontrol og haft krav om fuldstændig ID- og visumkontrol på færgerne fra Danmark, Sverige og Tyskland. Det norske Stortinget vedtog den 15. marts 2018 en ny lov om grænsetilsyn og grænsekontrol af personer (Vedtak til lov om grensetilsyn og grensekontroll av personer (grenseloven), Lovvedtak 35 (2017-18)), som opretholder muligheden for, at transportører kan pålægges at kontrollere, at rejsende har gyldig rejse- eller legitimationsdokument og visum i forbindelse med gennemførsel af grænsekontrol på de indre Schengengrænser. Det bemærkes, at den nye grænselov ikke er sat i kraft endnu.

Sverige har siden den 12. november 2015 gennemført midlertidig grænsekontrol ved de indre Schengengrænser, herunder ved den dansk-svenske grænse over Øresund. I perioden fra den 4. januar 2016 til den 4. maj 2017 indførte Sverige tillige transportøransvar for tog, busser og færger fra Danmark til Sverige.

Den finske regering fremsatte den 25. januar 2018 et lovforslag (RP 201/2017 rd) om ændring af bl.a. grænsebevogtningsloven og udlændingeloven. Lovforslaget har bl.a. til formål at gøre det muligt at indføre transportøransvar i forbindelse med en midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser. Forslaget er fortsat under behandling i Finlands rigsdag.

Udlændinge- og Integrationsministeriet konstaterer på denne baggrund, at de øvrige nordiske lande fortsat ser et behov for, at deres respektive nationale lovgivning giver mulighed for at pålægge transportøransvar i forbindelse med gennemførsel af midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser.

Det bemærkes i øvrigt, at Rigspolitiet vurderer, at muligheden for at pålægge luftfartsselskaber og bus-, tog- og søtransportører at kontrollere, om udlændinge, der ad luft-, land- eller søvejen bringes til landet, er i besiddelse af fornøden rejselegitimation og visum ved passage af de indre Schengengrænser - på linje med de forskellige andre værktøjer, som blev indført ved lov nr. 1273 af 20. november 2015 om håndtering af flygtninge- og migrantsituationen - vil kunne understøtte politiets opgavevaretagelse, hvis presset på Danmarks grænser øges voldsomt over kort tid.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at det er vigtigt at sikre, at myndighederne fortsat har de rigtige redskaber til at håndtere en situation, hvor presset på Danmark øges voldsomt, og at reglerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser udgør et væsentligt element i den forbindelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på denne baggrund ikke, at der på nuværende tidspunkt bør ske ændringer eller præciseringer af reglerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser, som vedtaget ved lov nr. 1499 af 11. december 2015 om lov om ændring af udlændingeloven (Transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser).

Det foreslås på den baggrund at ændre § 3 i lov nr. 1499 af 11. december 2015, således at bestemmelsen i udlændingelovens § 59 a, stk. 2, om transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser opretholdes uændret, og at Folketinget senest i folketingsåret 2023-24 på ny får lejlighed til at vurdere, om reglerne - i det omfang, de har været anvendt - har virket efter hensigten.

2.2. Justering af de supplerende overførte betingelser

2.2.1. Gældende ret

§ 9, stk. 16, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 742 af 8. juni 2018 og senest ved § 3 i lov nr. 743 af 8. oktober 2018, indeholder de såkaldte supplerende overførte betingelser.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 16, kan opholdstilladelse (ægtefællesammenføring) efter stk. 1, nr. 1, litra e, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, hvis den herboende person opfylder to af følgende betingelser:

1) Den herboende person har bestået en medborgerskabsprøve, jf. integrationslovens § 41 b, eller udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.

2) Den herboende person har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 4 år inden for de seneste 4 år og 6 måneder forud for meddelelsen af opholdstilladelse.

3) Den herboende person har haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitlig 280.908,00 kr. de seneste 2 år forud for det tidspunkt, hvor opholdstilladelse vil kunne meddeles. Det angivne beløb er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

De supplerende overførte betingelser i udlændingelovens § 9, stk. 16, finder alene anvendelse for de herboende udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse, der er omfattet af § 9, stk. 1, nr. 1, litra e.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, omfatter herboende personer, der ikke er danske statsborgere eller nordiske statsborgere og heller ikke har opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3, eller § 8. Udlændingelovens § 7 omhandler opholdstilladelse til udlændinge, der risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen nævnte grunde (konventionsstatus), jf. stk. 1, udlændinge med beskyttelsesstatus som følge af risiko for dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. stk. 2, og udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus på baggrund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, jf. stk. 3. Udlændingelovens § 8 omhandler opholdstilladelse til såkaldte kvoteflygtninge.

