Skriftlig fremsættelse (26. oktober 2018)

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

(Lovforslag nr. L 84)

Ungdomskriminaliteten har i en årrække været faldende. Antallet af sigtelser og mistanker for straffelovsovertrædelser mod børn og unge i alderen 10 til 17 år er således mere end halveret de seneste 10 år. Der er dog stadig en lille del af en ungdomsårgang, som står for en uforholdsmæssig og alt for stor andel af den samlede ungdomskriminalitet.

I den nuværende indsats mod ungdomskriminalitet mangler der fælles retning og konsekvens. Der er derfor behov for en ny og helhedsorienteret indsats, så det sikres, at børn og unge bringes ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet.

Med afsæt i regeringens udspil "Alle handlinger har konsekvenser" fra oktober 2017 har regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgået en politisk aftale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet.

Dette lovforslag har til formål at gennemføre de initiativer i aftalen, der vedrører indsatsen over for unge kriminelle i alderen 10 til 17 år, som begår alvorlig eller omfattende kriminalitet.

Det skal sikres, at der er en helhedsorienteret indsats med mærkbar og hurtig konsekvens, og at børn og unge bliver stillet til ansvar, når de begår kriminalitet, samtidig med at de understøttes i en kriminalitetsfri tilværelse fremover.

Med lovforslaget oprettes der et Ungdomskriminalitetsnævn, som skal behandle sager vedrørende børn og unge i alderen 10 til 17 år, som er mistænkt eller dømt for alvorlig eller omfattende kriminalitet. Det foreslås, at Ungdomskriminalitetsnævnet ledes af en dommer, og at de øvrige medlemmer er henholdsvis ansatte i politiet med indsigt i kriminalitetsforebyggende arbejde og kommunalt ansatte med indsigt i sager om social støtte til udsatte børn og unge. Ungdomskriminalitetsnævnet vil under nævnsmødet blive bistået af en børnesagkyndig.

Det foreslås, at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse skal kunne indeholde to elementer: En straksreaktion, som skal være af opdragende og genoprettende karakter, og et længerevarende forbedringsforløb, der fastlægges på baggrund af barnets eller den unges situation og sagens omstændigheder. Ungdomskriminalitetsnævnet vil i alle sager skulle foretage en konkret, individuel vurdering med inddragelse af alle sagens oplysninger med henblik på at fastsætte den reaktion, som vurderes bedst egnet til at få barnet eller den unge ud af en kriminel løbebane.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser vil være bindende for kommunerne, som dermed bliver forpligtet til at iværksætte og gennemføre de indsatser, som nævnet træffer afgørelse om.

Med lovforslaget oprettes desuden en ungekriminalforsorg. Ungekriminalforsorgen skal i samarbejde med barnet eller den unges opholdskommune føre tilsyn med, at barnet eller den unge efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn, som har til formål at udmønte andre dele af den politiske aftale.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.