De udlændinge, der er omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, er således indvandrere, som ikke er flygtninge eller personer med beskyttelsesstatus eller midlertidig beskyttelsesstatus.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.

Den 7. februar 2018 indgik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om stramme, afbalancerede og realistiske regler for ægtefællesammenføring, hvor integrationen er i centrum. Aftalen omtales herefter som aftalen af 7. februar 2018.

Det fremgår af aftalens punkt 3. "Skærpelse af de overførte betingelser for permanent opholdstilladelse", at det normalt er et krav for at få ægtefællesammenføring, at en herboende indvandrer opfylder en række af de tidligere gældende og lempeligere betingelser for at få tidsubegrænset opholdstilladelse (de såkaldte overførte betingelser).

Reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse blev skærpet i 2016 og 2017 for så vidt angår bl.a. kravene til sprog, selvforsørgelse, beskæftigelse og vandel, uden at tilsvarende skærpelser blev vedtaget i reglerne om ægtefællesammenføring.

Det fremgår endvidere, at regeringen og aftaleparterne er enige om at skærpe de overførte betingelser i reglerne om ægtefællesammenføring, så de kommer til at afspejle de gældende regler for tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det fremgår af aftalens bilag 1 (om skærpelse af de overførte betingelser for permanent opholdstilladelse, der stilles som krav for ægtefællesammenføring for herboende indvandrere) bl.a., at tre ud af de fire supplerende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse overføres til reglerne om ægtefællesammenføring. Den supplerende betingelse, der består i et krav om bestået Prøve i Dansk 3, overføres ikke, da kravet om Prøve i Dansk 3 indgår som en (obligatorisk) betingelse i det nye integrationskrav. Som konsekvens heraf fremgår det af bilaget, at den herboende indvandrer efter ægtefællesammenføringsreglerne skal opfylde én ud af tre supplerende betingelser, mod to ud af fire supplerende betingelser efter reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse.

Aftalen af 7. februar 2018 er udmøntet ved lov nr. 742 af 8. juni 2018 om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring med nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav m.v.).

Ved en beklagelig fejl i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget blev den nye bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 16, udformet således, at den herboende person skal opfylde to ud af tre supplerende betingelser, og ikke én ud af tre supplerende betingelser som anført i aftalen af 7. februar 2018.

Ordlyden af bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 16, skal lægges til grund ved Udlændingestyrelsens administration af de nye regler om ægtefællesammenføring, der trådte i kraft den 1. juli 2018. Dette gælder, uanset at ordlyden ved den nævnte fejl afviger fra såvel aftalen af 7. februar 2018 som forarbejderne til bestemmelsen. Det betyder, at den herboende person skal opfylde (mindst) to ud af de tre overførte supplerende betingelser vedrørende aktivt medborgerskab, beskæftigelse og indkomst for at opnå ægtefællesammenføring.

Ved brev af 3. juli 2018 til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har udlændinge- og integrationsministeren orienteret om, at ministeren agter hurtigst muligt i den kommende folketingssamling at fremsætte et lovforslag, der ændrer ordlyden af bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 16, således at den herboende person skal opfylde mindst én af de tre supplerende betingelser, jf. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18, UUI alm. del Bilag 185.

Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår at ændre ordlyden af bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 16, således at den herboende person skal opfylde mindst én ud af de tre supplerende betingelser. Dermed vil bestemmelsens ordlyd blive bragt i overensstemmelse med aftalen af 7. februar 2018, hvilket var hensigten med lov nr. 742 af 8. juni 2018.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår, at den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 16, skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Begrundelsen herfor er, at den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 16, skal rette op på en retstilstand, som ikke er i overensstemmelse med forudsætningerne bag loven, og at den ændrede retsstilling vil være til gunst for ansøgerne.

Der henvises i øvrigt til lovforlagets § 3 og bemærkningerne hertil.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at det ud fra sagsbehandlingstiden er styrelsens umiddelbare forventning, at styrelsen i november/december 2018 vil være klar til at træffe afgørelse i de første sager, hvor den herboende person ikke måtte opfylde to ud af de tre supplerende betingelser, men alene én ud af de tre supplerende betingelser.

I perioden indtil det tidspunkt, hvor den nye bestemmelse måtte træde i kraft, vil Udlændingestyrelsen - i stedet for at træffe bebyrdende afgørelser - i de sager, hvor de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring er opfyldt, men hvor den herboende person kun opfylder én ud af de tre supplerende betingelser, orientere ansøgeren om, at styrelsen først vil træffe afgørelse, når den nye bestemmelse i udlændinge-lovens § 9, stk. 16, måtte være trådt i kraft.

Der vil på hjemmesiden www.nyidanmark.dk blive informeret om ovenstående.

3. De økonomiske konsekvenser og implememteringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget ændrer alene revisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 1499 af 11. december 2015 og udlændingelovens § 9, stk. 16, og har således ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Det vurderes, at lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget ændrer alene revisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 1499 af 11. december 2015 og udlændingelovens § 9, stk. 16, og har således ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget ændrer alene revisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 1499 af 11. december 2015 og udlændingelovens § 9, stk. 16, og har således ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Danmark indtrådte i Schengensamarbejdet den 25. marts 2001. Schengensamarbejdets formål er at skabe et fælles område uden indre grænser, og udgangspunktet for Schengensamarbejdet er en ophævelse af personkontrollen ved de fælles indre grænser inden for Schengenområdet suppleret med fælles regler for passage af Schengenområdets ydre grænser og ens visumregler for tredjelandsborgere.

Det fremgår dog af artikel 25 i Schengengrænsekodeksen, at der kan ske en midlertidig indførelse af grænsekontrol ved de indre Schengengrænser. Hvis der indføres midlertidig grænsekontrol, vil en sådan personkontrol kunne svare til den kontrol, der foretages ved en ydre Schengengrænse, jf. Schengengrænsekodeksens artikel 32.

Efter Schengenkonventionens artikel 26, stk. 2, forpligter Schengenlandene - med forbehold af forpligtelserne efter flygtningekonventionen - sig til at indføre sanktioner over for transportvirksomheder, der ad luft- eller søvejen befordrer udlændinge, som ikke er i besiddelse af de krævede rejsedokumenter, fra et land, der ikke er med i Schengensamarbejdet, til deres område. Dette gælder som udgangspunkt også for transportvirksomheder, der varetager international kollektiv bustransport, jf. artikel 26, stk. 3.

Når der ved den indre grænse efter artikel 25 i Schengengrænsekodeksen kan indføres midlertidig grænsekontrol, vil der tilsvarende kunne indføres transportøransvar i forbindelse med en sådan grænsekontrol. Det bemærkes i den forbindelse, at iværksættelse af transportøransvaret ikke vil stride imod det overordnede princip om afskaffelse af personkontrollen ved de indre grænser, idet transportøransvaret alene vil gælde i tilfælde, hvor der i overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen er indført en sådan personkontrol.

Der henvises i øvrigt til pkt. 7 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 1499 af 11. december 2015, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 74, side 7, for en nærmere gennemgang af reglernes overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forpligtelser.

Lovforslagets § 2, nr. 1, indeholder ingen EU-retlige aspekter, da den foreslåede ændring ikke berører udlændinge, der har ret til ophold på baggrund af EU-reglerne om fri bevægelighed. For så vidt angår forholdet til Danmarks internationale forpligtelser efter Associeringsaftalen med Tyrkiet m.v. henvises til Folketingstidende 2017-18, A, L 231 som fremsat, side 34 f.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. august 2018 til den 12. september 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F Sømændene, A. P. Møller - Mærsk A/S, Abildskou A/S, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Air Greenland A/S, Alba Turist ApS, Amnesti Nu, Amnesty International, Arriva Danmark ApS, Assuranceforeningen SKULD, Asylret, Atlantic Airways, BARD - Board of Airline Representatives in Denmark, Bedsteforældre for Asyl, Besa Trans, Bilfærgernes Rederiforening, Billund Lufthavn, Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danish Air Transport, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Skibsmæglerforening, Danpilot, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk Luftfart, Dansk Metals Maritime Afdeling, Dansk Rib Charter Brancheforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tog, Dansk Transport og Logistik, Dansk Turistfart ApS, Danske Advokater, Danske Busvognmænd, Danske Færger, Danske Havne, Danske Havnevirksomheder, Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Juridiske Fakultet, DI Transport, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DSB, Egons Turist & Minibusser A/S, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Erhvervsstyrelsen, Espergærde Turist ApS, Eurolines Scandinavia ApS, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund, Flygtninge Under Jorden, Flygtningenævnet, FOA - Fag og Arbejde, Focus Advokater, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Rejsearrangører i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Forsikring & Pension, Funktionærernes & Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Landsstyre, Gråhundbus, NeptunBus, HK/Danmark, HORESTA, Indvandrermedicinsk Klinik, Indvandrer-rådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Transport Danmark, ITD - Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, Jet Time, John's Turist og Minibus ApS, Karup Lufthavn, Kirkernes Integrationstjene-ste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Københavns Lufthavne A/S, Københavns Universitet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Maskinmestrenes Forening, Mellemfolkeligt Samvirke, North Sea Operators Committee Denmark, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed, (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet, Primera Air Scandinavia, PRO-Vest, Red Barnet, Rederiforeningen af 2010, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Samtlige byretter, SAS, Småøernes Færgeselskaber, SOS mod Racisme, Star Air, Sun Air of Scandinavia, Sydtrafik, Sø- og Handelsretten, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, Søfartsrådet, Sønderborg Lufthavn, Søværnets Operative Kommando, Thomas Cook, Top Tourist ApS, Trafikselskaberne i Danmark, Træskibs Sammenslutningen, Udlændingenævnet, Udlændingestyrelsen, UNHCR Regional Representation for Northern Europe, UNICEF Danmark, Work-live-stay Southern Denmark, Ægteskab Uden Grænser, Ældresagen, Aalborg Lufthavn, Aarhus Lufthavn, Vestre Landsret og Østre Landsret.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med lov nr. 1499 af 11. december 2015 om ændring af udlændingeloven (Transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser) blev der indført en mulighed for, at udlændinge- og integrationsministeren kan beslutte, at transportører kan pålægges strafansvar, hvis de bringer udlændinge uden fornøden rejselegitimation og visum her til landet fra et andet Schengenland, hvis der er indført midlertidig grænsekontrol ved den pågældende grænse.

For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ifølge § 3 i lov nr. 1499 af 11. december 2015 skal der fremsættes forslag om revision af reglerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser i folketingsåret 2017-18.

Det findes fortsat vigtigt at sikre, at myndighederne har de rigtige redskaber til at håndtere en situation, hvor presset på Danmark øges voldsomt. Reglerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser vurderes at udgøre en vigtig del af myndighedernes beredskab.

Det foreslås derfor, at § 3 i lov nr. 1499 af 11. december om ændring af udlændingeloven (Transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser) ændres, således at udlændinge- og integrationsministeren om fem år, dvs. i folketingsåret 2023-24, skal fremsættes et nyt forslag om revision af reglerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser. Forslaget indebærer, at bestemmelsen i udlændingelovens § 59 a, stk. 2, om transportøransvar indtil videre opretholdes uændret.

Ændringen af den ansvarlige minister er en konsekvens af ressortomlægningen, hvor Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet blev omdannet til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Der henvises til kongelig resolution af 28. november 2016.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter udlændingelovens § 9, stk. 16, kan opholdstilladelse (ægtefællesammenføring) efter stk. 1, nr. 1, litra e, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, hvis den herboende person opfylder to af følgende betingelser:

1) Den herboende person har bestået en medborgerskabsprøve, jf. integrationslovens § 41 b, eller udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.

2) Den herboende person har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 4 år inden for de seneste 4 år og 6 måneder forud for meddelelsen af opholdstilladelse.

3) Den herboende person har haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 280.908,00 kr. de seneste 2 år forud for det tidspunkt, hvor opholdstilladelse vil kunne meddeles. Det angivne beløb er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelig bemærkninger.

Det foreslås at ændre udlændingelovens § 9, stk. 16, således, at den herboende skal opfylde mindst én ud af de tre supplerende betingelser, mod to ud af de tre supplerende betingelser i den gældende bestemmelse.

Der tilsigtes ikke andre ændringer af bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 16.

Den foreslåede ændring indebærer således, at opholdstilladelse (ægtefællesammenføring) efter § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, såfremt den herboende person opfylder mindst en ud af de tre nævnte betingelser vedrørende aktivt medborgerskab, beskæftigelse og indkomst.

De tre betingelser rangerer lige, og det er således op til den enkelte herboende udlænding, hvilken betingelse udlændingen dokumenterer at opfylde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse i § 3 fastsætter, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Begrundelsen herfor er, at den foreslåede ændring i lovens § 1, nr. 1, forlænger den nuværende revisionsbestemmelse, hvorefter reglerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser skulle revideres i folketingsåret 2017-18.

Begrundelsen herfor er endvidere, at den foreslåede ændring i lovens § 2, nr. 1, skal rette op på en retstilstand, som ikke er i overensstemmelse med forudsætningerne bag loven, og at den ændrede retsstilling vil være til gunst for ansøgerne.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 indebærer, at lovens § 2, nr. 1, finder anvendelse fra og med dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende, uanset om der er indgivet ansøgning om ægtefællesammenføring efter de gældende regler inden denne dato.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov